Efter klanens anvisninger, havde Nyssa haft en del at se til, derfor havde hun forført sig hos forskellige leje muligheder således at hun kunne nå det hele til tiden. Selvom hendes evne lod hende transportere hurtigt tog det også på hendes kræfter, kræfter hun havde brug for på sine missioner. Derfor var nået frem til denne løsning. En af disse lejesvende var en mand kaldt Logan vist. Hun var umiddelbart ikke sikker, sådanne personer kunne nemt have et dæknavn.

Nyssa havde beskrevet opgaven til ham i et brev, så endnu havde hun ikke set denne mand. Nyssas opgaver bestod i at dræbe, denne del ville hun dog ikke tildele en lejesvend, men det hun havde givet ham opgaven omkring var at fremskaffe oplysninger om en herre, som viste sig at være en trussel for klanen, og hun skulle være sikker på at denne herre var den rigtige hun dræbte inden hun faktisk dræbte ham. Selvom hun nød at dræbe, duede det hellere ikke at dræbe i blinde. Folk ville på et tidspunkt blive mistænkelige, dette due ikke.

På denne aften befandt Nyssa sig på en lille kro, hvor hun nød sin aftensmad og et glas rødvin. I beskeden for at genkende hende når han trådte ind i baren, havde hun beskrevet at hun ville bære noget rødt. Hun gav i beskeden ikke nogle indikationer hvorvidt om hun var mand eller kvinde, af erfaringen havde hun ofte observeret at andre mand havde haft visse anstrengelser ved at tage ordre fra kvinder. Ikke at hun bearbejdede dem. Sådan havde det ofte været at mænd tog sig af det beskidte arbejder og kvinder ja de gjorde de huslige. Derfor var det bare nemmere at give belønningen efter arbejdet, på denne måde var hun helt sikker på at arbejdet blev udført. Af den grund havde hun iført sig en lang mørkerød kjole, underkjolen var relativ kort, men selve ydredelen var nydelig og gennemsigtig med broderede stykker. Derudover havde hun sin faste sorte kappe med, dog lå den over stolen hun sad på. Hun ville trods alt være sikker på at manden genkendte hende ved beklædningen. 

Det var heldigvis altid nemt at finde arbejde. Ligemeget hvor meget lyset forsøgte at reagere over landet, var ulovlige opgaver stadig en stor del af dagsordenen, det blev bare holdt mere hemmeligt for soldater og krigernes øjne. Logan vidste godt at han ofte blev tjekket op omkring ting, siden hans udseende tiltrak sig opmærksomheden fra lysets styrke. Så var det jo godt at han sjældent befandt sig i hovedstaden hvor de flokkede rundt som myrer. I dag var anderledens. Han var kommet hertil igen, med undskyldningen om at besøge sin kære moder, de efterhånden kendte godt til, og så længe de intet ulovligt kunne sætte frem for ham, måtte de lade ham gå. Hvor det frydede ham grænseløst.

Det var ikke mange oplysninger han havde fået - kontaktpersonen ville bære noget rødt. Det var ofte et vidt begreb, men efter så mange år i denne branche vidste han også at arbejdsgiverne havde styr på hvad de foretog sig. Vant, som kom han på denne kro hver aften, bevægede han sig ind i de varme omgivelser, uden at tiltrække sig megen opmærksomhed, men alligevel nok til at ense hans tilstedeværelse. Øjnene løb over gæsterne, observerede kvinden i den lange smukke blodrøde kjole, der vidste en tilfredsstillende del af hendes ben. Øjnene fortsatte uden at vække mistanke. Med en håndbevægelse, fik han serveret et ølkrus. Han drak af indholdet, inden han målbevidst styrrede ned imod kvinden, satte sig uanmeldt foran hende, som de kendte hinanden i forvejen og han derfor ikke behøvede en invitation. "Godaften, frk. Nyder De aftensmaden" Krusset blev sat på bordet, og i den anden hånd løftede han et nusset stykke pergament højt nok op til at hun kunne se det, for at indikere hvem han præcist var. Genkendte hun gestusen, vidste han med sikkerhed at han var havnet det rigtige sted.

