Emmett så bekymret ned på Shadow da denne så sagde at han var såret. Det fik ham til at sætte sig ned på hug lige foran ham, og kigge overvejende, og undersøgende på denne.
"Såret..?" han bed sig kort i underlæben, og kiggede til siden, og derefter til den anden side. Mon han skulle bruge sin magi her? Han kunne jo hjælpe denne stakkels sårede mand.. eller fyr.
.. ej.. jeg bliver nødt til at gøre noget! tænkte han velvilligt, og nikkede beslutsomt.

"Jeg.. kan heale dig.. hvis du lader mig? det gør ikke ondt.. og tager ikke langtid, og så er du så god som ny." sagde han med et sødt smil, og smilte positivt til den anden, men stadig med et snilt af bekymring.

han var også temmelig bleg, men det var nok også fordi han manglede mad og nu tilbød den anden at heale ham, det måtte jo betyde han fik sine krafter tilbage og ku så dermed få sig noget at spise.
Der gik lidt tid inden han kom til en endelig mening.
" det ville være virkelig dejligt hvis du ville det" svarede han roligt igen og kom med et svagt smil.
Inderst inde var han dæmonen selv, men udenpå ku han se så venlig og rolig ud så nu ventede han bare på den anden ville heale ham.

Emmett sad bare forsat og betragtede den andens rolige mimik.
Og da han så endelig sagde 'ja' til at blive healet, lagde Emmett hovedet på skrå og kom med et lille "hih." til det.
"Okay.." han stak tungen kort ud af munden for at koncentrere sig, men tog den så ind igen, da han syntes det var pinligt at gøre foran fremmede.

Han lukkede øjnene for at koncetrere sig, og holdte nu hænderne stift rettet over de steder som skulle heales.
Emmett så dybt koncentreret ud imens det skete, og der kom et hvidt lys (som en hvid flamme, eller vibration) rundt om hans hænder.
Lidt efter.. stoppede han så, da sårene gerne skulle være healet på Shadow.

"Så.." sukkede han lettet og tog hænderne til sig for at ømme dem kort. Det vibrerede nemlig som stød ude i hans fingre efter han havde healet folk, "Nu skulle du vidst gerne have det fint." han rejste sig op fra sin hug tilstand, og kiggede ned på Shadow.

Shadow mærkede hvordan hans krop langsomt blev mere og mere aktiv og man mærkede energien komme tilbage igen.
Han smilte kort og rejste sig op ide han let betragtede den anden.
"mange tak jeg er dig yderst taknæmmelig og med det fortjæner du en belønning" svarede han så ide han hurtigt greb fat i den anden og lagde en arm onmkring ham ide han plantede et kys på den andens læber.
Nu skulle han se om det var den person han havde let efter, da den eneste måde han ku finde ud af det på, kun var gennem et kys.
Dog var Shadow også beredt på hvis han skulle få en lussing eller blive udsat for andet, da folk tit ikke var særlig glade for når fremmede bare sådan kyssede dem.

Emmett foldede hænderne bag sin ryg, og gjorde et lille buk, imens han nikkede kort med hovedet, "Nej nej, det behøves ikke. Jeg er bare glad for at hjæ-" mere nåede han ikke at sige, da den andens læber rørte ved hans, og han spærrede øjnene forbavset op, som om alt gik i stå, og han faldt langsomt baglæns. Langsomt.
Hvad.. i....?

Der kom en rødmen hen over næseryggen, og på kinderne i Emmetts ansigt, og så da det gik op for ham hvad der skete, skyndede han sig at skubbe Shadow væk fra sig med et stort gisp, imens han ihærdigt prøvede at tørre kysset af sig med armen. Derefter pegede han anklagende på drengen.
"Hvad.. hvad, hvad, hvad!!! HVAD HAR DU GANG I?!" sagde han højt, og hans ansigt var helt rødglødent. Det var hans første kys nogensinde.. hans første kys var med en fuldkommen fremmed.
mit første kys..... var med en fremmed?! Hans hjerte hamrede hurtigt og nervøst, og han følte sig .. beskidt.
"................"

