Det var skønt at være hjemme. Skønt at mærke solens stærke stråler slikke sig op af hans hud, som han vandrede ned af de støvede gader i Balzera. Han gik forbi hvad nok blev betegnet som oasen i byen, og tænkte et kort øjeblik på at hoppe i vandet, bare fordi han kunne. Han kunne gøre hvad der passede ham! Den overbevisning havde han i hvert fald, og han havde ikke tænkt sig at spørge nogen om lov.

Men i dag havde han andre planer. Skjorten sad løst over hans krop, og bukserne af samme bløde og løse stof dækkede alt for meget af hans hud. Han havde lyst til at bade. Lyst til at vise sig frem, for der var intet så skønt som at blive betragtet.
Kieran bevægede sig ud af byen, frem til vandkanten ved oasen og trak skjorten over hovedet. Under den blev der afsløret en smidig gyldenbrun hud, som han strak udelukkende hvis nogen skulle havde interesse i at se den. Skjorten blev lagt på en sten, for direkte på sandet var alligevel for beskidt. Han nød trods alt at holde sig ren!

Balzera langt om længe kom han frem til det sted han havde brug for at komme til. Det havde været en lang rejse, men en ting var sikkert Ompries skulle nyde solen så han kunne holde sin ellers lidt mørke kulør. Normalt ville han have haft sin lange sorte frakke på, men ikke denne dag den lå solidt over hans arm. I stedet havde han en tæt siddende trøje på som virkelig viste hans muskuløse krop frem. Han var ikke bange for at vise sig frem, han ville hellere end gerne vise sig frem for at gemme sig frem. Det var sådan han altid havde gjort, selv da Samson levede. Vise sig frem og ikke være bange for at gøre hvad man ville. At alt ting var ændret var så en anden side af sagen. Han var ikke længere den vrede unge person, han havde rent faktisk ændret sig ret meget. Han lige frem overholdte love, ikke engang med at voldtage eller stjæle for folk gjorde han længere. Men så igen der var jo heller ikke nogen der så ham over skulderen og beordrede ham til hvad det var han skulle.

Egentlig havde han ikke løst til at gå ind i byen lige med det samme, nej han ville have lidt sol. Han ville finde et sted hvor han kunne smide tøjet og nyde den varme der kom fra solen. Det var lang tid siden sidst han havde været her, så det med at finde vej var måske alligevel for meget. Så han vandrede forbi byen og videre ud igennem landskabet, dog opfangede hans blik noget til højre for ham. En der smed sit tøj, måske det var der han skulle gå hen. Så han drejede alligevel lidt og bevægede sig ned mod den der havde smidt noget af sit tøj. Og til alt held lå der da en oase og noget sand, så kunne han rent faktisk ligge sig her og smide noget af sit tøj. Uden så meget som at tænke over det trak han sin tætsidende trøje af og fremviste sin muskuløse overkrop til alle og enhver der ville gå forbi. Han satte sig i sandet og lænede sig lidt tilbage så han hvilede på sin albuer. ”Skønt” mumlede han og lagde sig helt ned i sandet med sin frakke og trøje som underlag til hovedet. Han betragtede ikke personen ved siden af ham særlig meget, han måtte jo gøre som han ville.

Kieran koncentrerede sig om sig selv, først og fremmest. Så snart Skjorten var blevet lagt fra sig, arbejdede han videre med de posede bukser, for derefter at kunne vandre uhindret ud i vandet. Kieran havde aldrig været genert, og hvorfor skulle han, når han personligt selv mente at han vandrede på denne dødelige jord med den mest velskabte krop? Han var ikke stor og bred, selvom det også i hans øjne havde sin charme. Han holdte sin krop smidig, fit og meget eftertragtelig indenfor dansefaget. Et udemærket fag til at få folk til at kigge på sig!

