Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 24.06.2021 15:13
 At sige der var kaos ved Ønskespringvandet, var at sige det mildt. Luften nærmest glitrede som solens lys reflekterede i vandstøvet der svævede rundt, og blandet med lyden af brusende vand, lød hvinen og barnelatter. 
 Alt var vådt. Alt. Brostene sejlede, de omkringstående var gennemblødte, børn løb underholdt rundt mellem vandet, lykkelige over at kunne blive kølet ned, mens de kunne lege. Hvis man ikke vidste at Ønskespringvandet ikke skulle sprøjte vand ud over det hele, som havde nogen skruet op for trykket, kunne det næsten se hyggeligt ud. 

 Frederik Ludvik Hanson var en af de omkringstående. For en gangs skyld var han i Dianthos mere for hyggens skyld, end for forretningens. Mormor Helke havde efterspurgt nogle ting, som kun kunne fås i Dianthos, og Frederik havde set det som en god mulighed for at få en fridag eller to. Og denne dag havde han valgt at tage en tur forbi Ønskespringvandet, lige i det vandet begyndte at sprudle ud i sådan en kraft, og vandet sprøjtede ud over det hele. 
 Selvom det var forfriskende med et lille skyld i det varme vejr, var det ikke fordi Frederik fandt det specielt fantastisk. Først og fremmest lignende han mest af alt en druknet rotte. Derudover havde han ikke andet tøj med, end det han havde på. Den hvide skjorte med de opsmurte ærmer klistrede sig til hans krop, og den grå vest hang tungt på skuldrene. 

 Med vandet dryppende fra alle steder det kunne komme til, trådte Fredrik nogle besværede skridt væk fra det sprudlende springvand, mens han kørte hænderne over ansigtet og videre om i håret der hang fladt ned om hans hovedet.
 " Fantastisk..  " Mumlede den mørkhårede mand for sig selv.
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 25.06.2021 14:44
Det var en varm dag at være på patrulje. Alister kunne mærke sveden, der så småt havde langt sig ned langs nakken og piblede videre ned af ryggen på uniformen, og han var begyndt at længes efter at få vagten overstået for at komme tilbage til hovedkvarteret og et velfortjent bad.

Patruljen havde også været umådelig begivenhedsløs. Det var som om at varmen fik alle Dianthos' forbrydertyper til at krybe tilbage i deres mørke, skyggefulde huller og vente hedebølgen ud. Det var altså lige ind til Alister drejede ind på pladsen med ønskespringvandet og blev mødt af et rent kaos af sprøjtende vand og skrigende børn.

Suk .. ikke igen.

Der var en tilbøjelighed til, at blot fordi solen skinnede fik det alle vand-magikerne til at skulle demonstrere deres evner og ødelægge den offentlige ro og orden. Han rettede lidt på det velpudsede emblem på uniformen, skubbede hage og bryst lidt frem og stavrede frem mod springvandet - omhyggeligt opmærksom på ikke at glide på de våde brosten.

"Så stopper legen!" Kommanderede han bøsigt. De plaskende børn mødte ham med råb af øøøv og buuuh, men han kunne ikke få øje på synderen, der havde leget med trykket på springvandet nogen steder. I stedet fik han øje på en mand, der havde taget størstedelen af vandet at dømme efter udseendet, der mest af alt mindede Alister om en druknet og meget træt mus. Blikket hvilede et kort øjeblik ved den hvide skjorte, der klistrede til kroppen på en måde, som byens ældre damer sandsynligvis ville kalde alt andet end anstændig.

