Sommernatten var sunket så dybt ned i mørket, som de korte nætter kunne, da månen afslørede sit fulde ansigt fra bag en sky. Den badede den stille by i sit kølige skær og afslørede hvad før havde været skjult af skygger. Mørke flader blev brudt op i enkelte sten, vand genspejlede omgivelserne og skikkelser fik pludselig form.
Som den der bevægede sig gennem de smaller gader i Dianthos nedre bydel og med et sidste søgende blik mod omgivelserne forsvandt ind af døren til et faldefærdigt hus.
Som den væsentlig mindre der dukkede frem fra en murs skygge øjeblikke efter og sprang op på en mur.

Caitlin landede elegant og fulgte muren hen bag huset, før hun lagde sig med blikket mod et åbent, letoplyst vindue og ventede. Skodderne var befriende stadig slået fra og en velvoksen busk af en eller anden art stod tæt nok og højt nok op af muren til at sløre hendes placering der. En perfekt udsigtspost. Især til observation af en der ikke forventede en kat havende den form for nysgerrighed.
Hendes blå øjne gled delvist i, som hun løftede en gråstribet pote og vaskede den. De ville snart nok indfinde sig i lokalet og indtil da... hun gav poten et ekstra slik.

En gråstribet kat på jagt i månelyset, var der ikke mange der lagde mærke til. Ikke at katten fangede noget. Enten var den blot en dårlig jager eller også havde den, ganske simpelt ikke hjertet med i sine intentioner. Let og elegant som kun en kat kan gøre det, lod den mus være mus og hoppe op på en lav mur. For derfra at komme op på hus-tagende, hvor den slentrede fra tag til mur, og tilbage igen. Den gik ikke en lige vej men heller ikke målløst. Endelig fandt den frem til det huset, der var dens mål. Den hoppede let op på taget, og lagde sig lige på tagryggen lige over et oplyst vindue med skodder for. Dens grå hale bevægede sig langsomt og dovent med spidsen. Men ellers så det ud som om katten sov.

Jessie var god til at vente, men med jævne mellemrum åbnede hun øjnene halvt for at se på sine omgivelser, før hun blot lukkede dem igen og ventede igen med ørerne på stilke. En kat fangede hendes opmærksomhed som den sad og vaskede sig på muren, gemt halvt bag en busk. Hendes ekstra højde fra tagryggen, gav hende mulighed for at se den bedre end havde hun været i rummet. Hun slog det hen, det var mange katte i byen. For mange hvis man skulle være ærlig, da dyrene også var gode til at reproducere i hobetal. Men folk lod dem, da kattene var gode til at fange de værste rotter og mus.
Nu hvor hun var blevet opmærksom på katten kunne hun også lugte den. En hunkat.

Som svar på den enkle bevægelse af poten løftet til vask, reflekteredes månens kølige lys i et par grønne øjne over vinduet. Caitlin stoppede med tungen glidende over pelsen og betragtede omridset af en skikkelse på hendes størrelse intens. Hun havde ikke bemærket sig katten da hun lagde sig på muren, men den måtte have været der da. Vinden var også til den andens fordel, men alligevel. Hun var blevet forvent med at være eneste kat og det var så alt andet end tilfældet i Dianthos.

Roligt lod hun tungen fortsætte ned af benet, før hun foldede poterne ind under sig og blot lå med blikket hæftet på den anden. Hun havde tid nok trods alt. I hvert fald til... Hendes blik gled til vinduet og hun slog let med halen. En bevægelse i rummet havde fanget hendes opmærksomhed, som et skodde blev flyttet på og snart efter hørtes også svage stemmer. Varsomme og falsk venlige stemmer.
Endelig! Hun rejste sig, strakte sig og flyttede sig lidt til siden, så udsigten til rummet var bedre. Nu var det om at koncentrere sig o det vigtige først og så kunne hun finde ud af hvad det var for en kat over vinduet senere.

Jessie tænkte ikke så meget over den anden kat. Hun lagde knap mærke til at den havde set hende. Det var først da der begyndte at være bevægelse og muffede stemmer i rummet under hende, at man kunne se hendes ører bevæge sig en smule i den retning og hendes øjne åbnede sig rigtigt. Det første hun så var den fremmede kat. Selvom hendes hørelse lyttede til stemmerne under hende. Det der dog fangede hendes opmærksomhed var, at den anden kat også reagerede på stemmerne i værelset. Hun rejste sig og strakte sig og gabte med halen i vejret, før hun lagde sig ned igen denne gang noget mere opmærksom på den anden kat.