Kieran bevægede sig rundt i det, i forhold til vejret omkring ham, dejligt afkølende vand, før han dovent lod sit blik vandre. Vandet gik ham til taljen, som han vendte sig rundt og fik øje på en anden. Den eneste anden faktisk, og det var ikke et dårligt syn. Kroppen var meget anderledes end hans egen, med sin bredde og tydelige kraftige muskler, der ikke efterlod meget til fantasien om hvor stærk personen måtte være. Et skævt smil kom frem på dæmonens læber. Han valgte at koncentrere sig videre om at tage det bad han var kommet for, men efter nogle lange minutter gik han mod bredden igen, tog sit medbragte klæde og bandt det om livet "Det er skønnere hvis du går i vandet" kommenterede han meget forsinket på mandens mumlen. Bare at ligge der i sandet, jo det var rart, men ikke som når vand bar sveden af ens krop.

Hvad var egentlig bedre end at ligge her på en sandstrand og nyde solens varme danse ned over kroppen. At kroppen ville danne svedperler var en helt anden sag men det gjorde ham ikke noget. I hvert fald ikke for nu, det var rart at ligge her og mærke solen gøre sin indtog i kroppen. Som han allerede lå der uden noget på overkroppen kunne man se de små svedpletter der trillede ned ad siden på ham og fik det til at glimte lidt i sol lyset. En stemme afbrød hans tanker og han åbnede det ene øje for at kigge på personen der havde svaret ham uden så meget som at blive tiltalt. "Du kan have ret." kom det fra ham og lænede sig op på albuerne. Han tog det sidste stykke og rejste sig helt op. Hans bukser blev pillet af og han var netop nu helt nøgen, men han havde intet at skamme sig over. Han var heller ikke sart med sit udseende. Han var da en attraktiv mand hvis han selv skulle sige det. Så han smed bukserne oven på sin frakke og travede ud i vandet.

Han var i vandet od dykkede da også ned under vandet et par gange inden han rejste sig helt op og lod vanddråberne trille ned ad hans muskuløse overkrop. Håret var lagt tilbage og det velkendte modermærke ned over højre øje kom til fuldt udsyn. Han var lige glad med dette mærke, det havde ingen betydning for ham længere. Det var en del af ham og han skulle ikke længere minde Samson som han alligevel havde glemt alt om, for han anede jo ikke engang hvem hans far var længere. Ikke efter at Deavás havde haft fat i ham. Som han kom mere og mere op til overfladen og vandrede ind mod stranden igen gjorde han intet for at dække sig til. Han var lige glad, selv for dem der kom forbi kunne kigge på ham hvis de ville. For her var da ikke nogen byvagter var der?

Kieran lænede sig op af en større sten som var blevet varmet steghed af solens stråler i løbet af dagens timer, og betragtede hvorvidt manden hørte efter hvad han sagde, eller ignorerede hans ord. Svaret bekræftede at han lyttede og valgte at gå i vandet. Kieran blev stående med vand op til over navlen og den brændende fornemmelse fra sten op af ryggen. Han lagde ikke skjul på at han kiggede på den anden som han tog det sidste af sit tøj af, uden nogen form for generthed og bevægede sig ud i vandet.

"Bedre?" nogen foretrak selvfølgelig at svede al væske ud af kroppen og lade solen brænde alt dårligdom ud af sig - det havde han i hvert fald fået fortalt. Kieran selv var mere tilbøjelig til at flyde rundt i vandet og bare slappe af.
Hvad manden havde af mærker, kunne Kieran ikke kende. Men han var naturligvis også fuldstændig ligeglad med landets problemer, tidligere herskere og hvad end der nu var vigtigt for almen befolkning. Syden var fristedet. Her var ikke nær så mange regler som i andre regioner af landet.

