Hvis Sibalghym ønskede en reaktion fra Útíradien, så fik han trods alt en. For i alle Útíradiens år havde han aldrig blevet kaldet nuttet.
Hendes øjne slog op i overraskelse, og et kort øjeblik åbnede hans mund sig som skulle han til at sige noget, men ingen ord forlod hans mund, som hans øjne flakkede lidt rundt, som han trods alt ikke kunne se Sibalghym, og slet ikke i mørket.

Det var jo ikke fordi de ord betød noget, men det var som om at han ikke helt kunne komme væk fra ordet. "Nuttet?" fik han endelig presset ud mellem de tynde læber. "Jeg... jeg tror ikke at skovelverne ville skåne nogen mørkelvere uanset hvordan de så ud?"
Han kunne ikke engang rigtig sige imod Sibalghym, fordi han havde faktisk ikke nogen ide om hvordan han så ud. Måske var han blevet nuttet med årerne, men han forbandt det ord med noget blødere, og ikke alle de skarpe kanter han vidste han havde. Halvt pga. generne, og den anden halvdel fordi han bare ikke fik nok at spise.