OOC: Beklager, at det tog så lang tid at få det skrevet, men jeg kom til at slette mit tidligere indlæg. ^^"
Mirale 01.11.2009 12:32
Det var koldt på denne efterårsdag, og selvom man lige akkurat kunne skimte solen igennem det tykke skydække, var det alligevel gråt og lettere fugtigt. En mindre skikkelse kom langsomt slæntrende igennem skoven med blikket vendt imod skovbunden, som om personen søgte efter et eller andet. De blå øjne flakkede i et kort øjeblik da en tør, men kold vind jog ind over området og fik skikkelsen til at hæve blikket og sukke. Der var ikke noget tvivl om, at dette var en yngre kvinde, trods hendes skulderlange lyse hår. Vinden tog let fat i lokkerne og lod dem danse en bedrøvet dans bag hende, da hun stoppede op og så sig omkring med et betragtende blik; bladende var efterhånden faldet af træerne, og havde lagt sig i store farverige dynger på skovbunden. Hun sukkede lavmældt for sig selv endnu en gang, før hun lod blikket glide op på himlen med et lille smil på de rosarøde læber. Langsomt så hun sig over skulderen en enkelt gang og lod tankerne drive en anelse længere tilbage..OOC: Beklager, at det tog så lang tid at få det skrevet, men jeg kom til at slette mit tidligere indlæg. ^^"
Demos 01.11.2009 12:40
Han formede sine hænder i en tragt foran sin mund og pustede i dem, selvom det ikke hjælper meget på hans stakkels fingre, der efterhånden havde antaget en lettere blålilla farve. Godt nok var han vant til kulde eftersom han var vokset op et sted, hvor der lå sne på jorden året rundt, men han hadede at fryse om sine fingre. Han hadede det virkelig. Og selvfølgelig havde han idiot glemt sine handsker på det værelse, han havde lejet. Han skuttede sig og mærkede hvordan den tunge kappe slog let mod hans ryg. Han sukkede tungt. Hvis han kunne, ville han hellere end gerne bytte sin kappe for et par handsker, for han følte sig ikke spor kold om skuldrene. Men på den anden side, hvis han gik af med sin kappe, ville han helt sikkert blive forkølet.Han snøftede en gang og skævede rundt, lige idet han trådte ind i en lysning. Intet spændende dér… Kun træer og nedfaldende blade. Og så alligevel… Der var noget. Eller nogen. Et par meter fra ham stod en lyshåret ung kvinde. Hans lyseblå øjne skimmede hende hastigt, idet han stoppede op i udkanten af lysningen. Hun var ikke en, han havde set før. For hvis han havde, ville han med garanti kunne genkende hende. Det var ikke mange piger der havde hår i samme længde som hendes. De fleste havde langt hår, så langt at det nåede ned over skulderne. Mindst.
Han snøftede endnu engang, bare for at gøre hende opmærksom på, at han var der. Hun så lidt fjern ud, sådan som hun stod og kiggede op på himlen. Men han hilste ikke.
((Det er helt okay ^^))
Mirale 01.11.2009 12:50
Hun rømmede sig lettere overrasket, da en snøften hørtes bag hende. Hun vendte sig langsomt om, med ansigtigt let lagt på skrå, idet hun lod et betragtende, nærmere bedømmende blik glide over den nyankomne. Det var ikke i dette vejr, eller i denne kulde, hun havde regnet med at møde nogle i den mørke skov, for det var her de fleste mennesker havde valgt at blive indendøre og tænde op i kaminen. Og det var da også her, at hun begyndte at spekulere på hvorfor hun egentligt var gået herud, langt fra alting. Hun så kort på hans blålige fingre, mens hun kom til at smile ganske let over at hun havde husket de tynde handsker. Det var ikke fordi de hjalp specielt meget mod kulden, men det var bedre end ingenting. Han var ikke en hun havde mødt før, konstaterede hun, mens hun fortsat betragtede ham, sugede enhver detalje til sig og snøftede svagt, mens hun kort lagde hånden mod sin næse for at varme den en smule. Kulden havde efterhånden fået den til at antage en svag rødlig farve på næsetippen, hvilket tilsyneladende irriterede hende. Det var jo ikke nu hun skulle få sig en forkølelse.. Demos 01.11.2009 12:59
Luciel betragtede nysgerrigt den fremmede, der stod overfor ham, lod undersøgende sit blik glide over hende. Det var først da han bemærkede, at hun havde blå øjne, at han syntes, det begyndte at blive flovt sådan bare at stå og glo på hende uden at sige noget. Han vendte sit blik mod de høje træer, der omringede dem, bare for at kigge på noget andet end lige den fremmede piges ansigt. Han rømmede sig lavtmælt og trådte et par skridt frem."Øh, goddag," hilste han og ofrede pigen et hurtigt blik, før han kiggede væk igen.
