Deres nøgne kroppe mod hinanden og Vektors lyde var næsten nok til at få gang i hele Frederiks krop igen. Han åndede tungt ud i et suk, og spændte lidt op i underlivet som han pressede sig mod elverens nøgne krop. Men han var helt død, selvom lysten langsomt sneg sig frem igen. Øjnene der havde lukket sig i under kysset, åbnede sig igen da han trak sig fra kysset. Betragtende gled det over Vektors ansigt. Det var bestemt et fantastisk syn.

 Frederik strammede grebet lidt om Vektors opstemthed, men kun for lige efter at slippe grebet igen med et lusket smil spillende på læberne. Han vidste jo godt hvad Vektor ville have. Det var dog blot for at vække en kort frygt for at han ville stoppe, for hurtigt strammede han grebet igen, og begyndte at bevæge hånden igen, hurtigere end før. 
 Efter det forsatte Frederik bevægelsen, og stoppede ikke før Vektor kom. Nappene langs kæben forsatte lidt, indtil han strammede grebet om Vektors kæbe for så at vende elverens hoved ordenligt mod Frederiks igen, så han kunne starte endnu et grådigt kys op, velvidende at det Vektors koncentration måske ikke helt var til at kys. 

 Da Vektor gjorde sig færdig, bevægede Frederik hånden et par gange ekstra, inden han lige så stille slap ham og trådte væk. Med den ene mundvig trukket op i et skævt smil, førte Frederik fingrene op til munden og slikkede op af fingrene for at fjerne det værste af det hvide stads. De mørkeblå øjnene betragtede Vektor lidt inden Frederik trådte hen til træ baljen med vand og et klæde. 
 " Så er der vidst heller ikke.. mere øl, " sagde Frederik med et skævt smil på læberne mens han vred klædet og gav sig til at vaske sin forside fri af hans egne hvide klatter, der var blevet tværet ud mod ham da Vektor havde stillet sig ind til ham. 

 " Lige nu... " gentog Frederik mumlende med et skævt, tilfreds smil på læberne, og blikket skævende mod Vektor som han forsatte med at vaske sig ren. Det var da ikke en helt dum tanke. Blikket vendte sig tilbage mod vaskningen, væk fra Vektor, da elveren drejede sig mod Frederik. 
 En mild latter sneg sig over Frederiks læber ved Vektors kommentar omkring Claudia. Ja, mon ikke hun var kommet videre fra ham. Blikket løftede sig fra rengøringen, ved Vektors hånd mod hans ryg, og Frederiks blik flakkede lidt betragtende rundt i Vektors ansigt. 

 " Jeg vil gerne med ned,  " svarede menneskemanden, inden han rakte Vektors klædet, hvis han ville have det. Han måtte være mindst lige så gratte ind bag på, som Frederik var foran. Det flakkende blik fandt ro i de lyseblå øjne, og for et par sekunder overvejede Frederik lige hvad hans plan var. 
 " Men jeg må hellere lige få skyllet tøjet.. " pointerede han uden at fjerne blikket fra Vektors, som han nikkede i en eller anden retning det våde tøj måske var. Det var ikke så vigtigt hvor det var. 
 " Du kan bare gå ned til Lutell, han var tydeligvis ensom, " Frederik smilte skævt og flyttede blikket hen på døren, Lutell så utålmodigt havde banket på og hevet i. Selvom han lod til at være underholdt over det, kunne han alligevel ikke skjule et lille glimt af panik i øjnene. Det var ikke meningen nogen skulle se hvad de havde lavet. Hvad ville Lutell ikke tro? Frederik var jo ikke til mænd, Vektor hjalp ham bare med at blive vasket. 
 Blikket blev hevet væk fra døren mens Frederik sank en klump. Havde Vektor ikke taget klædet, ville Frederik først lægge det fra sig, inden han så ville få hevet bukserne ordenligt på plads og spændt dem. En hånd blev kørt igennem det mørkebrune hår der stod lidt ud til alle sider, i et forsøg på at få det til at lægge sig lidt ned igen, og være lidt mere ind foran det højre øje og arret under det.

