Som altid lod den lille rødhåret skikkelse aldrig en mulighed for at samle lidt mere ind til hendes evigt voksende lager af ingredienser. Denne gang var heller ingen undtagelse og dog. For denne gang var hun på jagt efter Kiles Fred, til sig selv.
De tofarvede øjne var som låst mod skovbunden, ledende efter de store smukke, lilla blomster som planten var så kendt for. En smuk plante, som var dødelig ved mindste berøring med huden, men det var den plante den ene af de to gifte Davina altid bar på sig, var fremstillet af. Indtaget ville den ikke skade hende, men lægge sig i hendes blod for en stund.
Hængende på armen bar hun en mørk fletkurv, som allerede var godt fyldt af andre planter, for selvom hun havde noget bestemt i tankerne, så kunne hun jo ikke bare gå forbi sådan noget som Elverod. Det var trods alt noget af de hun brugte tit i butikken og solgte en del af.

Skummering var kommet frem før Ciara overhovedet valgte at træde ud for en dør. Da han om ud fra døren kunne han godt mærke en lille brænde fornemmelse, ikke noget slemt på nogen måde. Vampyren havde mærkede værre ting før i sit liv. Han valgte at går hen mod en skov for at find noget mad eller nogen urter, som han kunne bruge til noget kogt vand. 

Han bevægende sig rolig mod en lysning med cyrill lige i hælene, dog stoppede han op på en af de grønne stierne, da han hørte fod trin og vampyren valgte at følge lyden, da den havde vækket hans interesse. Da han nøde frem til den der lavet lyde kunne han se en rødhåret kvinde med en kurv i armene. Der gik ikke mange minutter, før han trådte frem for sit skjult. " Er det ikke sent at plukke blomst lille pige?" Spurgte han kækt frem, men med et legende smil på læben. Han var iklædt en sort skjorte, der sad tæt mod hans krop og nogen halv stramme busker, med et brun læderbælte. Ciara valgte ikke at angrib hende, selvom han var ved at dø af sult. 

De tofarvede øjne løftede sig fra skovbunden, mens det glippede i den spinkle krop, som en mande stemme lød bag hende. Det var ikke en stemme hun havde stødt på før, men den kække tone matchede noget hun havde hørt før, den fik næsten hendes hjerte til at slå hårdere og hurtigere bag den tynde brystkasse.
Lille pige, hun kunne ikke undgå at smile ved de ord. For nok lignede hun en på højst 18 sommer, men hun var væsentlig ældre.
Men for hans blik lignede hun et helt almindeligt ungt menneske, kun de små spidse hjørnetænder afslørede hun kunne være andet eller mere.

”Tjoh” lød det lidt tænkende fra hende, mens hun kiggede ned i kurven, men løftede så blikket tilbage på den hvidhåret mand. Han var køn, ganske tiltrækkende og han fik hende til at mindes en vis dæmon, med hans kække facon ”Men ikke hvis man er på jagt efter noget særligt” hun sendte ham et spøgefuldt blink, mens hun drejede om sig selv for at lede videre efter Kiles Fred. Hun burde nok have skænket ham mere tanke, som han havde bevæget sig i skyggerne, før han kom til syne.

Selv var hun klædt i en blågrøn skjorte, en skjorte som var alt for løs hvis ikke det havde været for den brune læderkorsage, som fremhævede hendes ellers spinkle skikkelses, tætsiddende sorte stofbukser, som sad tilpas løst til at hun kunne bevæge sig frit og brune læderstøvler med snørelukning, der stoppede ca. midt læg.

Han så lidt undere på hende, da hun virket rolig over han bare kom ud af det blå. Jagten og frygtet som han lige i øjeblikket var på jagt efter gik lidt i vasken, da kvinden overfor ham var mere optaget af søge efter et eller andet i skoven. " På jagt efter noget særligt? og hvad skulle det så være?"   Svarende han nygerrige hende og prøvet lidt at får hendes omærksomhed. Måske skulle han bare æde hende. 