Det var uhøfligt sådan at glo på folk. Derfor slog han sit blik ned mod sine støvlesnude, der var halvvejs dækket af brune efterårsblade. Han sparkede en enkelt gang med den ene fod for at få bladene væk. Derefter kiggede han igen op og stak sine frosne fingre ned i sine lommer, mens han afventende betragtede den fremmede.
((Kan vi fryse en halv times tid? Jeg har nemlig lige noget, jeg skal D: hvis du ikke vil fryse, kan du selvfølgelig bare forlade tråden))
Mirale 01.11.2009 13:09
Lorraine pillede lettere forlegent ved sine handsker, før hun satte en enkelt vildfaren lok om bag øret og sukkede for sig selv. Hun missede et par gange med øjnene og så væk et kort øjeblik, da hans stemme atter fik hende til at se på ham, dog denne gang lidt mere diskret. Hun ville nødig stå og stirre på ham. ,,Goddag," lød det stilfærdigt fra hende, mens hun let lagde ansigtet en anelse på skrå og trådte et skridt tættere på ham, for at hun var sikker på, at hendes stemme ville trænge igennem den susende vind. Hun så kort ned på sine egne handsker, før hun langsomt trak dem af og samlede dem i den ene hånd. I et øjeblik overvejede hun om hun skulle kaste dem over til ham, for han så tydeligvis ud til at have mere brug for dem, end hun havde. Og hun kunne jo altid købe et par nye, selvom hun ikke havde alt for mange penge på lommen for tiden.. Hun overvejede situationen lidt, idet hun skævede for sig selv og så afventende på ham, mens hun ubevidst knugede let om handskerne i den ene hånd.
(( Selvfølgelig. ^^ jeg må nok også hellere få noget frokost.. :3 ))
Demos 01.11.2009 14:07
((Undskyld det tog så lang tid Dx))Luciel skævede ned på hendes hænder, da hun trak sine handsker af. Dette syn gjorde ham blot endnu mere bitter over, at han ikke havde taget sine egne handsker med sig. Ubevidst knyttede han sine næver for at holde dem varme, før han trak dem af lommerne og endnu engang pustede ind i sine håndflader. Han kiggede på den fremmede over sine hænder, og bemærkede hendes afventende blik. Nu var det vel hans tur til at sige noget. Han vidste bare ikke hvad.
Han skævede op på de røde, gule og brunlige trætoppe. Der var ikke mange grønne blade tilbage på de halvnøgne træer. De havde efterhånden også tabt alle bladene. Lige som han skulle til at vende blikket væk fra træerne igen, støg en iskold vind gennem skoven. Han skælvede let af en kuldegysning. Hvorfor skulle de togså være så fandens koldt? Det var ikke engang vinter endnu!
"Det er alt for koldt til at være udenfor," mumlede han for sig selv og stak igen sine hænder i lommerne.
Mirale 01.11.2009 14:18
(( Det gør ikke noget. ^^ ))Den kolde vind, som netop strøg ind over dem fik næsten hendes nakkehår til at rejse sig, før hun hastigt trak kappen tættere omkring sig. Det var dog forfærdeligt med den kulde! Hun rynkede let på næsen, idet hun lettere diskret gned hænderne mod hinanden for at få varmen. Hun fulgte kort hans blik op imod trætoppene, mens hun fulgte nogle blade i deres dvælen mod jorden.