 Om det var alkohollet, rusen fra det de lige havde gjort eller fordi Frederik var tilpas i Vektors selskab og derfor åbnede sig mere op, og lod den rigtige Frederik var ikke rigtig til at sige. Han havde det godt lige nu, han var tilpas og tilfredsstillet og mundvigene virkede ikke til at ville vige væk fra deres opadvendte stilling. Han greb kluden da den blev kastet i hans retning, og tørrede kort fingrene en sidste gang inden kluden blev efterladt ved siden af vaskebaljen. 
 Med bukserne på fulgte Frederik Vektor lidt med blikket, mens han fik sig klædt på. Frederik selv, blev stående kun med bukserne på - han ville lige skylle tøjet inden han tog skjorten på. Med den tanke, vendte Frederik sig rundt for at få overblik over hvor tøjet egentlig var, så han kunne få samlet det sammen, men inden han nåede så langt, mærkede hans Vektors arme om sig, og han skævede lidt over skulderen, inden blikket fulgte med som sølvelveren gik over mod døren. Han fnøs morret ved Vektors kommentar, men svarede ikke med andet end et skævt smil og et glimt i øjet - hvad skulle han dog falde i staver over, helt alene?

 Som om lyden af døren der lukkede fik startet Frederiks motor, gik han igang med at samle det øl fyldte tøj sammen henne ved vaskebaljen. Det tog ham ikke alt for længe at skylle tøjet og få det vredet op - det var trods alt ikke første gang han havde haft brug for at skulle vaske hans tøj når han var ude og rejse. 
 Med det våde tøj vredet, og hængt til tørre hvor end det nu kunne komme til, forlod Frederik værelset, og låste døren efter sig. Med alt det tøjskifte han havde haft på de knap så mange timer han havde været i Fristavn, var hun nu kun iført bukser og en råhvid skjorte, der havde de to øverste knapper åbent. Hvis han skulle have en chance for bare at kunne se nogenlunde ordenlig ud til forretningsmødet, måtte han hellere efterlade den vest der ikke var blevet hældt øl ud over på værelset. 
 Ansigtet var lagt i lidt mere neutrale folder, da menneskemanden igen fandt sig selv nede blandt kroens gæster. Blikket scannede hurtigt rundt, og fik øje på det lange, sølvfarvede hår oppe ved baren. Nu hvor det ikke længere bare var Vektor og Frederik alene bag lukkede døre, var den mørkhårede mand tilbage til holdningen med sparsomme smil, ret ryg og hænderne i lommerne. 
 Den ene hånd blev løftet i luften, da han fik øjenkontakt med den bag kroen, og en enkelte finger blev rakt i vejret - en øl - og mens han gik over til de to elveren blev den skænket, og stod klar på disken til ham, da han kom der op.
 " Nu har i vel ikke savnet mig for meget..? " Frederik lod en lille skævt smil glide over de spinkle læber, mens han rakte lidt krystaller over disken, for øllen. 

 Et lettere studerende blik betragtede de to mænd, som Frederik gik mod dem. Frederik kunne hverken høre hvad de snakkede om eller de deres ansigter nok til at kunne gætte. Alligevel var der noget over Lutells udtryk da han fik øje på menneskemanden, der fik Frederik til at smalle øjnene en smule mistroisk mens han læber blev til et par smalle sprækker. 
 " Hmm.. " han brummede lidt ved Lutells udbrud, inden han stillede sig med ryggen op mod baren, albuerne mod disken og øllen i den ene hånd. Vektors ord fik dog Frederiks mistænksomme udtryk til at løsne sig op i et lettere selvtilfreds smil. Selvfølgelig var det en plage for sjælen når han ikke var der.
 " Selvfølgelig, " sagde han en tilfreds tone, mens blikket gled lidt over kroen. 

 Med blikket tilbage på Vektor, løftede Frederik kruset med øl til skål og som han satte kruset til munden og skulle til at tage en slurk, stoppede han op og fjernede kruset lidt, inden han så lidt ned af sig selv. Hans bryn løftede sig kort, inden han trak lidt på skulderne. 
 " Man kan vel tage sig af sig selv, " sagde han med et skævt smil, inden han rettede sig lidt op, for at tage den tår af øllet han var stoppet i lige før. Hans blik var igen vendt ud mod kroen, men han kunne fornemme Vektors - og Lutells - blik på sig, og det var da bestemt ikke noget han havde noget imod. Hvem nød ikke at blive betaget og betragtet?

