Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 26.12.2018 10:22
Midvinterballet. Det perfekte sted for de prostituerede at finde sig noget selskab for aftenen, og Vigdis havde i den grad også tænkt sig at det skulle være sådan denne aften. Det var ikke unormalt at det lokale bordel kom forbi med et par piger (og drenge), for at tilbyde deres skulder til de ulykkelige, som ikke havde fået heldet med sig.
Selvom Kile havde prøvet at få bordellet ned med nakken, indirekte godt nok, så ville Vigdis ikke snydes for en af de bedste indtjeningskilder på året, så selvfølgelig var hun også trappet op i år.

Hun havde taget en af sine få meget pæne kjoler frem. Den var i smukke turkisefarver, og med en udskæring der gik lige lovligt ned, når man tænkte på alderen på Vigdis, og selskabet hun var med. Hun havde dog aldrig været en der var bange for at vise sin egen krop, og selvom den havde set bedre dage. Det var meget simple smykker hun bar, og håret havde hun ladet næsten det hele hænge løst.

Hun klappede en af pigerne på ryggen. "Jeg håber I hygger jer," sagde hun blidt med et venligt smil til dem. Nogen af dem ville udentvivl tage aftenen let, men der var også nogen af de andre der ville få så mange igennem som de kunne. Hvad end de følte var bedst, var hvad Vigdis ønskede af dem. Ingen at hun selv forsvandt længere end i menneskemængden, for at tale med et par bekendte, og udse sig om der var nogen hun skulle sende pigernes (eller bordellets) vej.
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 27.12.2018 11:30
Selv om Hecate afskyede larm og indtagelse af alkohol, var det tradition, at hun deltog i Midvinterballet. Hun så det som en pligt, nærmere end en fornøjelse - nogen skulle jo opretholde adelsfamiliernes gode rygte og samtidig sikre sig, at der ikke foregik nogen uanstændigheder til festen. Unge piger nu til dags havde en tendens til at klæde sig i kjoler, der afslørede alt for meget, og Hecate så det som sin opgave at irettesætte dem.

Selv var hun iført en mørkerød kjole, der var knappet helt op i halsen. Den var af smukt snit, naturligvis med lange ærmer. Skørterne raslede en smule om hendes ben, mens hun bevægede sig gennem festsalen, øjnene skarpt på udkig. Over skuldrene havde hun et mørkt sjal og de grå lokker var sirligt arrangeret højt på hovedet. Hun bar som de eneste smykker øreringe, de var af sølv, udsmykket med ganske små rubiner. 

Hun var ikke interesseret i vinen, men havde nippet lidt til anretningerne og drukket vand. Da dronningens tale var forbi, var hun igen begyndt sin vandring gennem menneskemængden, og der ikke længe, før hun fik øje på en skandaløs, turkisfarvet kjole. Var det en ung kvinde, kunne man måske have bortforklaret det med uvidenhed og en begejstring for Rubiniens nuværende mode, men kjolen sad om en ældre kvindes skikkelse, og Hecates øjne blev øjeblikkeligt smalle af utilfredshed. Hendes blik søgte opad og fandt, hvad hun forventede: ansigtet tilhørende Vigdis, bordelmutteren.
"Jeg kunne have sagt mig selv, at De ville forsøge at ødelægge ballet med deres tilstedeværelse." Lød det iskoldt fra Hecate, idet hun trådte inden for hørevidde af den anden ældre dame. 
Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 27.12.2018 11:43
Vigdis havde nippet lidt til maden, og ellers taget noget af det blodrøde vin op i et glas, som hun sippede til. Det var ikke hendes mening at hun ville blive fuld til ballet. Hun var ikke en ung kvinde mere, så vinene angreb hendes system noget mere aggressivt end det havde gjort tidligere. Derfor kunne man dog stadig godt nyde den dejlige smag. Især i disse tider, hvor man måtte glæde sig over de små ting.

