Hector var ellers ikke morgentypen, og dette her faldt vist heller ikke helt under den kategori, for for at være en morgentype burde man stå tidligt op, og Hector var ikke stået tidligt op - han havde slet ikke sovet. Han og Juno havde været oppe sammen det meste af natten og snakket og fjollet rundt, men da Juno var faldet i søvn omkring daggry, havde Hector stadig ikke ro nok i kroppen til at sove. Så i stedet for at ligge og vende og dreje sig i sengen og vække Juno, stod Hector op og tog noget overtøj på for at gå sig en tur i håb om, at det ville få uroen ud af kroppen. 

Det var stadig meget tidligt på dagen, så byen var relativt stille. På markedspladsen var de første handlende ved at stille deres boder op, og Hector fik hugget et æble fra en af dem, så han kunne kravle op på han halvmur og spise sin morgenmad, mens han skuede ud over pladsen. Æblet var sprødt og lækkert, og Hector fortrød helt, at han ikke også havde hugget et til Juno. Mens han sad der og gloede halvsøvnigt ud i luften, så han pludselig noget småt bevæge sig lige udenfor hans synsfelt. Med et ryk vendte han hovedet i retningen af bevægelse, og det gav et sæt i ham. Han havde forestillet sig, at det måske var et barn eller måske en kat, men i stedet så han direkte på en lille alf, der svævede i luften, godt en fod over kanten af muren. Alfen blinkede med sine store øjne, og Hector blinkede tilbage.

"Øh... hej?" sagde han, ikke helt sikker på, om alfen overhovedet kunne forstå ham. Han vidste ikke en skid om alfer; han havde kun set en alf få gange i sit liv, og han havde i hvert fald aldrig talt med en. Hector slugte sin mundfuld æble.

"Hvad vil du?" spurgte han så, da alfen ikke svarede ham. Den hang bare der i luften og gloede på ham, som om han var idiot. "Hallo?"

Hector begyndte at blive lidt irriteret. Han brød sig ikke om at blive gloet på på den måde, eller nogen som helst anden måde for den sags skyld.

"Skal du ha' en flad?" vrissede han og forsøgte at vifte alfen væk med sin frie hånd. Alfen summede lidt væk, men stoppede ikke med at glo.

"Skrid nu med dig!" gryntede Hector og viftede efter alfen igen. Alfen svarede stadig ikke, men den løftede en lille hånd og pegede mod det halvspiste æble i Hectors hånd.

"Hvad?" spurgte Hector og så på æblet. "Ja, hva' så? Det er mit æble."

Alfen pegede på æblet igen, men denne gang holdt den også en lyseblå krystal på i sin anden hånd. Den pegede mellem æblet og krystallen, og Hector forstod endelig, hvad den ville.

"Ah," brummede han og kløede sig lidt i nakken. "Vil du købe mit æble?"

Alfen nikkede. Den kunne åbenbart godt forstå ham?

Hector var ikke umiddelbart glad for at skulle skille sig af med det lækre æble, men krystallen så værdifuld ud, og den kunne sikkert købe en hel tøndefuld æbler, så det tog ham ikke ret lang tid at beslutte sig.

"Okay, hit med krystallen," sagde han og holdt sin hånd frem mod krystallen.

Alfen tøvede lidt, men lagde så krystallen i Hectors åbne hånd. Den var underligt lun at røre ved. Hector overvejede et kort sekund at stikke af med krystallen og æblet, men det var alligevel for ledt at gøre mod den lille fyr, så han holdt æblet frem mod alfen, som gladeligt tog imod det. 

"Tak for handlen," mumlede Hector, men alfen var allerede på vej væk med æblet i sine arme.

"Skummel type," gryntede Hector for sig selv og vendte sig bort for at studere krystallen lidt nærmere. Det var næsten, som om den... lyste? Han lænede sig tættere på den for at studere den nærmere, og jo, den lyste sgu! Og det var også, som om lyste blev stærkere og stærkere. Hector kneb i øjnene sammen, og han nåede lige akkurat at mærke, at varmen i krystallen også blev stærkere og stærkere, inden han blev blændet og mærkede et lille pop i sin hånd, som en majskerne på en varm pande. Han blev så forskrækket, at det gav et sæt i ham, og sekundet efter tumlede han bagover og ned fra muren. Han landede på ryggen i et blomsterbed og tabte krystallen mellem blomsterne. Hele kroppen summede og værkede - sikkert fra faldet - og han følte sig helt ved siden af sig selv, mens han lå dér.