 Blikket faldt hen på Lutell, og Frederik brummede lidt ved hans ord. Den lettere mistroiske følelse han havde følt da han gik ned til de to elveren dukkede op igen. Han vidste ikke helt hvad det var, han kunne ikke sætte fingeren på, men der var et eller andet ved Lutell lige nu, han ikke helt brød sig om. Blikket flyttede sig hen på Vektor som han forklarede, at han havde et lille ærinde. Det ene bryn løftede sig lidt, inden et let grin i form af luft der blev pustet ud lød fra ham.
 " Så er der jo ingen steder jeg ikke kan gå hen.. " mumlede han med et skævt smil gemt bag kruset, inden han tog en tår mere af øllet. 

 Som Vektor gik væk, så Lutell sit snit til at komme tættere på Frederik og rykkede over på Vektors plads. Han lænede sig lidt mod Frederik, og strakte halsen som prøvede han at kigge efter Vektor. Frederik løftede begge bryn og lænede sig lidt mere tilbage, så Lutell kunne være der, mens han lod blikket glide lidt rundt i kroen.
 " Bare rolig. Han kan også tage sig af sig selv, " nærmest spandt Lutell. Frederik flyttede blikket i retningen af Vektor, og trak så brummende på skuldrene. Det var egentlig ikke hans problem hvis han ikke kunne. Det var Vektor der skulle passe på Frederik. Ikke omvendt. Skulle der ske Vektor noget, regnede Frederik med han nu nok skulle finde sin møde den næste dag alligevel. 
 " ... Men det ved du jo nok alt om.. " Lutell sad og gemte et lusket smil bag kruset, mens et legende og lettere insisterende glimt spillede i hans øjne. Frederik flyttede et smallet og lettere skulende blik hen på den lyshårede elver i et hurtigt og stift ryk. Hvad skulle det betyde? Han fnøs, og vendte kroppen lidt mere mod Lutell, så han sad med siden mod baren i stedet.
 " Jeg ved ikke hvad du snakker om... " mumlede Frederik en smule sammen bidt. Kruset var blevet sat på baren, med han havde stadig hånden om det. En hånd der var spændt lidt op. 
 " Hmm? I så ellers ud til rigtig at gå til den! " blev der sagt med et fornøjet grin. 

 I et splitsekund havde Frederik sluppet kruset og grebet fat om Lutells krave med begge hænder. Med et arrigt og sammenbidt udtryk trak han Lutell tættere til sig, så han kunne sænke stemmen, og være sikker på Lutell stadig hørte ham.
 " Vi vaskede os bare fri af øl! " vrissede han, velvidende at Lutell havde set meget mere end nogen nogensinde skulle. Ingen skulle sige han var til mænd, eller var sammen med mænd! Det var forkert. Det var ulækkert. Mænd skulle kun være sammen med kvinder!
 " Vaske jer fri? Hah! Det er ellers ikke det Vektor siger.. " næsten hviskede han, som han frivilligt lænede sig tættere mod Frederik. Ikke at Vektor rigtig havde sagt så meget i sidste ende, men det behøvede Frederik vel ikke at vide. Hvisken var kun lige høj nok til at Frederik kunne tyde alle ord, men det gjorde bestemt ikke noget bedre. Vreden boblede i ham, og fik ham til at stramme grebet om Lutells krave. 
 " Luk.. røven.. " snerrede han.
 " Så arrig.. Jeg kan godt hjælpe dig med at blive.. løsnet lidt mere op igen.. Jeg er også godt til at.. vaske kroppen.. " Lutells tone var flirtende og lokkende, og sammen med fingrene der pludselig gled rundt på Frederiks overkrop, fik det behageligt gys til at løbe gennem Frederiks krop. Det fik ham dog ikke til at bløde mere ham, tværtimod. Med en hård bevægelse skubbede Frederik Lutell fra sig, lige glad med om det betød den lyshårede elver ville falde. Han var ikke til mænd!

 Tænderne kørte mod hinanden, inde bag de spinkle læber, der var presset hårdt sammen i en vred grimasse. De mørkeblå øjne var smallet og de pruskede øjenbryn presset tæt mod hinanden. Frederiks vejrtrækning var blevet en smule tung, og lød noget mere voldsom, som den blev trukket ud gennem næsen. 
 Selvfølgelig var han klar over at de pludselig havde fået en hel del opmærksomhed på sig, men det gjorde ham nærmest kun endnu mere opsat på at gøre det klart at han bestemt ikke havde den mindste interesse i det samme køn. 
 