Hendes hørelse var dog stadig lyttende til de dæmpede stemmer i rummet. De blev dog mere og mere falske og truende som samtalen gik frem. Et job der ikke var gået som det skulle, lyd det til. Hun rynkede på næsen da hun lugtede den let bitre duft af te. Men ellers ventede hun, hun var her ikke for, at som sådan udspionere på samtalen, eller dens indhold. Hun var her for at være sikker på det mønster, der var ved bygningen. Hvornår var der nogen, hvornår stod det tomt, var der beskyttende besværgelser eller magier omkring den.

Der gik et godt stykke tid, for lang tid hvis Jessie skulle være ærlig. Men en god joke skulle man være tålmodig med. Endelig gik de fra lokalet, og der var stille et rum tid. Da Jessie var sikker på, de ikke var i lokalet mere rejste hun sig igen, og gik/hobbede ned på karmen ved vinduet. Hvor hun sad et øjeblik for at være sikker. I det øjeblik fik hun øjenkontakt til den fremmede kats blå øjne. 

Caitlin holdt blikket på bevægelserne i rummet, som hun koncentrerede sig om den samtale de to havde. Intet videre spændende eller alarmerende. Det var trods alt også ord sagt nær et åbent vindue i en bydel hvor alt for mange kravlede på tagene. Mest sigende af alt havde ingen haft set ud endnu eller nogen passerede rundt om huset for at sikre det den vej. Så næppe noget vigtigt der skulle vendes.

Det var dog nok til at kunne hæfte grimme mistanker på begge mænd, hvis de forkerte havde overhørt det og meldt det videre. Tåbeligt. Hendes blik gled til den anden kat, der havde flyttet let på sig. Lagt sig lidt anderledes. Var det bare en tilfældig kat eller en snedigt gemt vagtpost? Se det var en tanke værd at holde fast i.

Mændene forlod dog værelset før deres snak blev reelt interessant og hun rejste sig, skød ryggen godt i vejret, før hun bevægede sig en smule hen af muren, hvor hun kunne se ned langs siden af huset. En person forlod det med skridt der talte om utilfredshed af den snart ubelejlige slags. Derefter vendte hun tilbage til pladsen med udsigt til vinduet og så op efter katten, der... ikke var der?

Jessie listede på stive poter langsomt ind i værelset. Klar til at tage flugten hvis hun havde miskalkuleret situationen. Et lydløst hop ned fra karmen og igen langsomt for at være sikker på at, ham hun nu forsøgte at lave lidt sjov med, ikke havde hende eller ubudne gæster i tankerne. Med et let hob op på bordet. fik hun et godt oveblik over rummet. Hun satte den meget lille flaske, hun havde haft i munden, på bordet. Flasken var så lille at den næsten kunne kaldes en miniature, med en gylden væske. Flasken var markeret tydeligt med tørstetræets bark på. Det var ikke hvad der i virkeligheden var i flasken. Den gyldne væske lignede dog på en prik. Jessie var ikke dummere end, at vide en mand som Pax, kunne finde på at smide flasken lige tilbage på hende selv. Så i virkeligheden var det en gylden te der var i den lille flaske. Helt ufarlig, dog noget bitter.

Med flasken placeret på bordet så den ikke var det første man så, når man kom ind i lokalet. Dog var den heller ikke gemt helt væk. Der var begrænsninger på, hvor meget hun kunne gøre med 4 poter og en hale.
Hendes næste var begyndt at klø, hvilket aldrig var helt godt. Hun skulle ikke miste koncentrationen ret meget for at hendes katteform ville smuldre. Den næse skulle jo selvfølgelig begynde at klø nu. Hun var klar over det snart ville betyde menneskeform, og der ville hun helst være et godt stykke væk herfra, inden det skete.
Jessie fik hoppet op i vindueskarmen igen og listede ud igennem de halvåbne skodder, hvor hun fortsatte op på taget igen. Herfra over på muren, hvor hun gik langsom men sikkert væk fra stedet. Nu gjaldt det om at komme væk men ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Glemt havde hun om den fremmede kat.

