" Han er lantfra normal " Sagde Qeos smilende og ignorerede det store dyr der gned sin hals kælent op af hans knæ. Han rystede på hovedet i opgivelse over hendes evner, eller rettere sagt overraskelser, han havde ikke set noget lign, det var en anelse urealistisk. Han iagttog hende imens at hornene sank ind i hendes hud og det samme gjald åbenbart hendes vinger, det var vildt facinerende bare at se på. " Det er skam også ganske godt udført" Sagde han kort, næsten uden at have stemme i munden, han hadede at være tavs men hendes evner gjorde indtryk. Aligevel genvaldt han hurtigt fatningen, selvom at det var svært når nu Isis næsten lignede en kvinde. Han rettede skuldrende op og lagde hovedet på skrå, imens at han lyttede. Han havde ikke mod på at demonstrere sine evner ved mindre at han blev bedt om det. I det hele taget var det meget uvant for ham at skulle forklare sin evne, i Arenaen var han kendt for sin evne, der nok havde æren for at han havde overlevet i så mange år, men hans bjørn havde også været en stor hjælp. " Jeg kan gøre mig usynlig fra et øjeblik til det næste, og så kan jeg kontrollere mindre intelligente væsner, såsom dyr, men den fortrækker jeg ikke at bruge, så hellere oplære dem, så de kan handle af egen fri vilje, det er også lettest for mig" Sagde han smilende. Han var en anelse nervøs for om hun også ville fare i hovedet på ham da han fortalte det og var derfor lidt påpasselig, men det havde han det ikke på fornemmelsen, hun lod til at følge naturens lov. Han så på resultatet af hendes forvandling, og hun var uhyrrer identisk med et menneske, bortset fra hudfarven og hornene, det distreherede ham dog ikke synderligt, han var vant til at se kvinder, som gladiator havde man ikke meget andet at bruge sine få jader på. Men det var nu noget andet, når man ikke var forberedt på sådanne syn. Han nød hendes selvskab som var ganske dejligt, bedre end at havde været alene.

Isis stirrede undrende på dyret, havde hun vidst hvad det hvad en hund var, ville hun nok mest af alt sammenlignet padden med sådan en, men det vidste hun ikke og lod derfor være. Alligevel undrede det hende med dens opførsel, det var et underligt dyr, men på den anden side kendte Isis heller ikke til kæledyr, det var ikke noget de havde under vandet, slet ikke.
Igen skævede hun ned af sin menneskekrop, "Jeg mangler mine horn på hovedet og farven, men jeg satser på at det kommer med tiden!" sagde hun med et lille smil, selv var hun ikke rigtigt faceneret, hun havde engang set en fra lavvandsfolket der kunne ligne et menneske på en prik, men for dem var det også lettere, de havde ikke farver så de kunne camuflere sig på bunden, men menneskelig hudfarve, og de havde for den sags skyld heller ikke horn, hvilket var det mest besværlige, pånær hudfarven.
Interesseret så hun på ham mens han fortalte om sine evner, spændende var det helt bestemt, især at han kunne kontrollere dyr, den havde hun godt nok ikke hørt før "Det lyder meget specielt!" sagde hun ærligt og så ned mod padden, hvilket hun insisterede på at den var, selve dens tilstedeværrelse irriterede hende, men det var vel hovedsageligt fordi den ikke kunne lide hende, og hun ikke kunne lide den, man skulle næsten tro at den var meget intelligent, men sådan noget nægtede Isis, det kunne ikke lade sig gøre, bestemt ikke.
"Hvad bruger du så dine evner til, hovedsageligt?" spurgte hun og bed sig i læben, hendes hjørnetænder både i over og undermunden var væsentligt spidsere end resten af tanssættet dette var blot grundet at det var lettere at fortære rå fisk under vandet, ikke noget unormalt, ikke for Isis

