Krystal 23.01.2021 18:42
Hej alle sammenHermed en lille opdatering om ny besked-funktionalitet og lidt information om admin/moderator-kontakt fremover her på siden.
Særlig admin-indbakke
Fremover skal alle admin/moderator-relaterede henvendelser gå gennem "adminindbakken" som I finder under det nye "Kontakt adminstab"-menupunkt under "Beskeder".
Dette sikrer, at I dels får svar på henvendelser så hurtigt, som muligt, dels at vores private beskeder ikke blandes sammen med admin/moderator-opgaver.
Når I sender en besked, er der mulighed for at vælge mellem en række standard-kategorier, der gør det nemmere for os at bestemme, hvad henvendelsen drejer sig om. Husk at læse den tilhørende informationstekst på siden, så I er sikre på, at I får al det nødvendige indhold med i beskeden.
Jeg håber, at I vil tage godt imod det!
Profilgodkendelser
Her er der ingen nye implementeringer, men jeg vil lige benytte lejligheden til at sige, at der kan forekomme længere ventetid på profilgodkendelser, da Venus pt. holder midlertidig pause fra moderatoropgaver.
Vi prioriterer profiler efter indsendelsestidspunkt, medmindre der er tale om en ny bruger - så vil de blive rykket forrest i køen.
Hvis I er i tvivl om, hvor meget ventetid der er i øjeblikket, så vil jeg altid anbefale at kigge på karakterstatistikken, hvor man kan se, hvor mange profiler der er blevet sendt ind den pågældende dag :)
~ Krys ~