Tilbage i byen, på jagt efter en ven

Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 01.10.2019 15:45
Keerans hus havde stået præcis som han havde efterladt det. Noget mere støvet og en smule ødelagt. Den lille opsparing han havde haft var blevet stjålet, men de fleste af hans ting var der stadig. Der var nok rigeligt med hjem, der var blevet efterladt i Dianthos, så selvom der uden tvivl var elvere der havde smidt folk ud, der havde forsøgt at stjæle deres boligere, så var det samme heldigvis ikke sket for Keeran. Hans hjem var heller ikke ligefrem værd at forsøge at stjæle, så faldefærdigt som det var.

Han havde også fået sit job tilbage, og selvom han ikke ligefrem havde været vild med det da han først havde fået det, var det rart at lave noget, hvor han ikke var ude hele dagen. Arbejdet på gården havde gjort hans hud brunere end før og hans hænder mere ru, og der var ingen tvivl om at han også var blevet stærkere, men han ville stadig gerne bare være en del af Lysets Hær. Hvis han havde været en del af den, ville han aldrig bare have fulgt ordrer som en slave, ligesom Joanna havde gjort. Eller det var i hvert fald, hvad han fortalte sig selv.

Og Joanna især havde han ikke kunne få ud af hovedet. Han havde savnet hende, samtidig med at han var vred på hende. Det var også derfor han en dag efter arbejde gik direkte hen, hvor de havde trænet nær krystalpaladset, i et forsøg på at finde hende. Det var en kold efterårsdag og vinden blæste kraftigt, der var grå skyer over himlen og Keerans høj fløj omkring ham og ind i hans øjne af vinden. 

Han havde ledt i en halv time, da han syntes han så én der lignede hende nær stalden og satte i løb hen til den.
"Joanna?" kaldte han, inden han tog et skridt indenfor i den varme, oplyste stald. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 01.10.2019 15:57
Der var ikke gået en dag hvor Joanna ikke havde fortrudt måden hun havde forladt Keeran på. Hun havde mange gange overvejet at gå ud og finde ham, men hun kunne ikke få sig selv til. For ikke at nævne at hun ikke vidste hvad han havde gjort af sig selv. Om han stadig var på gården, eller om han var taget videre. Måske han heller ikke var kommet tilbage da elverne blev inviteret tilbage ind i byen? Der var mange spørgsmål, og Joanna havde ikke tid med dem alle, så dagene gik og hun fik ikke gjort noget ved det.

Som de fleste andre dage havde hun brugt dagen på at træne. Der havde heldigvis været en af de andre krigere i nærheden, som havde tilbudt hans hjælp, og de havde fået en ordentlig træningskamp ud af det. Det var helt sådan at sveden drev ned af Joanna, da hun sagde farvel til ham og de gik hver deres vej.
Hun følte sig dog ikke helt klar til at gå tilbage til sine gemakker, og gik i stedet for ud i stalden til hestene. Normalvis var det staldknægtene der tog sig af dem, men til tider kunne hun godt lide at forkæle hendes egen hest.

"Hej smukke," sagde hun stille, og fandt en gulerod frem som hun kunne give til hesten, som glædeligt spiste den. Stemningen blev dog slået itu, da hun hørte sit navn blive kaldt bag sig i en meget genkendelig stemme.
Pludselig fortrød hun at hun ikke havde været tilbage til sine gemakker for at skifte. Hendes hår var sat i en høj hestehale, og man kunne se hvordan de løse hår klistrede sig til hendes nakke. Tøjet var både beskidt og en anelse våd et par steder, og hun var sikker på at hun også var lidt rød i hovedet fordi hun havde det varmt efter træningen.
"Keeran?" sagde hun, næsten så stille så det kunne være en hvisken. Hendes øjne var store og hun vidste ikke helt hvad hun i det hele taget skulle sige.
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 01.10.2019 16:16
Joanna var endnu smukkere end Keeran huskede hende. Det var tydeligt at se, at hun lige havde trænet, men det gav hende blot lidt farve i ansigtet, og han havde lyst til at hive hende i den høje hestehale. Nogle ting ændrede sig åbenbart aldrig.

Han blev stående hvor han var, selvom han mest af alt havde lyst til at løbe hen og omfavne hende. Han var vred på hende, måtte han minde sig selv om.