Hans smil bredte sig da hun oplyste at hun kunne komme til at ligne et menneske, enten spillede hun virkelig på sin kvindelige tiltræknings evne eller også var hun ikke bevidst om den, han valgte at gætte på det sidste, hun levede trods alt i havet, så der var nok ingen dernede der skjulte sin krop, så hun var nok ikke vant til at det betød noget, heller ikke på land. Qeos kunne dog sagtens holde fokus, noget de færrreste mænd ville være istand til hvis der pludselig lå sådan en skønhed foran dem. Han omsluttede spydet med hans hånd og lagde den ned på hjorden ved hans side. Han lyttede interreseret til imens hun spurgte og svarede " Min evne til at forsvinde bruger jeg kun i kamp og når jeg jager, og min evne til at kontrollere dyr, tjo, den har jeg ikke brugt i langt tid, men ellers bruger jeg den til sætte mine dyr på plads en gang imellem, og tro mig, det er nødvendigt, især med en af dem " Sagde han med et smil og fnøs ved tanken. Hans bjørn var nok den største men også mest stædige krigsmaskine han ejede. Mad 6 gange om dagen ellers var den godt gnaven og den blev altid grebet i kamp, så han havde svært ved at ordre rundt med den, i sådanne situationer brugte han sine evner. Han rettede sig som han sad på skildpaden, stak dens skjold en smule hvor den havde modhager. " Hvis du kan forvandle dig helt til menneske, hvad har så forhindret dig i, ikke at komme op og hilse noget før?" Spurgte han charmerende og så indgående på hende. Hun var noget af et mysterium men han var ganske sikker på at hun var ligeså nysgerrig på hans race, som han var på hendes. Ikke at han bekymrede sig meget for havfolket, selv ikke efter at hun havde fortalt om dem, han kunne jo ikke trække vejret under vandet. Han listede to fingre ind under hjelmen ved nakken, og rettede på spænden der holdte hans hård inde under hjelmen, det var altid kun til besvær, men han nød nu at have langt hår, når han kunne få hjelmen af.

Isis så vurderende på ham, stadig frustreret over at hun ikke kunne se hans ansigt, men det var der tilsyneladende ikke noget at gøre ved, at han fandt hende betagende var intet mysterie, hendes mor var sirene, og havde derfor en enorm tiltrækningskræft på mænd, Isis havde ikke sirene evnen, men hun havde arvet meget af moderens ynde. Qeos selv virkede også ganke tiltrækkende, han var ikke så flabet eller så direkte som mange havfolk.
Rolikgt lod hun blikket glide over ham, hun var vant til at beskue andre, såvel som de beskuede hende, og hun tog sig ikke af det, det var normalt for hendes race, og især da de havde væsentligt mere dyriske instinkter end mennesket havde, eller, mennesket havde dem, men de var som regl gemt væk af en streng opdragelse, forventninger og pligter, sådan var det ikke på bunden af havet.
"Smart, jeg kunne godt bruge lidt usynlighed en gang imellem!" lo hun kækt og vippede utålmodigt med det ene ben, det måtte være let at jage, men under vand var der også andre faktorer der spillede ind som feks. at fiskene let registrerede fremgang i vandet, men Isis var en dygtig jæger, endda helt uden problemer og uden brug af evner.
Hun tænkte et øjeblik men trak så på skuldrene "Tjoe, jeg var heroppe engang da jeg var lille, men jeg havde en dårlig oplevelse med solen, mit folk lever trods alt så dybt under vandet at det kun er en lille lysende plet der er mulig at se, og nogle dage er det helt mørkt!" sagde hun og skar en grimasse, det var også grunden til hendes specielle øjne, hun kunne se i ekstremt mørke, og var vant til det "Et andet problem er at jeg ikke går så godt, de hersens ben er godt nok noget for sig selv!" sagde hun alvorligt og skævede igen ned til dem, hun kunne endnu ikke gå særlig godt, men det var blevet væsentligt bedre end første gang, hvor hun måtte opgive i strandkanten og forvandle sig tilbage til havfolkskikkelsen for at forsvinde ud i havet igen