Som hun spiste kom en mand imod hende, mon dette var ham tænkte hun som han satte sig foran hende. Det kunne meget vel være ham. En muskusløs krop der formentlig bar præg af hans hårde arbejde, samt hans ar indikerede visse slagsmål. Blandt andet det havde i panden var et af de mere specielle ar hun havde, samt et klap ved hans øjne, hvilket blot ham fik ham til at se interessant ud. Da Nyssa elskede dræbelig historier og kunne kun forestille sig hvad han måtte have gennemgået for at få erhvervet disse ar. Det mest tiltrækkende og atypiske ved ham var de tatoveringer hun kunne se, hvilket blot fik hendes lyst til at se mere til at stige.

Først da han sagde noget lod hun tankerne ligge for nu. ”Godaften, Ja det er udmærket, jeg mangler blot en dessert” svarede hun lettere drillende med en flirtende undertone. Det var først da han vidste pergamentet at hun vidste med garanti at dette var hendes lejesvend. Hun læste kort igennem og nikkede ”Så De er Logan” svarede hun med et lille smil, og håbede at hun havde fået fat i det rigtige navn. Efterfølgende lukkede hun kort øjnene og teleporterede en læderpose hen på hans lår. ”Deres belønning” svarede hun lavt, så kun han kunne høre det. Den største fordel ved hendes evne var at andre havde svære ved at opdage deres handler, der var nemlig ingen bytning imellem og han kunne altid påstå at denne læderpose havde været på ham da han ankom. 

Logan nikkede med et charmerende smil på sine læber, der muligvis også understregede at han nød udsynet han havde sig fra sin plads. En smuk kvinde, i en indtagende kjole som sad og nød sin aftensmad og et glas af husets vin. Hvad var der ikke at nyde ved dette syn. "Jeg kan anbefale deres jordbær på denne tid af året" svarede han tilbage med en brummende drilskhed og ligeledes en flirtende undertone han uden problemer besvarede tilbage. "Til tjeneste"

Seddlen indhold oplyste om mandens bedrifter der fremgjorde hvor stor en trussel han kunne bedømmes til at have på denne klan, som Logan ikke havde stilt spørgsmålstegn til. Samtidigmed der var givet oplysninger om udseende, normale beklædning og stamsteder han befandt sig, helt ned til hans ynglingsluder på det store bordel i huset, som han havde en fast aftale med hver anden unge, nogle gange oftere hvis han befandt sig i byen. Han var ingen fattig mand, men heller ikke den rigeste. Omend han havde indflydelse, og det var nok det som gjorde ham så farlig. Logan var ligeglad med hvorfor denne mands oplysningerne skulle fremvises og gives videre, eller hvad der skete med ham. Vægtens af læderposen mod hans lår var alt han behøvede at vide. Han ragte sedlen frem imod hende, men et muntert glimt i sine øjne. Hvem ville ikke også have det, efter sin betaling. "Deres vare" svarede han lige så lavmelt tilbage. Han kunne desværre ikke udvise samme imponerende teleporterings evner, men folk syntes heller ikke at finde dem interessante efter de havde givet udtryk for at være hvad man ville kategorisere som bekendte. "Han er lusket" tilføjede han dog alligevel.

Som han nævnte at kroens gode dessert, smilede Nyssa blot med et lille drilsk smil, selvom det ikke helt var det hun havde hentyde til, men noget mere mindre spiseligt, det var jo svært at undgå hans udstråling og hans krops muskuløse natur, men hun var vel kvinde og ville også bare være lidt kostbar og ikke helt direkte overfor ham, i hvert fald ikke endnu. ”Det kunne være det skulle tages med op til værelset” svarede hun endelig med en drilsk undertone. Som hun tænkte over hvordan han havde sagt det tingene, var det først der det gik op for hende at han førte sig frem med lige så flirtende undertone som hende, hvilket gjorde hende lettere tilfreds over at der var noget over dem.

Som Nyssa læste pergamentet igennem så hun også hvor detaljeret han havde væregt i sit arbejde, når hun selv undersøgte en person var det aldrig så detaljeret, mest fordi hun fandt denne del af jobbet som en slags selvfølge og umådeligt kedelig. Det var tydeligt at se, at han gået op i opgaven og gjort et godt stykke arbejde, Nyssa var yderst tilfreds og med disse oplysninger ville det være så nemt at dræbe denne mand. ”De er utrolig dygtig til Deres arbejde” sagde hun med et velanerkende smil overfor ham. Smilede ændrede sig dog da han nævnte at manden også var lusket hvorefter hun svarede ”Tro De ikke at jeg kan passe på mig selv?” hendes tone var drillende, men de fleste undervurderede hende og især hendes ofre, men der underspillede hun også sig selv rigtig meget for netop at nå tæt på. Og da manden benyttede en prostituerede kunne hun befinde sig der og lokke ham lige i en nem fælde. 