"Jeg er glad for at se at du er uskadt." Han vidste ikke,  hvad han ellers skulle sige. At han havde savnet hende? Det ville være sandt, men de var ikke ligefrem skiltes på god fod. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 01.10.2019 16:29
Keeran så ud til at han havde det godt, og Joanna havde næsten lyst til at bryde grædende sammen bare af lykke over det, men hun holdt sig tilbage. De havde ikke ligefrem været på god fod da de sidst sås, og Joanna var ikke helt sikker på hvordan hun skulle gøre det godt igen.

Hun sank lidt spyt, og et lille sørgmodigt smil var at se på hendes læber. "I lige måde," sagde hun stille, og tog fat i sin ene arm, bare at føle sig lidt mere forbundet med sig selv.
"Jeg... jeg er virkelig ked af sidste gang, Keeran," sagde hun og bed sig i underlæben. HUn var ikke sikker på hvordan han ville reagere på det. Men han havde trods alt opsøgt hende, til trods for at hun havde gjort noget... slemt sidste gang. Det havde været hendes job, men det havde ikke været det værd at blive uvenner med Keeran over.
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 01.10.2019 16:47
Keeran strøg en hånd over sin kind, da Joanna sagde at hun var glad for at han også var uskadt. Det var svært at tænke på, at han rent faktisk havde været i fare. Han havde ikke lyst til at tænke på, hvad der kunne være sket, eller hvordan han havde været nødt til at leve resten af sit liv, hvis ikke... alt det her var sket, så han kunne vende hjem. 

"Det var det, jeg håbede på du ville sige," svarede han med et forsigtigt smil. Om han havde været klar over det eller ej, så var det en undskyldning han var kommet for. Og for at se sin ven igen. "Jeg ved godt at det var dit job, og måske jeg ville have gjort det samme, men... Jeg håber næste gang, at du vil beskytte mig, i stedet for at gøre ved dronningen oppe i sit slot siger," bad han, og selvom han fuldstændig mente det, kunne han ikke lade være med at sige det som om det var for sjov. Seriøse emner var bare meget svære for ham. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 01.10.2019 17:10
Det var ikke underligt at Keeran var kommet herop for at få en undskyldning, men det stak alligevel lidt i hjertet hvis det var det eneste han var kommet op for at få. Det var forhåbentlig ikke det eneste.
Hesten ved siden af Joanna skubbede lidt til hende med mulen, næsten som at sige at hun måtte komme i gang med at forklare sig, selvom den nok i virkeligheden bare ville have en til gulerod.

"Jeg ved godt at hvad jeg gjorde ikke var i orden," sagde hun og kiggede ned i staldgulvet. For en gangs skyld måtte hun hellere sige alt hvad hun mente. "Jeg har bare aldrig haft et sted hvor jeg følte jeg tilhørte. Jeg har altid.... følt at jeg var forkert. Hæren var det første sted hvor jeg turde være mig selv, og hvor jeg følte jeg hørte til, så at meste det var..... jeg var bange for at jeg ikke havde noget sted at være. Hun tog en dyb indånding. "Nogen gange tager jeg bare forgivet at folk ikke har planer om at vente på mig forevigt, og gennem fejltagelser. Jeg håber at når jeg næste gang står i sådan situation, at jeg kan tage det rigtige valg, i stedet for at være bange." Hun kunne mærke sit hjerte galloperer afsted og hun turde ikke kigge op på Keeran i frygt for hans reaktion. 
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 01.10.2019 17:27
Keeran lyttede i stilhed og først da Joanna havde talt ud, tog han et par skridt tættere på hende. "Jeg forstår det godt," svarede han lavmælt og så sig omkring i stalden. Hele sit liv havde han drømt om at være, hvor Joanna var nu. En del af Lysets Hær. Hvis han først havde fået opfyldt det ønske, ville han også være bange for at miste sin plads hos dem igen. 

"Hæren lyder som et fantastisk sted..." Han så drømmende på Joannas hest, inden han slog blikket ned i gulvet. "Det er klart, at man er bange for at miste det man har. Jeg har aldrig haft noget, ikke på den måde, så jeg har ikke haft noget at være bange for at miste. Ikke før... du ved.. ikke før jeg blev bange for at miste dig." Det var også derfor hendes undskyldning havde været så vigtig for ham. Nu hvor han havde den, kunne de være venner igen. Så havde han ikke mistet sin bedste ven.
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 01.10.2019 18:13
Joannas hjerte begyndte bare at hamre hurtigere og hurtigere som han blev ved med at snakke. Hun vidste at han mente det på en venskabelig måde, men åbenbart var følelserne ikke helt forsvundet fra hende. Måske var de bare blevet stærkere efter at de havde været væk fra hinanden? Hun var ikke sikker.
"Jeg har altid haft meget at miste, men tanken om at have mistet dig, var ubærlig," sagde hun stille. Det var nok også derfor hun ikke havde opsøgt, og muligvis fået bekræftet at det var enden på deres venskab.

