Lulita vender straks blikket mod Kravenoh. Hun betragter ham lidt, med et svagt smil bredt over læberne.
Hun hæver let det ene øjenbryn, før hun bare ryster svagt på hovedet og ser væk igen.
Der findes ikke noget mere kedeligt i dette land... tænker hun og sukker lavt.

han stopper op da han ser en anden person til stede
hmm som er den eneste han tænker han ser kort på personen
og forsvinder i en røg sky derefter. 2 sek efter dukker han
op lige ved siden af lulita man kan ikke se om han har åbne øjne fordi hans øjne er helt sorte

Hun står fortsat bare lænet op af muren. Hun har hovedet en smule drejet, så da Kravenoh dukker op lige ved siden af hende, ser hun allerede på ham. Hun smiler svagt, ellers kommer der ikke rigtig nogen reaktion. Hun siger heller ikke noget. Hun står bare og ser på ham. Lidt efter tager hun fat i kanten af sin nederdel, og strammer den lidt, så den ikke falder ned.

han ser bare på hende han retter kort på sit tøj
han står bare og stier på hende han
smiler lidt og forsvinder i en røg sky



//nød til at smutte

//out

Hun fnyser kort, da han forsvinder. Hun vender så om på hælen og forsvinder selv derfra.

//Out.

Murizz sidder inde i gyden, lænet op af den store mur, med begge ben trukket op under sig og armene lagt om dem. - Egentlig mest for at holde varmen, bare en lille smule, siden han kun har tynde bukser, og en tynd bluse på. Han har ansigtet gemt væk i knæene.

En skikkelse svævede på en kost langt oppe i den mørke verden, nogen kalder for himlen. Langsomt dalede skikkelsen ned og man kunne svagt se kvinden gennem tågen. Hun havde en sort heksehat, dog med et lidt lilla skær. Hendes hår så ud til at gå til skuldrene og var lilla't. Dog var det bare stoppet ind under hatten og egentlig gik det til et stykke under hende ende.

Hun havde en lang sort frakke på og i sin hånd holdte hun fast på en kost. Ovenpå hatten, lå en lille killing. Den var kulsort og passede rigtig godt til hendes hekse look. Den skulle sikkert nok blive en god heksekat, når den blev stor. Kvinden hed Piign og var egentlig bare ude at flyve en tur på sin kost. Hun havde lige fornyet fortryllelsen på kosten, så den ville flyve bedre og nu skulle hun bare flyve den til.

Koste var altid meget svære at styre i starten. Men Piign var en øvet kosteflyver, så hun kunne godt klare det. Killingen lå trygt og sov, ovenpå hatten og var åbenbart fuldstændig vandt til at suse rundt i luften, ovenpå hatten. Hatten havde lavet en lille fold, efter at katten havde ligget der så mange gange og det lavede den perfekte lille seng til katten.

Murizz ser kort op, med et skævende blik vendt mod Piign, da hun lander på jorden. Han bider sig let i læben. - Efter hans mening, ser hun ikke helt 'god' ud, hvis man kan sige det sådan. Hun ligner i hvert ikke en person, der er venlig overfor folk. - Men det er jo bare hans mening. Hvem ved. Måske viser det sig at hun er god nok..?
Han undlader dog at sige noget, indtil videre. Da han egentlig ikke er speciel tryg ved hende. Hvilket han ikke er overfor nogen ...

Piign så rundt og fik øje på den siddende Murizz. Hun havde været ovre på kroen før og drillet et par kunder, så indtil videre var hun ikke rigtig i drille humør. Derfor gik hun med et smil hen til ham og satte sig. "Hej.." Sagde hun langsomt og betragtede ham lidt. Selvom hun ikke havde tænkt sig at drille flere idag, så kunne hun ikke lade være med at tænke at han så ud til at være et let bytte.

"Hmm.. Hvis jeg nu ville drille ham.. Hm.. Hvad kunne jeg gøre. Måske få ham til at flyve? Eller.. Hmm.. Måske den nye, med blomsterne?" Tænkte hun og blev fuld af gode ideer, dog havde hun ikke tænkt sig at gøre noget. Ihvertfald ikke endnu. Det kom an på hvad det var for en type. Hvis han var sådan en som Ethelihn, så havde hun tænkt sig at gøre det. Men det kunne være han var ligesom.. hm.. hun vidste ikke hvad han hed. Men hun havde mødt en mand idag, som egentlig virkede ok.