 Hænderne der hang ned langs siden knugede sig hårdere sammen ved Lutells ord. Hvis muligt smallede Frederik øjnene mere. Han var ret sikker på, at han vidste hvad den lyshårede elver havde i tankerne, men Frederik havde bestemt ikke i sinde at bekræfte de tanker. Der var jo selvfølgelig ikke den mindste smule sandhed i det.
 " Selvfølgelig gør jeg det..  " Frederik fnøs hånligt, uden at fjerne blikket væk fra elveren foran ham. De knyttede hænder løsnede sig lidt, og den mørkhårede mand prøvede at stille sig lidt mere afslappet. Det virkede ikke specielt godt, for indvendigt brusede blodet stadig vredt rundt i hans krop.
 " Gode, robuste former, så der er noget at holde i. Blå øjne. Lysebrunt hår. Omsorgsfuld, med et godt, charmerende smil. Beslutsom. " Uden egentlig rigtig at være bevidst om det, havde Frederik beskrevet den mand han så i sine drømme. Manden ingen kendte til, og aldrig ville komme til at kende til. Frederiks lille, beskidte hemmelighed. Et lille smil havde sneget sig over de ellers nedadvendte mundvige. 
 " Store brystmuskler? Grove hænder der rigtig kan tage fat? " Nærmest sang Lutell, med det ene bryn løftet. 

 Frederiks mundvige trak sig med det samme ned og tilbage kom det vrede, aggressive udtryk. Uden tøven eller videre overvejen, knyttede den ene hånd sig hårdt sammen, og så blev den svunget tilbage inden den hårdt kolliderede med Lutells kind. Uden at blive stående for at se hvordan elveren tog slaget eller hvilken reaktion elveren havde, vendte Frederik sig om og gik mod trappen op til værelserne. Han var færdig med at være nede i kroen.

 Med lange skridt fandt Frederik sig hurtigt tilbage på kroværelset med døren smækkende efter sig. Ikke fordi det var hans mening egentlig at smække den, men blodet boblede og adrenalinen susede rundt i kroppen på ham. Uden helt at vide hvorfor spændte han tre knapper mere op på skjorten, så den stod åbent til midt på brystet, mens han giver over til det vindue han nærmest havde skældt Vektor ud for at have åbnet og åbnede det selv. Stanken og fisk var ulidelig og fik ham til at rynke på næsen og den kølige luft fik hårene i nakken til at rejse sig. Mens ingen af delene hjalp på olie forhandlerens humør, havde han brug for kulden til at falde ned. 

 "  Jeg er ikke til mænd.. " mumlede Frederik lidt som han vandrede et par gange frem og tilbage hen over gulvet, inden han endte foran spejlet han havde stået foran, sammen med Vektor. Frederik kiggede på sig selv med hårde øjne.
 " Jeg er ikke til mænd..  " Denne gang lød det mere som om det var noget han prøvede at fortælle sig selv. 
 " Det er forkert.. Mænd og kvinder sammen, er det eneste rigtigt.. " Øjenkontakten med sig selv at intens, som hjalp det med at indoktrinere hvordan det hele hang sammen.  Frederik brød først stirrekonkurrencen med sit spejlbillede da Vektors stemme lød på den anden side af døren og han så derhen. Han skar en grimasse ved det forfærdelige kælenavn, og mumlede et lavt og irettesættende Frederik.. velvidende at Vektor var mere end ligeglad. 
 Et fnys pressede sig over de spinkle læber og han skubbede sig selv væk fra bordet og spejlet i en halvhård bevægelse, inden han vendte sig rundt med hænderne kørende gennem håret.
 " Jeg er ikke tørstig..  " mumlede han blot afvisende. Selvom han bestemt ikke ville have noget imod at tømme den øl - eller 3 - lige nu.
 " Du skal ikke ned og hjælpe Lutell..? " Spurgte han i stedet og viftede lidt afværgende med hånden i retningen af døren. Lutell var hans ven, var han ikke? Frederik blev ikke stående og ventede på et svar, men gik i stedet over til vinduet og lukkede det i igen. 

 Havde Frederiks hørelse været bedre, havde han nok hørt Vektors første ord og rullet med øjnene, for selvfølgelig fik han hjælp. Afstanden mellem Frederik og vinduet var dog for stort til han kunne høre de lavmælte ord, hvilket fik stilheden til at virke ekstra lang for olieforhandleren. Var han faktisk gået? Med det ene bryn løftet let gik han mod døren. Han stoppede op da han kom tæt nok til at kunne høre en mumlen fra den anden side. 
 .. medmindre du selvfølgelig.. vil have jeg gør det værre? Frederiks tænder bed sammen og hænderne blev knyttet. Hvad skulle det betyde? Var han ikke blevet generet nok? Hvorfor forslog Vektor at han kunne gøre det værre for ham? Havde han vidst han ikke havde hørt hele sætningen, og misforstået hvad Vektor sagde, havde han nok taget imod forslaget med et lavt latterfnys. 