Selvom hun ytrede de ord, så følte hun også et behov for at være oprigtig ærlig overfor Keeran nu. Hun kunne risikere at miste ham, men i bund og grund virkede det usandsynligt at Keeran ville kaste hende til side, bare fordi at hun fortalte ham sandheden. Han var bedre end det. "Og nu... når vi blotter vores følelser," sagde hun, man var begyndt at kunne høre hvordan hun følte sig lidt mere usikker i sin sag. "Jeg har i noget tid... godt kunne lide dig som mere end en ven... Jeg forventer ikke noget, jeg følte bare..... at det var rigtige at fortælle dig." Hun følte sig fuldstændig rød i hovedet, og havde lidt lyst til bare at gå, og der var også allerede følelsen af fortrydelse. 
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 02.10.2019 00:24
Keeran løftede undrende blikket, da Joanna svarede ham. De var venner, men Joanna havde så meget andet. Et arbejde, et hjem, en hest, kollegaer. At han havde været hvad hun havde været bange for at miste var surrealistisk. 

Han trådte et skridt tættere på, da Joanna fortsatte, for det føltes som om det var noget vigtigt hun var ved at sige. I flere sekunder efter hun var færdig med at snakke, stod han i tavshed og overvejede hendes ord, inden han langsomt nikkede. "Du kan lide mig? Som mere end en ven?" gentog han, fordi han oprigtigt var i tvivl. Et øjeblik stod han, forvirret, og skiftede sin vægt fra den ene fod til den anden. 

"Har du... øh... har du lyst til at tage på en date så?" spurgte han så med et forsigtigt smil og strøg sine hænder igennem sine krøller for at få dem væk fra sine øjne. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 02.10.2019 15:57
Joanna var forberedt på mange ting, men hun var ikke forberedt på det. Hun kiggede op på Keeran, og var ikke helt klar over hvad hun havde hørt eller hvem hun pludselig så på. For det kunne da ikke være Keeran.
"En date?" sagde hun, forvirret og med et stort spørgsmålstegn tegnet i hendes ansigt. "Du vil invitere mig... ud?"

Ordene hang lidt i luften mellem dem, før at hun tog mod til sig. Det kunne godt være at det var hvad hun havde drømt om, men lige nu føltes det mest af alt som om at han følte at han skulle sige det. "Havde du ikke.... Var der ikke en du var interesseret i? Og du skal ikke føle som om at du bliver nødt til at gøre det. Jeg har det fint med kun at være venner... jeg ville bare fortælle dig det." Det var som om at hun nu begyndte at lave undskyldninger for det, men hun havde aldrig på noget tidspunkt overvejet at hun muligvis kunne være tiltrækkende for Keeran.
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 02.10.2019 17:45
"Ja, en date," gentog han med nervøs latter. Havde hun ikke ment, hvad hun havde sagt? Jo, det blev hun nødt til. Joanna ville ikke gøre grin med den slags.

"Øh, jo, det var der," svarede han med et skuldertræk og så væk. "Men jeg har ikke set ham længe, og hvem ved om han overhovedet er i live? Og... Jeg har også altid kunne lide dig, altså, du er... smuk og sej, og jeg troede bare ikke... Du har aldrig virket interesseret før." Keeran slikkede nervøst sine læber og mødte Joannas blik et sekund, inden varmen steg op i hans kinder og han blev nødt til at se væk igen. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 02.10.2019 17:50
Joanna kunne bare mærke hendes ansigt blive endnu mere rødt, som han forsatte med at snakke. Smuk og sej var ikke ligefrem ord hun var vant til at høre om sig selv, og det gjorde bare lidt at høre det fra Keeran.
"Altså.. du har heller ikke ligefrem virket interesseret før," mumlede hun, men et genert smil sneg sig alligevel op på hendes læber. Hun var dog ikke helt sikker på hvordan det skulle forsætte fra her af. "Men altså... jeg har aldrig været sammen med nogen andre." Det var næsten som en hvisken, og var det også blevet lidt varmt her? Hun tog hånden op til hendes krave, og prøve at strække stoffet lidt, så der kunne komme lidt luft ind.
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 28.10.2019 00:12
Keeran trak smilende på skuldrene, da Joanna mindede ham om at han heller ikke havde virket interesseret før - havde han ikke altid flirtet lidt med hende? På den anden side, så var det helt naturligt for ham at flirte med alle, også dem der bare var hans venner. Det var bare en del af hans charme, hvis han selv skulle sige det. Men han kunne godt lide at se Joanna smile imens hun sagde det.