Han var sådan set lige glad med om folk kiggede på ham, de kunne kigge på ham så meget de ville. Det var jo ikke negativt at kigge på andre folk, desuden så var man sikkert også nysgerrig til at vide hvad andre havde på sin krop. Og det var han faktisk helt okey med! Det var jo ikke fordi han havde noget at skamme sig over. Han var muskuløs og en ret trænet krop, og hvem ville ikke nyde godt af at kigge lidt nærmere på den?
Han lyttede til lidt til personens ord og nikkede lidt. "Ja, tak for forslaget." kom det fra ham og trådt lidt op af vandet og imod bredden og sandet. Solen var jo så varm, så hvorfor ikke bare ligge sig i solen og nyde godt af varmen, og så endda måske få lidt farve. Det var jo ikke så tit at han var på disse kanter, der var altid så varmt, og nogle gange slet ikke til at være her. På den anden side så var det altid rart at komme lidt væk fra det vilde ræs der var i Medanien og Dianthos. Nej det var langt mere afslappet her og han kunne tage det lidt mere roligt end han normalt ville kunne gøre.

Sandet klistrede sig til hans fødder som han trådt op i det og han bevægede sig hen til sit tøj som allerede lå på sandet. Han lagde sig ned og mærkede hvordan sandet klistrede sig til hans krop som han først satte sig og efterfulgt lagde sig på albuerne og kiggede hen på personen der stod lænet op af en sten. "Skal du bare stå der og beundre mig?" kom det fra ham og kiggede lidt ned af sig selv. Han gjorde stadig intet for at dække sig til, for hvorfor skulle han?

Kieran blev stående som manden gik i land, og var ikke spor genert for at lade blikket glide meget undersøgende over alle aspekter af kroppen foran ham. Udformning, musklerne, mærkerne. Det hele tog han uden tøven ind og lagde ikke det mindste skjul på det. Det var en god krop. Gode kroppe var skabt for at blive beundret.

Det dovne smil der igennem det hele havde være tpå Kierans læber blev kun breddere som manden talte til ham igen. Han lagde hovedet let på skrå til den ene side og lod blikket meget demonstrativt virkelige glide hen af kroppen. "Jeg har lært at man altid skal beundre et kunstværk" svarede han sorgløst. Det var specielt forfriskende at manden ikke dækkede sig til, heller ikke som han bemærkede at Kieran kiggede på ham, men derimod bare opførte sig normalt. Kieran regnede i hvert fald at det var normalt for ham at opføre sig sådan for han så ganske afslappet ud. "Vil du gerne jeg stopper?" spurgte han roligt og lod blikket glide op til mandens ansigt og blev der, afventende efter svar.

Hvorfor skulle man i det hele taget gemme sig væk når man ikke skammede sig over ens krop? Det var da rigeligt at man skulle dække sig til ind i byerne. Men her i varmen kunne man da lige så godt nyde at få lidt sol på hele kroppen. Det var da ikke nogen tvivl om at det var rart at mærke varmen på kroppen, og efter et koldt dyk gjorde intet det bedre at nyde solens stråler varme ens krop. "Beundre et kunstværk siger du? Du har skam nok ret i det du siger." ikke at han ineresserede sig for kunst, men det kunne han jo sådan set komme til. Men at han ikke lige opfattede at det var ham der var kunstværket var så en anden side af sagen. "Hvis du vil beundre mig kan du vel lige så godt komme tættere på" kom det fra ham og fjernede blikket væk fra ham for at stirre ud på havet der allerede virkede så langt væk. Han ville hellere end gerne tage et dyk mere, men først når han lige fik det for varmt. Hvilket han jo nok gjorde her i sandet. Det handlede vel egentlig bare om hvornår det ville ske.

Kieran grinede let og nikkede anerkendende ”Det vil jeg i hvert fald mene jeg har.” selvtilliden fejlede ikke noget hos ham overhovedet. Han var da ked af at kunstværket han betragtede var gået op fra vandet igen, selvom det da var dybt tilfredsstillende at se vanddråberne løbe ned af kroppen.
”Se det er en indbydelse jeg ikke vil sige nej til” man behøvede kun at give en invitation for at få lokket Kieran tættere på når han havde fundet noget eller nogen af interesse.