Hendes ellers ganske fredelige tid blev dog forstyrret. Ikke af larmende piger og drenge, der var lidt for vilde, heller ikke dne højlydte musik. Nej, en skinger stemme fra en velkendt person.
Et stramt smil spredte sig over Vigdis' læber, som hun vendte sig om og kiggede på Hecate. Selvfølgelig havde heksen Hecate valgt at dukke op til ballet. Hun var her altid, og det var ikke første gang at hun havde valgt at kommentere på Vigdis' beklædning.
"Altid en fornøjelse at støde ind i Dem, Hecate," svarede Vigdis, hendes stemme dryppde nærmest af ironi, og hun mødte tage en dybere tår af sit glas, bare for at få lidt alkohol indenbords. Der var ikke nok alkohol til denne her fest, til at de to damer ville kunne udstå hinanden. "Hvordan går det med at lukke bordellet ned disse dage?" Det var den ene ting Vigdis kunne holde over Hecate. Bordellet var ikke noget man bare kunne lukke ned. Selv folk i Lysets Hær og byvagten besøgte stedet, og så var det lidt svært at lukke det ned.
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 28.12.2018 11:15
Hecates tynde fingre holdt om et krystalglas. Indholdet var blot ganske simpelt vand - den ældre dames sarte mave tolererede ikke andre drikkevarer end det og naturligvis urteteen, som hun plejede at drikke. Måden hun knugede om glasset på og munden, der var trukket sammen til en smal streg, afslørede hendes had og afsky til den anden kvinde.

Der var en vis tilfredshed ved at se Vigdis omgående gå til alkohollen, da Hecate dukkede op. Det undrede hende ikke, - vinen flød sikkert også i bordelhuset, hvor hun normalt holdt til. En rynke af afsky tegnede sig i Hecates pande. Tænk at en kvinde af den alder, frivilligt ville opsøge den slags uanstændigheder..

"Det er kun et spørgsmål om tid. Jeg forestiller mig, at det allerede går lidt sløvt med forretningen efter udgangsforbuddet?" Gav hun skarpt igen. Det var ikke en ukendt affære, at Hecate brugte en god del tid og energi på at forsøge at lukke byens beværtninger og horehuse, og naturligvis var Vigdis' bordelhus den helt store torn i hendes øje. Adskillige gange havde hun skrevet til byvagten, til dommerne, til præsterne og endda dronningens rådsmænd om at få det forfærdelige sted lukket ned - ind til videre uden held. Der var for mange løsslupne folk i byen, der nød lidt for godt af husets "goder".
Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 29.12.2018 17:59
Det gik ikke uset for Vigdis, at Hecate holdte et glas med hvad der virkede til at være vand. Hun kunne i hvert fald ikke forestille sig noget andet af den farve som Hecate ville ønske at drikke. Tænk at en kvinde med så meget foragt for verden, kunne udstå at holde sig selv væk fra alkohollen. Hvis Vigdis havde været i Hecates sted, ville hun ikke gøre andet end at drikke sig fuld for at kunne ignorere verden.

"Det behøver du ikke bekymre dig om, min kære," svarede Vigdis tilbage i en tydelig provokerende tone. Det var ikke ligefrem fordi at de to kvinder var på så god talefod, og hvis Vigdis reelt havde været bange for at Hecate skulle lukke hendes elskede bordel, så ville hun nok også have alt anderledes til hende, men som det var nu, så kunne Hecate rende hende.
Det var heller ikke fordi at Vigdis ikke havde hørt om klagerne der var blevet udstedt. Engang imellem kom der da også en ind for at se det, men det var bare lidt som om at de bare kiggede opgivende rundt før de gik. Der var ingen grund for dem at lukke byens største bordel, når det også var det der var drevet under de bedste moraler.
"Det betyder jo bare at folk bruger hele natten på bordellet. Du kan nok ikke engang forstille dig hvor mange gange vores kunder kan nå at blive tilfredsstillet." Ligeså stille kom der et tilfredsstillende smil op på Vigdis læber, for hun tvivlede stærkt på at Hecate ønskede at høre dette.
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 10.01.2019 09:33
De nærmeste af ballets gæster var standset op inden for hørevidde af de to ældre damer. Det var bestemt ikke ukendt i byen, at de to kvinder mere eller mindre var hinandens ærkefjender, og det var heller ikke første gang, man havde set et sammenstød mellem de to. 
Hecate vidste godt, at de fleste tilskuere ville være på Vigdis' side - endnu et tegn på, hvor uanstændig den nuværende generation var blevet. Hvis det stod til Hecate, så skulle folk slet ikke lukkes ind til en vigtig begivenhed som denne, hvis de havde gæstet bordelhuset. 