"Min gode herre." Alister trådte hen og modstod fristelsen til igen at rette lidt på uniformen. "Sikke en redelse. Hvis De vil komme med mig, finder vi Dem noget tørt at have på, og De kan aflægge rapport om hændelsen.."
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 01.07.2021 00:08
 Trådt lidt væk fra de våde sprøjt stod Frederik og så lidt ned af sig selv. Tøjet - især vesten - hang så tungt på ham, at han var fristet til at tage det af, for at vride det fri fra det vand han kunne. Han forventede dog ikke at hverken beboerne i Dianthos eller byvagterne ville være specielt taknemmelige for at han gav sig til at smide tøjet midt på byens gader. 
 I stedet gav Frederik sig til at forsøge at vride det vand ud han kunne, med tøjet på. Så måtte han finde et mere privat sted hvor han kunne komme af det hele - måske hans kroværelset. Olieforhandleren stod og var ved at klemme lidt vand ud af vestens bund, da en autoritær stemmen lød igennem pladsen. Frederik løftede blikket og lod det falde på en lyshåret byvagt. Det forsatte lidt ned over byvagtens krop, og uden at tænke over det rettede Frederik sig lidt mere op. 

 Med et kort nik mod byvagten hilsen Frederik igen, og da der blev kommenteret på hans tilstand, lagde Frederik hånden i nakken og så ned af sig selv, selvom han jo var mere end bevidst om hvordan han så ud. 
 " Det ville da være pragtfuldt! " Indrømmede Frederik, selvom det nok ville være de færreste der ville takke nej til tilbuddet om tørt tøj. Kort rystede den våde, mørkhårede mand benene lidt for at komme af med lidt af det vand der sad i bukserne, men det gjorde ikke den store forskel. Han var bare glad for snøren var stærk, så vægten af bukserne forhåbentlig ikke ville føre til han pludselig stod med underdelen bar, midt i Dianthos. Uden at forsøge at gøre så meget mere ved hans våde tilstand, fulgte Frederik med byvagten.
 " Selvom et lille kølende skyl er skønt i disse varme tider, må jeg nu indrømme jeg fortrækker at have mine bade i badehusene.. " Frederik kørte begge hænderne gennem det våde hår, i et forsøg på at vride noget at vandet ud af det. Det var heldigt at vejret var varmt og at olieforhandleren ikke var i byen for forretning, for så havde han nok taget situationen med en noget mere stram og utilfreds mine.
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 03.07.2021 19:39
Alister kunne godt føle sig frygteligt høj i hatten, når han havde mulighed for at demonstrere sin egen magt. Alligevel holdt han klogeligt en god afstand til springvandet selv - det kunne blive lidt af en redelighed, hvis det selv lykkedes ham at gå hen og blive gennemblødt. 

Han begyndte at lede manden gennem gaderne, slående en hjertelig latter op, ved hans kommentar. "De må De så sandelig sige. Jeg beklager, at De skulle være offer for det lille trick.. det har været en frygtelig plage med dét springvand på det seneste. Jeg har en ældre dame, der ustandseligt kommer ned til Hovedkvarteret og beklager sig over, hvordan folks tøj bliver vådt og gennemsigtigt.." Han skottede kort til fyren, hvis tøj da også klæbede godt og grundigt til kroppen. En frygtelig skam, hvis man ikke brød sig om at se på den slags. Af en eller anden grund, gjorde det aldrig Alister det store.

Hovedkvarteret lå ganske stille hen i varmen, og der var ingen lyd af træningssværd fra pladsen bag bygningen. De fleste havde enten søgt mod et køligt krus på den nærmeste beværtning, eller var stadig ude på patrulje.
"Hvis De bare går ind her.. Mit navn er Alister Ponticus i øvrigt." Præsenterede han sig og åbnede en sidedør. På den anden side lå et venteværelse, der grænsede op til byvagternes garderobe. "Prøv ikke at dryppe for meget, mens jeg ser om jeg kan finde noget, De kan have på." Sagde han med et lille smil, der antydede at det ikke gjorde så meget igen. Det var trods alt svært at undgå at dryppe, når man var  gennemblødt.
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 03.07.2021 20:45
 Frederik nikkede lidt. Han forstod godt det fristende i at lege med springvandet. Især når det kunne være rar at blive kølet lidt ned. Det var bare heller ikke specielt hensigtsmæssigt, specielt når det også ramte andre. Frederik skævede kort ned af sig selv igen. Havde han ikke haft vesten på, havde det nærmest også været hele hans overkrop der ville være frit til syne for omverdens, sådan som den hvide skjorte klistrede til huden under vesten. 
 " Hun lyder som en.. Interessant kvinde.. " Lo Frederik mildt. Hun lødt mest som end der var til besvær for byvagten - mon ikke de havde vigtigere ting at tage sig til, end at jagte folk med vådt tøj?

