Hauru lod læberne hvile mod Kodas finger i lidt tid, mens han stirrede på hende. Hvem sagde nej til et kys fra ham? Efter nogle sekunder, flyttede han hurtigt hovedet igen, da han mærkede kulden.
"Jeg... Havde bare noget jeg skulle ordne," svarede han defust. At Hauru havde brugt sin tid på at torturere folk, voldtage folk og dræbe folk, behøvede Koda jo ikke at vide.
Efter Kodas kommentar om at blive inviteret ud, kom han med et kort grin.
"Ja.. Den var god," sagde han, stadig grinene. Dog stoppede han kort efter, da det gik op for ham, at Koda ikke mente det i sjov.
Som hun sagde første gang.... Tænkte han. Det havde han sådan set ingen erindring om. Men igen. Det var jo ikke alt Koda behøvede at vide, så han forsøgte så godt han kunne, at lade som om han helt bestemt vidste hvem hun var. Hauru havde jo sådan set bare været glad for at der kom en smuk kvinde hen til ham helt frivilligt!
"Okay. Så er jeg næsten sikker på at jeg fortalte dig, at jeg ikke inviterer folk ud. Det kommer ikke til at ske," svarede han. Selvom han mente det i alvor, havde han stadig den charmerende tone over sig. Det var jo et af hans tricks, så selvfølgelig skulle det udnyttes.
"Desuden... Vi ved jo begge to godt hvad der kommer til at ske efter, vi har været ude. Så hvorfor ikke bare springe den del over og komme direkte til sagen?" Spurgte han hurtigt og forsøgte igen at læne sig ind til et kys.