Hendes mine blev endnu mere stram, som Vigdis begyndte at forklare, hvor meget nydelse hendes kunder fik. Selvfølgelig vidste hun, at Hecate ikke var interesseret i den slags detaljer - hvad mere var, det var skandaløst at ytre sådan noget i et mere eller mindre offentligt rum! Med en lyd som en vred gås, tyssede Hecate på den anden kvinde. "Du burde skamme dig, sådan at gå og tale om den slag til et anstændigt arrangement." Hvæsede hun. 
Hun gjorde et kast med hovedet hen mod den nærmeste flok af kilepræster. "Måske nogen skulle informere Ordenen om, hvad der foregår i nattetimerne. Udgangsforbuddet er for at beskytte folk, ikke for at de skal .." Hun pressede læberne sammen, ude af stand tll at nævne, hvad der foregik bag bordellets lukkede døre. ".. gøre den slags." Afsluttede hun.
Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 10.01.2019 12:04
Hvis man spurgte Vigdis, så var der god grund til hvorfor de var på hendes side. Og det havde ikke engang nødvendigvis noget at gøre med emnet. Hvis det stod mellem Hecate og hvilken som helst anden, så ville man bare ikke være på Hecates side. Hvor hun måske var nogenlunde velset i højere kredse, så havde hun fået et noget andet rygte for de lavere stående borgere. Det var trods alt dem det gik ud over når Hecate bestemte sig for at brokke sig over noget. Heksen Hecate var en god betegenelse for hende.

Smilet på Vigdis' læber blev bare større da Hecate udviste stor utilfredshed med hvordan Vigdis havde udtalt sig om den nuværerende situation. Der var bare noget med at få den gamle kvinde op i røde felt.
"Vi gør intet galt i lovens øjne. Skulle folk måske heller ikke have lov til at blive på kroerne natten over," svarede hun med en arrogant undertone, før at hendes øjne gled hen hvor Hecate havde udpeget de fandens Kilepræster. Hvor hun afskyede dem. Der var også mange ting hun kunne sige, om at Ordenen skulle koncentrere sig mere om Kiles faktiske domæne fremfor hvordan borgerne i landet levede, men der var alligevel lidt for mange tilskuere på, og hun ønskede ikke at Ordenen skulle høre hende.
"Desuden beskytter vi jo også folk, nu når de ikke kan gå ud efter mørkets frembrud. Vi ville jo ikke have at de kom i ballade, fordi at det tog lidt længere end regnet med," endnu engang detaljer som Hecate ikke ønskede at høre, men det var jo de bedste detaljer. Vigdis behøvede sjældent at gøre dem specielt grafiske overfor den anden kvinde.
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 11.02.2019 12:36
Hecate nedstirrede den anden, ældre dame med et isnende blik. Tænk at hun stod og forsvarede den uanstændige forretning, hun havde kørende. "Åh, det kan du umuligt sammenligne det med." Afbrød hun skarpt. "Et kroværelse er til dem, der ikke selv har en seng i byen.. og lad mig ikke starte på, hvor upassende det er, at de samtidig skænker det forfærdelige alkohol til folk.." Hun rynkede næsen med et foragteligt blik på glasset i Vigdis' hånd. Folk, der drak, var næsten lige så slemme, som folk, der horede.

