Himlen var begyndende orange i horisonten, men himlen græd, og den havde grædt i mange timer og det så ud til at fortsætte i lige så mange timer. Vejret havde set bedre dage, men som det lå for landet, undret det vel ingen at det piskede ned med gråd. Saga mærkede dråberne som de landede på hendes ansigt, de fald med høj hast, men pralede af huden som det var ingen ting. Hun var ikke søgende efter påstyr, men der var gang i gaden i Nordlandet og ikke mindst Isfjorden, af alle steder - det var næsten uacceptabelt. De levede på is og af jagt. Men Saga var kommet hele vejen der til. 

Det ene førte til det andet og det andet førte til det tredje. Men taget i betragtning af at hun var i Nordlandet, havde nogle elver fundet vejen der til. Men et par af dem havde stået og drukket og sludret på livet løs i regnens gråd. Men det havde ført sig til en provokation af Saga, hun havde diskuteret med disse åndløse elver. "Æd dine ord igen, spidsøre," havde hun vrisset af den ene af dem. Set fra deres synsvinklet, lignede hun nok en lille tøs med vredesproblemer, så deres arrogance afholdt dem fra at se virkeligeden. "Beklager lille menneske," havde han svaret med en toneleje af hån og viftede hende væk. 

Saga trak sin kniv før noget andet kunne gøres, og før hun eller den elver havde set sig selv om en ekstra gang, havde hun skåret hans hånd af mens den holdte et kurs med alkohol. "Beklager, du tabt noget," sagde hun med et smørret smil der skreg af falsk smil. Elveren rend mod det nærmeste oplyste hus for at forbinde det, hvad han sagde i baggrunden, hørte Saga ikke, men det var hende ligegyldigt. "Overmodige domme elver," mumlet hun for sig selv som hun gik i mod det sted hun havde valgt at lege et værelse i.