En bevægelse i vinduet fangede Caitlins opmærksomhed, som den anden kat hoppede ud af det og videre op på taget. Hun kneb øjnene let sammen og fulgte den andens bevægelser. Der var noget alt andet end normalt over den tur indenfor, som fangede hendes nysgerrighed, men hvem at holde øje med?

Svaret gav lidt sig og hun rejste sig, strakte sig og fulgte den anden kat hen af muren. En stribet en, kunne hun se i månelyset, og lidt vel til den tynde side, som var mad nok, men ikke rigeligt. Den var også dejligt målbevidst i sin gang.

En dør spækkede hårdt bag dem, før de nåede mere end et par meter væk fra huset og stemmer hævede sig fra gaden. Caitlin ignorerede oprøret og holdt blikket på den anden for hun vidste bedre end de fleste hvor nemt en kat kunne forsvinde i skyggerne, noget der ville besværliggøre hendes tilfredsstillelse ikke så lidt.

Jessie stoppede op som støj nåede hendes øjne ikke langt fra hende. Havde de allerede opdaget hendes besøg. Hun så sig tilbage, og mødte et sæt blå katteøjne. Hun stivnede og hendes børster rejste sig en smule. Ved første øjenkast var det blot en kat, men der gik ikke et sekund, før hun havde genkendt katten fra muren. Hun troede ganske simpelt ikke på at Ulvens leder kendte til hendes evne, i hvert fald ikke endnu. Man han var smart. Der var mange der kunne forvandle sig til alverdens ting. Eller tvinge en almindelig kat til at agere vagt. Hun af alle vidste, at hun levede i en verden hvor alt var muligt.

Hun kunne tage kampen op, eller forsøge at ryste den fremmede kat af sig. Hun overvejede sine muligheder, mens hendes grønne øjne ikke vig fra den andens blå. Hun havde også et andet problem der kom tættere på hendes næse kløede stadig, mere kontrol havde hun heller ikke over sin magi at hun bogstaveligt talt kunne forvandle sig hvornår det skulle være. Det ville selvfølgelig være en del nemmere at klare en simpel kat i menneskeform – hvis det altså bare var en kat.

Der var vel en god måde at finde ud af det på.
Jessie vendte rundt og gik hen mod den fremmede kat, hvor hun satte sig på muren ved den. Hun snusende ind for at fange kattens duft, og som hun fik alle kvarterets dufte ind blev det for meget for den kløende næse. Hun nys, hun klarede det lige. Men nys kommer ikke alene. Det næste sendte hende ud af katteformen, og overrasket som det var, fik hun ikke dirigeret sine lemmer hurtigt nok til at blive på muren. 
Der lyd et let plask, som Jessie faldt ned af muren ned i en pøl af, hvad der nu blev hældt direkte ud på gaden i slumkvarteret. Som hun sad der tørrede hun håret væk fra øjnene og så op på den dumme fremmede kat igen.

Caitlin stoppede som den anden kat gjorde det og mødte den andens blik med nysgerrighed og en lille smule morskab. Det sidste forstærket af den andens rejste pels og tydelige overraskelse over at se hende bag sig. Uden at blinke satte hun sig på muren og afventede hvad ville ske næst. Der var bare noget ved den gråstribede kat foran hende der ikke virkede helt som vild kat og nu var spørgsmålet om den anden ville bekende sandt skind.

Dårligt havde hun strejfet tanken, før den anden tog en beslutning og kom hende nærmere. Der var ikke noget fuldt truende over den andens bevægelser. Pelsen var nede igen og ingen stive poter eller hvæsen. Det holdt Caitlin siddende, til hun kunne læne sig frem og indsnuse den andens duft, som denne gjorde det samme ved hendes. Bestemt hunkat og fra gaden. Der var også noget andet, der virkede bekendt fra hendes egen færd, men som hun aldrig havde  tænkt nærmere over var der.

Så frøs den anden kat et splitsekund før den nøs. Nok til at Caitlin kunne trække sig et halv skridt baglæns, før det var hendes tur til at fryse midt i en bevægelse da endnu et nys fulgte og katten faldt ud af form og ned af muren.
Det overraskede udtryk i det pludseligt menneskelige ansigt, før balance på muren blev udfordret overvældende af en krop alt andet end skabt til at være på alle fire der. Plasket der fulgte og det nærmest lidende udtryk der gled over kvindens ansigt ved erkendelsen over hvad hun var endt i var for meget for Caitlin.