"Ved Zaladin, skal du trampe rundt i mine præmie-pelargonier, knægt?!" blev der pludselig råbt fra huset, som haven tilhørte. "Martha, hent min ridepisk! Der er en satyr i blomsterne!"

Hector greb ud efter krystallen, der nu føltes normal igen, og kom hurtigt på benene. Den arrige mand råbte af ham igennem vinduet, mens Hector fes ud af haven, så hurtigt han kunne løbe. Han stoppede ikke med at løbe, før han var nået tilbage til huset og var kommet hele vejen op til hans og Junos værelse. Han smækkede døren bag sig og lænede sig op ad den, mens han pustede ud efter løbeturen.

"Juno, jeg har haft den mærkeligs--"

Mere fik Hector ikke sagt, for da han kom til at kigge ned ad sig selv, opdagede han noget, der helt sikkert ikke havde været der før. En bule. Det var ikke nemt at se, og de fleste, der kiggede på Hector, ville nok ikke kunne se forskel, men det kunne Hector! Der var sgu en bule! Den sad mellem hans ben, og var næsten skjult af den tygge, krøllede pels, men den var der! Hector stak en hånd derned, og... det var en...! Hector sank en klump og følte længere nede. Der var to, runde...!

Lige i dette øjeblik kunne huset have styrtet ned om ørerne på ham, og han ville ikke have opdaget det. Han stod bare dér med den ene hånd mellem benene og krystallen liggende i sin anden åbne hånd.

Juno vågnede med et forskrækket sæt, da han hørte en dør blive smækket. Han havde aldrig sovet tungt og havde været plaget af mareridt lige siden de kom hjem til Dianthos. Længe inden da, også. At han sov godt var en sjældenhed, og havde altid været det. Han kendte kun én kur, og det stof var blevet fjernet fra gaderne i Dianthos fordi ham der producerede det havde været en idiot. Juno havde ikke tilgivet ham for at forsvinde fra byen eller for at tage nox med sig.

"Du forskrækkede mig," mumlede Juno irriteret, da det gik op for ham at det bare var Hector, der var kommet hjem, og han fik møvet sig op at sidde i sengen. Selvom Hector havde både vækket ham, efter kun ganske kort tids søvn, og forskrækket ham, så kunne han ikke forblive sur på ham. Der var jo tydeligvis sket et eller andet. 
Juno kløede sin brystkasse igennem den trøje han sov i - han foretrak stadig at være påklædt, selv når han sov - og så undrende op på Hectors ansigt i flere sekunder, før han fik mærke til krystallen i hans hånd.

"Yeah, okay, godt gået," mumlede han, fordi han fejlagtigt gik ud fra at grunden til at Hector var styrtet ind på deres værelse ubehageligt tidligt om morgenen, og vækket ikke bare ham, men sikkert hele huset ved at trampe op af trappen, var fordi han ville vise Juno den krystal han havde nuppet fra en eller anden.
Ubevidst rakte han blot ud for at tage den fra Hector - for at vise, at han satte pris på den. Han var lige ved at række den tilbage til Hector, da den pludselig føltes varm i hånden på ham.

"Hvad er det her for en krystal?" mumlede han, hans syn stadig sløret af udmattelse, og så nærmere på krystallen, der også begyndte at lyse. Straks kastede Juno den fra sig, bange for at den ville eksplodere i hans hånd eller lignende, men det var allerede for sent. Han kunne mærke en summen i kroppen, en summen, der startede i fingerspidserne og arbejdede sig op af hans arme, indtil det føltes som om selv hans hjerte summede.

"Hector, hvad fanden?" begyndte han, og skævede op til Hector, der endnu stod ved siden af sengen. Først nu opdagede han, at Hector på ingen måde lignede sig selv. Var han blevet højere? Bredere? Juno lagde hovedet på skrå og vædede sine læber, indtil det slog ham, hvad der var sket med Hector.

Straks tog Juno sig til brystet. "Nej, nej, nej," mumlede han, imens han klemte om et lille bryst. Sit eget bryst. Han løftede ud i halsen på den trøje, han sov i og så ned ad sin egen krop. Der var ganske rigtigt to små kvindebryster. Så hev han op i kanten af trøjen og betragtede et tyndt liv efterfulgt af runde hofter. Hans hånd faldt fra kanten af hans trøje og ned imellem hans ben, hvor der ingenting var. Ingenting. Juno klemte med sin hånd om den pik, der ikke var der.