Hendes øjne blev smalle. Hun ville ikke høre noget som helst om, hvor lang tid kunderne brugte hos Vigdis. "Du burde skamme dig!" Afbrød hun rasende. "At stå og tale om dine kunder til et anstændigt arrangement som dette her. Det næste bliver vel, at du forsøger at udøve dit ugudelige erhverv her midt i balsalen." Tanken fik Hecate til at gyse, og hun skyndte sig omgående at se rundt - Vigdis havde ofte sine arbejdende piger i nærheden, og Hecate brød sig ikke om, at hun ikke vidste hvad de foretog sig blandt gæsterne..
Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 07.04.2019 22:00
Vigdis var virkelig ikke sikker på hvornår og hvordan det var gået galt med Hecate, siden hun var så opsat på både alkohol og lidt fredelig prostitution var det værste der var sket for landet. De færreste havde i hvert fald den holdning trods alt, og ingen var så aggressiv med det som Hecate var.
"Jamen, så må man da sige at det er godt at du har et sted at sove her i byen, så du kan undgå de skrækkelige steder med alkohol" svarede Vigdis med et smørret smil, før at hun tog endnu en tår af sin vin, mens hun kiggede på Hecate. Ballet var nu også et forfærdeligt sted med alkohol, hvis man skulle gå efter den logik.

En leen kom fra Vigdis. Ikke fordi at hun nødvendigvis synes det var sjovt, men efter få ord udvekslet med Hecate, så havde hun bare altid lyst til at pine den stakkels dame. Så var det ikke længere kun at få ret, men at få Hecate helt op i det røde felt.
"Jeg er sikker på at vi godt kan arrangere et orgie midt her i balsalen hvis du skulle ønske det. Det koster naturligvis lidt ekstra, når det både er et orgie, og at du helst vil have at folk skal kigge på," sagde Vigdis, og var fuldstændig ligeglad med hvem der kunne overhøre samtalen. Et ældre par der stod i nærheden sendte dem godt et par, før at bevægede sig væk. Formegentlig fordi de havde hørt samtalen, og ikke ville involveres i hvad end der foregik.
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 28.04.2019 20:00
Hecate opfattede parret, der flyttede sig, som forargelse over Vigdis' forfærdelige udtalelse, og et triumferende glimt kunne ses i hendes øjne. Faktum var nok nærmere, at balgæsterne følte sig utilpasse over optakten til skænderi mellem de ældre damer. 
"Afskyeligt!" Skingrede hun, truende trædende tættere på Vigdis. Hun var stort set i øjenhøjde med den anden kvinde, og årene havde efterladt hende tynd og benet frem for i den gode muskuløse form, hun havde været i sine krigerdage. Men hun ville ikke finde sig i at blive talt sådan til af en skøge!

"Hvis du i det mindste ville udføre dit beskidte erhverv i hemmelighed, kunne jeg MÅSKE se gennem fingre med det, men du skal absolut spankulere gennem balsalen, fremvisende al din uanstændighed. Forstår du ikke, at dette er et sted, hvor din slags ikke hører hjemme!?" 

Hecate var ved at puste sig op og hvert ord blev skingret mere højlydt end det foregående. Adskillige gæster i nærheden standsede op og enten stirrede eller pegede, og Hecate sendte dem et dødbringende blik over, at de ikke kom til hendes forsvar.
Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 14.05.2019 14:29
Vigdis havde altid været en smule imponeret over hvor skingrende og højlydt Hecate kunne være, når hun virkelig blev forarget over noget skete. Bare ærgerligt at Vigdis ofte havde været i det Hecate var forarget over, så hun havde ikke tid til at værdsætte det på samme måde som hun ellers ville have. Derudover så kunne hun udstå Hecate efter deres mange år af skænderier.
Hvor Hecate var meget benet, havde Vigdis lidt mere sul på kroppen. Som hun altid havde sagt, så ville hun gerne have at kunderne havde noget de kunne gribe fat i, og de fyldige former i hendes storhedstid, havde bare rykket sig lidt over årerne. Det gjorde hun dog ikke mindre skrøbelig.