Han blev bare skubbet væk mens han så nu stod og skulle mærke efter med lukkede øjne, men da han ikke følte noget åbnede han sine øjne igen og de var nu rødglødende.
"jeg skulle bare lige se hvordan du ville reagere på det" svarede han roligt og smilte nu lusket og med et blottede han sine hjørnetænder og kom med et svagt smil.
"du var ikke den person jeg ledte efter, ergo er du nu blevet min aftensmad" sagde han så og trådte så et skridt nærmere.

Emmett lagde hånden op til sin mund og havde et bekymret ansigts udtryk i øjnene. Det her var slet ikke som det skulle være! slet ikke som han havde forstillet sig, og lige meget hvor meget Emmett han så var, så var han jo stadig Sarah! Sarah som gik på klosterskolen.. hvad ville der ikke ske hvis de fandt ud af at Sarah var blevet kysset?! Men på den anden side.. måtte de ALDRIG finde ud af det.. for så ville de også vide at Sarah havde stukket af, og forvandlet sig til en dreng. Forfærdeligt.
.. jeg blev kysset af en anden... han lukkede øjnene hårdt i, det var slet ikke som .. han havde regnet med. Slet ikke!
.........Mit første kys skulle have været til... han nåede ikke at tænke tanken færdig da Shadow nu talte, og Emmett slog blikket forbavset op.

"Eh? hvad?!" Han trådte et skridt tilbage og så skræmt på den anden med et forvirret og chokeret blik. ... kanibal..? eller.. nej... VAMPYR! det gik op for ham hvem han lige havde hjulpet.. en vampyr.
"H...Hey.. vent lige.. jeg.. jeg har lige hjulpet dig.. du.. du.. skal da ikke spise mig..." sagde han nervøst og trådte endnu et skridt tilbage, og du har også lige kysset mig!! tænkte han vredt, selvom der ikke var tid til at være vred.. han måtte stikke af.. men hvordan? Nu kunne han mærke hvordan hans krop gik i stå igen.. det gjorde den altid når han blev bange.. pokkers.

han stilte sig nu rigtig tæt på den anden ide han let smilte.
"shyyy... rolig nu jeg vil ikke dræbe dig, bare have lidt af dig blod, nu har du jo hjulpet mig så kan jeg ligeså godt få en lille bonus med i købet" svarede han roligt og lagde så en hånd på den andens kind, men lige da han skulle til at køre den ned af den andens hals, tog han hurtigt hånden til sig igen da han havde ramt noget.
"ah!" udbrød han, da han havde fået et mindre brandsår på hånden, dog kun et meget lille et.
"du... har et af de der kors der skader!" sagde han temmelig irreteret og tog så fat i den andens arm.
Selv om han havde et kors om halsen, betød det stadig ikke at han ikke ku fjerne det... han ville nok bare få lidt skrammer ved det.

Emmett stod og skælvede og vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Hvorfor skete det her altid når han var i nærheden af vampyre? Hvorfor kunne han ikke være modig når sådan noget her skete? Hvorfor kunne han ikke bare løbe væk? I stedet for at stå frosset fast på stedet, skælvende og bange, og ude af stand til at gøre noget som helst!
... nej... jeg vil væk..


"Ghhnn..." lød det skælvende fra ham, da den anden rørte hans kind, og hans øjne blev større, og mere skræmte, hvorefter han så lukkede dem hårdt i. jeg vil ikke... han må ikke drikke mit blod!!
... Men så.. tog han hånden til sig? Emmett åbnede det ene øje, og derefter det ene, stadig meget anstrengt. Han missede hurtigt og chokeret med øjnene da Shadow så tog fat i hans arm, og råbte af ham.
Mit.. kors..?
"Ah.. slip mig!" lød det så højt fra ham, og han prøvede at vride sig fri, NU kom der lidt liv i ham, men hans ben stod stadig fast.. desværre.
av... han holder hårdt fast om min arm... tænkte han anstrengt.