,,Ja, det har du ret i," samtykkede hun lavmælt, før hun kastede et kort blik ned på sine hænder, der stadig holdt om handskerne. Så sukkede hun let for sig selv, idet hun hævede hånden med handskerne en anelse og kastede dem over imod ham, hvorefter hun skævede til ham og nikkede en enkelt gang.
,,Du ser ud til at have mere brug for dem.." Konstaterede hun, og hentydede selvfølgelig til hans lettere ynkelige forsøg på at varme sine hænder og de blålige fingre, men et bedre forsøg var svært at gøre herude. Hun afventede lidt hans reaktion på hendes tilbud, og håbede egentligt blot at han ville tage imod det, uden at sige så meget.
Demos 01.11.2009 14:27
Luciel kiggede fraværende ud i den blå luft mens hans tanker ubevidst vandrede hen til varmere steder. Den hyggelige krostue, hvor man altid var velkommen og hvor der altid var ild i pejsen. I hvert fald i kolde tider som disse. Og så var der selvfølgelig også biblioteket og diverse andre spisesteder i byen, hvor man endda også kunne få noget varmt at drikke…Han blev først hevet ud af sine tanker, da pigen igen sagde noget. Han vendte blikket mod hende og nåede lige at opfatte noget komme flyvende imod sig, som han hurtigt greb ud af efter. Det viste sig at være et par handsker. Hendes handsker. Lettere forundret rettede han blikket mod hende, og vidste først ikke helt hvad han skulle sige. Hjalp hun bare en fremmede sådan uden videre? Han skævede ned til handskerne igen.
"Øh, mange tak," sagde han og nikkede afmålt til hende, før han tog handskerne på. Næsten med det samme kunne han mærke, hvordan han igen kunne føle sine kolde fingre. Han bukkede sine fingre let og strakte så dem ud igen. Derefter kiggede han på sin redningsmand. Eller redningskvinde var det vel. "Hvad hedder du?" spurgte han.
Mirale 01.11.2009 14:36
Hun nikkede blot en enkelt gang, som et 'selv tak', før hun ubevidst trak på skuldrende over sig selv. Det spørgsmål han havde stilt, kunne hun have stilt sig selv. Hjalp hun bare en fremmede, sådan uden videre? Hun rystede let på hovedet for at ryste tanken væk, for egentligt var det ikke noget, der lignede hende. Langsomt lod hun en blid hånd glide igennem sit korte hår, før hun skævede til ham, og i det samme dukkede et langt rarere billede op i hendes tanker; en varm kamin med et varmt krus the, så varmt at man kunne se dampen fra kruset, og hun kunne næsten ligefrem mærke hvordan hendes krop blev en anelse varmere, før hun blev hevet tilbage til nuet.,,Lorraine." Svarede hun ham, ganske kort, mens hun lod blikket glide langsomt omkring, men lod det da atter hvile på ham igen, mens et lille smil spillede i hendes mundvige.
,,Hvad med dig?"
Demos 01.11.2009 14:46
Luciel kløede sig i nakken, men trak hurtigt sin hånd til sig igen, da han mærkede den uvante følelse af handsken mod sin hud. I stedet trak han på sine skuldre, så hans kappe kunne varme lidt længere oppe på hans hals."Luciel," svarede han lige så kort som hun havde gjort det. Det var jo bare et navn. Det behøvede man stå og fortælle en længere tale om, som alligevel i sidste ende ville vise sig at være komplet uoplysende og ubrugelige. Han gengældte så vidt muligt hendes smil. Det blev et meget lille smil, der let kunne forveksles med en trækning i mundvigen.