Han gik med halv lydløs skridt hen imod hende, dog stoppende han lidt op og så hende. Der var noget der intersset ham lidt, får han kort så sig over skulderen " Du der menneske ting.. prøv lige og smil til mig.. Skal lige se noget. " sagde han med en undren i stemmen får han stod næsten helt op af hende. Lige nu ville han heller lege med sit bytte, hvis man kunne kalde hende det på stående fod. " hvad dit navn ? Siden du bare vimser rundt her i skoven, som om intet kunne gør dig noget."  sagde han rolig og lidt lumsk.

Dér! Endelig landede de forskelligt farvede øjne på de på en lille klynge af lilla blomster. Tilfredsheden var stor og lige så tydelig at spore som hun næsten gav et lille hop, i ren glæde.
Hun trak en brun læderhandske over højre hånd, mens hun satte sig på hug og nøjsomt plukkede nogle af Kiles Fred planterne, forsigtigt med ikke at trække rødderne med op ”Kiles Fred, hvis du kender den?” De fleste havde nok lært om planten fra barnsben, da den var så giftig at man ikke ønskede at børn skulle fristes af de smukke blomster.
Endnu havde hun ikke kigget tilbage mod ham.

Det var først da hun rejste sig og trak handsken af, mens hun drejede omkring på hælen at hun opdagede han stod helt henne ved hende. Tæt, for tæt til hvad hun brød sig om, men det var mere det faktum at hun ikke havde hørt ham komme så tæt, som generede hende.
I chokket havde hendes lille krop givet et ryk, men chokket blev hurtigt skubbet til side af en undren ”Hvad?” Smil, hvorfor ville han have hende til at smile? De røde øjenbryn knyttede sig sammen på midten, som hun overhovedet ikke forstod, hvad han ville have hun skulle smile for?
Nok havde hun let ved smil og latter, men hans måde at kommanderer med hende, satte en trods i hendes bryst. Hun smilte ikke før han sagde hvorfor.
I stedet rystede hun en smule på hovedet som et nej.
”Ilyn” lød det kort, som hun forsøgte at snige sig forbi ham, stadig med kurven på armene. Ilyn var ikke helt løgn, det var bare ikke hendes fornavn.

Han så undre på hende får han opdaget den lille klynge af lilla blomster, og den først tanke han kom med var Kiles fred blomster, hvor han valgte at tage et skridt tilbage. Han så godt hendes brune læderhandske hun tog på den fine spinkle hånd, dog kunne man sjovt nok godt se hun var en kvinde, men fordi hun plukkede denne lilla blomst, valgte vampyren alligevel at holde afstand, hvis hun skulle prøve på noget var det letter for han at reagere hvis han er på afstand af hende.  " Jo, jeg kender godt disse blomster.. Nok ikke noget jeg selv vil lege med svarende han hende rolig. Det var ikke fordi Ciara kendte til giftige blomster, urter og andre sorter, der fandtes. Der stod end del i hans bog fra dengang han var i træne hos de tavs, som både havde opskrifter på giftige planter, men også på healing planter. 

Den ønskende effekt kom til udtrykke, da hun sprang lidt til siden af ham. Kedsomheden voksende næsten i ham, da hun virkede end smule tør, dog kom hun med nogen reaktioner, der foderet hans lyst til at forsætte ved hende. " Du hørt mig jo godt.. Jeg synes jeg så nogen spidse tænder.. Prøve lige at smil. " svarende han hende letter opgivende med tankerne, som kørte lidt frem og tilbage. Hvorfor kan hun ikke bare smil i stede for at gøre modstand.. æder hende jo ikke. Fløj tanken frem, mens han så på hende med de isblå øjnene, der vidste hans utålmodighed over hun ikke bare smilet til ham. Da hun sagde sit navn så han lidt underne på hende, dog var det et navn " Mig en ære at møde dem.. Ilyn.. Er det frøken eller fruen ? Mit navn er Ciara Delavu"  svarende han hende rolig, han studere hende tøj lidt og så kort ned af hans eget ikke, ikke fordi det fortalte folk at han var i underklassen på nogen måde. 

