Gudskelov var det sommer, men trods det var der alligevel lidt små køligt i det kolde nord. Hun tog sig ikke længere af kulden, eftersom hun var vokset op i denne kulde og nærmest ikke forladt området. Faktisk havde hun ikke rigtigt været uden for stammen, med mindre hun var på jagt, da hun havde sin moder hun skulle se efter. Hun skridtede af sted på ryggen af den store hest, som hun havde taget ned til en af de nærliggende søer tæt på Krystalbjergene. Hun tog i tøjlerne på hesten og bremsede den som hun var nået til sin destination. Langsomt lod hun sig glide ned af hesten og ned på jorden. Blikket rettedes mod det store dyr ved hendes side og hun smilede kort som hun tog saddel og hovedtøj af og tog det med sig over til søen. Hun så sig omkring som de svagt røde læber krøllede sig i et smil, blot for at sikre sig at hun rent faktisk var alene, så hun kunne tage den svømme tur hun havde glædet sig til det meste af dagen. Det var også ganske velfortjent, eftersom hun havde været på jagt det meste af dagen og var næsten lige kommet tilbage til stammen inden hun havde gjort hesten klar.
 

Uden tøven lod hun buen og holderen med pile falde til jorden sammen med hestens hovedtøj og saddel. Hun bed sig kort i underlæben som hun begyndte at løsne snorene der holdt hendes trøje samlet over hendes fyldige bryster. Hun sukkede nærmest befriende som trøjen blev løsnet og hun hev den over hovedet og lod den falde til jorden til resten af tingene. Følelsen af den milde brise mod hendes krop fik hende til at sukke inden hun begyndte at løste bukserne som var lavet af dyreskind, disse lod hun også falde til jorden under hende som hun trådte ud af både bukser og sko. Hun smilede tilfreds som hun langsomt nærmede sig det sikkert kolde vand, men der ville ikke gå så lang tid før hendes krop havde vendt sig til det og hun blot ville nyde det.  Som vandet opslugte hende kom et tilfredsstillende suk fra hende. Hun svømmede lidt rundt og så mod kajen til hendes hest som blot stod og drak lidt vand fra søen ”Dominique din klovn…” sagde hun stille for sig selv og grinede inden hun svømmede over til det vandfald der landede ned i søen. Oprejst gik hun under, lod det kolde vand ramme ned over hendes blottede overkrop. 

Det havde været en af de ture som havde bragt ham langt fra den lille stamme hvor han boede, først havde lidt handel bragt ham væk og derefter havde han fulgt en flok af hjorte ind i en ny skov, som han ikke rigtig havde den helt store kendskab til og derfor var faret småvild, selvom han altid fandt tilbage af den rigtige vej. Men samtidig var nye områder spændende at udforske, så i stedet for at vende om havde han ladet hesten forsætte ind i skovens dybe og aftenen havde langsomt sneget sig ind på dagslyset, som var på vej væk. Han havde endnu ikke fundet et sted hvor han kunne slå lejr for natten, det sidste han ville var at trave igennem nattens mørke, også fordi at hesten havde brug for et hvil, han havde trods alt travet det meste af dagen. 
Et kort øjeblik syntes han at høre hove mod den hårde skovbund hvilket fik ham til at sænke farten og lade hesten gøre arbejdet, længere ind i skoven. Dette kunne være hvem som helst, men af en eller anden grund fandt han det interessant at følge lyden og se hvad der var for enden, og han kunne eventuelt snakke med personen som måske var fra denne omegn, hvis det ikke ville vise sig at personen var ond eller voldelig. Som han kom tættere på fik han øje på hesten og lyden af vand fra et vandfald kom tættere på. Det virkede faktisk som et okay sted at slå lejr for natten, i og med at der helt sikkert ville være fisk i vandet. Hvilket var en perfekt aftensmad, for en fyr som Ihsahn.

Blikket som mødte ham var dog ikke det han helt havde regnet med, personen var en ung kvinde som svømmede rundt i det klare blå vand. Han havde selvfølgelig set masser af kvinder før, også nøgne så det var ikke så meget det som overraskede ham, men nok mere det at han havde forventet noget helt andet. Han steg af hesten og bandt tøjlerne til et af de nærmeste træer og vandrede roligt ned mod vandet. På vejen løsnede han roligt snorene i sin skjorte og lod den glide af. Hvorfor han mente dette var den rigtige beslutning, var svært at sige, han havde jo ingen idé om hvordan kvinden ville reagere på dette. Som han nærmede sig vandkanten kunne han få et bedre syn af den unge, som var utrolig smuk og havde en flot krop. Den var muskuløs, så mon ikke hun også var jæger eller lavet et andet hårdt håndværk? Han løsnede snørrerne i bukserne og lod dem glide af, inden han trådte ud i det kolde og klare vand.

