Skumring begynder endnu engang at grine umotiveret da han nævner at han er general, delvist fordi han prøver at lyde henkastet, og delvist fordi hun fandt ham i et træ. "Jamen dog, så tør jeg da ikke tænke på hvilke problemer lysets krigere ligger og roder med, hvis deres general hænger fast i træet, i udklædning som pindsvin.. eller skydeskive om du vil!" sagde hun muntert mens hun trippede tættere på ham, og begyndte at se på hans vinger, det var dem ser så ud til at være minst beskadiget, så kunne hun altid tage dem der sad i 'menneskekeoppen' bagefter.
"Nårh, nu sker der nok ikke noget ved at give lidt informationer til en fredelig Kentauer, næste gang jeg ser et menneske kan være om en måned!" sagde hun alvorligt og trak lidt i det ene vinge, for at tjekke 'flyvehuden' ud.

Hun lægger forsigtigt men bestemt hænderne på begge sider af pilen der let er gået gennem den ene vinge, mens et skarpt lys, lyser op fra området, faktisk for kraftigt til at de fleste væsner ville kunne se ind i det, men i løbet af få sekundter trækker hun let pilen ud, og såret lukker sig hurtigt, smertefrigt og uden problemer. Skumring tager bittert pilen op mellem hænderne og ser ned på den. "Mmh, Egetræ, de ved da heller ikke hvad de laver længere!" mumlede hun irritret for sig selv før hun smed den på jorden, som hurtigt trak pilen til sig og optog den, uden videre.
Da hun har fjernet pilene fra hans vinger, og har helet sårene, tripper hun igen op forean ham med et kækt lille smil, "Så.. hvordan er byen for tiden?" spurgte hun og smilede, det vra efterhånden blevet en routine hun havde, hun elskede at høre fortællinger fra byen, især nu når hun ikke selv kunne opleve den. Igen glemte hun alt om den sidste pil der stædigt sad fast i hans arm, sådan var hun altid, og havde altid været det

Cassas ellers lille venlige smil falmer fuldkommen.. Hans selvtillid er i forevejen langt nede.. Og.. så bliver det påpeget at han hang der, hjælpeløs som en anden ophængt kat...
Han føler en trang til at sige sit job op som general, og låse sig selv inde på sit værelse på palæet, og så bare sidde dér... er der én ting Cassa ikke kan tåle, så er det når folk påpeger hans svagheder og mangler på den måde.. især når det handler om episoder han ikke selv er spor stolt af..

Egentlig er Cassa jo stærk.. meget endda.. Men desværre også bare så pokkers uheldig!
".. uhn... Jaeh... Jeg er vist ikke helt mit erhverv værdig.." lyder det bare en smule dæmpet.. han forsøger ay lyde upåvirket, men så følsom som den fyr er, er det umuligt for ham at skjule det helt.. Han glemmer så ofte, at der nok er en grund til at HAN blev general.. og ikke nogle af de andre krigere..

"Tjah... Hvis det blev hørt og bragt videre, ville det kunne bringe Dem i stor fare. Og jeg agter aldrig at udsætte civile for fare.." han mærker knapt at hun piller pilene ud..
han takker dog da hun stiller sig om foran ham igen.

"Byen.. tjaah.. der patruljere mørkets tilhængere... de.. randsager huse i håb om at finde nogle af lysets krigere.. jeg begiver mig sjældent derind.. det kan skabe påstyr og bringe mange folk i fare hvis jeg bliver opdaget derinde.." han tier.. mere vil han ikke rigtig fortælle.. istedet drejer han forklaringen:
"Kort sagt.. det er ét stort kaos.." han sukker tungt..

"Men.. forhåbentligt skulle det jo blive bedre.. snart.." hans blik glider ud til siden.. i et kort øjeblik har han selv glemt pilen i skulderen, og den pil der sidder omme lidt forskudt fra lennen.

//frys ((... blir nødt til at gå i seng nu >< skal op i skole i morgen))