Frisk, det måtte han i hvert fald give hende! Et langt mere behageligt møde som del af hans arbejde end han var vant til. Han mødtes ofte med stive fjæsansigter som børstede ham væk så snart handlen var overstået - her kunne han endda finde på at blive selv om hans arbejde var udført. Den flirtende undertone blandet med den drilske natur bød ham at blive siddende og udforske denne skønheds natur.

Logan nikkede hovedet ned, som en gestus og tak til hendes ord. "Jeg ønsker at gøre mig fortjent til min løn, og mange tak" Han var ikke helt sikker på hvad oplysningerne skulle bruges til, men privat persons undersøgelser, plejede at betyde uheld for staklen. Og derfor skulle oplysningerne også være præcise, for at undgå ting gik galt og han fik sin arbejdsgiver på nakken for at havde udført alt for sløset arbejdet.
Logans smil bredte sig til et større et, underholdt over hendes ord, mens han langsomt lænede sig op af bordet. "Jeg har lært på den hårde måde aldrig at undervurdere en kvinde, og hendes egenskaber, frøken." han havde ar der bevidste at han havde været for frisindet omkring enkelte kvinder i sin fortid, der havde vidst sig at være nogle meget kampdygtige harpier. Andre havde han anset som værende for svage og tynde til at kunne udføre et arbejde, og var der også blevet overrasket. Nej, han skulle ikke undervurdere denne kvindes evne til at passe på sig selv - hun ville aldrig befinde sig i denne branche hvis hun ikke kunne.

Nyssa vurderede roligt hans reaktion til det hun sagde, desværre var der ikke den store reaktion at se. Hun ville næsten ønske at hun kunne røre ham, så hun kunne mærke hvad han følte og måske derefter vurdere hvilke reaktion hun havde givet ham.

Nyssa smilede kærligt til ham, da hun følte at der ikke længere var noget at sige i den sag. Han havde i den grad gjort sig fortjent til sin løn. Nyssa var ikke sikker på Logan havde hørt om hende, eller om der generelt var rygter om hende. Det var sjældent at man hørte om sine egne rygter. Det skulle dog ikke undre hende, hvis der var nogen, men om de bestod i at hun var en kvinde ville være svært at sige. De fleste mænd hun havde taget livet på var overrasket over at hun kunne det.

Ikke nok med at han at var pæn han var hellere ikke dum, men ud bare ud fra hans krop havde han nok prøvet en ting eller to, selvom Nyssa var nok noget ældre end ham, havde hun ikke ligeså mange ar som han, måske fordi hun altid havde haft muligheden for at transportere sig selv hvor han måtte stå og kæmpe. Hun kunne næsten se det for sig, og blev nærmest ophidset ved tanken om blod, sved og våben. ”Betyder det så, at De så kunne blive nervøs overfor mig?” spurgte hun drillende og en anelse nysgerrig. Mest fordi det var spændende at vide hvor meget hun kunne få en mand som ham til blive lidt bange. Hun forventede ikke at han ville være nervøs, da han med stor sandsynlighed havde en ide om hendes arbejde, men selve tanken kunne være sjov, det var trods alt for meste af den baggrund at hun nød at tage livet af en anden. 

Logan var ikke videre vant til at hans arbejdsgiver eller hvad hun nu var, smilte kærligt til ham. Ikke at han ikke indbød det. Det var en spændende og ganske rar forandring. Dertil var han heller ikke vant til at blive ansat af kvinder eller generelt arbejde sammen med dem. Ikke fordi han var sexistisk af nogen art, men det var oftere mænd der ansatte ham af en eller anden mystisk årsag som Logan slet ikke ville komme ind på. Han smilede sit eget lidt mere lurvede smil, der afslørede at han ikke ligefrem var fra den finere del af krystallandet.