Hun havde endnu ikke bemærket der var nogle der nærmede sig, eller hørt Dominiques vrisken og stampen i jorden, som personen kom nærmere, det eneste hun kunne høre var lyden af vandet der faldt ned over hendes krop. Hun åbnede svagt øjnene og bemærkede så der var endnu en hest på kajen, men hvor var personen. Hun spejdede rundt omkring sig og dukkede sig ned under vandet, blot så hendes krop var fuldkommen dækket af vandet, ikke at det hjalp, eftersom vandet var ret klart, selv her i tusmørket. Hun bed sig svagt i underlæben og spottede så ret hurtigt den nøgne mand der var på vej ud i vandet til hende, hvis han sågar havde opdaget hende, som hun stod der under vandfaldet og blottede sig. Hun bed sig kort i underlæben som hun betragtede ham, et yderst smukt væsen, men hvem var han? Hun trak sig ind bag vandfaldet, gemte sig selv for at være sikker på han ikke fandt hende, trods det sikkert var ret tydeligt og nemt at gætte.
 

Hele hendes krop sitrede for hun havde ingen anelse om hvad hun skulle gøre. Hun var ikke vandt til der var andre ved denne sø ned hende selv, så det var ikke fordi hun ligefrem var forberedt på at skulle møde en person og slet ikke en mand der også selv var nøgen. Hun bed sig i underlæben og forholdt sig med det meste af hendes krop under vandet. Hun måtte op til kajen så hun kunne blive påklædt og komme væk, men inden i brændte hendes nysgerrighed, lysten til at lære denne fremmede person at kende, på trods af det var en mand hun sikkert ikke kendte. Usikkert bed hun sig i underlæben og afventede hendes skæbne.

Det virkede til at kvinden ikke havde opdaget at Ihsahn havde set hende, hvilket fik hende til at krybe om bag vandfladet, hvilket ville give ham mulighed for at se hvordan hun ville tackle situationen, for hvis hun ikke vidste at hun var set, så kunne han bruge det til hans fordel. Han trådte under vandet og lod den nøgne krop forsvinde, hvor efter han gled igennem vandet og nød kulden omkring hans krop og undlod at kigge så meget over på kvinden, så hun stadig ville have den tro at han endnu ikke havde opdaget hende. Det kunne være at hun på den måde ville komme frem fra sit skjul, for lige nu vidste han virkelig ikke hvordan han skulle tage kontakt til denne kvinde, fordi at de begge var nøgne og det var måske ikke det mest almindelige sted at møde fremmede, men lige nu var der en interesse som gerne ville lærer hende bedre at kende, fordi hendes udseende gav udtryk for at hun var fra en af de nærmere stammer. Der var altid et eller andet som var anderledes fra stamme til stamme, normalt var det huden eller håret og disse ting.

Han fandt et punk hvor han kunne bunde og stå op rejst på bunden, og samtidig have det meste af brystkasse over vandet. Han kiggede over på springvandet og så over på hestene som gik og græssede. Normalt var han jo denne stolte jæger som tog alle situationer med oprejst pande, og virkede ikke skræmt for ret meget, men denne situation var åbenbart anderledes, men han måtte have hende frem og tage kontakt. Han svømmede langsomt igennem vandet og nærmede hende, og fandt endnu et nyt sted hvor han kunne stå. ”Kom frem fra dit skjul” Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, men lød bare sikker og behagelig i sin stemme, så hun kunne føle sig tryk, ”Jeg har intet ondt at gøre dig, mit navn er Ihsahn”

Hun havde det underligt med der var en anden sammen med hende i dette vand, for det var yderst sjældent hun så andre her nede en hende og nogle hjorte fra tid til anden. Det var så akavet at stå her, uden et eneste stykke tøj til at dække kroppen og en mand der sikkert havde spottet hende, set hende stå under vandfaldet. Hun sank en klump i hendes hals, ikke fordi hun var bange, men mere fordi hun var usikker på hvad hun skulle sige til denne mand, hvis han i så fald fandt frem til hende. Hun så langsomt frem fra sit skjul og hævede da et øjenbryn da manden ikke var til at se ”Hvad f….” mumlede hun for sig selv som hendes blik rettedes mod kajen, hvor hans hest stadig stod. Igen trak hun sig tilbage, gemte sig i bedste forsøg, for dette var hun ikke klar på… Ikke denne aften.