Det kors kendte han godt til, det var også det ham præsten havde, men så måtte det jo betyde han kendte til ham og det betød nu at Shadow bare måtte gøre et eller andet ved den knægt, for han ville på alle måder skade præsten på de mest grusomme måder og hvis knægten nu var en han kendte meget godt, var det jo kun godt.
Han strammede grebet om den andens arm og fik fremkaldt sin store le som var ´fyldt med gammelt blod og havde stof viklet rundt om hist og her.
Lidt efter begyndte han så at grine og han kiggede så på den anden med et meget spykopatisk blik.
"hvis du ikke fjerner det kors med det samme, så dør du med sikkerhed" sagde han så.

"I...aarrhg..." Lød det endnu mere anstrengt fra ham, da han nu mærkede grebet om sin arm blive strammere. Det gjorde ondt, som om hans blodårer blev mast sammen og bundet om til én stor knude.
... hvorfor giver han ikke bare slip på mig..? jeg vil væk herfra!! jeg har hjulpet ham.. og så gør han det her.. stol aldrig på fremmede.. Sarah! jeg mener.. emmett.. stol aldrig på fremmede!! tænkte han anstrengt og vredt på sig selv. Hvor kunne han dog være så DUM? Og hvad kunne der nu blive af ham? Nu blev han med sikkerhed dræbt!

Emmett skælvede rædselsslagent, som om hans underkæbe aldrig ville stoppe igen, og han fik små tårer i øjenkrogene.
"Eh?!" lød det forskrækket fra ham, da leen dukkede op, og hans hår flagrede vildt, på grund af den kraft der var omkring den.
"..... ehnn.. hh... " lød det skræmt fra ham, han ville jo ikke dø! han ville ikke dræbes! .. jeg.. vil ikke fjerne mit kors!

"Slip mig så!!!" skreg han højere, og prøvede nu af alle sine krafter at ruske sig fra fra den andens greb. Det løb ham koldt ned ad ryggen da Shadow begyndte at grine.. han havde virket så venlig.. men nu var han bare blevet.. psykopatisk? Han var en vampyr!... en vampyr..
"... slip..." bad han nu, og nogle tårer faldt ned ad hans kinder. jeg bliver nødt til.. at gøre et eller andet... hvad var det bedste pige trick han kendte? sparke.. sparke kunne han altid! hvis han da lige kunne få sine ben til at virke. De rystede bare så meget.. kom nu.. kom nu! Han fik løftet benet og hurtigt fik han sparket ud efter den andens skridt.. hvis det lykkedes, ville det nok gøre pænt ondt, og så havde han måske mulighed for at slippe ud af den andens greb.

Shadow flyttede sig fra sparket og fik skubbet den anden ind i en væg ide han let slog leen ned mod den anden, men ikke for at ramme ham, mere for at holde ham ved væggen og nu var spidsen lige ude for den andens hals samt skrådt ned af resten af kroppen, så nu ku han ikke rigtig komme nogen steder, med mindre han ku flyve eller shadow fjernede leen igen.
"jeg siger det en sidste gang, korset skal væk og så vil jeg skåne dit liv for lidt blod... helt ærligt jeg ligner jo et lig jeg skal jo også have lidt kulør i min hud ikke?" sagde han så og smilte ide han kom med et kort grin igen.
"jeg er jo ligbleg" sagde han så lidt efter.

Emmett mærkede at hans spark varede i længere tid end dét han havde regnet med.. hvilket ville sige; at han fejlede. pokkers! han bed sig hårdt i underlæben, og hans hjerte slog et langsomt slag over, imens han pludselig blev skubbet/svunget igennem luften og ramte ind i den anden væg med et stort bump.
"Uåårh!!" lød det højt fra ham, da han ramte, og hans hoved hang en smule slapt ned. Hele hans krop gjorde ondt nu. Og hvad skete der nu? Leen kom flyvende hen imod ham, og Emmett troede at dette var enden på hans liv, så inden den ramte ham, bedte han en lille lydløs bøn.
"Huh.." han spærrede øjnene forbavset op da Leen ramte ved siden af ham, lige ved siden af hans hals, og nu holdte ham fast. Han kunne ikke komme nogle vegne.