Qeos smillede blot da han mærkede hendes blik kærtegne ham, det rørte ham normalt ikke, han var vant til at blive beskuet, men det var kun af tilskuerene og elskerinde, som han havde lagt bag dig, men med hende var det noget andet. Hendes tiltrækkende signaler ophørte tilsyneladende ikke, hun kunne blive ved og endda uden selv at opdage det. Han lagde en hånd om brystet og kløede sig. Musken var begyndt at stikke i takt med at han slappede af, sulten prikkede ham endnu engang på skulderen, men han viftede den væk. Han iagttog hende imens at hun yndefyldt strakte benet imens at hun påpejede at hun var klodset med dem. Han lyttede interessant, og nikkede forstående. " Javel ja, så du kan også se i konstant mørke, imponerende. Er der mere jeg burde vide om dig? Andet end at du er klodset på to ben?" Spurgte han smilende. Hendes tiltræknings evne var enorm, hun sendte konstanst sektuelle signaler, det var medfødt som sirene og den evne beherskede hun. Han vidste intet og kunne derfor ikke apstrehere fra at hans tankebaner hele tiden løb i retning af at facinere eller beundre hende. Men den del med at beskue hende lod ikke til at være på grund af hendes medfødte evne, men simpelthen fordi at han bare gjorde det, han var opdraget med ydmyghed og en smule høflighed men sandelig ikke meget. Han foldede hænderne og strakte armene afslappet, for at de ikke senere skulle krampe. Det fremhævede hans muskler som der bestemt ikke var mangel på, men de var ikke så alverdens store, så atletisk som han var ville det være en ulempe ikke også at være smidig, og derfor havde hans muskler udviklede sig mere aflangt, og udviklede sig generelt mere, men blev ikke så forfærdelig store som mange af de andre gladiatore han havde kæmpet imod,gjorde. Igen rettede han på sin kildt som begyndte at løbe op, og løftede den samtidig fra hans ben. Han kunne ikke få øjnene væk fra hende, han vidste ikke hvorfor, hun gav vel bare lov til frit udsyn, det skadede ikke. Tænkte han kæk som han aligevel godt kunne være, det var dog kun når han var i godt humør at det forholdte sig sådan.

Isis så på ham med de store gule øjne, de var større end hos et normalt menneske, og skrå den gule farve gjorde det letterre at reflektere lyset eller den smugle lys hun havde under vand, og derfor lettere at se i totalt mørke. Han var et facinerende menneske, for det første virkede han anderledes and de andre gjorde, han var velbygget og lod til at reflekterer mere over det end de fleste gjorde, desuden havde han tilsyneladene nogle helt specielle værdier.
"Haha, jeg ved ikke om der er meget andet at vide!" sagde hun ærligt og trak på skuldrene, for menneskene var hele hendes liv sikkert spændende, ligesom menneskenes liv for hende var ualmindeligt og interessant.
Så.. er der noget jeg bør vide om dig?" sagde hun med et lille smil, og rettede på håret, han havde kun givet hende en smagsprøve på hans liv, men der var meget hun gerne ville vide, og ikke mindst af alt ville hun herne se hans ansigt, det kunne umuligt være så slemt som han sikkert selv troede, mennesker og deres stolthed, nok havde Isis selv rigeligt af det, men hun kunne aldrig drømme om at dække sit ansigt til

Qeos trak betænktsomt på skuldrende " Tjo det ved jeg ikke. Jeg er ikke så interessant vil jeg tro. Jeg har været gladiator i hele mit liv og fra den dag jeg fyldte 7 blev jeg kastet ud i kamp til døden og har kæmpet for mit liv siden. Jeg har sådan set levet hele mig liv med blod og død, så havde ikke set ret meget af verdenen, før at jeg for et månedshverv siden vandt min frihed ved en turnering." Sagde han med en optimisme som gjorde det klart at han ikke så sit liv spildt eller dårligt tværtimod. Han smilede til hende. " Jeg blev meget overrasket over hvad jeg er gået glip af. Dette pragtfulde land og dens skønheder " Sagde han med en indsmirende bemærkning tilsidst og så ud i grotten, selv herinde i grotten fandt han omgivelserne pragtfulde, men hun trak en del af hans opmærksomhed til sig. " Det eneste du nok behøver at vide er nok at ja jeg kan godt byde dig aftensmad og nej jeg har ikke tænkt mig at bruge mit spyd til noget som helst, du kan være ganske rolig, jeg kunne aldrig finde på at skade en kvinde." Sagde han smilende og rejste sig roligt op fra Neo, og kommandere den med en udstragt arm ned i vandet. Han gik tættere på hende og satte sig overfor hende, i samme stilling. Han havde som sagt ingen hæmninger, han havde fanget nok fisk tidligt om morgenen til at det sagtens kunne deles med hende så hvorfor ikke tilbyde det? Han smed spydet ved hendes venstre side, og den ramte stenene let og uden en lyd, overhoved. Han forstod ikke metalets opbygning, det var både utroligt hårdt, men imod slag var det blødt. Han elskede sit udstyr. Han så hende an igen og stirrede ind i hendes øjne man næsten forsvandt ind i, men han fik hurtigt vredet sig selv ud, kun på grund af hans selvkontrol, der ikke kendte grænser. " Er der andet du burde vide om mig?" Spurgte han livligt og lagde hovedet spørgende på skrå.