Han hurtigt et par gange med øjnene og rystede på hovedet, for at forhindre sig selv i igen at glide ind i sin egen lille drømmeverden igen, hvor der kun fandtes varme og ingen bidende kulde, og hvor det aldrig blev efterår og vinter - og hvor man i hvert fald aldrig nogen sinde ikke frøs om fingrene.
Mirale 01.11.2009 14:55
Lorraine rømmede sig let, da endnu en hård, kold vind strøg ind over dem og efterlod træerne mere nøgne end de var før, skønt det endnu ikke var vinter. Hun rystede langsomt på hovedet for sig selv, før hun kort slog blikket ned og snøftede en enkelt gang. Lagde sin hånd mod sin næse, for at varme den en smule, men hun var godt selv klar over at dette ikke ville hjælpe betydeligt. Hun smagte nærmere nysgerrigt på hans navn. Luciel. Det var ikke et hun havde hørt før. Et skævt smil gled over hendes læber over hans trækning i mundvigen, mens hun gnubbede sine overarme blidt. Det var hendes tur til at sige noget, ikke?,,Mhm.. Hvad laver du herude?" Spurgte hun med en let skjult nysgerrighed i stemmen, for de fleste fornuftige mennesker havde netop valgt ikke at gå en tur i denne kulde, og istedet placeret sig foran pejsen med en bog eller andet underholdning.
Demos 01.11.2009 15:02
Luciel trak på skuldrene. Mon det ville gå, hvis han fortalte hende, at han bare var ude for at kigge på den skønne natur? Nej, for hvis det var årsagen til, at han befandt sig midt ude i skoven, ville han nok virke lidt mere fornøjet, end han gjorde nu. Og så ville han også have været klog nok til at tage et par handsker med sig. Sandheden var, at han havde forsøgt at skyde genvej, men uheldigvis var han kommet lidt på afveje. Meget på afveje for at være ærlig. Da han trådte ud af døren tidligere på dagen, havde han ikke vist, at han ville ende med at være udenfor i kulden så længe. Nu fortrød han inderligt, at han ikke bare havde fulgt stien ligesom alle andre normalfungerende mennesker gjorde.”Det… ved jeg faktisk ikke,” indrømmede han blank og forsøgte sig med et skævt smil. "Jeg tror, jeg er faret vild."
Han betragtede hende og mens han tænkte sig op, tipppede hans hoved automatisk en lille smule til den ene side. Hvad mon hun lavede her? Måske var hun bare ude for at gå og nyde naturen. Hun så ud til at være fornuftigt klædt på til vejret.
"Hvad er din undskyldning for at være her?" spurgte han.
Mirale 01.11.2009 15:12
Lorraine kunne ikke lade være med at smile en anelse, da han indrømmede at han faktisk var i samme båd som hende. Men nu når han spurgte hende.. Var hun ikke selv faret vild, også? Hun havde ingen anelse om hvor hun befandt sig lige nu, og det var egentligt også svært for hende at finde ud af det, da der ikke rigtigt var andet end halvnøgne træer i området. Hun trak langsomt på skuldrene, mens hun overvejede sit svar. I morges da hun bestemte sig for at få noget frisk luft, havde hun ikke lige regnet med, at hun ville få så meget frisk luft.. Det var egentligt meningen at hun ville prøve at finde kroen, omend så ikke spørge om vej til kroen, for hun havde ingen idé om hvor den lå henne.. ,,Det er jeg vist også.." Erkendte hun med et lettere skævt smil, idet hun endnu en gang trak på skuldrene og slog blikket ned et øjeblik. Hun ville næsten ønske nu, at hun bare havde fundet kroen og kunne få sig noget varmt at drikke, men forklaringen deromkring undlod hun lige nu..
Demos 01.11.2009 15:22
Hun var også faret vild? Luciel kunne ikke lade være med at smile let mens hun forklarede sig. Det eneste levende væsen med evner indenfor talens brug han stødte på, var selvfølgelig faret vild præcis ligesom ham selv. Hvor var det typisk. Han havde ellers håbet på, at hun måske kunne hjælpe ham på rette spor igen. Bare vise ham hvor stien var henne, eller måske pege i den retning han skulle gå for at finde et mere befolket sted. Men nej. Der var ingen hjælp at finde dér.”Så går jeg ud fra, at det ikke er dig, jeg skal spørge om vej,” sagde han og trak let på skuldrene.