 Med et nysgerrigt blik betragtede Frederik Hovedkvarteret. Uden at tænke over det spændte han lidt op i kroppen. Det var ikke et sted han nogensinde havde haft tænkt sig at han skulle befinde sig, trods han egentlig havde en grundt til det. Men det var der ingen der vidste.. Frederik løftede hånden op og kløede arret under højre øje lidt.
 Frederik blev hevet ud af tankerne da de stoppede op og en dør blev åbnet for ham. Han så kort ind, inden det landede på hans eskorte. Han nikkede lidt.
 " Frederik Ludvik Hanson. " Præsenterede han sig selv.
 " Og mange tak skal De have, Hr. Ponticus. Jeg skal.. eh.. prøve.. " Frederik så ned af sig selv, som han allerede stod og små dryppede og grinte lidt, inden han trådte inden for. 
 
 Inde i venteværelset fik Frederik hurtigt spændt den tunge vest op, og taget den af. Den var godt nok ikke behagelig at have på våd. Efter at have fundet en spand i et hjørne, gav olieforhandleren sig til at vride vesten fri for vand, så den ikke ville dryppe så meget. Efterfølgende var det skjortens tur, hvilket efterlod han med en bar overkrop, let fugtig fra den våde skjorte. 
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 10.07.2021 08:54
"De må De nok sige." Svarede Alister Frederiks kommentar om den ældre dame. Han ville ikke tale ilde om de borgere, der kom for at søge byvagtens hjælp, men der måtte være grænser for de bagateller, som de skulle tage sig af.

Muntert fløjtende for sig selv, bevægede han sig ud i et af hovedkvarterets lagerrum. Der var meget, som var blevet konfiskeret gennem tiden - eller blot glemt rundt omkring og afleveret til byvagten. En god del af det tøj, der når ingen kom og forlangte ejerskab over det, blot blev doneret til byens fattighuse.
Det tog Alister lidt tid at arbejde sig gennem bunkerne, for der rodede en del - og han skrev sig selv bag øret, at den næste rekrut, der trængte til straffearbejde, kunne få tjansen - men han fandt en kofte og et par bukser, der så nogenlunde ud til at kunne passe ham, og Frederik og han selv var omtrent samme højde. Han snuppede også et bælte til at holde bukserne oppe med og gik tilbage i venteværelset.

Blikket faldt øjeblikkeligt på den bare overkrop med de tydeligt definerede muskler, hvor fugten fra det uventede bad fik huden til at glinse en smule og Alister tog sig selv i at have stået og stirret. Brændemærket over skulder og ryg var heller ikke gået sergentens opmærksomhed forbi, men det gjorde egentlig ikke noget for mandens udseende.
Det var en professionel interesse, naturligvis, mente han selv, for når man trænede, så kunne man ikke undlade at beundre veldefinerede muskler, men det kunne nemt misforstås og Alister skyndte sig derfor at rømme sig.
"Ahem .. øh, jeg har fundet lidt tørt tøj til Dem." Sagde han og rakte klæderne frem. Hvorfor i alverden lød han helt forfjamsket? Det var jo ikke fordi, han ikke havde set en bar overkrop før.
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 05.08.2021 15:28
 Udenfor havde Frederik ikke tænkt over hvor koldt det egentlig var at være gennemblødt. Solens varme stråler gjorde godt for at holde varmen, men indendørs, gemt væk fra solen, mærkede han hurtigt hvor koldt det våde og klistrende tøj var. Frederik så derfor også frem til at komme i noget tørt tøj.
 Selvom alt han ville var hurtigt muligt at komme ud af det våde tøj, tog han sig alligevel tiden til at vride hver del godt. Han havde trods alt lovet ikke at dryppe alt for meget, og det var nok nemmeste at undgå hvis han ikke lagde helt gennemblødt tøj fra sig. 