 Inden Frederik nåede at kommer sig over chokket ved det surrealistiske tilbud, kom Vektor med et nyt spørgsmål. I nærmest overraskelse løftede begge bryn sig inden han fnøs. Spurgte han virkelig om det?! Frederik rystede lidt på hovedet uden at komme med et svar og skulle til at gå over og smide sig i sengen da sølvelveren kom med et helt anderledes tilbud. Massage? Frederik fnøs igen og vidste ikke helt om Vektor sagde for at lave sjov med Frederiks erhverv. Alligevel fandt han sig selv stående ved døren, med hånden på håndtaget, frem for ved sengen.  Frederik slap dørhåndtaget igen med et overvejende brum. Det var bare et trick. Selvfølgelig. 
 Man skulle tro, med alle de gange Vektor allerede havde kaldt Frederik for Musling burde han efterhånden vænne sig en smule til kælenavnet, men da han hørte det gennem døren igen, skar han han grimasse. Dog, i stedet for at mumle en rettelse, kom han med en lav, rettende kommentar til en anden del af sætningen.
 " Sætter min øl.. " Det var en ligegyldig kommentar, og selvom han stod lige ved døren, regnede Frederik ikke med at manden på den anden side ville høre den. Frederik selv ville i hvert fald ikke have hørt det hvis det havde været ham på den anden side. Selvom Frederik ikke kunne høre noget fra den anden side af døren, ventede han alligevel lidt dør han åbnede døren og tog øllen med ind på værelset. Inden han lukkede døren i, kiggede han ned af gangen for at se om Vektor var der et sted. Ikke at det betød noget hvis han var.


 Frederik kom først ud fra værelset igen den næste morgen. Med den hvide skjorte knappet lidt op i halsen, var han gået ned for at bestille sig noget morgenmad. Mad han hurtigt tog sig med op på værelset. Det var som om stemning fra aftens.. hændelse i kroen stadig hang i luften, og gjorde den tyk som Frederik kom ned i kroen. Det bildte han i hvert fald sig selv ind. Det var dog selvfølgelig ikke derfor han hurtigt forsvandt op på kroværelset igen med en skålfuld grød, men på grund af den tunge, lettere dunkende fornemmelse han havde i hovedet.  

 

 Da Frederik nåede op på værelset, satte han sig ved bordet med sin skål grød. Hovedet blev holdt lidt med en hånd i håret, mens han stak lidt ned i grøden. Det var ikke fordi han som sådan var tømmermændsramt, han var bare træt og tung i kroppen. At man måske ville mene det netop var fordi han var tømmermændsramt var en anden sag. Den forrige aften havde han været for meget oppe at køre efter hans lille sammenstød med Lutell, til rigtig at mærke flovheden over at have lavet sådan en scene på kroen. Han havde nok også været lidt beruset, så tankerne havde ikke været de skarpeste. 
 Han burde nok undskylde til kromutteren inden ha.. Tanken blev afbrudt inden han fik tænkt den færdig, da Vektor bankede på og gjorde sig til kende. En høj og opgivende lyd lød fra ham, ikke så meget over at skulle op - det var han jo - men fordi han ikke helt orkede Vektor. Med lidt god vilje var lyden sikkert hørbar gennem døren. Han orkede ikke sølvelveren, men han var også ret sikker på han kun blev mere irriterende af at stå ude på den anden side af døren. 

 Med lidt dvaske skridt og hånden rodende i håret så det endte med at stå ud til alle sider, gik han over og åbnede døren. Han kunne sagtens have kaldt tilbage og sagt han bare kunne komme ind, men man havde vel manererne i orden. I hvert fald nok til at åbne døren, for Frederik blev ikke stående længere end det tog ham at åbne døren nok til Vektor selv kunne gøre resten selv. 
 Frederik lod sig dumpe tilbage ned på stolen i en meget slatten position, med benene strakt ud foran sig og slænge godt tilbage på stolen. Han var slet ikke klar til at være vågen endnu. Stadig uden at have sagt et ord til elveren, rettede Frederik sig lidt op i stolen igen, og tog den første skefuld grød op til munden. 