Som han begyndte at tale stivnede hun. Han lød som en Nordkrystalianer, måske endda en af stammerne tæt på hendes egen. Kort bed hun sig i underlæben og lyttede til hans ord. Komme frem fra skjulet? Hun var ikke sikker på hun havde lyst, specielt fordi hun ikke havde tøj på og han havde sikkert heller ikke. Som han atter talte dykkede hun under vandfaldet og ud til ham. De ravgule øjne så på ham og hendes læber fortrak sig i et skævt smil. Hele hendes krop var stadig under vand på trods af hun kunne bunde, men hun ville ikke blotte sig, ikke bevidst i så fald. Som han præsenterede sig selv hævede hun et øjenbryn og smilede kort til ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun stod blot mundlam og så nysgerrigt på ham. Hun havde ikke set andre end folk fra hendes egen stamme, men dette… Dette var rart til en forveksling.

Nu havde han da fået lokket hende frem fra sit skjul og nu gik det langsomt op for Ihsahn hvor smuk kvinden egentligt var, for det var hun. Hun var nok en del yngre end ham, skød han hende hvert fald til, men skindet kunne bedrage. Han havde ikke helt regnet med at hun ville komme ud fra skjulet, fordi at det var hendes sikkerhed, lige nu havde hun kun vandet og han kunne da godt forstå at hun blev dernede, selvom man godt kunne skimte hendes krop igennem det klare vand, men han var heller ikke ude på dette. Det var ikke derfor han havde trådt ned i søen til hende, for så kunne han bare have blevet bag en busk, været usynlig og luret på hende.
Han gemte også sin egen krop for hende, eller hvert fald hans underliv, for så blufærdig var han nu heller ikke selv, at han bare ville stå og tvinge hende til at kigge på ham.


"Du må undskylde at jeg trænger mig sådan på, men efter flere dage i skoven og dette var mit første møde med en sø, så måtte jeg bruge en dukkert og jeg så dig først efter at jeg var kommet i" Han smilede til hende, og håbede hun kunne forstå hans trang til et bad, og at det ikke var for at skræmme hende, "Jeg gør ikke dette for at skræmme dig eller noget, men jeg så dig og tænkte at jeg ville give mig tilkende, så du ikke ville opdage mig når du var på vej og ville tage mig for en som havde stået og luret på dig" for det var han jo ikke, og han var så ærlig som han kunne være. Og nu havde han jo brudt isen mellem dem og så ville han da meget gerne lærer hende bedre at kende, især for at vide lidt mere om hendes stamme.

Hele hendes krop sitrede som hun var kommet frem fra sit skjul og stod foran manden. Han så lidt ældre ud end hun selv var, talte lidt anderledes, men ellers mindede det lidt om hinanden på en eller anden måde. Hun holdt sig på afstand, men betragtede denne fremmede, som var han en af de hjorte hun tidligere havde nedlagt og taget med hjem til stammen, før hun havde taget ud til søen. Som manden talte til hende hævede hun det ene øjenbryn. På en måde kunne hun godt forstå at denne mand havde hoppet i søen, men så alligevel.. Han havde det sikkert på samme måde som hun havde det, at det var yderst sjældent at der var andre ude på denne tid og så bare havde taget chancen? Hun grinede ganske kort som han sagde det ikke var fordi han ville skræmme hende ”Nøgne mænd skræmmer mig ikke…” sagde hun og så på ham med et kækt smil. Det klare vand dækkede ikke alverdens, men at solen efterhånden var ved at gå ned, hjalp dog lidt på det.

Det var tydeligt at hun var usikker på hvordan hun skulle reagere på denne mand, om hun skulle angribe eller ej. Dog virkede han ikke til han ville gøre hende noget, for så havde han nok ikke bedt hende komme frem, slet ikke på den rolige måde han havde gjort det på. Kort betragtede hun ham inden hun bevægede sig tættere på og nærmest svømmede rundt om ham. Yndefuld, stærk og lignede en jæger. Hun stoppede foran ham og smilede kort til ham inden hun tog om det brune hår og vred det frit for vand ”Så.. Ehm…” hun vidste ikke hvad hun skulle sige og stod blot fast på det sted hun nu var og betragtede ham.