 Med opmærksomheden vendt mod at vride skjorten hørte Frederik ikke at Alister var komme tilbage før han rømmede sig. Olieforhandleren rettede sig op fra sin let foroverbøjede position hen over spanden og vendte sig mod byvagten. Et taknemmeligt smil spillede på de spinkle læber.
 "  Ah! Dejligt, tak skal De have! " Lidt af det våde pandehår var faldet ned foran øjnene, fra at være lænet forover, og mens Frederik med lange skridt fik gået den korte afstand over til Alister, kørte han hånden gennem det våde hår for at få det væk fra øjnene. 
 Frederik rakte frem for at tage imod tøjet, men stoppede et kort øjeblik op i bevægelsen, da hans hænder landede på tøjet. De mørkeblå øjne gled lidt betragtende hen over den elver-lignende mands ansigt, der var lige så høj som ham selv. Han havde ikke tænkt over højden før, men det var egentlig sjældent han mødte nogle der var lige så høje som ham selv. 
 Med en mild rømmen, trak Frederik hænderne og tøjet til sig. Ingen grund til at spilde den venlige byvagts tid med underlige, ligegyldige tanker. Frederik trådte lidt tilbage og lagde tøjet fra sig.
 " De snakkede om det har været en plage med det springvand på det sidste. Har De skulle hjælpe mange med at blive klædt i tørt tøj, eller har jeg været særlig heldig? " spurgte han mens han tog koften på, der sad en smule stramt. Et skævt og charmerende smil havde fundet vej til det spidse ansigt. Ikke noget Frederik selv tænke specielt meget over. Det var jo bare lidt snak for at der ikke skulle være helt stille. 
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 17.08.2021 18:46
Alister kunne ikke helt sætte fingeren på, hvorfor denne simple given af tøj medførte en sådan forfjamskethed i ham. Ligeledes kunne han ikke undgå at bemærke, at Frederik var en køn mand - også med det mørke hår, der klæbede til ansigtet, mens han ventede på, at han ville tage imod det fremrakte tøj. Hvorfor var han stoppet op?

Demonstrativt vendte han ryggen til, mens den anden mand fik koften på - igen fuldstændig tåbeligt, da Alister jo allerede havde betragtet ham i den halvnøgne tilstand. Nøgne mænd gjorde ham altid lidt besynderligt tilpas, nu han tænkte over det. Det var også derfor, han aldrig selv deltog i byvagtens fællesbad, men i stedet for kaldte det sit sergentprivilige at bade i fred,