Han følger Piign med blikket, - et lettere usikkert blik.
"Øhm ... hej," siger han lavt. Han hæver let det ene øjenbryn, da han kan læse hendes tanker. Dog nægter han at kommentere det, da han har tænkt sig at se hvad hun finder på, - hvis hun da finder på noget. Indtil videre, lader han bare som ingenting..

"Hvad laver du så herude?" Spurgte hun så nysgerrigt, selvom hendes opmærksomhed egentlig var på et helt andet sted. Hun sad og tænkte på hvordan det nu var man lavede den besværgelse så man fik blomster til at gro overalt på en. Hun forvekslede den altid med den man brugte når man skulle forvandle folk til en tidsel.

Blomsterne ville falde af efter en uges tid, men ellers så ville der spire blomster og selvom man prøvede at plukke dem, så ville der altid spire flere. Hun kunne huske at hendes far engang brugte den på hende. Hun smilte lidt ved tanken og betragtede ham så. Hun kunne vel godt bruge den.. Så skulle hun nok lade være med at gøre mere. Bare den lille be.. nej, man kan nok godt kalde det for en forbandelse..

Han ser stadig en del usikkert på Piign.
"Jeg ... Jeg .. trængte bare til at tænke lidt ...," mumler han stille. Han betragter hende kort, før han rykker sig lidt væk fra hende.

"Hm.. Godt valg af sted.." Sagde hun og nikkede overdrevent, mens hun kiggede rundt på den skumle gyde. Hun betragtede ham lidt og besluttede at hun ikke kunne nære sig. "Flowera Totaliusy" Mumlede hun lavt og lavede en lille, næsten useelig bevægelse med hånden, imod Murizz.

Hun havde lidt svært ved at ramme folk med besværgelser og forbandelser, men hvis besværgelsen ramte ham, så ville der langsomt begynde at gro blomster ud af ham, overalt. Piign smilede og så lidt væk. Hun kunne lige forestille sig hvordan han ville se ud, med blomster overalt, i ansigtet, på armene og benene. Overalt..

Murizz betragter hende fortsat, med store øjne, og et nøje blik. Han holder øje med hver enkelte lille bevægelse hun laver, og derfor lægger han også mærke til hendes lille bevægelse, efter hendes ord. Et lavt piv kommer fra ham, og han rykker sig, - af ren refleks, - et stykke til siden, og samtidig et stykke væk fra hende.
"Hvad .. Hvad laver du ?" spørger han kort.

"Nå.. Ehm.. Ikke noget.." Sagde hun uskyldigt og ventede tålmodigt. Hun håbede inderligt at forbandelsen havde ramt ham. "Jeg.. Jeg skulle bare lige strakke fingrene!" Sagde hun og bevægede fingrene frem og tilbage. Hun smilede lidt desperat og overvejede om hun skulle sende en til forbandelse afsted, eller om hun bare skulle vente og se om hun havde ramt ham..

Hun blev nødt til at øve sig noget mere på præcisionen. Ellers var det jo ligemeget, hvor godt hun kunne besværgelserne. Så længe hun ikke kunne ramme folk, så gjorde det jo ikke noget? Hun ventede tålmodigt og prøvede at se så uskyldig ud som hun kunne.

Han rejser sig op, lidt efter, men holder fortsat blikket på hende.
"Jeg hørte det ..," siger han lavt, før han gentager hendes tanke:
" 'Hvis jeg nu ville drille ham. Hvad kunne jeg gøre. Måske få ham til at flyve? Eller.. Måske den nye, med blomsterne?' ".
Han er godt klar over, at han måske har undladt nogle ord, men han er sådan set ligeglad. - Han regner med, hun har fattet pointen.

Piign rejste sig hurtigt op og så skeptisk på ham. "Hvor har du det fra..?" Spurgte hun undrende og kunne ikke lide at han vidste hvad hun havde tænkt. Hun tog et fast greb i hendes kost. "Nej.. Bare glem det.. Jeg går nu. Hvis du bliver forvandlet til blomster.. så.. Såh, er det ikke min skyld!" Sagde hun og satte af fra jorden og susede af sted i den mørke himmel.

//OUT

Han ser bare på hende, med hovedet lagt let på skrå.
"Blomster? Hvad?!" spørger han kort, mens han ser efter hende. Et lavt suk kommer fra ham, før han forsvinder derfra.

//Out.