Den drillende tone, der nærmest satte sig over i at hun virkede uskyldig fik Logan til at grine og kigge udfordrende på hende. ”For at beholde mit image overfor andre ville jeg naturligvis sige at ingen ville kunne gøre mig nervøse, min kære frøken. Men sandheden er en helt anden. Attraktive og farlige kvinder kan nemt gøre mig en tand nervøse” svarede han ærligt, men også med en snert af drilleri i stemmen. Han var ikke nervøs lige nu dog, men måske det ændrede sig. Med kendskab til hendes arbejde ville han naturligt være mere på vagt, men selvom han havde den baggrundsviden kunne hun stadig overraske. Han respekterede kvinder, og han respekterede at nogen af dem var hårde negle. De fleste gange han var blevet overrasket, havde været fordi kvinden ikke virkede til at kunne gøre de ting hun tilsyneladende havde udvist.

Med hans grin vurderede hun at, han tog hendes drillede sætning som lidt af en joke, selvom hun ofte fandt det yderst morsomt når en lignende mand ligesom ham blev nervøs overfor hende. Om det så var denne måde, eller den lidt mere tiggende måde. Umiddelbart kunne hun ikke beslutte sig for hvad var sjoveste. Hun elskede at dræbe, men dette. Det var også yderst spænde og sjovt. ”Bare rolig, din hemmelighed forbliver hos mig” svarede hun med lille blink i øjet, selvom hun ikke helt kunne beslutte sig for om han reelt mente det eller blot forsætte det drillede samtale de havde fået. Uanset det var, var hun faktisk ligeglad for hun nød samtalen.

Nyssa havde efterhånden fået spist sin aftensmad og da hun fik taget den sidste bid. Kunne hun jo ikke lade værre med at se drillende på ham, de havde jo i starten snakket om den dessert. Blot for at se hans reaktion så tørrede hun sig kort med servietten om munden og rejste sig. En tjener kom hen til bordet som hun rejste sig, hvor hun hviskede til tjeneren således at han ikke ville kunne høre det, hun bestilte nemlig deres jordbær, som han tidligere havde talt om. Hvorefter hun vendte blikket imod ham og sagde ”Vil De med op og have den dessert?” Nyssa havde et drillende blik og et drillende smil. Ønskede han det ville hun selvfølgelig følge ham op på det værelse hun sov på. 

Logan gemte ofte ting bag humor og morskab. Mest af alt fordi hun havde ramt hovedet på sømmet ganske fortrinligt. Kvinder var en speciel ting. Mænd blev ofte vildledt af deres uskyldige eller aktraktive ydre - ham selv deriblandt også selvom han vidste hvilke fare der kunne være forbundet. Hvordan nogle kunne slå mænd og deres lillefinger og før man vidste af det, var man død eller berøvet fra alle sine egendele. Logan vidste faren der stod bag, men det biologiske gen i hans krop, var ikke altid lige nemt at diskutere med. Logan vidste at kvinden her nok ikke ligefrem var en prinsesse med sine forretninger. Uskyld faldte ham ikke en, men han var tiltrukket af hende og frygten for at komme tættere på blev dulmet af netop den skønhed og måde hun talte på. Hun var interessant. "Sætter jeg pris på, frøken" svarede han med et let hovedbuk.

Logan fulgte hende med øjnene som hun rejste sig og hviskede noget i tjenerens øre. Han så hendes mund bevæge sig, men var mere optaget af hendes læber end at tyde hvad hun egentlig sagde til at opfange hvad hun hviskede om. Men det var noteret i hans indre at noget foregik han intet hørte om.
Logan løftede et øjenbryn og smilede til hende i den samme drillende stil. "Okay, dessert lyder dejligt" han rejste sig fra stolen og fulgte med hende, kæmpende med at fastholde bare en smule fornuft omkring hvad der foregik - men hey, han ville hellere dø i sengen med en smuk kvinde end så meget andet. Den indstilling var ikke behjælpelig ved hans fornuft.

Hvad han ikke vidste, eller måske havde han anelser om hvad hun gjorde for at leve. Men trods at hun levede at af lokke, manipulere mænd forsøgte hun ikke at bruge det imod ham. Nyssa var blot sig selv, hvorimod overfor dem hun ønskede at dræbe var hun ofte en anden og lavede nærmest et skuespil. Nyssa smilede som han nævnte at han satte pris på at hun ville holde på hans hemmelighed.