"Åh, De er skam heldig.." Svarede han, kiggende sig over skulderen til at spotte det charmerende smil om mandens læber. "Jeg har fået adskillige klager over springvandet, men det er første gang, jeg selv var på pletten til at se det og tilbyde min .. ehm .. assistance."
Han pillede en smule ved sergent-emblemet på sit bryst, en vane han havde, når hænderne ikke havde andet at lave. "Når De har taget tøjet på, vil jeg gerne bede Dem om at følge med ind på kontoret og aflægge nærmere rapport.."
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 25.08.2021 16:26
 Frederik stod lidt og lyttede til det byvagten sagde, og nikkede så lidt til det, mens han trak de våde bukser ned og trådte ud af dem. Nu stod han altså omvendt af før - beklædt på overkroppen, og nøgen på underkroppen. Selvom vejret var varmt, var hans ben alligevel begyndt at blive ret kolde, og han bukkede sig lidt frem, så han kunne køre hænderne lidt op og ned af benene for at varme den en smule. Koften gjorde ikke meget for at dække noget som helst andet end overkroppen, og slet ikke som Frederik bukkede sig frem. 
 " Selvfølgelig, " Frederik skævede kort mod Alister, og lagde godt mærke til hvordan han havde vendt sig lidt rundt. Noget der fik ham til at blive lidt mere bevidst om hvor bar han egentlig var. Med en lav rømmen, mest for sig selv inden han gav sig til at tage bukserne på. 
 " Selvom det lille skyl var dejligt kølende i det varme vejr, må jeg indrømme at det er en kende frustrerende at have mit eneste sæt tøj helt gennemblødt..  " konverserede Frederik videre, mens han fik bukserne på. Påklædt stod ham lidt og kiggede på bunken med det våde tøj, usikker på hvad han lige skulle gøre med det. Måske det ikke lige var så smart at vandre rundt med det, så det kunne dryppe over det hele.
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 03.09.2021 18:18
Den lette rømmen fik automatisk Alister til at se sig over skulderen - tids nok til at se den nøgne underkrop, og Frederik der stod bøjet fremad. Synet fik en række af mærkelige følelser til at gå igennem ham, de fleste ganske uforståelige for ham. Han blinkede et par gange og rømmede sig også, skyndende sig at vende sig bort fra synet igen, mens han rettede en smule på sit eget bælte, som for at sikre sig, at hans egne bukser stadig sad, hvor de skulle.

Han håbede inderligt, at Frederik ikke havde bemærket, at han havde kigget på ham.

"Det er ganske upassende!" Skyndte han sig at erklære, kastende sig over noget at tale om, der kunne jage akavetheden over det syn, han lige havde været vidne til, bort. "Vi kan ikke have den slags lømler til at gøre, hvad der passer dem - den næste drengestreg bliver måske ikke nær så uskyldig!" Det var tydeligt, at Alister var ganske passioneret om at passe på byen og dens folk. Blikket var stadig stift rettet i den modsatte retning af Frederik. Han turde ikke kigge nu, før han var helt sikker på, at den anden mand var påklædt.
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 04.09.2021 18:16
 " Særdeles upassende! ... " Frederik åbnede egentlig munden for at forsætte sætningen og kommenterer på den næste sætning, da det faldt ham ind hvordan det et eller andet sted var ham. At han tog en "drengestreg" skridtet videre - velvidende hvilke konsekvenser det ikke bare kunne have for ham selv, men også for resten af hans familie. Han endte med at nikke lidt til det og rettede sig lidt ubevidst op.
 " Ja, det ville ikke være for godt. Det er med at få den rettet ind før det går galt.  " Gjorde han sig enig. Derefter rømmede han sig kort for at få byvagtens opmærksomhed.
 " Skal jeg bare lade tøjet ligger her, mens vi ordnet sagerne? " Spurgte Frederik, og med det samme han havde sagt ordene kunne han godt hvordan sætningen kunne misforstås og han rømmede sig kort og lagde den ene hånd i nakken.
 " Altså, mens vi får ordnet den rapport, selvfølgelig, " Smilet der lagde sig lidt hen over det kantede ansigt, var trukket op i en akavet grimasse. 
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 04.09.2021 19:59
"Vi skal nok få fanget dem inden længe!" Sagde Alister selvsikkert. Han ville i hvert fald gøre en god indsats - ikke mere plasken ved springvandet, så han måtte tage folk med hjem, altså til hovedkvarteret, for at skifte tøj. Det gik ikke, at der begyndte at gå mystiske rygter om ham. Indvendigt gyste han en smule ved tanken om, hvad der ville ske, hvis en af de andre byvagter var gået ind for et øjeblik siden og så det syn, som Alister havde set.

Igen rømmede han sig en smule. "Ja .. sagerne. Ahem, rapporten." Han turde endelig skæve i retning af Frederik. Det var utroligt så stammende og uprofessionel han virkede i dag .. han håbede ikke, at den gode mand ville tage det ilde op.