Hun kunne ikke være helt uden interesse eller nysgerrighed siden hun sådan kom frem fra sit rolige skjule og at hun begyndte at snakke gjorde at hans smilede, og hendes kommentar fik ham til lo roligt. Han havde heller ikke regnet med at nøgne mænd var noget som skræmte hende, hun havde nok set flere af den slags eftersom hun boede i en stamme, som ham selv. Hendes kække smil varmede da også i det kolde vand, men der blev ikke lagt så meget i det. Når hun ikke var så udadvendt endnu, måtte han jo danne sig et billede af hende med det han fik fra hende. ”Jeg regnede heller ikke med at en nøgen mand ville skræmme dig, nok mere at det var en fremmede som kom ind på dig på den måde som jeg gjorde.” Sådan ville han nok også selv have haft det, men igen så så han en nysgerrighed hos hende.

Usikkerheden var nem at spore hos hende, men hun bevægede sig tættere på ham og svømmede rundt om hende, hvilket fik endnu et smil frem på hans læber. Han kunne ikke undgå at kigge på hendes krop, som hun svømmede rundt om ham. Nattens mørke gjorde det selvfølgelig svære at se igennem vandet, men det sikkert postivt, så han ikke ville kigge på hende for meget. Som hun kom om foran ham igen, rejste hun sig op og lod sin krop blotte sig for ham, han ville gerne kiggede ned ad hende men han måtte også vise sig fra en stilet side og lod derfor ikke deres øjn kontakt skilles. Men han kunne heller ikke undgå at finde hende interessant, som hun vred det lange mørke hår og viste sine arme som bar præg af styrke. ”Så.. Hvad er dit navn?” spurgte han nysgerrigt og startede roligt ud.

Smilet på hans læber var underligt for hende, måske mest fordi hun ikke var vandt til andre mænd end dem fra hendes stamme? hans ord fik hende kort til at trække på skulderen "Fremmede.. Hmm" sagde hun blot som hun studerede manden foran hende. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Jo ganske vidst var han en fremmed, men så alligevel? De mindede på nogle punkter om hinanden, dog var der få ting der skilte sig ud. Hurtigt som hun var endt foran ham og havde rejst sig for at vride håret fri for vand stivnede hun. Hun havde slet ikke tænkt over at hun stod og blottede sig, hvilket hurtigt fik hende til at sænke overkroppen ned under vandet, så det blot var toppen af hendes skuldre, hendes hals og hoved der var over vandet. Man kunne svagt antyde hendes kinder var blusset op, men det forsvandt også hurtigt igen.

Mandens ord fik hende svagt til at smile "Kida... Og du?" sagde hun stille som hun betragtede ham. Selv fra denne afstand var han ufattelig flot, men hvordan var han helt tæt på? Han ville sikkert virke som en gud, eftersom de mænd der var i hendes stamme ikke just var noget at råbe hurra for. Hun lagde svagt hovedet på skrå "Hvor kommer du fra... Du ligner en af dem der ikke bor langt fra min stamme... " sagde hun undrende som hun betragtede ham. Hun ville gerne vide mere om denne mystiske mand, hvem han var, hvor han kom fra og hvorfor han var nøgen her.. Sammen med hende.

Det virkede til at hun åbnede mere op, som hun mere og mere fandt ud af at Ihsahn var rolig og ikke havde tænkt sig at gøre noget ved hende, han var blot nysgerrig på denne skønhed som var foran ham. Men han kunne ikke andet end at smile som hun svarede ham. ”Kida” [/I] sagde han roligt og kiggede på hende, det var et pænt og anderledes navn, det kunne han godt lide. Det lød også godt i hans mund. Men der var en tradition Nord på at man måske ikke hed de mest traditionelle navn, og det måtte godt være lidt anderledes – hvilket man også kunne se på hans eget navn. Han havde hvert fald ikke stødt ind i nogen som hed det samme.

Det kom ikke bagpå ham det som hun tilkendegav, for de havde de samme træk som de fleste Nordkrystalianer havde, også selvom de var fra forskellige stammer. ”Min stamme ligger ikke langt herfra” [/I] svarede han roligt. Han betragtede ikke et par timer som langt væk, fordi at langt væk ville være en rejse til Hovedstaden, hvor han sjældent havde været, og han brød sig faktisk ikke rigtig om at være der, det hele gik så hurtigt. ”Et par timer mod øst” [/I] kom han mere specifikt ind på placeringen, men om det betød noget var ikke til at sige. Han lod sig glide ned under vandet, for lige at få en skyller og få skyllet håret igennem, inden han kom op. Han for blev nede under vandet, ligesom hende og rykkede et par skridt tættere på, for at se hende bedre i nattens mørke og brugte den lys som månen afgav.