Junos blik fløj tilbage til Hectors. "Vær sød at fortæl mig, at det er midlertidigt," sagde han, og forsøgte at gøre det så pænt som muligt, men kunne ikke helt skjule hverken sin panik eller sin vrede. 

"Juno, vent--!" udbrød Hector, da Juno rakte ud efter krystallen, men det var allerede for sent. Desuden stod Hector med hånden mellem sine ben og kunne ikke blokere Junos søgende hånd. Han så forfærdet til, mens hans kæreste ændrede sig for øjnene af ham. Juno blev blødere, rundere... Hans træk blev blidere, hans stemme lysere... Hector sparkede instinktivt krystallen væk, da Juno tabte den. Han vred sine hænder i fortvivlelse.

"Jeg ved det ikke!" svarede han, mens hjertet hamrede vildt i brystet på ham. Juno så fuldstændig anderledes ud, og alligevel kunne Hector sagtens se, at det stadig var Juno. Bare i kvindelig udgave.

"En eller anden skide alf stak den i hånden på mig og forsvandt!" forklarede han og sank bed og sidde på gulvet. "J-jeg ved ikke, hvad der skete, men pludselig var jeg blevet til-- der er en-- jeg har fået en pik, Juno! En rigtig pik!"

Selvom han var panikslagen og rasende på sig selv over det hele, så kunne han heller ikke holde en snert af begejstring ude af sine stemme. Han havde fået dét, han havde drømt om så længe!

Så snart Hector sank ned at sidde på gulvet, tog Juno en beslutning om at tage sig sammen. Der var ingen grund til at gå i panik over at ligne et andet køn, end det man var. Hector havde gjort det i flere år efterhånden. Desuden var nyheden om en pik mere interessant end noget andet den her tidlige morgen.

Juno kravlede over sengen, hen mod Hector, og da han ud af øjenkrogen fik øje på sin egen reflektion, var det helt naturligt at han strøg en hånd igennem sit hår og brugte sin evne til at gøre det langt. Han kunne lige så godt se godt ud i sit nuværende køn også, og han kunne heller ikke lade være med at stryge en hånd over sin kæbe, for at tjekke at der ikke var nogen skægstubbe. Heldigvis var hans hud dér lige så blød som resten af hans krop.

"En pik?" gentog han, allerede imens hans nye, lange, lyse hår var i gang med at falde om skuldrene på ham. "Må jeg se?" spurgte han, som han kom helt hen at sidde foran Hector, og her lagde han mærke til andre ting også. En bredere kæbe, et adamsæble, skægstubbe. Juno rakte en hånd frem og strøg et par fingre over Hectors nye kæbe. Han var smuk. Det havde han altid været, men nu så han ud, som Juno altid havde set ham. Pludselig blev han grebet af jalousi, vel vidende at der var nogen derude der ville prøve at stjæle Hector fra ham nu.

Hector nikkede og løftede hovedet for at møde Junos blik. Panikken og vreden i Junos øjne var blevet afløst af noget andet. Af... Nysgerrighed? Hector slikkede sine læber og lod sine ben falde åbne. Der var ikke så meget af se, men selvom Hector aldrig selv havde haft nærkontakt med en mandlig satyrs ædlere dele, så vidste han helt instinktivt, at der ville komme mere frem, hvis Juno rørte ham. Lige nu kunne man kun se en lidt aflang bule, der strakte sig fra mellem hans ben og opad mod navlen. Under den sad der endnu en bule, en mindre og rundere én, hvor man kunne mærke to sten, hvis man tog om den.

"Der er mere, end man kan se," forklarede Hector bare for en god ordens skyld. Juno skulle i hvert fald ikke tro, at Hector var lille!

Den her dag skulle jo komme. Det havde Juno altid vidst. På et tidspunkt ville Hector finde en måde at få sin krop til at matche sit indre. Juno havde også tænkt sig at hjælpe ham i hans søgen. Han havde bare ikke regnet med at den dag ville komme så hurtigt eller at han ville sidde på gulvet på deres værelse, med skulderlangt hår og en kvindekrop, når han skulle til at tage stilling til Hectors nye krop. I det mindste kunne han glemme sin egen krop lidt, når Hector sad lige foran ham med spredte ben.