"I hemmelighed? Det er ikke ligefrem fordi at mine piger vælger at have sex midt ude på dansegulvet! Du kommer ind på mit bordel og råber af os, tiltrods for at vi har gjort intet galt," kom det i en ophidset stemme fra Vigdis, hvilket også betød at nu kunne begge dele af argumentet høres af de nærmeste helt klart og tydeligt. Det var nok også bare et spørgsmål om tid før at de to gamle kvinder blev smidt ud, hvis de forsatte.
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 20.05.2019 10:31
"Åh, du ved, hvad jeg mener! Viser jer frem i unanstændige kjoler .. prøv ikke at bilde mig ind, at du ikke er ude for at skaffe kunder!" Hecate sendte et vredt blik mod uskæringen på Vigdis' kjole. Tænk at man kunne gå sådan klædt! Og i dén alder.. det var skammeligt!

Larmen fra de to ældre kvinder havde efterhånden tiltrukket nogle af paladsvagterne og Hecate så dem nærme sig. Det ville kun være passende, hvis de smed den gamle uromager ud, men hun havde på fornemmelsen, at hun selv ville ryge med i købet. Noget der ikke ville være godt for hendes rygte.

Knugende sit vandglas vendte hun sig fra Vigdis. "Jeg er færdig her. Jeg har bedre at bruge min aften på." Sagde hun skarpt og begyndte med hastige trin at gå hen over gulvet. "Og bordellet skal jeg nok få lukket! Bare vent og se!" Sagde hun over skulderen. De nærmeste tilskuere skyndte sig at flytte sig til siden for at lade hende passere.
Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 21.05.2019 22:36
Vigdis rullede sine øjne af Hecate. "Selvfølgelig prøver jeg at skaffe kunder. Jeg skal have noget at leve af. Vi er ikke alle sammen af en eller anden fin adelig stand!" kom det anklagende tilbage til Hecate. I Vigdis øjne havde Hecate aldrig rigtig bedrevet noget selv. Måske hun tidligere var en kriger, og hva' så. Hun var født ind i en adelig familie, og havde aldrig skulle tænke på om der var nok mad til næste dag, så hun kunne bare klappe næbet i, i stedet for at prædike op om hvordan prostitution var noget Zaladin havde skabt.

Hendes øjne blev smalle, da Hecate så også begyndte at trække sig fra det, men der var ingen chance for at Hecate ville få det sidste ord i denne her samatle. Nej, ikke om Vigdis så skulle løbe efter hende, men det var dog ikke nødvendigt. Hun var ikke så langt væk endnu, men langt nok væk til at Vigdis skulle hæve stemmen lidt. Det ville nok være værre for Hecate end Vigdis i sidste ende.
"Den dag du får lukket bordellet, er den dag du endelig får taget din mødom," en yderst upassende kommentar, især som de fleste i nærheden nemt kunne høre det. Alligevel var Vigdis ligeglad, hun var mere interesseret i Hecate's egen reaktion.
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 07.06.2019 10:58
Spurgte man Hecate, var Vigdis en sand skamplet på samfundet. Naturligvis var der kvinder, der havde det svært, og var i risiko for at ende i prostitution, men i Hecates øjne, var der altid andre muligheder. Ofte kunne man blive taget ind i templerne og benytte sit liv til at tjene guderne, eller man kunne få sig et giftemål, måske blot med en simpel bonde, og leve et værdigt og anstændigt liv.
Men sådan var det ikke med Vigdis. Nej, hun gik og brystede sig af sit erhverv, som om det var noget ganske særligt, og som om hun var Dronningen af det hele. Bare tanken var nok til at få Hecate til at dirre af harme.

Hun standsede midt på det skinnende gulv, den ranke ryg vendt mod den anden kvinde, som ligehavde kastet en fornærmelse af værste skuffe efter hende. Langsomt sendte hun sig om, sendende et stygt blik i retning af Vigdis. Hun var rigeligt bevidst om de adskillige par øjne, der hvilede på dem begge.
"Hvor vover du!" Udbrød hun. Hun tog rasende et par skridt og kastede det resterende indhold af sit vandglas mod Vigdis' ansigt.
Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 16.08.2019 22:36
Vigdis burde have forventet det. De to kvinder havde ikke været oppe og toppes i årevis uden at de havde lært at kende hinanden ganske intimt. Uheldigvis ikke intimt på den måde Vigdis foretrak.
Egentlig havde Vigdis ikke noget problem med Hecates syn på verden. Hun vidste godt at hendes levestil ikke var hos alle, men det var Hecates måde at begå sig på der gjorde Vigdis irriteret, og som nok i bund og grund gjorde at hun følte sig nødsaget til at irriterer Hecate.