Som han gentog hendes navn, fik det et blidt smil frem på hendes læber. Et øjenbryn hævede sig som han fortalte hvor han kom fra og hun nikkede kort. Hun havde ret, denne man kom fra en af de stammer der måske lagde max en time fra hendes egen, men på trods af dette havde hun aldrig stødt på ham før nu, selv hvis hun havde, kunne hun ikke huske det. Hun var selv en af de yngste i hendes stamme, men det var ikke noget der gik hende på, eftersom det blot betød hun havde mere frihed, da hun ikke skulle være som de andre. Hun brugte det meste af tiden på at jage, ride rundt eller bade her i søen, dog normalt uden tilskuere.

”Hvad laver jeres stamme? Sælgere, jægere? ” spurgte hun og så på ham som var han et nyt fund, noget antikt hun var bange for at ødelægge og derfor stod på afstand og betragtede det. Hun sendte ham kækt smil ”Selv er vores stamme mest inde i jagt.. Du ligner en der kan begge dele… Altså både sælge og jage” sagde hun og bed sig kort i underlæben. Han var lidt svær at komme ind på, men hun ville virkelig gerne vide mere om denne fremmede, for han virkede interessant. Hjertet i hendes bryst hamrede som var det en maskine, men det var sikkert tanken om de var her, alene i mørket, deres heste på bredden af denne sø og tøjet der lagde på jorden. Hun personligt havde det ikke længere underligt, jo men det blev mere underligt når vandet ikke var der til at dække hendes krop når hun skulle have tøjet på igen, men han virkede som en der ikke bare ville stå med åben mund og glo på hende, hvilket også var derfor hun endnu ikke var stukket af. 

Han kunne mærke kulden komme snigende med natten, hvilket var meget normalt for disse egne af landet. Heldigvis var vandet der til at holde dem lidt varme, eftersom at vandet stadigvæk havde en behagelig temperatur, men han var sikker på at de snart skulle op og have startet noget ild som de kunne holde sig varmt ved. Det var aldrig til at hvide hvor koldt det blev om natten, men det kunne stikke helt af og det var også derfor at han havde forskellige dyre skind med sig som kunne holde ham varm. Hun virkede også som en person som ikke ville tage af sted uden disse ting, men hvis det ikke var sådan så havde han ekstra.
 
Han kiggede roligt på hende som hun kom med spørgsmål om hans stamme. Han var ret sikker på at stammerne ville ligne hinanden en hel del, eftersom at mange af dem levede af det samme. Der var slet ikke samme udvikling i stammerne, som i de store byer, hvilket bare glædede Ihsahn. ”Vores stamme gør sig i begge ting” sagde han kort med et smil, inden han forsatte, ”Jeg gør mig også selv i begge dele og er stammens bedste sælger, men om jeg er den bedste jæger det er svært at sige. Vi er mange forskellige og nogle er bedre til forskellige ting. Men den bedste sælger, det vil jeg sige at jeg er” han var slet ikke tvivl om at deres stamme var mere inde i jagt, det virkede hun også som typen som havde meget godt styr på. Han slog sig blik ned af hendes krop, og kunne se det som vandet og nattens mørke ikke havde dækket, og igen så han denne stærke og muskuløse krop, hvilket var noget han selv fandt tiltrækkende hos en kvinde og at hun var selvstændig på den måde, gjorde hendes bestemt ikke mindre tiltrækkende. Kroppen var der selvfølgelig ikke meget at se af, men han havde da set den, men lige nu var det hendes indre og så hendes ansigt som han fandt betagende.
 

Han kiggede op mod skoven hvor hestene stadigvæk stod og græsset. Han mente at det ville være på tide at slå lejr og sørge for at komme tæt på noget varme, men om hun var med på ideen eller om hun ville søge tilbage mod hendes lejr var ikke til at sige. ”Jeg tænker det er på tide at få slået en lejr op med et blå. Er det noget for dig eller søger du tilbage mod din lejr, hvis du er færdig med badet?” han kiggede smilende på hende, og vidste godt hvad han selv ønskede. 