Kieran gik derfor op af vandet og trådte ned i det brandvarme sand. Ikke at varmen så ud til at påvirke ham overhovedet som han gik tættere på den anden mand.
Han satte sig på sandet og lod kun et kort gys gå igennem ham over den intense varme, før han var nogenlunde tilbage til normal igen. ”Navnet er Kieran – hvad må jeg kalde dig?” en ret direkte introduktion og meget afslappet. Nu havde Kieran selvfølgelig også travlt med at kigge og mentalt allerede gå i gang med at gramse løs – men det behøvede den anden jo ikke vide.

Der var egentlig ikke nogen grund til at sige manden imod, lige meget hvad det var der blev sagt. Egentlig kunne han bare give slip på det der blev sagt og lade det ligge, men så igen hvorfor skulle han? Manden havde haft ret i det hans sagde, og der var ikke nogen grund til at sige ham imod. Han var ikke engang sikker på hvad han lige skulle fortælle så han valgte at holde mund for nu. I stedet for at kigge på fyren der havde sagt ja til at komme tættere på lukkede han øjnene og lod blikke glide lidt op imod himlen for at nyde varmen imod hans hud. Det var sådan set dejligt at nyde solen på disse kanter, men så igen det var altid dejligt vejr når han var her. Det kunne ikke være bedre. Solen havde en dejlig varme han ikke kunne komme uden om. Hvis dette her var bedre end sex, så havde han ikke oplevet sex før, og det havde han, det var bare lang tid siden.

Som fyren satte sig ved siden af ham, kunne han mærke hvordan fyren så småt dækkede ham lidt fra sin skygge men han tog sig ikke af det, han kunne altid rykke sig en smule, men så igen det var der jo ikke nogen grund til. Først da fyren snakkede åbnede han øjnene og drejede hovedet for at kigge på ham. "Du kan kalde mig Ompries" kom det fra ham. Han var ikke nervøs for at sige sit navn et sted som dette her. Andre steder måske, ja det villle nok ikke være så kønt, men på den anden side så kom han vel aldrig helt uden om aldrig at sige sit navn.

Selvfølgelig var der ingen grund til at sige ham imod! Han havde jo selvfølgelig ret, som Kieran altid havde og der var jo heller ikke nogen grund til at modsige sig en kompliment så fin som denne. Kieran tænkte i hvert fald godt om sig selv, så når andre får noget positivt at vide af ham, skal de selvfølgelig acceptere det som en gave fra guderne. Han kunne godt havde brugt at havde fået noget til gengæld, men ak oh ve, sådan var manden åbenbart ikke. Han virkede ikke særlig snaksagelig faktisk.

Så var det godt at Kieran kunne fordrive tiden med skamløst at kigge på ham. Betragte kroppen med stor velbehag og egentlig fint få tiden til at gå med det.
Navnet virkede heller ikke bekendt, men han gjorde sig heller ikke i menneskenes forretninger og gerninger så ofte. Kun når han fandt en interessant så var han klar til at være der. Det betød ikke at han videre interesserede sig for deres liv, forretninger og ophav. Tvært imod. ”Det vil jeg gøre” Han kiggede ufortrødent videre om Ompries solede sig i den varme dejlige solkugle som blændede himlen i hvidt skær. Kieran selv mærkede den bage løs på hans ryg uden at det fortrak en mine.
Faktisk sad Kieran længe, blot betagende, mens han stilte sig selv spørgsmålet om hvad Ompries egentlig gerne ville have. Om han overhovedet ville noget, andet end at slappe af. En skam. Kieran kunne ellers nok godt finde nogle sjovere aktiviteter.

