Aria lyttede til hende og nikkede lidt til det hun sagde. Aria flyttede sine hænder og satte sig op på knæ, hvorefter hun lænede sig frem så hun stod på alle fire foran hende. Aria kravlede tættere på Lynn så hun enlig kun var få cm fra Lynns ansigt "hvis du er så farlig, hvorfor er jeg så ikke død endnu?" spurgte hun stille, der var ingen grund til at snakke højt når hun var så tæt på hende.
Aria vidste udemærket godt at Lynn kunne flå hende levende hvis hun virkelig ville, men hun vidste også at Lynn ikke ville gøre det "jeg ved godt at du er farlig, jeg ved godt at du kan slå mig ihjel på sekunder hvis du vil... men jeg ved også at du vil gøre hvad du kan for at beskytte mig, ellers havde du ikke tilbudt mig dit hus, eller tilbudt mig at komme og bo hos dig" sagde hun og blev stående på alle fire få cm fra hendes ansigt.

Aria så på hende og smilede lidt over det hun sagde med huset "jeg gør mit bedste... og jeg vil gerne spørger dig nu om at gøre dit bedste... og forklare mig hvordan du har det inderst inde lige nu hvor jeg er så tæt på dig... hvad har du mest lyst til, at bide mig og slå mig ihjel... kysse mig igen... eller noget helt tredje?... jeg ved at det vi har lavet i dag også har betydet noget for dig, og ikke kun for mig, så jeg vil gerne høre dit ærlige svar på hvad du føler lige nu med mig så tæt på dig" sagde hun roligt og stadig stille fordi hun var så tæt på som hun var, hun rykkede sig lidt tættere på så hendes hænder lå på Lynns lår i stedet for på gulvet og hun derved kom lidt tættere på Lynns ansigt.
Aria var nysgerrig efter hvilke følelser hun startede i Lynn, og når Lynn ikke forstod hentydninger så måtte hun gøre det ærligt og lige på i stedet for.

Et overraskende blik kom fra hende da hun gøre Arias første ord. Slå ihjel? Ved alle guderne nej! Det kunne hun ikke, hun måtte ikke lade dæmonen i hende overtage og lade den overtage hendes krop. Nej dæmonen var en ond satan der brændte inde i hende for at få lov til at komme ud og betde en hver mistanke om tilfredshed. "Jeg... jeg kan ikke slå ihjel.... jeg har lovet mig selv aldrig at gå ned på det stadie eller at omvende en anden person til en udødelighed de ville ende med at hade" hun vidste ikke hvad hun skulle tro og mene så tæt på som Aria var. Hun stirrede blot ind i hendes øjne og hun kunne mærke hvordan hendes udødelige døde hjerte bankede lidt hurtigere i brystet på hende. 
Aria havde ret. Lynn kunne ikke gøre Aria ondt på nogen måder. Hvordan kunne man ødelægge nogen som allerede havde tilbudt sig selv som mad på daglig basis? Hvorfor havde hun været så åben hjertet og tilbudt alle de ting til Aria? Hun fik jo ikke noget ud af det andet end et venskab hun ikke havde haft i mange år. Marie og hende havde aldrig været tætte. Marie vidste hvad Lynn var men passede sit arbejde som. En hver anden husholderske ville gøre. Hun sagde ingen ting forblev tavs og kiggede på Aria. Det føltes som om Aria kom nærmere og nærmere og alligvel var hun blot få cm fra Lynn ansigt. 

Som Aria snakkede lyttede Lynn og lagde hovedet glide lidt på skrå. Hun stirrede ned på Arias læber og op til hendes øjne. Hvad følte hun? Frygt? Vrede? Glæde? Hun vidste det ikke, hun vidste bare at Aria gjorde noget ved hende der satte et tempo for dagen. De havde gjort noget som Lynn kun havde drømt om skulle ske igen. Så hun stirrede ned på Arias læber og lænede sig frem for at give hende et ømt og sikkert kys. Det varede ikke så længe men det var der. "Jeg ved ikke hvad jeg føler Aria. Jeg er forvirret der er sket så mange ting i dag som jeg kun kunne have drømt om ville ske. Dig... Her... Dette hus..  Max... og alligevel leger du med mine følelser... ikke negativt selvfølgelig, men nogle følelser jeg aldrig har haft før. Nye følelser jeg troede var glemte og var lige gyldige..." hun lagde en hånd på Arias kind og aede den med tommelfingeren mens den anden hånd fandt frem til Arias hånd på låret som hun ægde hånden på. "Tving mig ikke til at granske mine følelser til en bedre uddybelse for jeg ved det virkelig ikke" det hele var så nyt og Lynn skulle have tid til at granske sine følelser alene. Ved alle guderne kendte hun jo ikke engang Aria særlig godt. At skrive breve og snakke sammen en hel dag var ikke det samme som at have en tæt kontakt til hinanden. Ja de havde delt noget intimt, men havde det ikke bare været hele situationens skyld? Det sensuelle bid i Arias hals, der førte til et sensuelt kys og hvad der kom der efter fik kun lynns hjerte til at banke hurtigere ved at tanke på det.

Aria blev stående tæt på Lynn og lyttede til hende "har du bemærket at du modsiger dig selv, på det ene tidspunkt snakker du om hvor farlig du er og så videre, og øjeblikket efter snakker du om at du aldrig vil slå ihjel eller forvandle andre... det er lidt modsigende" sagde hun roligt og smilede lidt, det var ikke for at tvivle på hende, Aria vidste godt hun kunne blive farlig, men Aria sagde det kun for at gøre Lynn opmærksom på at hun modsagde sig selv en hel del på den måde.

Aria var ikke i tvivl om sine egne følelser og tanker længere, men hun var i tvivl om Lynns. Hun gengælde det blide kys og smilede lidt, hun var enlig ikke så meget i tvivl om Lynns følelser, men det var Lynn tydeligt. 
Aria så på hende "jeg vil ikke tvinge dig til noget som helst... men du får noget tid for dig selv, for jeg skal trods alt sove" sagde hun roligt og smilede lidt til hende.

Aria havde tænkt på at hun kunne gå i seng, så havde Lynn natten alene til at få lov til at få styr på sig selv, og mærke efter hvad hendes følelser sagde til hende. Aria var ikke selv i tvivl, men hun ville heller ikke presse følelser ned over hovedet på Lynn.
Aria smilede lidt til hende "selvom jeg sover, så vækker du mig bare hvis der er noget, jeg er ikke længere væk okay" sagde hun roligt og smilede lidt til hende.
Aria ville gerne hjælpe Lynn, men det var svært når hun ikke ville hjælpes, eller ikke vidste om hun ville hjælpes.