Mirale mærkede hurtigt, at der også var andre tilstede, men hun syntes dog ikke at ville værdige en eneste af dem et blik. Hun var i øjeblikket fuldt optaget af vandets rolige brusen, som fik hende til at døse en smule hen. Glide ind i tankernes verden. Ingen af de tilstedeværende var tilsyneladende dæmoner. Så meget kunne hun da mærke på dem, og det ærgede hende da også en lille smule. Det var længe siden hun sidst havde set til Bledan, og trods hans afvisende opførsel i starten, så boblede det stadigvæk i hende, af ren nysgerrighed for at finde ud af mere omkring ham. Nu da hun havde hans navn, var han da også i hendes gruppe af håndlangere, men som den første af dæmonerne, så ønskede hun ikke at bruge ham til noget, som han ikke gjorde af fri vilje.
Hun rystede let på hovedet, for ligesom at vende tilbage til den bevidste verden, samtidig med, at hun prøvede at slå tankerne bort.
OOC: Nu brød jeg lige rækkefølgen. Bær over med mig. ^^''
Mirale ad Libra
mørkets kriger.
når hun taler med dæmoner skrives det med understreget, mens det skrives med kursiv når selve dæmonen taler.