Isis skævede undrende til ham idet han fortalte om sin fortid, hun kunne ikke forestille sig et liv som gladiator for hende var det en verden der ikke kunne eksistere, under vandet kunne man blive udsat for en lignende ting, men det var kun hvad man skulle straffes for noget, så fik han eller hun revet en lang flænge over brystet, og derefter ført hen til en hajgrotte, overlevede vedkommende kunne de få lov til at leve.
"Det lyder fuldstændigt som vanvid!" sagde hun alvorligt og rodede med en lille bunke grus der lå mellem de mange klippestykker, hun kunne ikke finde ud af om hun brød sig om samtaleemnet eller om det stak for dybt hos ham. Da han ledte snakken over på mad lyste hun straks mere op, så var det ikke så trykket at snakke om Aftensmad lyder meget fornuftigt!" sagde hun med et smil, hun var sulten, faktisk havde hun ikke spist hele dagen, nok fordi hun ikke gad jage, fordi hun dagen før havde fanget en halvstor blæksprutte hun selv have spist.
Roligt så hun rundt i grotten det var ret hyggeligt, men det var ikke et sted som hun selv ville opholde sig, generelt følte hun sig ikke særligt tryg over vandet når hun skulle sove, mest af alt fordi hun slet ikke var vant til alle lydene og fænomenerne, men sådan ville det sikkert også være hvis Qeos pludselig skulle til at leve under vand i total mørke.
"Det ved jeg ikke, er der det?" sagde hun med et lille smil mens hun sendte ham et kækt blik hun vidste ikke om der var noget hun rigtigt skulle vide, eller om han skulle vide noget om hende

Qeos lod overhoved ikke til at være rørt da han fortalte om sin fortid, den var accepteret, fortid, den havde hærdet hans krop og sjæl, han var kun taknemmelig, han var rådet til alt hvad dette vilde liv havde at bringe. Han nikkede, det var vanvid, det var sygt, men han var nu sluppet med livet i behold, det gav dybt inde en masse selvtillid. Han lyste op da hun takkede ja til hans tilbud, det gjorde ham blot mere munter. Hans øjne strålede af fornøjelse over hendes selvskab. Neo rejste sig endelig med et utilfredst brøl af Qeos og lundrede så langtsomt og dogent ned i vandkanten, hvor den lud dogent lagde sig. Qeos havde nu mere regnet med at den begyndte at boldre sig i vandet, men nææ nej det behagede den åbenbart ikke. Qeos iagttagede den kort og sukkee opgivende, den havde sin dogenskab fra sin familierace, ingen tvivl om det, men dens dogenskab var heldigvis altid kordvarrigt. Han så igen imod hende og lagde en finger på hjelmens hage " Det vil jeg tro, du lader til at havde hørt nok om mig til at sætte din lid til at jeg kan lave mad, der ikke vil tage livet af dig " Smilede han og lo.Han havde en rigtig kæk latter, der bestemt ikke passede hans alvorlige side, men passede meget godt til situationen. Han så ned imod Neo og rystede på hovedet. " Han er facinerende, Han er mit hurtigste, veltrænede dyr, men også mit mest dogne til dato!" Sagde han og stak hende et smil " Du må undskylde hans aggresive fremgang, han beskytter mig og mine ting som var det børn, det er instinkt. Han er ked af det, det ved jeg, du kan se det på ham " Sagde han en smule sarkastisk tilsidst de første par sætninger kom ud med alvor, dog stadig med hans livlige, tændte stemme.Neo udstrålede ingenting andet end fornærmelse og utilpadshed, og en stor lyst til at sove, hvad den allerede var godt på vej til. Qeos Han var altid typen der slappede af mest muligt når han kunne, han havde altid et mål for dagen og en daglig træning som skulle nås, så han tog alle andre ting afslappet, og takket være arenaen så han altid lyst på tingene.