 
 
 
 
 
 

 Selvom den unge, mørkhårede mand lige havde været ovre og åbne døren for sølvelveren skulle man næsten tro han ignorerede ham da han var kommet ind i rummet. Frederik skænkede han ikke en gang så meget som et kort lille blik. End ikke da Vektor forsøgte at starte en samtale op var der nogen reaktion fra Frederik. Mon han ville holde mund, hvis han ignorerede ham længe nok? Frederik tvivlede faktisk lidt på det. 
 " .. Hårdt liv.. " endte han alligevel med lavt at mumle for sig selv, efter at have tygget af munden. Det var ikke meningen at det var noget Vektor skulle høre, og var bestemt ikke noget han havde tænkt sig at uddybe skulle han faktisk have hørt det. 

 Frederik, der egentlig ikke helt var opmærksom på hvad der skete omkring ham, lukkede øjnene og satte albuen mod bordet igen, for at støtte armen mens han gned sig lidt på næseryggen. Hvorfor var det også at alting altid skulle være besværligt? Noget af håret flyttede lidt på sig, noget der fik ham til at åbne øjnene, og da han det var fordi Vektor stod og pillede ved hans hår, trak han hovedet til sig med brynene rynket.
 " Gider du lige... " mumlede han irriteret og vendte hovedet lidt væk fra Vektor. Den ene hånd gled op igennem håret hvilket fik det til at falde lidt mere på plads, inden han vendte opmærksomheden tilbage på grøden. ..medmindre du selvfølgelig.. vil have jeg gør det værre? Vektors ord fra den forrige aften gav pludselig genlyd i Frederiks hoved, og fik ham til at fnyse. Havde sølvelveren virkelig tænkt sig at genere ham lige ind til hans møde? Han skulle have ladet hver med at åbne døren. 
 I et forsøg på at skabe lidt mere afstand mellem dem, flyttede Frederik stolen lidt længere væk fra Vektor, og flyttede skålen med. Hvor barnligt det en virkede, så var det lige det eneste han kunne overskue i sin sløve, ikke helt vågne tilstand. 

I takt med at måsen ramte bordets overflade, var det at de himmelblå øjne i et lille ryk løftedes til betragtning af den mørkhårede mand. Et hårdt liv. Den lavmælte, mumlende kommentar kom så tvært og stilfærdigt at den næppe indbød til flere spørgsmål om hvad han helt konkret mente, den kære, menneskelige mand. Så i et glimt af sjælden situationsfornemmelse… lod sølvelveren det faktisk fare. For nu.
Han fik dog heller ikke meget tid til at spørge mere ind, da hans lille forsøg på at være venlig, snart blev dømt… irriterende. Heh. Som var hånden en træls flue der svirrede omkring hans trætte hoved, var det at Frederik trak sig væk, endnu en tvær kommentar på spidsen af tungen. Men… hvornår det ville gå op for ham at enhver – næsten enhver – reaktion fra ham… var bedre end at blive ignoreret af ham? Interesse glimtede derfor i de lyseblå øjne, smilet blev en smule mere pirrende, og Vektor lænede sig synkront en tand længere frem - allerede godt i gang med at glemme sin egen skål som han havde sat fra sig. Han kunne sagtens lade være. Han gad bare ikke.
Og den mørkhårede mand skulle ikke bilde ham ind, at han ikke var glad for at se ham, eller hadede ham.
 
Prikken over i’et, var da han barnligt fik skubbet stolen over de slidte brædder, så den skurrende lyd gav genlyd i værelset. ”..….”
Drømmesælgerens ru hænder greb hårdere fat om bordets slidte kant, så tyngdekræften ikke fik ham til at falde forover i forsøget på at læne sig en smule ind, uden at hoppe ned. Endnu. ”I går var du ikke ligeså…. sky. Eller afvisende” brummede han, den hæse stemme bærende på et lidt mere selvtilfreds smil når tankerne vandrede til i går. En varme sitrede sammen med det, gennem den solbrune, fremlænede krop. Tydeligt overvejende, kunne man næsten føle hvordan Vektor’s elevatorblik tog ham ind, inden det fæstnede sig ved ansigtet igen. ”Men det kan selvfølgelig godt være at du ikke ligefrem er et morgen-menneske” pointerede han, og rankede sig en smule mere op igen, benene dovent svingende under sig. 
Siddende i sin lidt højere position, var det med et dovent blik ned at Vektor betragtede ham, et enkelt bryn løftet i en spørgende mine - men stadigvæk med et næsten sigende smil om mørke læber.