Benene rystede under ham, og nu var der ingen vej udenom. Hvad skulle han gøre? han ville ikke bides.. men han ville jo heller ikke dræbes! måske.. måske hvis han nu bare blev bidt lidt? .. Men på den anden side.. .. jeg kan ikke stole på ham.. Han begyndte nu at hoste, på grund af slaget i hans krop.

Emmett så skræmt op på Shadow, da han stod og sagde noget der skulle forstille at være sjovt. Det var ikke særlig sjovt i Emmetts ører lige nu, men okay; han var jo også skræmt for hvid og sans.
".... Jeg.. jeg kan ikke stole på dig.. hvis du drikker mit blod.. og drikker det alt sammen, bliver jeg bare til et mørkt dæmonisk væsen! ligesom dig!"

han udbrød i endnu en høj latter og kiggede nu på ham med et fast blik.
"ih altså nu smire du mig altså" sagde han og rystede så på hovedet.
"nej du vil ikke blive til et mørkt og ondt dæmonisk monster som mig, så ville jeg have behandlet dig på en heeeelt anden måde" svarede han roligt ide han så milte kort igen.
"lad mig nu bare få lidt af dit blod, jeg har jo lovet dig jeg ikke vil dræbe dig, det ville jo være ondt efter du jo lige har hulpet mig" sagde han så lidt efter og betragtede nu den anden kort igen og ventede nu på reaktion og svar fra den anden.

Emmett stod bare op ad væggen, fanget, og kiggede håbløst hen på ham. hvorfor grinte han så meget? hvad fandt han så morsomt?
Han bed tænderne sammen, og lukkede øjnene hårdt i. Han ville gøre noget! virkelig gøre noget! men hvad kunne han gøre..? Ingenting. Han var nyttesløs.

Så pludselig ændredes Emmetts ansigtsudtryk til et tomt, og ligegyldigt et, og han kiggede opgivende ned i jorden. .. en helt anden måde..?
".... hmn..." lød det lavt fra ham, og hans tårer løb stille ned ad hans kinder. Hvad kunne han miste? nu havde han allerede mistet sit første kys til vampyren.. det hele var alligevel forbi før eller siden.
Så langsomt, (med en rystende arm) tog han hånden op til sin hals, hvor han så tog halskæden af sig, og smed den fra sig ned på jorden, (men sådan så han kunne finde den igen, hvis der da var noget der hed 'igen' efter dette der skulle ske nu.) "....Fint.." lød det skælvende, men stadig ligegyldigt fra ham.

Han smilte nu meget lusket ide han fik leen til at forsvinde igen og han gik så hen til den anden ide han let betragtede ham igen.
"godt valg knægt" sagde han ide han lagde sin ene hånd om halsen på ham og fik hurtigt blottet den, hvorefter han så let slikkede ham op af halsen bare for at irretere og så lige efter bed sid fast i halsen på ham.
Nu gik der lidt tid mens han stod der og der gik ikke lang tid før han hurtigt gav slip igen og næsten sprang væk fra den anden.
Nu kiggede han på sine hænder og smilte, mens der løb lidt blod ned fra hans ene side fra munden.
"jah... jeg kan mærke hvordan mine rigtige kræfter kommer igen og min farve venner tilbage" sagde han ide han nu havde fået farve som et normalt menneske.
Nu forsvandt de røde øjne og hans tænder voksede ind igen så man nu ikke kunne se han faktisk var vampyr.
Han tørede sig så om munden og bukkede roligt overfor den anden.
Det ku godt være han var ondt til tider, men han ku også være formel hvis han fik sin vilje.