Han trak sig, forståeligt nok lidt væk fra hende da hun havde plukket enkelte af Kildes fred planterne, ikke fordi hun ville bruge dem mod ham, så længe han ikke gjorde udfald til at ville skade hende.
Ganske omhyggeligt placerede hun planterne i kurven, indviklet i et klæde, så de ikke kom i berøring med det andet hun havde samlet ind.
Hun så på ham med en anelse sammenrynkede øjenbryn, men kunne ikke lade være med at små fnise ”Det vil de færreste, men jeg er heller ikke som så mange andre” det eneste sted hendes selvtillid virkelig fik lov at blomstre var omkring gifte, og det smittede af på hendes stemme og ikke mindst ordvalg.

Læberne blev presset en anelse mere sammen, da han begrundede hvorfor hun skulle smile til ham. Pludselig meget selvbevidst om hendes hjørnetænder var spidser end normalen, ikke som en vampyrs, men bestemt heller ikke som et menneskes. Det var bare sjældent folk lagde mærke til dem, de så som regel hendes tofarvede øjne først og så var det sjældent opmærksomheden flyttede sig videre derfra.
Kort, som bremsede hun et blink halvvejs, klemte hun øjnene sammen så de blev lidt smallere ”Jeg har helt normale tænder?” forsøgte hun sig at spidse ham af med, i håbet om han ikke ville grave dybere, men hendes mavefornemmelse sagde andet.
En svag rødmen satte sig i den lyse hud henover kindben og næseryg, mens hun slog blikket lidt ned i jorden ”Frue? Hvorfor er det vigtigt? Jeg hedder jo bare Davi… Ilyn”

Blomsterne det blev gemt væk, var hvis blot held for ham selv i med han ikke selv var ude og lede efter planter, han kunne bruge til sine våben. Han havde rimlige for tiden. Da han ikke ligefrem var hyret til at slå nogen ihjel. De missioner kom i ny og næ, ikke fordi han hadet dem. Men fortiden ville han helst bare være sig selv og møde nye mennesker. " Jeg har brugte dem før, eller jeg bruge dem stadigvæk.. men har et lille lager endnu. " Svarende han hende rolig. Før han ført en hånd op mod sit hår, hvor han begyndte at klø hans hovedbund endnu. Dog rynket han kort på næsen over hendes fnise ikke af det påvirket ham for det gjorde det ikke, men det under ham bare mere. " Så du har forstand på gift planter? Eller det må du havde sine du har søgt efter Kiles fred.." Spurgte han, hende lidt undrer, da han svarede lidt på sit eget spørgsmål. 

Da hendes læberne presset sig en smule sammen, kom et lille smil frem på hans egen. Ciara lagde en hånd i siden på sig selv, som en stødte da han svejde lidt i ryggen, han kunne godt lide det han så, da hun virkede til ikke at kunne lide det og da hendes øjnene blev smallere og hendes være måde på en måde ændre sig. Kunne han næsten se, der var noget hun skjulet. " Du har normale tænder? Miss ? Du behøver ikke skjule den du er.. Kan desunde godt lide dine to farvede øjene. " Sagde han med en smule liste i stemmen, men han kunne også godt lide den måde hun blev på, det med at være glad og smilede hele tiden irreterne ham på en måde. Så hun gav ham bare mulighed for at stikke lidt til hende omkring de tænder. 

Et smil kom frem på hans læber, da en svag rødmen kom frem og et øjebryn hævede sig en smule, da hun gav ham to navn. " Fanget i en løgn. " Svarede han hende rolig og gik lidt tætter på hende.  " Davi? Hvem er du egenligt unge frue? " sagde han før hans blik søgte ned mod hende hænderne, for at finde en ring. " Det vist Frøken og ikke frue" Svarende han lidt mere hårdt til hende, de is blå øjnene fik et lidt køligere skarp.  Før han kom tætter mod hende, hvor han lagde hovedet lidt på skrå og stirrer ind i hendes to farvende øjnene, mens han ventet på et svar fra hende. 