Han var ikke helt sikker på hvor dette her ville føre hen, og et eller andet sted kunne han vel heller ikke være meget mere lige glad. På den ene side var der da en nysgerrig lille stemme i ham så ville vide langt mere, men samtidig var der en anden stemme der sagde at det var langt mere forbudt og slet ikke sådan det skulle være. Han drejede hovedet og kiggede lidt på fyren sendte et svagt smil og lænede sig tilbage for at lade sandet klistre sig til hans ryg. "Så Kieran... Hvad bringer dig her ud?" spurgte han og vendte blikket hen på fyren inden han lukkede øjnene da han fik solen lige i hovedet. Den var lidt skarp, og han var ikke nær så tit i solen som det måske kunne se ud, hvis man lige så bort fra den lidt mørke hud han havde. Han åbnede dog øjnen kort efter igen og lagde sig op på albuerne for at kunne kigge bedre på fyren foran ham. Ville det være helt skidt at tage et skridt videre? Godt nok var han nøgen, men ville det være passende, han kendte jo ikke engang fyren eller noget. Men skulle man også kende nogen for at lave noget seksuelt? Han kunne faktisk ikke være mere lige glad, i hans yngre dage ville han være lige glad, og han havde da også voldtaget dem der skulle voldtages, det blev man vel aldrig helt for gammel til, ikke hvis det stod til ham i hvert fald.

Kieran fjernede ikke blikket på noget tidspunkt fra at betragte den anden mand. Faktisk var det direkte skamløst han kiggede. ”Solen, varmen, friheden og ikke mindst den skønhed man kan være så heldig at finde i ny og næ” kommenterede han kækt. Han var vant til solen og ganske vant til at mærke huden nærmest brænde under solens stærke stråler.
Som dæmon hjalp det også at vide, at hans legeme ikke på samme måde tog skade af netop disse naturhårde omgivelser.
”Dig, Ompries? Hvad bringer dig til denne varme?” Kieran strak sig som en kælen kat, mens han langsomt lagde sig ned i det varme sand. Han havde armene bag hovedet og blikket drejet mod Ompries der nu var let hævet op som han lænede sig på sine albuer. Et fabelagtig syn og tilstrækkelig skygge for solen så han ikke behøvede at misse med øjnende. Det her kunne han helt ærligt godt vende sig til skete hver gang han gik ned til vandet.

Nu var det ikke så tit at han kom til rubinen, men solen og varmen var godt for ham. Det var med til at få hans hud til at forblive gyldenbrun, hvis ikke mere gylden. Hvilket faktisk ikke gjord ham noget som helst. Han var en pæn mand hvis han selv skulle sige det når det kom til stykket. Han kiggede lidt ned af sig selv og så hvordan vanddråberne langsomt var ved at forsvinde fra hans hud under den bagende sol. Hurtigt ville han snart være knas tør igen, men han kunne altid smutte i vandet på ny, og måske kunne han få logget Kieran med en tur på ny. “Der skulle være rigeligt at kigge på i disse omgivelser hvis jeg ikke tager meget fejl.” Kommenterede han og han henviste selvfølglig til sig selv, men det måtte Kieran selv opfatte hvis han var så begavet at forstå den slags. “Mig? Jeg har hørt at Balzera skulle være et fremragende sted til sådan en som mig, slaver, tyveknægte, bander, voldtægter. Ja det passer godt til mig lige i øjeblikket. Måske jeg kunne få mig en slave, hvem ved ikke at jeg aner hvad jeg skulle bruge en til, ud over at styre mine egne lyster” kom det fra ham og kiggede på fyren men måtte sætte en hånd op på panden da solen ramte ham lige i hovedet og han havde svært ved at se ud af øjnene.

Denne Ompries selvtillid syntes intet at fejle, hvilket gjorde ham endnu mere tiltalende for Kieran der absolut ikke lagde skjul på at han så goderne an. ”Du tager bestemt ikke fejl. Jeg er meget begejstret for min nuværende udsigt, må jeg nok sige” for han havde en hel solbrun veltrænet krop at lade sit blik vandre ned af, og han fik endda lov til at kigge så meget som han overhovedet lystede.