"Må jeg?" spurgte han og rakte sigende en hånd frem, imens han løftede sit blik til Hectors, på trods af allerede at kende svaret, og øjeblikket efter var hans hånd også imod Hectors bule. Hans fine, nu noget mindre, hånd. Imod Hectors nye bule. Igen, ikke helt som Juno havde forestillet sig det, men det stoppede ham ikke fra at røre ved bulen eller fra nysgerrigt at tjekke, hvad der var længere nede, og smile op til Hector, da han fandt hans kugler og kærligt klemte om dem.

Hectors mund faldt åben, da Juno rørte ham mellem benene. Det føltes mærkelig bekendt, og så alligevel helt anderledes. Han kunne mærke det varme blod straks suse derned, og hele området begyndte at dunke i takt med hans hjerte. Han kunne mærke, hvordan det begyndte at svulme op også, og han kunne rent faktisk se, hvordan bulen begyndte at blive tykkere og mere tydelig. Og så begyndte der virkelig at ske noget! Tippen af hans nye pik begyndte at komme frem i den mørke, krøllede pels. Den voksede og voksede, indtil den strittede hård og sitrende frem. Den lignede egentlig ret meget Junos, bare mere brun og måske en lille smule større?

Hector kunne ikke lade være med at sende Juno et bredt, begejstret smil.

"Wow," hviskede han en smule stakåndet og stirrede ned på det nye vedhæng. Det føltes helt rigtigt, men alligevel helt surrealistisk.

Juno så med fascination på Hectors voksende lem. Det var ikke langt fra, hvad han var vant til at se hos sig selv, men det var alligevel helt nyt. Fordi det var Hector og fordi han var satyr, og fordi det aldrig var kommet fra ham før.

"Det kan den lide, hva?" spurgte Juno med et smil, da Hectors pik var helt fremme fra sit skjul. Den så større ud end Juno havde forestillet sig, men det forklarede han sig selv med, at hans hånd var mindre end den normalt var. 

"Skal jeg... du ved?" Juno holdt et løst greb om Hectors pik og bevægede langsomt sin hånd op og ned ad den. Han havde ikke tænkt sig at gøre mere end dét, men han havde heller ikke tænkt sig at fortsætte, hvis ikke Hector ville have det. Engang imellem savnede han de dage, hvor de kunne fjolle rundt uden at bekymre sig om noget, men ligegyldigt hvad, så kunne han ikke den slags længere. Der var sket for meget, for mange forfærdelige ting, imod dem begge, og nu var han nødt til at spørge. Han var nødt til at sikre sig, at de ville det samme. 

Hector sugede en mundfuld luft ind, da Juno rørte direkte på skaftet af hans pik, og han kunne ikke lade være med at rykke lidt med hofterne for at skubbe sin pik ind mellem Junos fingre.

"Ja..." hviskede han og nikkede ivrigt. "Hvis du har lyst... Er det for mærkeligt?"

Mens han talte, havde Hector endelig mentalt nok overskud til at se Juno ordentlig an. Hans hår var blevet langt nu, men Hector var vant til Junos skiftende hårlængde og -farve, så han tænkte ikke så meget over det. Han havde mest fokus på Junos læber, som var blevet en smule mere fyldigere, end de havde været før. Han havde lyst til... Hector slikkede sine læber og lænede sig ind mod Juno for at lade sin mund glide blidt mod Junos.

Juno følte et sug i maven, da Hector rykkede på hofterne. Han kunne mærke, at han ville ham. At Hector ville have hans berøring og nød den.

"Du har gjort det hundredevis af gange for mig," begyndte at sige med et grin, da Hector spurgte om det var for mærkeligt. Det skulle ikke være mærkeligt. Det var det, lidt, men det skulle det ikke være.

Hans øjne faldt i, så snart Hectors læber mødte hans. Hector kyssede som han plejede, selvom hans hud føltes mere ru. Junos mund faldt åben, og han lænede sig frem for insisterende at presse sin krop op imod Hectors. Han holdt stadig om sin kærestes pik imellem dem, men hans bevægelser blev langsommere, da han opdagede hvor følsomme hans bryster var blevet.
Han pressede sig tættere op imod Hector og kyssede ham med større iver, imens han fumlede ud efter hans hånd og ledte den klodset op til sit bryst.

Hector var ikke til damer. Det var han virkelig ikke. Han tændte ikke på damer. Men han tændte på Juno, og selvom han havde haft sine betænkeligheder, da det først var gået op for ham, at Juno nu var en hun i stedet for en han, så forsvandt de betænkeligheder, i hvert fald midlertidigt, da Juno gengældte kysset. Hector lagde en hånd om Junos nakke for at holde ham tæt, mens hans anden hånden ret klodset forsøgte at kærtegne Junos lille bryst.