”Du har brugt dem før.. Kiles fred?” gentog hun små mistroisk, mens hun tog ham i et mere nøje øjesyn. For han havde trods alt trådt et skridt tilbage, hvilket dem som kun kendte til hvor farlig en plante det var, ville gøre. Så længe den ikke rørte ham direkte, så var han jo sikker og hvorfor skulle hun vifte rundt med den mod ham?
Det næste spørgsmål fik hende til at svare flabet, selvom spørgsmålet havde været retorisk ”Nej, jeg plukker bare alle de planer som har pæne blomster” Stemmen var tyk af sarkasme, for han behøvede jo ikke påpege det åbenlyse.

Lide hendes tofarvede øjne? Det var næsten så ude af kontekst, at hun blev skubbet fuldkommen ud af kurs. Efterlod hende i et stort spørgsmålstegn ”Du..” startede hun, men stoppede hurtigt igen. Hans skridt tættere på, fik hende ikke denne gang til at træde væk, så afstanden mellem dem blev den samme som før, i stedet stod hun fast, uden at vige blikket fra ham.
”Hvorfor er det vigtigt hvem jeg er, hvad jeg er, hvordan mine tænder ser ud. Hvorfor vil du vide alt det? Du fortæller ikke noget om dig selv” Havde hun ikke stået med kurven hængende over den ene arm, så havde hun krydset armene små irriteret over hendes brystkasse. Den rødmen som var blusset frem under hendes hud, var stadig ikke faldet endnu.

Det halve lange hvide hår bevægede sig lidt i den lille brise, der kom for en forgående vind, før de isblå øjnene så mod hendes to farvede øjnene igen. " Ja.. Brug dens saft til mit erhverv" Sagde han med et kort smil på læben, før den unge vampyr tog et lille skridt frem mod den røde håret kvinde overfor ham. Selvom hun rendte rundt med Kile fred i en kurv vidste den erfaring vampyr godt det ikke var den blomst han skulle i nærheden af medmindre han gerne ville mærke døden endnu engang. 

Et lille grin kom frem på hans læber, da han hørt den flabet tone fra hendes læber. Det var klart hun snakkede sådan tilbage når han. " Godt svar igen. Min flabet ven.. Kunne havde sagt mig selv du vidste hvad du lavet.. Men der jeg kommer fra kan kvinder ikke rigtig tænke selv. " Svarede han kækt tilbage, selvom det var løgn omkring kvinder der ikke tænkte selv. 

Det var næsten med et rovdyrs bevægelse han bevægede sig tætter på hende ikke at han ville gøre hende noget ondt, men vampyren kunne godt lide at se folk af. " Mig?" Spurgte han med et under tone og skubbede et af sine øjnebryn lidt op og retter sig rank op. Han lod mærkede til denne gang hun ikke bevægede sig væk fra ham. Så hun havde måske fundet ud af han ikke gjorde hende noget. Deres blikkede var rette mod hinanden, da hun snakkede med ham og han lyttede opmærksomt til ende ord, før han atte bevægede sig tætter på hende. " Fordi du har givet mig to navn, og kan ikke se hvorfor de skulle lyve overfor mig? " Svarede han lidt overlegen, som var han hævede over hende den adelige mand kom vel lidt frem i ham på en måde. " Fordi jeg er nysgerrige person og dine tænder fortæller lidt du ikke er et rent menneske. " Svarede han rolig til hendes spørgsmål og et lille underblik så mod hende. " hvad vil du gerne vide, spørg og jeg love jeg svare dig " Sagde han med et lille lumsk smil på læben og bevægede sig lidt raskløs frem og tilbage som var han et vildt dyr i fangeskab. 

//Vælger at lukke tråden her, kan simpelhent ikke finde lysten til Davina lige pt. beklager :c Men du ved vi altid kan snakke om en anden tråd, når du også er tilbage <3