Emmett lukkede bare øjnene opgivende i, og sukkede lydløst, der var ingen anden udvej end dette. Hans hår flagrede kort i vinden da leen forsvandt, og hans mave trak sig nervøst sammen for det der nu skulle ske. Undskyld.. han slog hurtigt et kors over brystet, inden Shadow kom hen til ham.
"Gurh.." lød det forbavset fra ham, da Shadow lagde en hånd om hans hals, og så blottede den, tog ned i hans halskrave, for så at slikke ham op af halsen. Det gav ham kuldegysninger ned ad nakken, og han bed tænderne hårdt sammen ved det, "Gnn.."

"AH!!" lød det højt fra ham, og han spærrede øjnene vidt op, imens hans mund skælvede uden der kom en lyd fra ham. Det gjorde virkelig ondt da tænderne borede sig ned i hans hals.. men åh nej. nu ville der komme mærker på hans hals? Det ville de HELT sikkert opdage. Hvad gjorde han nu? det havde han jo ikke tænkt over! pokkers også.
"uhh...hh..." lød det tomt fra ham da Shadow så slap ham med tænderne, og han kunne mærke hvordan hans hovede dunkede, og hvor svimmel han blev. Han havde jo mistet lidt blod.

Emmett tog langsomt hånden op til sin hals, for at stoppe blodet der løb, og så skvattede han sammen på jorden. Det var for meget for ham. Først bankede han ryggen hårdt ind i væggen, og nu var han blevet så svimmel af blodtabet. Han kunne ikke se så godt, der var to Shadows, og de blev ved med at skifte side.. han kunne ikke holde fokus på noget.
"Uhmmm..." hvorfor.. bukker han...? tænkte han forvirret, og så bare svimmelt og døsigt op på ham. Selvom det ikke var meget blod Shadow havde drukket, så var Emmett meget svag fysisk.. så der skulle ikke meget til at få ham til at miste bevidstheden, selvom han stadig var vågen.. endnu.

Shadow kiggede over på den anden og rejste sig så op igen fra sit buk.
"jeg er dig yderst taknæmmelig, nu kan jeg holde et par dage endnu og dit blod smagte af helligt blod, det er altid det bedste" sagde han og kom med et smil.
Derefter vendte han om på hælden for at gå igen, men stoppede op.
"og nåh ja du var heldig denne gang, næste gang jeg ser dig... hvis vi ser hinanden igen så er jeg nok mindre sød ved dig" sagde han og med et blev han et med mørket og forsvandt så fra stedet.

//out

Igen følte Emmett at alt blev sløret for ham, og mørket begyndte lige pludselig at blive meget mørkere end før. Han hørte næsten ikke den andens ord, men hørte dem godt alligevel.
næste gang.. der bliver ikke nogen næste gang..
Han sank en klump, og strammede fingrene ind i huden om der hvor der blev bidt. "Idiot... ækle mørke væsen.." lød det svagt og sløret fra ham da Shadow så var forsvundet.

Emmett kiggede efter sit kors, og fik nu øje på det ikke så langt fra ham. Han kravlede over til det, og fik det med rystende hænder taget det over hovedet, og gemt det nede i trøjen. hvor han derefter lod halskraven sætte sig på plads, og dække bidemærkerne.
"Idiot.. selv efter.. at jeg var så venlig.. at hjælpe.." lød det svagt fra ham..
Undskyld.. fader.. var hans sidste tanke, inden han så faldt sammen og besvimede på jorden.

Mørket dækker stedet..Sharlen har været ude på sine nattelige færder..ude for at slagte vampyrer og dæmoner..

Længere fremme inde i gyden spotter han en skikkelse..
"huh?" han sætter i en let hurtig lunten, standser op foran Emmett..
"er han skadet?" brummer han for sig selv, sætter sig på hug.
"Oi... Knægt?" han rusker mildt i ham, men da der ingen reaktion er, løfter han ham lidt op.
"...De kan da ikke ligge her.." mumler han lavt.. han får Emmett lempet op i sine arme..

Med lange skridt sætter han kursen væk fra den skumle gyde.. Der måtte være sket et overfald, men det kan han jo først udspørge om når han er vågnet..

//out <3