Glidende smidigt fra en skikkelse til den anden endte hun siddende sikkert på muren med en dæmpet latter og et muntert glimt i de stadig blå øjne. Håret buskede løst omkring hende og slørede hendes omrids mod månen bagved. "Kom du noget til?"

Jessie hævede et øjenbryn i mørket, som hun så den anden kat forvandle sig med noget mere elegance end hende selv. Så det var altså ikke en almindelig kat. Jessie havde for længst lært at stole på sin mavefornemmelse, og endnu engang havde den haft ret. Dog måtte hun indrømme hun havde været meget i tvivl.
Hun så ned af sig selv som hun stadig sad i en pøl af slummens møg. Så løfte den hun en hånd og strøg det krøllede klistrede hår væk fra ansigtet og sendte den anden et skævt smil. ”Naa kun min værdighed tog skade denne gang” i månelyset kunne man skimte hendes øjne glimte med sin velkendte munterhed. ”Så igen.... jeg burde være van til det efterhånden” hun satte hænderne i jorderen ved siden af sig og lavede et hurtigt hop med hofterne, der sendte hende op på sine ben i en glidende bevægelse.

Hun studerede pigen på muren og lagde hovedet let på skrå. Hun kunne ikke rigtig se hende andet end hun havde krøller, når hun havde månelyset i ryggen. ”Så to katte det samme sted.. næppe et sammentræf?” Der var intet anklagende i hendes ord. Kun ren nysgerrighed. Når alt kom til alt havde hun været der i spøg, hun gad vide hvorfor den anden havde valgt ulvens hule. Endnu engang  sendte hun sin skjorte et tarveligt blik som ærmet dryppede noget af sig, hun stærkt mistænkte var fra et menneske ”og hvor end jeg ville elske at sludre om mig selv om mine ideer, så tror jeg heller må finde noget andet tøj”

Det hævede øjenbryn, der fulgte Caitlins egen forvandling, hjalp ikke på det muntre glimt i de blå øjne. Så den anden havde mistænkt hende for at være mere end blot en kat. Måske også lidt for afslørende at følge så åbenlyst hen af muren, men det havde åbnet for en sjælden mulighed. Så mange andre havde hun ikke mødt der kunne blive til en almindelig kat som hun selv. Dog ikke helt så naturligt, hvis turen tilbage til den menneskelige form var noget at gå efter.
"Ture i møget er noget du er vant til?" kom det morende fra muren, som Caitlin betragtede den anden komme på benene igen. Ingen dårlig teknik. Tydeligvis øvet i lige det. Hun burde have øvet i at undgå sølet dog.

Caitlin lod endnu en dæmpet latter følge, før hun flyttede vægten let og svang sig fra uren for at lande væk fra pølen af ubestemmelig, nej, ganske bestemmelige efterladenskaber, og med god afstand til den anden. "Katte har det med at følge deres nysgerrighed." Hun gled let af på spørgsmål, samtidig med at det var tydeligt hvorfor hun var fulgt efter den anden væk fra Ulvenes hus. Om det var Pax's primære tilholdssted vidste hun ikke helt endnu, men det virkede som et sted han ikke ligefrem skiltede med.
Så rynkede hun let på næsen. "Og et bad. Bestemt også et bad." Glidende blikket sigende over den anden, der var så afpillet i denne form som den anden tilføjede hun. "Jeg kender et sted, hvor de laver de bedste kødbrød - og uden rottekød endda. Lyst til at tilfredsstille lidt sult og delt nysgerrighed der?" Selv som gadebarn havde hun holdt sig ren med mere omhu end nogen anden af dem hun var omkring. Katten i hende accepterede simpelthen ikke fornemmelsen af snavs med mindre den var der af en grund. Som at forsvinde i mængden.

Jessie sendte pigen en grimasse, ”Meeh, hun trak lidt på skulderne ”Det bliver nok hverken første eller sidste gang jeg ender der. endte hun med at sige, med et skævt smil. Den fremmede pige var tydelig mere bevendt med sin katteskikkelse end Jessie selv. Næsten som det var et andet skin til hende, og ikke en form for tvunget kræft, hun havde lært at styre.