”En mand der ved hvad han vil have” grinede Kieran muntert. Balzera havde alt det som Ompries beskrev. Kieran strakte sig dovent i sandet, lidt som en spindende kat, inden han vendte sig om på siden med fronten mod den anden. ”Styre dine lyster? Jeg tvivler stærkt på at du behøver skaffe dig en slave til den slags. Jeg stiller mig hjertens gerne til rådighed til at opfylde dine lyster” han var da helt bestemt et pragteksemplar, hvorfor lade sådan en gå fra sig uden at få en bid? Med mindre han vitterligt ikke var interesseret i et frivilligt offer. Det ville være ærgerligt, for Kieran havde en livlig fantasi om hvad sådan en krop kunne bruges til.

Så denne fyr foran ham havde rent faktisk opfanget den kommentar han netop havde lavet, det kunne en hver idiot da regne ud med den tiltale der var kommet efter det han havde sagt. Det fik ham til at trække lidt på smilebåndet, om end at der rent faktisk lå en hvis tanke bag det smil. For hvem kunne ikke lide det at andre kiggede på en? Og nu lå landet jo sådan at han så ret godt ud, hvor mange mennesker så man som var mindst lige så muskuløs som ham selv? Han havde ikke set nogen, ikke at muskler betød noget, slet ikke hvis man ikke vidste hvordan de skulle bruges. Han sagde ingen ting men studerede fyren foran sig. Faktisk havde han aldrig været sammen med en fyr før, men en gang skulle vel vær den første hvis det kom der til.

Han vidste hvad han ville have, og han vidste hvordan han skulle få det. Eller rent faktisk tog han bare det han ville have. Han var lige glad med hvad andre havde af meninger, han var sikkert jagtet i det meste af landet alligevel, af en eller anden årsag han ikke lige kunne sætte en finger på. "En slave kan bruges til meget andet. Det eneste problem ville være at jeg skulle slæbe en slave med alle steder jeg render hen, og jeg ville sikkert hurtigt blive træt af en i det lange løb. Måske jeg bare skulle lade vær, så kunne jeg jo bare tage det jeg ville have..." han vendte sig om på siden og lagde albuen i sandet for at lade hovedet hvile på hånden. "Du ville blive træt hvis du skulle kunne styre mine lyster. Det er langt sjovere hvis det er en der ikke vil. Så er der lidt at kæmpe for. Men på den anden side.... Du kan måske et par ting eller to?" han virkede lidt for ung til at vide hvad der var godt på en anden mand eller kvinde for den sags skyld.

Kieran lod skamløst blikket strejfe omkring på mandens krop. De veltrænede og markede muskler, hans figur og den rest af vand der gav det et glinsende udtryk, efter hans tur i vandet for at køle sig ned. Der var endda steder hvor sandet klæbrede sig til huden. Kieran tog det hele ind, og han lagde ikke spor skjul på hvad han lavede. Han havde intet at skamme sig over, og det havde manden bestemt heller ikke.

"Ah ja, ekstra bagage. Trods slaver nu er ganske rare at få til at ordne al arbejdet for én, har man vel et hvis ansvar overfor dem. Et lille et, men man har trods alt betalt penge for dem." og man sløssede da ikke bare med sin egendom! Nej, det ville bestemt være spild af penge. Kieran var tilgengæl blot sindssygt glad for at bruge krystaller på alverdens ting. Det kunne også gå an, så længe hans kære moder blev ved med at pose penge i ham.

Kieran, der allerede lå på siden, lænede sig lidt frem og fik et kækt smil på læben ved Ompries ord. "Et par ting? Det er en stærk underdrivelse af min erfaring, gode herre" hans selvtillid fejlede ingenting som han smilte til den anden. "Men, hvis du foretrækker en der kæmper imod, er jeg næppe til megen hjælp. Jeg ville nyde hvert sekund" Kieran lagde sig tilbage ned på ryggen med et charmerende skævt smil på læben. Afslappet førte han hænderne bag nakken og tog en dyb indånding. Solede sig som en slange i solen og tog det hele til sig.