Isis grinede lidt med en rolig mørk latter og rystede så på hovedet "Nu er jeg ike typen der mistænker alle for at forgifte mig!" grinede hun med et kækt smil, hvis han ville spise med hende var der sikkert også en chance for at han ville vise hende hans ansigt, han havde ikke rigtigt noget valg kunne man sige, hvis han var høflig spiste han med hende, og var derfor nødsaget til at tage hjelmen af.
Irriteret stirrede hun ned på padden før hun til sidst rejste sig "Skal vi på jagt!" sagde hun med et lille smil, parat til at forvandle sig tilbage, i realiteten kunne hun godt tage ham med ned i havet, det var bare at danne en iltbobbel om ham så han ikke druknede.
"Det er i orden, hvis han bider, bider jeg igen!" lo hun og trådte ud i vandet hvor vandet gik hendes til anklerne, hun var ikke klar over at han havde været på jagt, og havde en klar idé om at frisk rå fisk var det bedste, helt bestemt.

" På jagt, hvorhenne, i havet? det ville blive lidt svært for mit vedkommende " Sagde han smilende og troede ikke rigtigt at hun mente det. Han så ned på sin padde med et trofast og kærligt blik og rettede det så imod hende " Bare rolig, det ville han aldrig kunne finde på " Qeos gik over, tog sit spyd og begyndte at fastgøre det til hans ryg da han kunne forstå på hene at hun mente hvert et ord. Han havde allerede fanget rigeligt med fisk, men det ville han nu ikke afsløre. Han dykkede ned i sin taske og fandt en lille fløjte frem, bundet til en lædersnor. " Neo kan bare blive her, jeg har den her hvis han bliver behøvet, men det tror jeg nu ikke at han gør " Sagde han smilende og præcenterede den lile fløjte for hende, inden af han lagde lædersnoren om halsen, den var dog svær at binde når han skulle ind under hjelmen, og med de problemer han havde med sin nakke kunne det ikke lade sig gøre. Han så imod Isis med et anelse bedende blik " Kan du hjælpe?" Spurgte han drillende og gjorde tegn til at det var snoren der var problemet. Det var nu mere eller mindre med vilje at han ikke selv bandt knuden, han kunne lige præcis binde knuden selv, men magtede det ikke, disuden ville det også opbygge lidt ekstra tillid at der ikke var nogle beskyttelses barierre imellem dem? Neo brølede af utilfredshed, da Qeos var hoppet ned ved siden af ham og stod og bøvlede med snoren, den var sulten og langtfra tilfreds. " Neo kunne aldrig finde på at bide dig, han fortrækker at bruge kløerne " Sagde han drillende for at afslutte sin forhenværende sætning med et drillende et. Aligevel formåede han at sige det uden nogle flabet tone, selvom at han afsluttede sin sætning med at give hene et blink.

Isis rystede på hovedet "Jeg har jo sagt at jeg kan kontrollere vandelementet ikke sandt?" sagde hun og åbnede øjnene mod ham yderligere, hvorefter hun med et smil tog fat om fløjten og forsigtigt bandt den om hans hals, hun ville gerne forvandle sig hurtigst muligt da hun ikke brød sig om at stå på sine menneskeben, hun havde næsen ingen balance og følte sig så umådelig dum. "Han har klør, jeg har horn. Vi kan jo se hvem af od der kommer længst!" sagde hun med et smil på læben inden hun lukkede øjnene og omformede sig til sin normale skikkelse, hvor hun hurtigt svømmede 30 meter længere ud og så afventende på ham, hun avr hurtig i vand, hurtigere end langt de fleste fisk, hvilket gav hende en enorm fordel, hendes gule øjne lyste op mod ham, og selvom mørket var ved at falde på ville kan tydeligt kunne se månen som spejlede sig i dem. HUn følte sig langt bedre tilpas i hendes enement, i stedet for at stavre fjollet rundt på lang hvor hun egentlig ikke havde hjemme, sandt var dte at hendes slægt engang havde gået på overfladen, men det var så længe siden at det ikke længere lå i generne.