Overraskende nok, så var han utrolig nem at overtale til at få dessert oppe på værelset. Det generede hende ikke at, han ikke gjorde det til en udfordring. Nyssa syntes bestemt det var skønt at have sådan en effekt på en anden. Nyssa gik roligt i forvejen og forventede at han var lige bag ved hende. Værelset bestod ikke af meget, en seng kommode og en lille kamin. Nyssa satte sig roligt på sengen og så imod ham hvorefter hun lettere beordrende sagde ”Sæt dig” alligevel var hendes stemme også drillende, hun vidste trods alt hvad hun ville have. Hun så kort i hans øjne, men afbrød som tjeneren endelig kom ind med en skål jordbær. Tjeneren stillede dem på natborden og forsvandt derefter. Nyssa tog skålen og stillede den i hendes skød hvor hun tog et jordbær og løftede det op ”Skal du smage?” spurgte hun drillende og med et drilsk blik i hendes øjne. 

Man skulle leve livet farligt, og selskab med en smuk kvinde, var noget han ofte ville gøre mange farlige ting for at opnå. Logan havde en ide om hvad hun arbejdede med, han kunne vide det ud fra lige præcis det han havde udvekslet med hende. Et papir med detaljer om hvor en mand befandt sig det meste af sin dag - hvis det ikke fortalte ham lidt ville han være dum. Problemet så at sige var bare ganske simpelt, at Logan var ligeglad. Ligeglad med hvad han blev ansat til og ligeglad med formålet, samt udførslen når hans arbejde var færdigt. En egenskab mange arbejdsgivere satte stor pris på.

Selvom værelset de kom til ikke var af de større, var det heller ikke det billigste. En lille kamin der kunne opvarme var ikke en almen ting i alle værelser. Men det var egentlig ikke mandens fokus i øjeblikket. Logan løftede ganske let et øjenbryn mens han så på hende med morskab. Han lystrede og satte sig alligevel. Logan fulgte bevægelserne der foregik som tjeneren kom ind og megte hurtigt forsvandt igen, og Nyssa der tog skålen. Han lænede sig fram og tog imod jordbæret. "Ganske udsøgte"

Nyssa smilte tilfreds indvendig da han satte sig, uden så meget som et ord. Det ville nok ikke forsætte med at være sådan, men hun nød nu alligevel at han adlød hende på denne måde. Nyssa smilede da han tog imod jordbærret, selvom hun faktisk ikke havde givet ham lov. ”Hov, hvem gav dig lov til at smage?” spurgte hun drillende, med et lettere kækt smil om læben. Hun bad nærmest om at han gjorde et eller andet imod hende, så flabet som hun var, men det var lige netop hun ville have. At han skulle gøre noget med hende.

Nyssa tog endnu et jordbær i munden, men tilbød ikke ham et denne gang, men lage det let og elegant ind i munden og smagte på det. Det var ganske godt, noget sødt ”Du har ret” svarede hun blot roligt og så ham ind i øjne, dybe mørkebrune øjne der nok også havde oplevet lidt af hvert igennem sin tid. 

Logan kiggede udfordrende på hende med et drillende glimt i øjet og ikke mindst det lette smil der var på hans læber. ”Er du helt sikker på at du har magten?” spurgte han udfordrende som han lagde hovedet let på skrå og løftede øjenbrynene. Han havde tænkt sig at tage flere jordbær uden at spørge om lov, fordi det morede ham. Der var noget udfordrende farligt ved det hele. Han var ikke nogen skødehund, om end han havde fulgt nogen af hendes ordre. Men hun skulle ikke være helt sikker på at han bare gjorde alt hvad der blev sagt. Faktisk, virkede det som om at det var en magtleg de havde sig. En drillende, pirrende magtleg der blev udfordret fra begge sider.

Logan betragtede hende som hun fragtede et jordbær ind i munden. Han kunne havde rakt ud efter de andre jordbær, men i stedet fulgte hans brune øjne hendes bevægelser med munden, indtagende af både hendes skønhed og ikke mindst den drillende personlighed der samtidig med gav ham et strejf af fare. ”Jeg har mine øjeblikke” svarede han med en brummende stemme, som hans blik var langt mere optaget af at strejfe over hende indtil de endte oppe i de dybe mørkebrune øjne, der ligeledes bekræftede ham i, at hun ikke var en man kunne løbe om hjørner med, og var langt mindre uskyldig end hun kunne fremstå. Faktisk var Logan næsten overbevist om at der intet uskyldigt fandtes i hende. Præcis som han foretrak det. Tanken fik et skævt lummert smil frem på hans læber.

/inaktiv