Topaz træder ind i værelset, og lader døren falde i bag sig.
Han lader bliket glide rundt, men får ikke øje på Sala, og i det første øjeblik regner han med, at hun nok bare er gået ned i haven.
Men en eller anden urolig fornemmelse siger ham, at det ikke er sådan, og så får han øje på brevet.
.. Eller rettere sagt, er det forlovelsesringen der først fanger hans blik.
Der går et øjeblik, før han genkender den, og da han langsomt går hen og tager brevet op, kan han knap nok tro det.
Hvor er hun taget hen? .. har hun bare forladt mig?
Han folder brevet ud, men selv hendes blokbogstaver hjælper ingenting, når han aldrig har lært at læse.
Han genkender kun hendes underskrift, og i et pludseligt anfald af fortvivlelse krøller han brevet sammen og smider det fra sig,.. Han ser ingen anden mulighed end at hun har forladt ham, måske til fordel for en anden,. Hvorfor skulle hun ellers efterlade ringen?
Mest af alt har han bare lyst til at smide den langt væk, men han samler den alligevel op og lægger den i sin lomme.
Han bliver så stående på værelsets gulv, mens han forsøger at holde de tårer, der unægteligt er på vej til at glide ned af hans kinder, tilbage.
Hvordan kunne det ske? .. Hvad har jeg gjort galt?
Han bider sig i læben, og løber hurtigt ud af værelset uden at se sig tilbage.