Krystallandet
Granny 09.10.2020 10:06
Klimakset kom hurtigt – for hurtigt – og forinden, at Pax nåede at tænke, at det var der, han var på vej hen. Han huskede ikke, at han før var eksploderet i ekstase med et så forhastet tempo, og det føltes som om, at det skulle vare en evighed. Selv da Junos mund forlod ham og hans hånd fortsatte, var det som om, at bølgerne steg i styrke på ny; som blev han ved og ved med at komme.De arrede hænder lå til stadighed og krampagtigt i alt det askegrå hår men ikke længere var de tofarvede øjne knebet sammen. Nydelsen var ekstrem i sit nære væsen og Pax lå, hans krop spændt til bristepunktet, det skarpe ansigt afslørende i sin mimik af velvære og afslappethed. Selv da Juno spøgte med hans kærlighed til ham, forblev Pax liggende sådan. Kun et hæst og skingert ’mhm’ syntes at være i stand til at forlade ham.
Det var langsomt, at Pax vendte tilbage til de bevidstes verden og da han omsider slog øjnene op, var de døsige og svømmende. De gled ufokuseret henover Junos ansigt og hvad Pax så, fik et dovent smil til at glide henover hans læber. Dernæst måtte han dog lukke øjnene igen, ikke sikker på, hvad han syntes om, at Juno var indsmurt i hans safter og forlegen over selv samme faktum.
”Elsker du stadig mig?”, spurgte han, i grunden for at understrege, at Juno altid ville have hans kærlighed. Hvis blot han vendte den om – mon den blonde mand ville se det? ”Kom herop. Så hjælper jeg dig”, tilbød Pax dernæst, et smørret smil placeret i hans ene mundvige, hvorefter han fik kæmpet sig op at sidde med al intention om, at række ud efter Juno.