Det var ved at være sent, det kunne tydeligt mærkes på hvordan kulden langsomt kom snigende ind over landet. Hun skævede svagt på bredden, hun havde sine dyre skind til at hænge over hestens ryg, samt nogle der lagde på jorden ved hendes tøj. Hun tog aldrig af sted uden, da det tit skete at hun var ude om natten og kom tilbage til stammen ved daggry. Hun så mod ham med et smil på læberne og nikkede kort til hans ord Den bedste sælger… Hvad sælger i? Skind… Kød? ” spurgte hun og lagde svagt hovedet på skrå. Det var tydeligt at hun var yderst nysgerrig om at få noget at vide og hun kunne lige så godt udnytte det, nu hun havde chancen, for der var ingen der vidste om de ville se hinanden igen efter de red fra hinanden når det var daggry. Hun var nødt til at tage tilbage med de dyr hun havde nedlagt og som nu lagde i den lille taske der hang over hestens ryg. Det var tydeligt at han betragtede hende, sådan som hans øjne gled ned over kroppen der var dækket af vandet, men man alligevel kunne ane lidt. Selv kunne hun heller ikke lade være og betragtede da også ham gennem vandets overflade og det hun kunne se, var bestemt ikke noget at klage over.

Som han talte til hende nikkede hun kort ”En lejr lyder som en god plan.. Men jeg skal tilbage til daggry” sagde hun og bed sig kort i underlæben. Hun havde trods alt noget hun skulle levere. Hun havde egentlig ikke lyst, for denne fremmede havde fanget hendes interesse, men måske kunne hun bare komme tilbage senere? Men spørgsmålet var om han så var der når hun kom tilbage. Hun havde vel lov at håbe? Langsomt svømmede hun mod kanten og som hun begyndte at kunne bunde rejste hun sig, stadig med ryggen til ham og gik mod hendes tøj uden så meget som at tage sig af han var der, hun ville blot have de væsentligt varmere stykker tøj omkring den nøgne krop, dække sig ind i den varme ulve pels og hjælpe ham med at få sat lejeren klar inden det blev alt for mørkt.

Det var en tydelig og oprigtig nysgerrighed han fandt hos hende og den var gengældt, for han ville gerne lærer om denne fremmede smukke kvinde som han havde fundet i denne sø. ”Altså” startede han roligt og smilede til hende, ”I og med at jeg er den eneste som sælger og rejser rundt, så er jeg den bedste i stammen” han grinede lidt over sin fortælling, men sådan var det, de andre havde ikke stor lyst til at rejse rundt og komme alt for langt væk fra stammen og derfor var Ihsahn den eneste til at gøre det, fordi at han var eventyrlysten. ”Vi sælger det vi nu kan sælge, især i denne kolde tit. Sælger og bytter. Egne husdyr, bytter, skind og ting som bliver lavet i den lille by” Alt hvad der faktisk havde en slags værdig var værd at prøve at sælge, i denne tid hvor sommeren ikke helt var kommet endnu og det stadig var koldt, så var det vigtigt at skaffe sig adgang til livsnødvendige ting, og det gjorde de på den måde.

Han fulgte efter hende som hun havde været enig i at en lejr ville være en god ting at få op at stå, i hvert fald et bål ville være vigtig når de skulle sove. ”Jeg skal også selv afsted, jeg må tilbage med de ting jeg har med mig” sagde han roligt til hende og stemte i hendes svar. Han kunne ikke lade være med at lade blikket glide ned over hendes nøgne krop, som hun gik foran hende og især hendes balder fangede hans opmærksomhed, men det var der vel intet galt i, han overbegloede hende ikke og han var en mand. Nu gjaldt det egentligt bare om at komme op og få noget skind omkring de nøgne kroppe, så de kunne få varmen.

Som han nåede derop fik han lidt tøj på og tog et skind rundt om sig. På hesten hang et bundt med træ, det havde han altid med sig, hvis nu han skulle komme til et sted hvor brænde var svært at komme til og langsomt begyndte han at få et bål op at kører.

Hun så på ham, som var hun et rådyr fanget i lyskeglen fra en bil. Hun ville og kunne ikke flytte sig, for hun fandt denne mand yderst interessant og ville vide mere. Som han talte smilede hun ”Årh… Ja det kan jeg godt se” sagde hun og grinede ganske kort. Ja det gav jo mening at han var den bedste, eftersom han var den eneste der gjorde hans erhverv. Da han forklarede hvad de solgte hævede hun et øjenbryn ”Egne husdyr? Som kvæg og sådan gætter jeg mig til” sagde hun og smilede ganske kort. Hun var ikke helt uforstående, men husdyr kunne være mange ting.

Hun bed sig i underlæben. Egentlig havde hun ikke lyst til de skulle splittes efter blot denne nat, for hun havde ikke andet at lave end at bruge tid i skoven alligevel. Jo hun skulle hjem med de byttedyr hun havde fanget, men det var også det eneste.  Hun så sig over skulderen og smilede skævt for sig selv som hun bemærkede hvordan han betragtede hende som de gik. Det var en af de meget få gange en mand havde gjort det, men hun nød det på en eller anden måde. 