Qeos rømmede sig og løftede skuldrende, hun havde jo ret. Han smilede ned til Neo og gav den ordre til at blive i grotten, inden at han begyndte at svømme ud i vandet med hurtige tag, dog meget langtsommere end hende, men hurtigt taget i betrakning af at han var menneske. Han croalede ud til hende, med spydet ragende over hans hoved, som stadig var tildækket med den beskyttende hjelm. Han havde som sagt tidligere fjernet stykket der dækkede munden så han sagtens kunne trække vejret som han svømmede igennem de lette bølger. Da han kom ud til hende smilede han, han elskede at bevæge sig, selvom at han i forvejen var udmattet " Hvad nu?" udbrød han med en spørgende stemme og så sig omkring, vandet var klart men bunden var langt nede. Han brød sig ikke om tanken at han skulle derned men så aligevel rørte det ham ikke synderligt, det var bare vand. Han iagttaged hendes hale i aktion og smilede beundrende ved synet, hun var meget smidig, det kunne han se på måden halen bevægede sig og hvordan ligeså hendes krop snoede sig igennem vandet når hun svømmede igennem dem. " Er vi nået dertil hvor du vil drukne mig?" Spurgte han med en munter stemme og så stadig spørgende på hende. Han var ikke vant til den her slags jagt.

"Nu dykker vi!" sagde hun med et smil, og så ned i vandet, der var mange fisk i området, og det burde bestemt ikke være svært at fange en, måske for Qeos, men han havde heller ikke samme bevægelighed som hun havde, "Jeg skal nok sørge for at du kan få ludt, jeg danner bare en bobbel om dit hoved, der tillader dig at ånde under vand!" sagde hun med et smil "Hvis jeg ville drukne dig havde jeg gjort det for længst, tro mig!" fortsatte hun, før hun dykkede mod bunden, hun var i stand til at komminikere med ham, og omvendt, havde han derimod ingen mulighed for luft under vand ville hun ikke kunne forstå ham.
Isis fik med det samme øje på en stor fisk, men behærskede sig, det var vigtigt at hun kocentrerede sig om hele tiden at holde Qeos i live, alt andet kunne se kønt ud, at lokke ham med på jegt og så drukne ham, sikke et kønt havfolk hun ville være

Qeos dykkede efter hende efter et øjebliks undring. Han tog en dyb indåndring og brød vandets overflade. Da han så fiskene dernede trak han spydet af sin ryg, og pludselig mærkede han hvordan der pludselig samlede sig et rum mellem hans ansigt og vandet, et usynligt rum. Ilt. Han kunne trække vejret. Det var en mærkelig fornemmelse men han stak Isis et imponeret blik, det var da pussigt som hun kunne bleve ved " Vi skal da finde os noget af et bæst, jeg er for langsom til at spide småfisk" Indrømmede han imens han lo over denne ironiske situation. Han så sig om, ikke meget bytte af størrelse at gå efter, en haj ville kunne gøre det, han ville bare kunne bruge sin evne, han syntes at det var for let at bruge den imod småfisk. Han smilede til hende, afventende, hvor havde hun tænkt sig at de skulle jage, han kunne kun se fisk. Selvfølgelig var det kun for fornøjelsens skyld at han havde undlad at fortælle hende om de fisk der lå inde i hulen. Han svømmede om på siden af hende, og puffede til hendes hale med spydets bund, for at fremskynde et svar, han var utålmoddig efter at fange noget, mest af alt fordi at han gerne vill dræbe noget stort. Puffet med spydet var selvfølgelig varsomt og blødt. Han så muntert på hende og afventede ivrigt.

Isis lo lidt for sig selv før hun daskede ham forsigtigt over det ene ben med halen "Nu skal du ikke komme for godt igang!" sagde hun muntert før hun svømmede over noget der mindede om et rev, med masser af muslinger og koreller på den anden side gik det brat ned, og bunden forsvandt i komplet mørke, før hun pegede mod en klippevæk, deromkring holdt de større fisk til Isis ville ikke tage ham med på hajjagt af sikkerhedsmæssige årsager, da han ikke havde de samme muligheder under vand som hende, men ganske rigtigt svømmede der disk større end Qeos lår, det måtte være passende for en som ham.
"Kom igang, jeg skulle nødig tage alt det sjove fra dig!" lo hun og så ned på fiskende, kun ventende på at han skulle angribe, i mellemtiden holde hun sig over ham for at sikre sig at der ikke kom noget uventet eller farligt