Skumring rystede på hovedet da han erklærede sig selv uværdig til at job "Det er hårdt at være i den position, og med de overlevelsesevner du besidder tror jeg roligt man kan lægge tjansen i dine hænder!" sagde hun med et smil og fik så øje på pilen, som hun hurtigt gik tæt på, før hun forsigtigt lod en finger glide over den røde plamagge der havde dannet sig om pilens forårsagede sår "Mmh, der er infektion i, det er ikke svært at ordne, men det kan godt virke lidt koldt!" sagde hun mens hun lyttede til hans fortælling om byen, beretningen fik hendes humør til at falde voldsomt, sidst hun havde snakket om byen havde det været med en der sagde at den var livlig grundet sommeren.
Hun sukkede og sendte et blik mod himlen der snart var natteklædt før hun igen vendte tålmodigheden mod hans sår, hun havde ordnet åbne benbrud, voldsomme blødninger, og sågar groet amputerede lemmer ud, så dette var intet problem, hun lagde forsigtigt hænderne om pilen, før det velkendte lys endnu engang viste sit ansigt, men denne gang var det ligeså kølende, som lå der en pose is direkte på huden, men efter ganske få sekundter var det væk, og Skumring trak let pilen ud, og såret lukkede sig problemløst.
"Det var vidst det, er der noget jeg har overset?" sagde hun med det kække lille smil og lagde igen hovedet på skrå mod Cassa, hun håbede inderligt at han kunne løse opgaven og befrie Lysets Dronning, ellers ventede der nok flere mørke tider for riget, hvilket bestemt ikke huede hende

Cassa fremtvinger et lidt anstrengt smil.
".. jaeh.. Det er ikke ligefrem den nemmeste opgave.. især ikke efter mørkets lord overtog... Der er konstant enten furier eller hovedjægere efter mig.." han sukker tungt.. Ja, den dusør var der vist mange der var ude efter!

han nikker blot til hendes forklaring, den korte og præcise, om at det ville være koldt mod armen..
De dybbrune øjne gemmes væk bag øjnlågene, med de lange, sorte øjnvipper.. han havde regnet med en helt u-udeholdelig kulde, så da hun er færdig åbner han blot øjnene igen.
.. Det var det? tænker han positivt overrasket...

Han trækker vingerne lidt indad mod sin ryg, strækker dem ud igen, bare lige for at mærke efter om de nu også er i orden.. Yep! ingen pile..

Han sætter den ene fod frem for at få et solidt fodfæste, og med et ordenligt ryk, samt antiverjetikonet; FRUSHL!!, forsvinder vingerne ind i ryggen på ham, og han står blot der med nu en rank ryg, blottet på grund af den flænsede skjorte.. man vil så tydeligt kunne de den store, sorte aftegning af vinger der pryder hans ryg.. -den ufrivillige tattoo! Dumme Bledan.. han havde holdt Cassa i gulvet, blokeret for hans telepatiske evner og så gjort dette mod ham! .. Cassa forbander virkelig den dæmon langt væk.. han som den eneste, kender jo til Cassas svage punkt.. men af en eller anden grund, sagde han det vist ikke til andre? måske fordi Bledan jo er fuldt overbevist om at han og Cassa altså er forlovede...? Men det er Cassa naturligvis uenig i!

"Overset?" gentager han, drejer en halv omgang, så hun kan se pilen der sidder i nederste del af hans ryg.. men heldigvis ikke midt på ryggen.. et godt stykke ude i siden.. selve skaftet på pilen er knækket et godt stykke, så der kun ca kan ses 5 centimeter... vingernes basken må have knækket den under flyveturen..

Egentlig, så gør det voldsomt ondt.. men efterhånden er Cassas smerteterskel blevet bedøvet godt og grundigt af alle de kampe han har været i med tiden.. så han lægger ikke så meget i det..

"Njarh der er nok mange kritikere, men det vil der jo altid være, uanset hvad man gør!" sagde hun bestemt, selvom hun ikke havde meget indsigt i menneskets sind og sjæl var det jo ikke meget anderledes end kentaurenes, som satte en meget høj standard når det kom til ære.

Hun kiggede vurderende på Cassa da han foldede vingerne ind og blinkede et par gange med de store sorte øjne, der var så mange facinerende evner i riget, og Skumring beundrede hver og en af dem, stort set hva det var. Blandt kentauerfolket var der ligeså mange forskellige evner og urtekendskaber, men det var jo altid mere spændende når det var en anden race det handlede om.

"Måske skulle du holde dig mere på jorden, det lader til at du vækker for meget opsigt når du er i luften!" sagde hun og så alvorligt på ham da hun fik øje på den sidste pil, der var brækket over tæt ved huden "Der er mange af de pile der kunne hvae slået dig ihjel!" fortsætter hun med en varm men bestemt stemme. Nu ville der endelig komme en løsning på Dronningens tilfangetagelse, og den ville Skumring på ingen måde lade dusørjægere tage fra hende, og resten af rigets befolkning.

Hun bukkede sig en anelse for at ordne pilen, og efter få minutter var den ligeså ude. Skumring så vurderende på hans forrevne skjorte, og trak den forsigtigt lidt til side, så hun bedre kunne se hans store tattovering, det var dog også noget mærkeligt noget menneskerne idag nu var begyndt på, at male sin krop var da noget nyt.
"Hvorfor har du fået dén?" sagde hun og løftede spørgende de hvide bryn