Da de nåede til hestene, åbnede hun den ene af de små tasker der hang over hestens ryg og hun begyndte at beklæde sig selv. Hun undlod at tage sine underklæder på, så det var blot en hørskjorte og nogle bukser, hendes sko og selvfølgelig nogle stykker skind, så hun kunne holde varmen. Hun så på ham som han var begyndt at lave et bål og satte sig over til ham. 

Det var rart at se en oprigtig nysgerrighed og at denne pæne kvinde var ved at løsne op i sig selv og ikke var så fjendsk og tilbageholdende som hun før havde været, ”Ja, vi ligger inde med kvæg, får, små hunde og så heste, så det er lidt af hvert. Det er selvfølgelig kun kvæg og fårerne som vi bytter eller sælger, de andre dyr bruger vi selv flittigt” sagde han svarende på hendes spørgsmål, ”Hvad med dig selv? Er du jægeren i stammen eller?” nu ville han selvfølgelig gerne lærer lidt mere om hende, og hendes stamme.

Bålet kom der hurtigt gang i og så kunne de sidde sammen der og få varmen, inden de ville finde deres senge, eller senge var nok meget sagt, finde deres skind som de kunne ligge på og under, primitivt, men det var hvad der var selvfølgelig. Man vidste aldrig hvordan vejret ville blive om natten heroppe, så det var med at holde sig varm med bål og skind, hvis nu kulden skulle blive voldsom.

Han kiggede over på hende som hun kom over til ham i klædt hendes tøj, hun var stadig smuk at kigge på, så han smilede roligt til hende som hun satte sig ned, ”Fortæl mig lidt mere om jeres stamme” hans interesse var oprigtig og han ville meget gerne vise så meget som muligt, og senere kunne han udspørge om hende selv, for det var lidt mere interessant.

Hun lyttede til ham og nikkede anerkendende ”Skulle lige til at spørge om i solgte jeres hunde…” sagde hun og grinede ganske kort. Det var de færreste der solgte hundene i stammen, da de ofte blev brygt som kæledyr eller hyrdehunde til at drive deres får. Som han atter talte nikkede hun kort ”En af de bedste… Den anden jæger er blevet angrebet af et dyr, siger han selv i så fald.. Så lige nu er jeg den eneste der jager.. Det passer mig også fint, for han var godt nok en klovn..” sagde hun og sukkede. Manden som hun som regel var ude at jage med var yngre end hende og kunne ikke holde kæft, hvilket skræmte dyrene væk, hvilket resulterede i at hun enten måtte klappe ham en så han forstod det, eller så tog hun af sted om natten når han sov.

Som bålet blev startet så hun ind i flammerne. De virkede så beroligende på hende, som om hun fandt en helt anden side af sig selv. Det var rart at sidde her og få varmen efter det kolde vand havde afkølet dem og der var rigeligt kulde i forvejen. Sådan var det at leve i norden, der var altid koldt som bare pokker, hvilket også var derfor de nu havde pakket sig ind i skind for at holde på varmen. Hun så mod ham som han begyndte at tale til hende og smilede kækt ”Hvad vil du gerne vide? For der er en del at fortælle” sagde hun med et kækt smil på læberne. Dette var ikke en løgn, der var så mange ting man skulle igennem, traditioner og andet, der måtte vel være et eller andet specifikt han ville vide?

”Nej, ingen salg af vores hunde” grinede han roligt, ”De er vigtige for vores jagt, så de bliver” han kunne ikke forstille sig at der var nogen som solgte eller byttede deres jagt eller kæledyr. Ja, så gør det dig nemt til den bedste og den eneste jæger” medgav han hende, det var selvfølgelig trist at hører at den anden blev angrebet, men det var en risiko som man måtte tage når man var på jagt, han var også selv blevet angrebet et par gange, mest af bjørne som måske ikke havde de samme meninger og holdninger som ham selv, men det havde aldrig blevet så slemt som det havde set ud til, så han havde bestemt været heldig. ”Man skal selvfølgelig også have respekt for det man laver, når man går på jagt og dumme beslutninger kan gøre mere skade end gavn” at hun fortalte at han var en klovn, så havde han nok dummet sig på en eller anden måde og måske var selvforskyldt i angrebet, men det kunne han ikke sidde og tage side i.