Jessie smilede skævt til pigen, som hun kom ned fra muren en smule mere elegant end hende selv. ”Jeah, Katte er nogle luskede skarn. ” der var latter i hendes stemme. Hun havde holdt øje med Pax i dagevis nu. Og der var flere steder han holdt til, men dette hus var der hun havde set ham mest. Hun glædende sig til at løbe på ham igen i et håb om hun havde taget fusen på ham.

Hun tog en dyb indåndingen som den anden sagde hun lugtede. ”Også det ja..” hun så ned af sig selv igen, uden at være alt for kritisk. Men hun var næppe anstændig til mad og drikke sådan her.”Når du nu tilbyder, siger jeg bestemt ikke nej. hun trak fraværende noget ud af håret, og kastede det på jorden igen.
Jessie studerede pigen et sekund, fra top til tå og et endnu et smil bryd frem på hendes læber. Så kastede hun let med hovedet uden at for meget møg fløj rundt. ”Kom med jeg har en plan. Let på tå vendte Jessie sig om og førte vejen i let løb, det førte dem igennem slumkvarteret uden problemer. Hun var ikke et sekund i tvivl om at pigen kunne følge med hvis hun ville. Da de kom forbi det største hun kunne finde af et heste trug hoppede hun ubesværet i det, uden at bekymre sig om det kolde vand. Her vaskende hun sig så godt man nu kunne. Skjorten blev taget af og skyllet godt op, og det samme blev bukserne. Jessie havde aldrig haft et problem med blufærdighed. Men helt nøgen var hun nu ikke, hun havde sit lindeklæde. Så sendte hun pigen et muntert smil over kanten på truget. ”nu mangler vi bare tørt tøj.” noget i hendes stemme sagde at dette ikke var første gang hun gjorde dette. ”Jeg kender et vaskehus, der tit har en lidt hængende på tørresnoren.” Med de ord, hoppede hun næsten nøgen ud af truget slyngede det nu plask våde tøj over skulderen og begav sig videre i programmet for at bytte sine bukser og skjorte ud på en tørresnor med et par tørre og rene.

"Hver sine lyster." Caitlin lagde ingen skjul på sin munterhed eller over blikket der let antydede det havde været et valg for den anden at lande hvor hun gjorde. Delvist havde det også været det for en mere kontrolleret forvandling og turen havde ikke behøvet at gå så underholdende af muren.
Hun lod en varm latter følge de næste ord som den mest indlysende bekræftelse af dem. Lusket havde de også begge været på mur og tag, så det var bare nysgerrigheden der nu ønskede at vide hvad den anden luskede med. Hvordan bag Pax sig lige ad med at tiltrække den form for opmærksomhed? Endnu et godt spørgsmål at få afklaret over det tilbudte mad.

Først var der dog det lille spørgsmål om at kunne være nærmere end en gade af den anden kvinde uden at miste appetitten eller have lyst til at smide hende i en flod. Noget de heldigvis var enige om, så Caitlin fulgte afslappet efter da den anden begyndte at gå og gjorde intet for at skjule sin morskab over det følgende. Trods alt havde hun selv haft løst tilsvarende problemer på samme måde da hun var yngre. Tøj var gerne at finde hængt ud og vandtrug var der nok af. Hun foretrak bare ikke at have brug for dem.
"Ellers er der altid badehuset ved kulstrædet. De tjener ekstra på at vaske tøj foruden folk." Den nedre del af byen var ikke sted at spilde ting, så når der skulle varmes vand til badene var det ingen stor udgift at bruge en del af det til tøjvask også og folk skulle kun et sted hen. "De er faktisk bedre til tøj... eller også er folkene der bader der var ikke i stand til at blive skilt fra deres skidt..."

Jessie lagde hovedet let på skrå mens hun overvejede den fremmede piges forslag til tøj. hun havde ikke krystaller til et rigtig bad, men at stjæle tøjet ville ikke være et problem. "kulstrædet det er så" så skulle de gå lidt længere og hun kunne nå at luft tørre en smugle inden hun fiksede det nye tøj på. 