Hans udtryk ændrede sig til overraskelse, da Joanna indrømmede at hun aldrig havde været sammen med en anden før. Ikke over det hun sagde, men over at hun fortalte det til ham
"Det er... Det er helt okay," svarede han lavmælt og slog selv genert blikket væk. "Jeg har. Været sammen med andre. Men... vi finder ud af det sammen, gør vi ikke?" Han så op på hende igen for at sende hende et smil, men skyndte sig derefter at se væk igen. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 28.10.2019 10:19
Joanna's hjerte hamrede virkelig derudaf. HUn var ikke helt sikker på situationen, men glæden der overvældede hende, var ikke noget hun bare kunne ignorere eller skjule, også selvom hun stadig virkede lidt trukket ind i sig selv.
"Det... gør vi vel," sagde hun. Et genert smil på læberne, og kørte en løs lok bag øret, selvom den viste sig at være for kort, og bare springe frem igen, ligeså snart hun bevægede hovedet det mindste.

Stilheden hang lidt i luften, før hun sagde, en smule leende. "Jeg havde ikke forventet at det her ville ske idag." Det virkede lidt absurd på hende, men det var også tydeligt at hun var glad for det. Hun havde dog ønsket at hun ikke havde været svedig efter træning, når det skete. Det var sjældent man følte sig specielt lækker efter at have brugt timer på at stå og svede, men det så ikke ud som om Keeran var bekymret for det.
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 08.12.2019 00:06
Keeran rakte en hånd frem og strøg forsigtigt den lok, der lige var faldet fra Joannas øre, om bag det igen, selvom den straks sprang frem igen. Synet fik ham til at grine, en lavmælt latter, som nåede op til hans øjne, og som fik ham til at se smilende på Joanna. 

"Det havde jeg heller ikke," indrømmede han straks, men med glæde. Det var det bedst mulige, der var sket for ham i dag. Han havde ikke bare fået en ven tilbage han havde fået Joanna. "Så... Har du stadig lyst til en date?" Han stod blank et øjeblik, inden det gik op for ham hvor de var, og hvad Joanna havde haft gang i, og han skyndte sig at tilføje; "Det behøver ikke at være lige nu! Det kan også være.. når du ikke lige er på arbejde, eller, øh, hvis du vil have noget andet tøj på eller - jeg er heller ikke selv vildt lækker lige nu, måske.. Måske i aften? Jeg kan lave noget mad, selvom jeg ikke er verdens bedste kok."

Han smilede håbefuldt til hende og tørrede sine svedige håndflader af i sin trøje. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 09.12.2019 19:16
Joanna så om ikke andet endnu mere forlegen ud, og kiggede ned i jorden med et genert blik. Følelsen af Keeran's fingre havde være blidt, men havde fået hendes hjerte til at hamre endnu mere. Forstod han overhoved hvad han fik hende til at føle. Det var som om hun ville løbe tør for luft eller blod hvis det her forsatte. Selvom hun godt vidste det ikke var realistisk.

Hun kiggede forsigtigt tilbage op på ham og nikkede. "Jeg kan godt i aften. Jeg har lidt... behov for et bad," sagde hun. Hun kunne mærke den efterhånden kølige sved på sig selv. Hun havde ikke tænkt sig at tage nogen som helst steder hen før hun havde fået et bad, især ikke hvis det var en date med Keeran. Noget hun kun kunne havde drømt om.
"Jeg kan... være der ved 7-tiden?" tilbød hun så. Usikker på hvor lang tid Keeran havde behov for, for at kunne forberede sig.
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 11.01.2020 18:48
Keeran trak grinende på skuldrene, da Joanna påstod at hun havde brug for et bad. Han var ligeglad - en lille smule sved havde aldrig afskræmt ham før, han tvivlede på at det ville få Joanna til at lugte så slemt, at han ville kunne holde sig på afstand af hende. Ideen om at se hende igen senere, hjemme hos sig selv, var nok til fuldstændig at få ham til at glemme det skænderi de havde haft tidligere.