" Må jeg bruge min evne?" Spurgte han leende men forventede intet svar. Han svømmede frem imod fiskene, og smilede tilbage til Xenix før at han fik øje på to af de første, og lagde kontrollen over dem som ingenting, og styrede dem direkte hen imod hende, udenom ham, men inden at de nåede hende lagde ham dem lammede, og de lagde sig bare helt stille i vandet. Qeos trak spydet tilbage, lukkede det ene øje og stødte spyddet på trods af vandmodstanden, spydet realativt hurtigt igennem hovedet på den ene af de to fisk. " Det er sådan jeg jager " Sagde han med et stort smil på læben så hans hvide tænder blev blottet. Han vristrede den døde fisk af spydet stadig imens at han lod den anden stå bræt. " Gør jeg det rigtigt?" Spurgte han nysgerrigt og smilede. Han lod til at have godt styr på at fange føde, men ikke på rigtige manerer, det kunne han dog også sagtens, men i vand var han sikker på at han ville støde ind i nogle vanskeligheder. Han havde svært ved at se hvor præcist den anden fisk opholdede sig, men kunne stadig bevare kontrollen over den. Var det mon det hun mente når hun bedre ham om at jage? for sådan gjorde han, altid kort process. Hendes øjne var noget han godt kunne se selv i det mørke vand. Han så imod dem udfordrende, da han mindedes hendes lille puf.

Fejl

Isis så smilende ned på Qeos og rystede kort på hovedet "Jeg tror ikke der findes nogen speciel måde at jage på!" sagde hun med et lille smil, inden hun strøg forbi Qeos og vidre ned mod bunden,m hun havde set en stor fisk som hun datsede på at få fat i, fisken prøvede panisk at slippe væk, men Isis fulgte legende efter den, bare for at drille den, inden hun efter en kortere forfølgelse slog kløerne sammen om den og borrede dem ind i siderne på den, før fisken hurtigt gav op.
"Bliver herren mæt af dette? Eller skal der mere til?" lo hun og så overvejende på ham, han lod til at trives under vand, bortset fra at menneskenes hud efdter lidt tid begyndte at rynke på en underlig måde, dette skete naturligvis ikke for Isis, men hun havde ingen idé om det havde konsekvenser for mennesket.
Roligt svømmede hun op på siden af Qeos stadig med den store fisk mellem hænderne og så spørgende på ham, for hendes vedkommende kunne de gøre begge ting, det eneste hun var nervøs for nu var, at der skulle kommme et større dyr som Qeos ikke ville have en ærlig chance mod

Qeos holdte den døde fisk i hans hånd og iagttagede hvordan dens blod svød opaf i vandet. Det skulle nok jage større dyr til tænkte han forventingsfuldt, skulle der være noget jagt for ikk at sige udfordring i det, og det fandt han kun i større dyr. Han iagttog hende med et smil på læben da hun jagede og nedlagte fisken, magen til smidighed og hurtighed skulle man lede længe efter. Han kløede sig bag øret og så ned af sig selv, og så op imod den lyse plet, som var solen der dårligt kunne sende stråler ned til dem. Han slap taget om den anden fisk som panisk flygtede, han kunne ikke se den med dens kamouflasie. " Jeg fortrækker et større dyr, mere spænding og så er der mad til flere dage " Sagde han med et spændt smil på læben, og førte en finger op af spydets skarpe, blodige blad. Hun kom fra vandet ingen tvivl om dette, hendes måde at bevæge sig på i vandet faldt hende så naturligt. Han spejdede ud i det mørke vand efter et større bytte, men kunne ikke lade værre med at rette blikket tilbage imod hende, hun var så yndefuld i vandet, men formåede aligevel at være en god jæger, en naturlig jæger, ligesom at Qeos var født kriger. Han elskede at udfordre sig selv, og især på randen af udmattelse, han jo altid kontrollere fjenden hvis den blev for voldelig. Han forstod stadig ikke hvordan at han kunne trække vejret under vandet, han vidste kun at hun stod bag. Han så ned på fisken og kastede den ned foran sig, som den hurtigt begyndte at falde længere ned. De havde altid nok fisk i grotten hvis nu deres lille jagt mislykkede. Han mente at han havde styr på tingene, det ville være en sjælenthed at der kom havuhyrer så tæt på land, de levede for det meste på dybere vand og langt længere ude. " Hvis du da er med på ideen, ellers skal du jo bare sige til og holde dig i baggrunden " Sagde han drillende og lokkede hende til at tage imod hans lille udfordring. Hun kunne styre vandelementet, dyrene var i hendes domæne, hun ville kunne beskytte sig ligesågodt som ham selv.