Et gisp kunne høres fra Vigdis og vandet ramte både hendes hoved, hår og bryster. Vandet dryppede ligeså stille nede, og hun tørrede det værste væk fra sit ansigt. Ligeså stille kunne man se hvordan hun blev mere og mere rød i hovedet. "Din forpulede møgsæk," skreg hun, og resten af hendes vin, var ude af hendes kop og på vej i Hecates retning, før at hun overhoved tænkte over sine handlinger.

Der var begyndt at være noget postyr bag menneskemængden der havde dannet sig om de to damer, som en af vagterne forsøgte at komme ind, for at prøve at få stoppet postyret der foregik.
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 17.08.2019 10:28
Vandet fra glasset ramte plet, og Hecate kunne ikke undgå at føle et stik af tilfredshed over at se den anden ældre dame dryppende fra ansigt og hår. Det gjorde hende naturligvis endnu mere uanstændig at se på, men hun havde allerede overtrådt grænsen med sin skandaløse påklædning.

Triumfen var ganske kortvarig. Indholdet af Vigdis' glas ramte hende - ligeledes i ansigtet og et stort stykke af den smukke, anstændige kjole, som hun bar. Det var vel til dels et held, at hun i forvejen havde valgt et mørkerødt stof, men det gjorde ikke situationen mere acceptabel. Bagsiden af hendes hånd tørrede kinden og hun så på den klistrede, mørkerøde væske med et harmt blik. Forfærdeligt! Hvordan ville folk ikke se på hende nu..

"DIN AFSKYELIGE HARPE!" Råbte hun tilbage. Det så et øjeblik ud som om, hun ville kaste sig over den anden ældre dame - dårligt ben eller ej - som vreden greb hende og hun huskede sin gamle krigertræning. Hun nåede dog ikke langt, før hænder greb både hende og Vigdis bagfra. Vagterne var endelig nået frem til postyret.

"Følg venligst med, de damer. Dette er ikke stedet til at lave optrin. I må ordne resten udenfor.."
Vigdis

Vigdis

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 70 år

Højde / 169 cm

Helli 17.08.2019 12:30
Vigdis øjne lynede, men hun kunne ikke vriste sig fri fra vagtens solide greb i hende, og ligeså stille forsvandt det værste af vreden også, som det hårde greb begyndte at gøre lidt ondt.
"Det må De undskylde de herre, jeg må alligevel hjem og skifte tøj nu, ellers kan jeg jo blive frygtelig syg," hendes helbred var ikke så godt som det engang var, og hun kunne mærke kulden gribe fat i hende, selv herinde i den varme balsal. "Jeg er ked af at vores optrin forudsagde jer problemer, hvis I ønsker at blive kompenseret, så er I velkommen til at komme forbi bordellet, så skal I nok få det til en billig pris." En selvtilfreds smil blev alligevel sendt i Hecates retning, som vagten begyndte at lede dem. Nomalvis ville hun ikke have tilbudt det, men når Hecate var i nærheden, så kunne Vigdis alligevel ikke lade vær. 
Avatar fundet her
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 17.08.2019 14:21
Under skrig og skrål lod Hecate sig føre bort af vagten. Strømmen af ord indeholdt en del om, hvad hun syntes om, at bordelmutteren var inviteret til ballet, og hvilken skændsel det var, at hendes skøger gik rundt mellem gæsterne.
Herefter fortsatte det med en længere forklaring om, hvordan hun ville sørge for at rapportere til deres overordnede, hvis hun så en eneste af dem benytte sig af Vigdis "tilbud" - dette kombineret med et sidste rasende blik efter den anden ældre dame. Hvor vovede hun!

Aften var alligevel ødelagt, så efter at være blevet eskorteret ud af balsalen, vendte hun tilbage til sit hjem for at skifte til rene klæder og planlægge sin hævn over bordelmutteren.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Chibi, Mong, jack
Lige nu: 3 | I dag: 13