Han satte sig med tættere på hende, hvilket der selvfølgelig var flere grunde til, men krops varme var også noget som gav god varme, sammen med ildens flammer og lige nu var det farligt at blive for kold, hvilket kunne føre til forfrysninger og sådanne ting, så det var bedst at gøre alt for at forhindre kulden.
Det var selvfølgelig et stort spørgsmål som han havde stillet hende, og det var klart at der var meget at fortælle, men hvad ville han egentligt vide mere om, var det i grunden hende eller hendes lejr? ”Ja, det er selvfølgelig et godt spørgsmål” grinede han lidt over til hende, ”Hvor stor en stamme har i opbygget jer? Basis ting måske” Det virkede mærkeligt hvis han ikke havde hørt om den, men hvis han fik mere at vide omkring den kunne det jo være at han alligevel kendte til den.

Hunde til jagt? Det havde hun godt hørt der var nogle stammer der gjorde, hvilket hun personligt også gerne ville opleve, da hun var vandt til man skød selv og så fandt dyret bagefter, hvilket kunne være en ret lang proces, men hun havde endnu ikke fejlet. Et smil kom frem på hendes læber som ordene –bedste og eneste jæger – røg ud af munden på ham. Det var rart at få den titel fra andre end blot sig selv og folk fra stammen, men det var nok fordi der faktisk var noget om det så. Som han igen talte nikkede hun ”Han snakkede om et bjørnelignende dyr.. og jeg personligt har aldrig i mine treogtyve år set en bjørn, eller noget der bare minder om det” sagde hun og sukkede. Ikke at hun sagde manden fra hendes stamme var fuld af løgn, men hun havde også talt med de ældre jægere og de havde heller ikke set en bjørn i deres mange år som jægere, så måske fandtes de ikke? Eller også gemte de sig bare konstant. Manden havde ret, havde man ikke respekt for hverken naturen eller dyrelivet, så ville det ende galt før eller siden.

Som han rykkede sig tættere på, kunne hun mærke hvordan hendes kinder svagt blussede op. Hun vidste der var flere grunde end blot en dårlig undskyldning. Varme var vigtigt her i norden.. Ild og kropsvarme var de bedste ting at kombinere et sted som de var nu, hvilket hun fortalte sig selv havde været grunden til han kom tættere på og det var nok til at fjerne de opblussede kinder. Som han grinede kort sendte hun han et smil. Hun lyttede til at hans spørgsmål og sukkede ”Vi er ikke ret mange tilbage, så vi kan ikke holde gang i en stor stamme, så nu er vi tilbage til basis ting…” sagde hun og rettede blikket mod ilden. Der var så mange fra stammen der var døde, forsvundet eller rejst, så nu var der måske ti små familier tilbage, hvor hovedparten var ældre eller syge. Hun bed sig kort i underlæben og rettede blikket mod ham uden at sige noget, men ventede nærmest bare på næste spørgsmål. 

Der var mange forskellige dyr ude i disse vilde skove, også mange dyr som mennesket endnu ikke havde set, men kun fortalt skrøner om, så det var ikke til at sige om dette bjørnelignende dyr var et som eksisterede eller bare et påfund som jægeren havde fundet på, men hvordan skulle han det hvis han aldrig havde set det? Det var ikke til at sige, men det var ikke en ting som Ihsahn skulle sætte for mange spørgsmålstegn ved, han kendte jo dårligt nok kvinden og slet ikke jægeren eller stammen hun kom fra, men hvis det var rigtigt, så var det da næsten noget som man skulle sætte ud efter for at finde dette dyr, det kunne være en spændende jagt og måske var hun frisk på et eventyr en dag? Han ville hvert fald gerne se mere til hende, nu hvor de kun havde en nat til at lære hinanden lidt bedre at kende.
 

Han lagde hurtigt mærke til de opblussede kinder og smilede roligt af det, det var faktisk lidt sødt og smukt, men det varede ikke længe før de var væk. ”Det er ærgerligt at hører sådan noget” Der havde været en tendens med at stammerne blev mindre og mindre, hans egen var stadigvæk halv stor men dr var mange som både var døde og havde rejst til Hovedstaden for at finde et andet job så de kunne tjene flere penge, men om de nogen sinde ville komme igen var ikke til at vide, men Ihsahn tvivlede stærkt på det, ”Vores egen stamme lider samme skæbne, men vi er da stadigvæk en halvstor stamme, men flere er døde og rejst” Han kiggede roligt på hende og lod sine hænder tage imod varmen fra bålet, ”Hvad med dig selv? Jeg ved du er jæger og treogtyve ord, men der må være mere at fortælle om dig selv” ”Andet end at du er ufattelig smuk” sagde han til sig selv og lod et lille smil forme sig på hans læber, for det var hun, men det var han ikke sikker på om skulle sige højt lige nu, men komme skulle det nok.