Han havde aldrig rørt ved et damebryst før, men det var vel egentlig det samme som et mandebryst, udover at der var mere af det. Og Hector kendte hver en centimeter af Junos brystkasse, så han gjorde, som han plejede. Han klemte om det og kærtegnede brystvorten, indtil den var helt hård.

Junos hånd føltes vidunderlig, og Hector kunne ikke lade være med at smile ind i kysset.

"Hvordan føles det?" spurgte han og klemte om Junos bryst igen.

"Godt," svarede Juno med et støn, helt kort for hovedet. Efter Hector havde fået hans brystvorte hård, gispede han hver gang Hectors hånd så meget som strejfede hans bryst.

Havde han haft ordene til det, ville han have fortalt Hector, at han kunne mærke det helt ned imellem sine ben.
I stedet skubbede han bestemt til ham, guidede ham ned at ligge på gulvet og fortsatte insisterende efter ham, indtil han kunne sætte et knæ imod gulvet ved Hectors hofte. Han tøvede et øjeblik, inden han lod det andet knæ følge med på den anden side. Han holdt stadig om Hectors pik, men lod sin vægt hvile over den, bare en smule. På trods af hvor tætte de var, kunne han ikke få sig selv til at slippe ham helt. Der var tryghed i at have sin hånd imellem dem, især når Juno hverken kendte sin egen eller Hectors krop længere. Heller ikke selvom det føltes som om Hector stadigvæk kendte hans krop udmærket.

"Må jeg tage min trøje af?" spurgte han stakåndet imellem kys.

Hector lod Juno skubbe ham ned og ligge uden protester. Hans evne til at kæde to tanker sammen forsvandt gradvist, jo mere hans hjerne blev drænet for blod. Det eneste, han kunne overskue, var at ligge der og glo op på Juno, som om han var det ottende vidunder, og gengælde de hede kys. Aldrig i sit liv havde Hector troet, at han skulle føle så meget begær for en dame. Men det var selvfølgelig, fordi damen var Juno.

"Ja," svarede han stakåndet mod Junos mund og nikkede for at understrege, hvor gerne han ville se Juno uden trøje på. Junos hånd mellem dem føltes brandvarm, og Hector kunne virkelig godt forstå, hvorfor mænd kunne have svært ved at fokusere på noget som helst andet, når nogen rørte dem dér.

Juno slap kun modvilligt Hectors pik og sørgede for samtidig at hviske; "Når jeg får min pik tilbage, gnider jeg den op imod din, til vi begge er hårde, og så spiller jeg os af i én hånd." Det var et løfte, men det var også for at minde Hector om, at bare fordi han havde fået en pik nu og gerne ville beholde den, så var Juno også stadig en fyr, og han var opsat på også at få sin tilbage.

Langsomt trak han sin trøje af og smed den fra sig på gulvet, så han var helt nøgen. Han var stadig nysgerrig og stadig meget biseksuel, og han tog sig et øjeblik til at se ned ad sig selv, men kunne ikke røre ved sig selv. Det føltes alligevel for mærkeligt. Det var jo ikke hans krop. 

Han rystede på hovedet og besluttede sig for, at det var et problem der måtte løses senere. Hans tanker og hans krop var et helt andet sted lige nu, helt specifikt var hans skridt helt tæt på Hectors pik, og som han tog fat om den igen, pressede han også sin krop tættere op imod Hectors. 
Han genoptog deres kys og sine bevægelser om Hectors pik. "Jeg er helt våd," indrømmede han så, helt lavmælt og uden at kunne se Hector i øjnene. Han vidste ikke hvad han skulle stille op med det. Han havde lyst til at klemme sine ben sammen, samtidig med at han havde lyst til at bede Hector om at tage sig af det. Han havde selv været deroppe før, men aldrig i sig selv. Han havde ikke lyst til at forholde sig til sin nye krop lige nu, ikke på den måde. Det var nemmere at bede Hector om det. 

"Er du?" spurgte Hector lidt dumt, men det var virkelig svært at koncentrere sig, når Juno blev ved med at røre ham og kysse ham. "Må jeg mærke?"

