Roligt kommer han traskende ud på molen, som altid med hænderne dybt
begravet i bukserlommerne. Hans øjne smiler, både fordi han igen ser sin
elskede - havet, men også fordi hans tanker er på aftenen i går; endeligt
fik han snakket med et godt og ærligt menneske, som så oven i købet var
en kvinde, hvilket var helt rart efter to en halv måneds rejsen på havet på
et skib fyldt med mænd og et par unge drenge. Og ikke mindst det lækre
måltid han fik i går til ballet. Da tankerne falder på mad begynder hans
mave at knurre. Sulten igen. Han kommer i tanke om æblet han tog med
sig i går fra buffeten og fisker det op fra jakkelommen. Grønt og saftig.
Han holder det et øjeblik op foran sig og studerer dets lækre udseende og
tager så en stor bid af det. Der går ikke længe før det er spist helt op,
skroget er også væk.
Ikke helt nok for en mand, men bedre end ingenting og hvor smagte
det godt! Han sætter sig ned uden for enden af molen og mærker den
friske brise mod hans ansigt.
joshua caracas de peña.
- nu med sværd igen xD
life is a lesson. you learn it when you're through.
Krystallandet