Med det våde tøj over skulderen, og ellers gående nøgen igennem gaderne vendte hun igen ansigtet mod den fremmede pige. "såå har du et navn? eller skal jeg bare finde på et krøltop?" sagde hun, let i humor. hendes øjnede dansede let, mens hun gav et ubehøvlet håndtegn til en person der kikkede lidt for meget på hende og hvad hun ikke havde på. "tyv af gavn, Jessie af navn" sagde hun med et stort smil til pigen som hun introducerede hende selv. Ærlig som altid.  

Da de endelig kom til badeanstalten og vaskeriet, hoppede Jessie let over det rækværk der var blevet bygget for at holde små kriminelle væk. Parkour kunne hun, og dét noget mere elegant end hendes brug af magi. Nu et par tørre bukser og en skjorte rigere satte hun sig på rækværket og så på krøltoppen. "du snakkede om mad?"

Caitlin hævede let et øjenbryn, som den anden tog en selv for hende overraskende beslutning. Det våde tøj blev slængt over skuldren og turen fortsat i komplet nøgen tilstand. Modigt, dumt eller selvsikkert? Spørgsmålet forblev i hendes sind, som hun fulgte og ændrede ikke på det morende blik. Den anden var bestemt et bekendtskab værd med den opførsel.

"Caitlin." Hun var faldt let i trit med den anden og var kommet nærmere nu hvor hørmen ikke svidede hendes næsebor mere. "Intet mystisk eller dunkelt antydende der." Den forbipasserende mand værdigede hun kun et enkelt blik glidende fra top til tå på ham, før hun ligegyldigt så væk. Ikke en meget bedre reaktion for hans ego end Jessies og han lignede i den grad en der gerne ville sige noget, men ikke finde ord der ikke ville få ham mere til grin. "En fornøjelse at møde dig, Jessie."

Hun lænede sig afslappet op af muren overfor badeanstalten og fulgte smilende den andens tur ind. Noget mere elegant som menneske end kat. Underholdende tanke. Det tog heller ikke længe før en nu påklædt Jess var på rækværket. "Jup. Den her vej." Hun ledte dem videre gennem kvarteret, på tværs af to lukkede gyder, før de trådte ud på et lille torv. Duften af kødbrød mødte dem tillokkende og ledte skridtene det sidste stykke til en butik på et hjørne.

Caitlin forsvandt ind og kom kort efter tilbage med to store kødbrød. "Øl, cider eller noget andet?" De kunne lige så godt forsyne sig mens de var på torvet og hun havde duftet en bager, der bestemt ikke skulle snydes for et besøg.

Jessie hoppede let ned fra rækværket som Caitlin begyndte, at vise vej frem igennem bydelen. ”Ditto Caitlin” hun slentrede stille og roligt med den anden pige. Snart kunne hun dufte flere steder der serverede lækkerier. Der var en væld af forskellige dufte hun kunne i hvert fald genkende kanel et sted og fra et andet sted; stegt flæsk. Skulle hun have mere nøjagtige dufte blev hun nød til at lege med magi igen, men ærlig talt havde det vist været nok for i aften med at have fire ben at holde styr på.

Hun tog imod kødbrødet med et smil. Det duftede lækkert. Kryddert svine kød bagt i brød smagt til med urter. Caitlin skuffede bestemt ikke når hun sagde hun kendte et sted. Det var ikke eksotiske krydderier, men de fungerede til det simple måltid og ganske godt i denne bydel. ”Jeg tænker Øl passer sig ganske godt til dette.”

Som de fik fat i deres drikkelse fandt de en brønd, hvor der også var et par bænke i nærheden til vaskekonerne. De var tomme på denne tid af døgnet, og var tæt nok på torvet til at man fik lidt af lyset fra butikkerne kastet over. Selvom Jessie i hvert fald havde fortrinligt nattesyn, hvilke hun havde en mistanke om at Caitlin også havde. ”Så? Du kender ulven godt eller?” spurgte hun ligeud, hvorefter hun tog sig en stor bid af sit kødbrød.

"Øl det bliver. Mener der er et sted henne nær bageren.." Hun skiftede sine skridt i den retning og sendte så den anden et grin. "Og bageren har sukkerbrød som jeg bliver nødt til at have nu duften har slynget sig om mig!" Hun havde haft lyst til noget sødt længe, så duften havde været mere end tillokkende. Den havde været ledende og umulig at modstå.
Nemt var det da også at erhverve sig både øl og dessert. Noget hun gjorde, mens Jessie udspejdede dem et sted at nyde goderne.