"Hvis De bare følger med herind." Han ledte vej ind i det store fælleskontor, hvor der stod en række skriveborde - nogle mere rodede end andre - hvor byvagterne skrev deres rapporter. Hans eget bord var naturligvis ryddeligt og for nyligt tørret af, og han måtte for en stund bøje sig over skuffen for at frembringe pen og pergament. "Hvis De vil fortælle Deres fulde navn og profession samt gengive hvad der skete ved springvandet .. jo flere detaljer, jo bedre!"
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 07.09.2021 10:33
 Frederik nikkede blot lidt til kommentaren om at byvagterne nok skulle fange de ansvarlige. Det var ikke fordi han tvivlede på deres evner, men hvis det var et problem der havde varet ved et stykke tid, virkede det også bare lidt usandsynligt at de ville finde den skyldige. Eller de skyldige
 Det var ikke så tit at Frederik havde interaktioner med byvagten, så hvad der præcist var forventet professionelt vidste han faktisk ikke helt. Alister virkede dog en smule mere usikker nu hvor de var komme han til byvagtkontoret, men han skød der bare hen med, at han måske ikke så tit skulle lave denne slags rapporter og det stadig var en smule nyt for ham. 

 " Så gerne, " mens de gik hev Frederik lidt i tøjet for at gå det til at sidde bedre. Det sad en smule stramt og blandt andet når han gik, gled trøjen en smule op af maven. 
 " Frederik Ludvik Hanson. Jeg fremstiller forskellige olier til blandt andet mad eller kropslig pleje. " Fortalte han, inden han forsøgte at erindre hvad der var sket.
 " Jamen, jeg kom gående Og passede så fint mig selv, da jeg pludseligt blev overskyllet med vand fra Springvandet.. " Det var ikke specielt detaljeret, men han havde ikke rigtig set så meget.
 " Ehm.. der var en masse grinede børn der med der samme begyndte at lege med vandet. Ældre folk der mumlede eller råbte sure ting.. "
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 17.09.2021 18:06
Alister nikkede hen mod en stol, hvor Frederik kunne tage plads, hvis han ønskede. Det ville være bedst at få alle detaljer på plads. Måske var det tomheden i resten af hovedkvarteret, men det forekom Alister nærmest rart, hvis den anden mand havde lyst til at blive for en stund.

"Javel, javel .. så De nogen der så mistænkelige ud ved springvandet?"

Spurgte Alister, mens han noterede den ikke specielt deltajerede forklaring. Det var måske også lidt begrænset, hvad der egentlig var at sige om oplevelsen ved springvandet .. men han håbede, at der måske var noget, som Frederik havde bemærket. Han ville gerne have skovlen under ballademagerne snarest .. ellers ville byvagten hurtigt løbe tør for klæder at låne ud.

Pennen stoppede sin bevægelse hen over papiret, som det først nu var gået op for ham, hvad Frederik havde sagt. "Til kropslig pleje..?" Lød det, nærmest lidt undrende. Så vidt sergenten var bevidst, så gjorde maskuline mænd sig ikke i olier, men hans hud havde det med at blive frygtelig tør i vintersæsonen..
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 18.09.2021 20:25
 Frederik satte sig hen på den henviste stol, og kløede sig tænkende på den skægløse hage. Prøvede at se springvandspladsen for sig lige inden Zaladin meldte sin ankomst og Ønskespringvandet gik amok. Ærligt havde Frederik ikke skænket sine omgivelser særlig meget opmærksomhed. 
 " Jeg tror måske.. Der stod en, med en kappe trukket over hovedet? " Eller havde Frederik bare ikke rigtig se mod personen, så det lignede ansigtet var i skygge? Han rynkede lidt på næsen, usikker på om han troede på sine egne ord.

