Krystal 18.08.2019 11:24
Hej alle

I forbindelse med sidste Discord-møde blev vi enige om på forsøgsbasis at starte en mentorordning her på siden. Vi har i adminstaben valgt at omdøbe "mentor" til "læremester".

Hvad skal en læremester?
- Hjælpe nye og gamle med at komme ind i fællesskabet på siden
- Kunne svare på spørgsmål om og komme med gode råd til karakterprofiler
- Ikke fungere som en fast trådpartner, men hjælpe til med at komme ind i plots

Hvad er vores krav for at blive læremester på Krystallandet?
- Minimum have været medlem i 1,5 år
- Minimum have skrevet 200 ingame posts
- Have en god forståelse for sidens baggrundsmateriale, herunder tidslinjen
- Have godt styr på, hvad der skal til for, at en profil bliver godkendt

Læremesterordningen kommer til at fungere således, at der bliver en liste over frivillige læremestre. Nye brugere henvises til denne liste, hvor de enten kan skrive et generelt svar i tråden eller til en specifik læremester. Læremestre må også gerne generelt være opmærksomme på nye brugere på siden, som kan have brug for hjælp og som ikke allerede har skrevet og spurgt i chatten.
Sidst men ikke mindst, kan gamle brugere, som har behov for at komme i gang med spillet igen, også benytte sig af læremesterordningen.

Hvis du opfylder ovenstående krav og herudover har tid og lyst til at være læremester, så skriv en PB til enten mig, Venus eller Helli for at komme på listen.
Ordningen starter som en forsøgsordning, så vi tager også imod løbende feedback og ændringsforslag :)

Listen oprettes, når vi har tilstrækkeligt mange frivillige, som har tilmeldt sig ordningen.

Tilmeldte ind til videre:
Dragonflower
Eli
Lorgath
Murizz
Zofrost
~ Krys ~