"7 er perfekt! Vi kan mødes ved Ønskespringvandet, så følger jeg dig hjem til mig." Hans smil fyldte hele hans ansigt, fra ét øre til det andet, og han kunne næsten ikke stå stille. Nu svedte han også, hans krop varm af spænding.
Han havde lyst til at kysse hende farvel, eller i det mindste give hende et kram som han ville have gjort før, men pludselig var det hele lidt akavet. I stedet drejede han halvvejs om på hælen, inden han ombestemte sig og vendte sig mod hende igen. "Er der noget du ikke kan lide?" røg det ud af ham, pludselig ramt af nervøsitet omkring sin madlavning. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 11.01.2020 19:02
Det killede i hendes mave, og hun havde lidt lyst til at hoppe på stedet af begejstring, men det var en underlig ting at gøre, og det var sådan noget man gjorde da man var lille. Ikke når man var voksen, og åbenbart forsøgte at have et forhold til en anden person.
"Det lyder perfekt," sagde hun og var begyndt at pille ved en hårlok der hang låst, bare for at have noget at gøre med sine fingre.

Hun troede at det ville være slutningen af det, da han så ud til at ville forlade stedet, men at han så ombestemte sig. Det tog hende et par øjeblikke i det hele taget at opfatte hvad det var han snakkede om. Først troede hun at det var et generelt spørgsmål, men så gik det op for hende, at det nok havde at gøre med maden. "Nej... nej, jeg kan spise hvad som helst," sagde hun. Hun kunne i hvert fald ikke på stående fod komme i tanke om noget hun ikkee kunne lide. Lidt for blændet af situation og Keeran selv.
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
Keeran

Keeran

Krystalisianer

Neutral God

Race / Halvelver

Lokation / Dianthos

Alder / 22 år

Højde / 182 cm

v0idwitch 11.01.2020 21:52
Keeran lyste op, knap så nervøs længere, da han hørte at Joanna spiste alt. "Så ses vi klokken 7," sagde han og vinkede lidt for ivrigt, imens han nærmest sprang ud af stalden. 

~~~

Hans lille hus i beboelseskvarteret var stadig beskidt. Der lå et tungt lag støv de fleste steder, med undtagelse af sengen, som han havde sovet i denne nat, og sofaen, som han havde klappet støvet så godt ud af som han kunne, men som stadig virkede beskidt. På vejen hjem havde han handlet ind, og imens han ventede på at den suppe han var ved at lave, kogte op, tørrede han sit bord og de to vakkelvorne stole af med en våd klud. Der så stadig ikke rent ud på nogen måde, men i det mindste ville Joanna ikke komme til at sidde på støv. Resten kunne han ikke nå at gøre noget ved. Sådan var det bare, når man havde været væk fra sit hus i flere måneder.

På vej ud for at hente Joanna købte han et friskbagt brød, og han stod med det i armen, da han nåede hen til Ønskespringvandet, hvor han så sig omkring efter Joanna, som i hans erfaring altid var der til tiden. 
Joanna

Joanna

Soldat i Griffens Brigade

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 182 cm

Helli 13.01.2020 19:40
”Okay,” sagde Joanna, og kiggede efter Keeran som han nærmest hoppede væk. Hun vendte sig mod sin hest og bare rystede forvirret og glad på hovedet.

---

Joanna tog et bad, og gjorde sig klar. Hun prøvede at sætte håret, men eller flere gange hvor hun var blevet utilfreds, måtte hun acceptere det løse hår, for ellers ville hun komme for sent, og så bar hun en pæn kjole. Hun havde også fundet sine gode, pæne støvler frem til lejligheden. Dem der ikke var blevet grimme af mudder og overforbrug.
Hun var der også med lidt tid til overs, og stod nervøst og pillede ved sit hår, som hun ventede på Keeran, og endelig, endelig så hun ham. Sommerfuglene i maven var værre og værre, men alligevel fik hun taget sig sammen til at gå ham i møde.
”Hej,” sagde hun, usikkerheden tydelig i hendes stemme, og smilet var usikkert, men hun så også ud som om at hun var glad for at være her, for hun var.
"It's so comfortable here in your own dimension, but you said you'll live here, not hide."
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Krystal
Lige nu: 1 | I dag: 7