 Grimassen på Frederiks ellers kønne ansigt forsvandt, så snart der blev spurgt indtil hans olie. Brynene løftede sig ganske kort, inden han nikkede til byvagtens spørgsmål. 
 " Kropslig pleje og madlavning.  " svarede han.
  Jeg har nogle prøver, hvis De er interesseret,  " Frederik flyttede hånden op til den højre side af brystkassen, hvor en lomme på indersiden af vesten var, men hånden faldt bare lidt fladt og hul mod brystkassen. Han havde ikke sin vest på lige nu. Han skar en grimasse. 
 " ..I min vest, har jeg nogle prøver.. " rettede ham og lod armen falde ned langs siden igen. 
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 02.10.2021 16:51
"Javel .. kappe." Alister griflede omhyggeligt ned, selv om han nok måtte indrømme, at den sparsomme information ikke ville være nok til at identificere ballademageren. Måske han ville være nødt til at sende nogle rekrutter ud for at holde øje med springvandet .. hvis de kunne sparres til det. Nogle ville påstå, at byvagten havde vigtigere ærinder at tage sig til.

"Aha ja, vi må hellere sørge for, at De husker deres tøj og olie." Alister lagde pennen fra sig, for at lade blikket glide hen mod Frederiks ganske attraktive ansigt. Det var frygteligt rart, at han havde fået noget tøj på igen. 

Han lod tungen fugte læberne og lod kortvarigt til at have problemer med at formulere sig, inden han endelig fik sagt: "Olier til kropslig pleje .. er den slags ikke mest til .. ehm .. kvinder?" Han håbede ikke at Frederik tog det ilde op. Det var bare .. Alister havde svært ved at forestille sig en rigtig maskulin mand (som han selv) stå og smøre kroppen ind i olie. Det virkede mere som noget for kvinder. Og mænd .. der var til andre mænd.

Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 02.10.2021 20:14
 Frederik nikkede lidt til at han skulle huske sit tøj. Det ville han helst bestemt fortrække. Det tørre tøj var da uden tvivl noget bedre end hans eget våde, men det var en smule kort i det. Det var til at overskue, men for en mand som Frederik, der gik meget op i at vise sig fra sit bedste, var tanken om at skulle vise sig blandt andre i dette tøj næsten smertefuldt. 

 De mørkeblå blik sad blot og betragtede elveren som han stod og ledte efter ord, og da han kom frem til dem, kunne Frederik ikke andet end at nikke en smule forstående og anerkendende. Han forstod sagtens byvagtens tanker
 " Det kan man godt sige. Det kommer an på hvordan man ser på det.. " Frederik foldede de spinkle læber i en kort, tænkende grimasse. 
 " Meget af olien jeg sælger går til massage. Man kan selvfølgelig argumenterer for det også er noget kvinderne gør sig i at give.  " forklarede han og trak lidt på skuldrene for at vise at han selv ikke helt så det sådan. Han var ikke selv bleg for at give massage - det var tit at de kvindelige kunder foretrak at han gav den, frem for en af hans stuepiger, og når han var væk fra gården var der ikke andre end ham selv til at give den. 
 " Alt efter hvad olierne er fremstillet af, har de forskellige egenskaber som fx helende egenskaber. Det kan vel være noget enhver kan få brug for." Frederik sendte byvagten et skævt smil. Han kunne ikke forstille sig andet end at Alister en gang imellem fik sig lidt skrammer i forlængelse af jobbet.
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 25.10.2021 19:35
Alister lagde godt mærke til, at det lånte tøj ikke ligefrem passede den langlemmede mand perfekt. Det var dog nu engang, hvad de havde, og han syntes at han havde gjort et godt stykke arbejde ved at få Frederik tør. Der var ingen der skulle gå og blive forkølede, når han var på vagt!

Han bevægede lidt uroligt pennen mellem fingrene, men lod til at slappe en del mere af, da Frederik ikke tog spørgsmålet med olien ilde op. Han ville nødig fornærme ham. "Åh, der ser man bare .. det er sikkert ikke ringe. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en god massage." Tilstod han med en lille latter. Smilet om Frederiks læber var smittende.

