Krystallandet
Juicy 12.09.2020 11:25
Isaris have var en smuk park for overklassen af Krystallandet. Mænd, kvinder og børn slentrede rundt i frugttræernes alléer eller studerede de mange buske og farverige blomster, mens de konverserede. Luften var tung og varm, eftersom solen stod højt på himlen, og efteråret endnu ikke var kommet til Dianthos. Amelia havde det behageligt i sin hvide musselinkjole, selvom ærmerne var lange og blondestoffet vævede sig tæt om hendes hals, som det sømmede sig for en nygift kvinde. Paraplyen i hendes hånd skyggede for den ubarmhjertige sol for at holde hendes lyse hud hvid og ren. Med de lyse opsatte krøller lignede hun en ung, uskyldig engel, selvom de blå mærker under kjolen afslørede en anden sandhed.
Det var en lettelse at slippe væk fra hjemmet, hvor Athelstans tilstedeværelse altid hang som en tung, kvælende skygge. Herude iblandt normale mennesker kunne hun lade, som om hun var normal. Som om hun aldrig havde giftet sig med ham. Ikke desto mindre fik synet af de mange, forelskede par hende til at føle sig ensom. Det var mange uger siden, hun havde snakket med et venligt menneske.
Amelia samlede en blomme op fra græsset og rakte den til anstandsdamen, der gik et par meter bag hende. Hun trak et lommetørklæde frem, pudsede blommen ren, og rakte den tilbage til sin frue. Amelia skulle til at tage en bid, da lyden af et instrument tiltrak hendes opmærksomhed. De smukkeste toner, hun nogensinde havde hørt, flød ind i hendes øregang og smeltede noget indvendigt. Med blommen i sin hånd fulgte hun lyden.
