Det var bestemt heller ikke en mulighed som Nao havde tænkt over, men samtidig så vidste ingen at hun var med ham og omvendt, så hvor skulle tanken om kidnapning komme fra? Af havde han vidste så var hun stukket af fra hjemmet, hvor hun havde låst sig inde på værelset i trods. Hun var flygtet fra et tyranni, som ønskede at bestemme over hende.
Med mindre nogle havde set dem mødes ved kroen, den forrige aften, hvor de var taget afsted, men hvem ville ligge de to ting sammen? Han tvivlede, men mærkede også frygten efter hun nævnte de ord.
"Forhåbentlig ikke. Men selvfølgelig er der en risiko for det" Der var risiko for mange ting, men han tvivlede på det, og ellers måtte de hurtigst muligt finde ud af hvordan det her skulle bæres ad.
Han lod hånden bevæge sig over mod hendes og lagde den oven på,
"Bare rolig, vi skal nok finde ud af det her sammen" Forsikrede han hende om med et smil.
Maden var blevet spist og efter at have modtaget et nik, kunne han rejse sig fra hans plads. De havde siddet tæt på kaminen, de var blevet varmet og kunne nu bevæge sig ovenpå. Han tog hendes hånd, førte hende op ad trappen og ned til deres værelse.
De var ved at være vant til sparsomme værelse, hvor de måtte ligge tæt i den seng, som nu var placeret. Dette værelse så dog helt fint ud, ikke helt så sparsomt som mange andre.
Han trak hende ind til sig, som døren var lukket og slog armene omkring hende, plantede et kys på hendes pande. Han ville forsikre hende om at hun var tryg hos ham.
"Death smiles to us all. All a man can do is smile back"