Det gik pludselig op for Hector, at det her var en enestående chance for at blæse Juno bagover. Juno var uden tvivl meget dygtig mellem et ben kvindeben, men han havde aldrig mærket, hvordan det føltes at være andet end en normal mand, og dét var Hector ekspert i. Pludselig var det meget nemmere at fokusere på Juno.

"Skal jeg få dig til at skrige?" hviskede han og lod sin ene hånd glide lidt ned, så han kunne gnide sin tommelfinger over kanten af Junos kønshår.

"Ikke endnu," bad Juno, da Hector tilbød at få ham til at skrige. Han vidste, at han ikke ville kunne koncentrere sig om noget, hvis Hector først begyndte at røre rigtigt ved ham, og så var der også det der med, at han ikke følte sig helt tilstede i sin krop endnu.

"Senere, måske. Vi skal i hvert fald prøve nogle ting af, inden jeg får min krop tilbage." Juno grinede nu, men han klemte også om Hectors pik og satte sig mere op, for at kunne bruge sin anden hånd til at række ned imellem Hectors ben og nulre hans kugler. 

"Tror du... tror du, det kun er midlertidigt?" spurgte Hector en smule bekymret. Han havde intet imod, hvis Juno forvandlede sig tilbage til sit normale jeg, men med ham selv? Dét var Hector ikke nødvendigvis specielt glad for. Ikke endnu...

Han skulle til at sige noget mere, men ordene druknede i et støn, da han mærkede Junos varme, bløde fingre om sine nosser - en meget mystisk, men også dejlig følelse. Den var helt ny, ligesom de fleste andre i denne situation, og Hectors fokus gled igen ud i nydelsens tåger. 

"Hvad vil du gerne prøve?" lykkedes det ham dog at få gryntet.

"Mit er," svarede Juno selvsikkert, da Hector spurgte ham om han troede det var midlertidigt. Om Juno skulle finde en måde at få sin krop tilbage på eller om det ville ske af sig selv, vidste han ikke, men han ville ikke være en tøs for evigt.

Pludselig lidt genert trak Juno på skuldrene af Hectors spørgsmål. "Jeg vil gerne have pik... Jeg mener... Det er nemmere nu, end det bliver, når jeg får min krop tilbage, ikk? Det lyder også på tøserne og dig, som om man virkelig skal prøve at blive slikket." Hvilket var lidt meget sagt, når Juno ikke selv havde vovet sin mund nær Hectors pik.
Faktisk havde Juno generelt kun bevæget sig længere væk fra Hector. Det dryppede ned ad hans lår, så våd var han imellem benene, men han kunne heller ikke forholde sig til det, eller få sig selv til at invitere Hector ind imellem dem, med andet end ord, der var noget mere selvsikre end hvad han følte sig.

Tanken om, at denne nye krop ikke var permanent var lidt for uoverskuelig til, at Hector kunne holde ud at tænke på det, så han skubbede den til side og forsøgte udelukkende at fokusere på nuet i stedet. Han slikkede sine læber ved Junos svar og nikkede.

"Læg dig ned," hviskede han og nikkede mod madrassen på gulvet. "Jeg skal nok fortælle dig, hvad jeg gør, inden jeg gør det... så du kan sig stop, hvis du ikke vil. Okay?"

Mens han talte, lod Hector sine hænder, der nu var en del større, end de havde været før, glide op langs Junos bløde lår og hofter. Selvom hans hænder ikke engang var i nærheden af Junos skridt endnu, så var han overbevidst om, at han ligefrem kunne mærke den fugtige varme stråle fra det.

Juno efterabede Hector og slikkede sine læber, inden han gjorde som han var blevet bedt om, og lagde sig på madrassen, hævet op på sine albuer. Det var beroligende at vide, at Hector ikke ville gøre noget uden at fortælle ham om det først, men Juno var stadigvæk bekymret. Det var stadigvæk svært for ham ikke at blive bekymret fra det øjeblik han tog sit tøj af. Også nu, hvor hans krop ikke føltes som hans egen.

"Okay," svarede han lavmælt og lagde sig helt ned. "Men selv i den her krop kan jeg flå nosserne af dig, hvis du - vover på at-- at holde mig nede eller noget af det der pis." Selv uden trusler vidste Juno, at Hector aldrig kunne finde på at gøre ham utilpas med vilje, men han havde brug for at minde ham om, hvor hans grænser gik. Han var blevet bedre og bedre til at kunne gøre alt muligt med Hector, men hans grænser var blevet forkortet igen, af at føle sig lille og svag i forhold til ham, med begge deres nye kroppe.