Det var ikke med hans gode vilje, men alligevel lod Nicola sig vende rundt, så han lå med fronten mod Enzel. Ansigtet var gemt ved Enzels hals. Det var modbydeligt at ligge så tæt, han var omringet af Enzels lugt. Det var nok til, at kvalmen igen rørte på sig. Det kunne være sjovt at brække sig ud over sengen og Enzel, en god lille hævn for behandlingen.. Men så slem var kvalmen desværre slet ikke, og han var heller ikke sikker på, at han gad håndtere det vredesudbrud som sikkert ville komme fra Enzel. For nu var det nok bedst at prøve at se, om han faktisk kunne få lidt søvn.

Det var ikke nemt at falde i søvn. Selv efter Enzel faldt i søvn, lå Nicola stille og kæmpede. Ville han kunne slippe fri fra Enzels greb? Nok ikke. Der gik lang tid, men endelig blev Nicola udmattet nok til, at han endelig faldt i en urolig søvn.