Caitlin satte sig afslappet og tog en god bid af brødet. En hun gav sig tid til at tygge, mens hun overvejede sit svar en anelse. Så sendte hun Jessie et skævt smil. "Godt spørgsmål! Jeg har kendt ham længe vil jeg nærmere sige. Godt er mere tvivlsomt, men det kræver jo også at dele om sig selv..." Hun lod den lidt svæve der. Kendskab var sådan en blandet ting.
"Sjov eller ballade du havde gang i med hans sted?" Nysgerrigheden sås tydeligt i hendes blik. Hun forventede mest det første for med det andet havde en som Jessie næppe ladet hende følge sig så let.

Jessie lod Caitlin være alene om dessert. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide søde sager. Tværtimod. Hun var bare bedre til dem om morgen. Jessie Tvivlede også stærkt på at hun kunne få meget mere ned når hun var færdig med sit kødbrød. Hun havde ikke været storslået sulten til at starte med. Man sagde bare aldrig nej til mad.

Hun gumlede lystigt på den lidt for store bid hun havde fået i munden da hun fremsagde sit spørgsmål, og sparkede ud efter en Due der var kommet for tæt på. Ikke tale om hun vil dele med luftrotter. De lorte dyr kom altid når hun havde mad i hånden.
Jessie trak forstående på skulderne med en grimasse der sagde at det var en følelse hun kendte. Hun tyggede af munden og tog en slurk øl for at skylle munden for madrester inden hun svarede. ”Nåre bare en intern joke. Kender ham ikke rigtigt, men han fangede mig lave sjov med en der åbenbart var i hans ´territorium´. Tænkte han lige så godt kunne få lidt af medicinen selv” hun var ikke en territorial person. Men hun var heller ikke en af de store kanoner.

”bare lidt Te i en flaske” Mumlede hun uskyldig mens hun igen sparkede ud efter en due mere. Hvorefter hun belønnede sig selv med endnu en bid af brødet.

Caitlin satte sig bedre til rette med blikket mod de forbipasserende handlende, mens hun lyttede til Jessie. Et smil gled ubesværet og muntert frem på hendes læber. "Ahh ja. Det lyder som Paxy. Han har altid været meget insisterende på at dele af byen er hans. Helst det hele, men han er jo ikke helt alene om buddet..." Hun skar en grimasse ved mindet om fortiden, men skjulte det halvt bag ølkruset løftet for en tår.

"Te?" Hun kunne ikke lade være med at se muntert på den anden. Næppe ren te, hvis det var en del af en joke eller næppe den samme te som til den første joke.
Hendes blik gled til jorden foran dem og derefter rundt om dem i en blød bue. Duer var begyndt at samle sig og mere end hvad deres kødbrød eller hendes sukkerbrød kunne bortforklare. "Ikke for at være nærtagende, men tiltrækker du fjerkræ? Ikke at jeg ville klage i de hårde vintre, men det er lidt... påtrængende?"

Jessies mund fortrak sig i et dårligt skjult smil. "Paxy.... den skal jeg bruge! gad vide hvad han ville sige hvis det blev brugt foran ham og ikke kun bag hans ryg. hun trak dog lidt på skulderne han var ikke den første bandeleder, der havde forsøgt på netop det. "normalt plejer jeg at holde mig fra dem. nogle gange lykkes det andre gange ikke. jeg plejer at smutte et stykke tid hvis de bliver for nærgående" af samme grund holdt hun tit til i piraternes by, hun havde sågar været nogle år i nordvik.

"jep" det havde bare været te i flasken. men det havde samme farve som trøste-træets bark som gav en voldsom dirré.
Jesse slikkede kort sin ene finger af inden, hun igen tog en god bid af sit brød igen. Hun så på Caitlin som denne begyndte at snakke om fuglemassen. Jessie skævede til duerne og trak lidt på skulederne. "Er det ikke meget normalt? jeg mener vi har brød?" en af duerne tog på vingerne og fløj op på bænken og begyndte at nappe til Jessies skjorteærme før hun puffede den væk lidt hårdt. "Måske?" det var ikke en tanke Jessie var fan af. loppebefægtede kræ.