Skulle man ellers have en massage, var det desværre ofte noget, der foregik af en kvindes kyndige hænder på bordelhuset, og Alister følte sig som oftest ikke specielt interesseret i det der skulle ske efterfølgende.
Men man gik jo ikke derhen blot for at få løsnet sine ømme skuldre .. det ville også være underligt. Han sukkede let, men spidsede ører, da snakken faldt på healing.

"Jamen dog, Deres olie lyder mere nyttig, end man lige skulle tro. Hvor hurtigt virker healingen?" Spurgte han med oprigtig nysgerrighed.
Frederik Ludvik

Frederik Ludvik

Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Safirien

Alder / 28 år

Højde / 193 cm

Que 29.10.2021 11:03
 Som samtalen virkede til at være drejet over på noget Frederik meget nemmere kunne forhold sig til, blev han noget mere afslappet. Det ene ben flyttede sig over det andet, så bukserne stumpede endnu mere, mens armene foldede sig afslappet hen over brystet. Brynet løftede sig lidt ved Alisters ord og smilet bredte sig en smule mere. 
 " Altså.. Det kunne vi sagtens gøre noget ved, " Det kunne virke helt overraskende hvor nonchalant Frederik kunne tilbyde noget, som for andre måske kunne ses som forkert mellem to mænd. For ham var det jo bare en del af jobbet. 

 Frederik var dog også godt klar over at det ikke var alle der kunne være lige så afslappede i det som han selv var. Derfor var han også klar til at skyde det hen som en joke, hvis byvagten blev meget fortørnet over sætningen. Det mørkeblå blik skævede kort rundt for at se om de var alene, ikke at det havde noget at sige, selvfølgelig
 Blikket fandt tilbage til Alister da han spurgte ind til de healende egenskaber. Frederik rettede sig lidt op og vippede overvejende hovedet en smule fra side til side.
 " Mmm..  " brummede han lidt.
 "  Langt fra lige så hurtig som hvis man tog til en healer. Dets healende egenskaber virker mere som en hjælp til at huden forbliver frisk.  " Frederik viklede den ene arm fri, og førte den gennem det mørkebrune hår. Egentlig vidste han ikke om olien faktisk havde healende egenskaber, eller om folk bare bildte sig selv det ind. Uanset hvad var det godt for salget.
 " Det hjælper sår med at heale naturligt. Skulle få det til at heale hurtigere og lukke sig sammen uden for tydelige ar.  " Frederik trak lidt på skulderne, og inden hånden der havde kørt gennem håret viklede sig ind med den anden igen, kløede han sig lidt på hagen. 
Alister Sølvklinge

Alister Sølvklinge

Byvagtssergent

Retmæssig Neutral

Race / Menneske/Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 48 år

Højde / 192 cm

Krystal 07.11.2021 15:18
"Åh .. virkelig?" Alister så en smule forfjamsket ud ved tanken om at blive masseret af Frederik. Hvis det altså var det, han mente.. Byvagtens blik gled ligeledes hurtigt rundt i rummet, som for at sikre sig, at der ikke lige pludselig stod en rekrut og gloede på dem. Der var ikke noget forkert i at få løsnet sine stive lemmer, men man kunne jo tænke sit, når det var noget der foregik mellem to mænd.

Alister havde aldrig tænkt særlig meget over, hvorfor han ikke fandt det modsatte køn særlig interessant - i hans hoved var han blot en arbejdshest, dedikeret helt og holdent i sine tanker til de vigtige opgaver, han havde som byvagtssergent. Som for eksempel at få stoppet balladen ved springvandet. Han forstod heller ikke helt den underlige følelse, der var opstået i ham, ved synet af Frederiks nøgne krop.

"Det lyder jo ganske hjælpsomt .. og måske også godt imod helt almindlig tør hud?" Dristede han sig til at spørge, glad for at kaste sig over samtaleemnet om olien. Der var jo ikke noget galt med at smøre kroppen ind i olie, hvis det var fordi det havde en healende effekt..
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 12