Han vidste med sikkerhed at han ville blive træt af en slave med tiden, før eller senere ville slaven gøre noget han ikke brød sig om, og hvad ville det resultere i? Et rent drab et blodigt et af slagsen sikkert, og alligevel ville det glæde ham dybt! Han nærmeste smilte allerede ved tanken om det. Han vidste også bare at et slave skulle fodres en gang i mellem, og han havde jo ikke lige frem fast bolig, eller penge. han tog det han ville have, så hvorfor skulle det ændre sig på noget område? Hans blik var lidt fjernt som han sad og tænkte på hvordan en slave nemmest kunne slås ihjel, at han dårligt nok hørte ordene fra Kieran. "Et ansvar jeg ikke kan tilbyde dem, ud over de ville irritere mig og de ville blive slået ihjel på et eller andet tidspunkt. Nej de er til besvær, lige som jeg selv er. Så der ville ikke komme noget godt ud af det" det havde alt sammen også kun været et kort øjeblik, men det hel ville kunne ændre sig, hvis han nu fandt nogen af interesse. Men han tvivlede på at det ville ske. Han var jo ikke engang inde i byen endnu til at kunne se på varene. Og hvis de nu havde en forbandelse over sig, så skulle han også tage højde for det. Det krævede mere og mere arbejde efterhånden.

Han drejede sig om så han lå på siden. Sandet sad klæbet til hans ryg han kiggede lidt på fyren over for ham. Han overvejede mulighederne i et kort øjeblik, men han vidste jo ikke hvad han helt skulle sige når det kom til stykket. For egentlig kunne han godt bruge at få lettet trykket, Men det havde jo aldrig været frivilligt. Det havde jo altid været på hans præmisser og ingen andres. "Som regl er det kun mig der nyder tingene, måske det skulle laves om til tider. Men jeg tvivler da ikke på at du kan dine sager. Du ser... Ud til at have styr på tingene." hun egentlig af vide det havde han lige tilbudt sin egen krop til den slags sager. Og han var ikke engang skuffet over det.

Kieran trak lidt på skulderne. Det var ikke alle det ville gavne med en slave. Han selv havde nydt godt af det i mange år. På mange måder, men generelt hele aspektet med at blive serviceret som en prins, var netop det han elskede. At blive vartet op i hoved og røv. Se det kunne slaver virkelig bruges til! Men Kieran havde også et fast hjem at tage til, hvor slaverne kunne gå og nærmest passe sig selv, når han ikke havde behov for dem.

Da samtalen faldt tilbage på noget meget mere rart og frigivende, var Kierans opmærksomhed fuldt tilbage. Med et mandfolk som denne herre foran sig, se det skulle man ikke tage for givet. Var han interesseret på at give en smagsprøve, tog Kieran gerne hele måltidet. Det lystige glimt var derfor nem at spore i Kierans kraftige brune øjne. "Jeg har stor forventning om at du kommer til at nyde det! Ellers har jeg bestemt fejlet!" pointerede Kieran selvsikkert. En langneglet finger raktre frem og gled ned af den stadig let fugtige overkrop og banede sig vej ned over de imponerende muskler, langsomt legende længere ned, prøvende for at han nu var så frisk og klar som han let gav udtryk for.

Han kiggede lidt på den fredelig mand eller han virkede da fredelig, lidt for fredelig. Men på den anden side hvis han kunne få noget ud af dette visit hvad ville så ikke være bedre? Nej han kiggede lidt ned af sig selv som en finger blev kørt ned ad ham. Han lagde hovedet en anelse på skrå uden at sige noget eller dække sit nøgne korpus. 

Han lagde hovedet lidt tilbage og overvejede hvad han skulle sige for et kort øjeblik. “Hvad venter du så på hvis du siger du ikke kan fejle?” Spurgte han og løftede det ene øjenbryn som han kiggede på denne mand foran ham.han var lige glad med hvad der skete, men en ting var sikkert, han kunne være svær at gøre tilfreds.