Han gav sig til at pille ved spændet på sin kappe. Det var sølvfarvet og et rundt hul i midten afslørede, at der engang havde siddet en ædelsten i. Men den var faldet ud for længst, fordi Luciel ikke kunne finde ud af at passe på sine ting. Han slap spændet og sukkede, alt imens han kiggede nysgerrigt Lorraine. Hvad mon hun havde tænkt sig at gøre nu? Hun var jo også faret vild.
Mirale 01.11.2009 15:32
Hun kunne ikke lade være med at undertrykke en lettere forlegen latter, over at de begge var faret vild og nu ledte efter en udvej fra skoven, eller blot et tegn på, at de var på rette vej hvis de gik mod højre. Hun gned langsomt sine hænder mod hinanden, mens hendes blå øjne hvilede på ham, mens et svagt smil brød frem på hendes læber, som sol på en skyfri himmel. ,,Nej, det ville måske være knap... så klogt." Svarede hun mumlende, da hun lagde hovedet let på skrå og lod en af de lyse lokker glide om bag øret, så hun slap for at den ville irritere hende når den ventede vind endnu en gang ville jage over dem, og få kuldegysningerne til at komme løbende.
,,Jeg leder egentligt efter kroen.." Hun trak kort på skuldrende, da det jo ikke ville hjælpe dem i denne situation. Men mon han kunne give hende et fingerpej eller noget om, i hvilket område den lå i.. Hun var jo ikke ligefrem kendt her i Krystallandet.
Demos 01.11.2009 15:42
"Jeg leder bare efter et sted, hvor der er varmt," sagde med et slet skjult smil. Han skævede ind mellem træerne med en svag 'hmmm'-lyd. Hvis nu han bare blev ved og ved og ved med at gå i den samme retning... mon han så ikke ville finde byen på et tidspunkt? Han ville i hvert med stor sandsynligheden støde på nogle mennesker. Og hvis han var heldig så var de - modsat Lorraine - ikke faret vild og havde fuldstændig styr på, hvor i verden de var henne. Men på den anden side så var der jo også så mange forhindringer i skoven. Søer, moser, vandløb, væltede træstammer og måske endda klippper... den slags forhindringer var ikke sådan lige til at komme forbi.
Tænkende kløede han sig selv på kinden mens han forsøgte at skue langt, langt ind i skoven. Så vidt han kunne se, var der kun træer og bladdækket skovbund. Men man kunne jo aldrig vide.
"Tror du, at man ender i byen, hvis bare man bliver ved med at gå i den samme retning...?"
Han vendte blikket mod Lorraine for at spørge hende til råds. Det var let at høre på hans tonefald, at han stærk tvivlede på det, han selv sagde.
Mirale 01.11.2009 15:50
Lorraine prøvede at tyde hans tænkende udtryk, for at finde ud af nogenlunde, hvad det var han tænkte på. Hun havde efterhånden allerede spildt hele sin eftermiddag herude i kulden, så hun ville da klart give det en chance, hvis hun bare kunne slippe ud herfra på den måde.. Og finde kroen på et eller andet tidspunkt, hvis ikke bare et andet sted, der var varmt og havde noget varmt at drikke. Hun var dog ikke gået så meget i dybden i sine tanker, som Luciel var, for for hende var det ligenu ligemeget om hun ville støde ind i vilde dyr eller andre forhindringer. ,,Er det ikke et forsøg værd?" Lød det spørgende fra hende, mens hun foretog sig et enkelt skuldertræk. Spørgsmålet var egentligt mest henvendt til hende selv, men i hendes tanker havde hun allerede svaret derpå; jo, det var et forsøg værd. Hun ville nødig tilbringe hele sin aften også i skoven, for ligeså snart mørket faldt på ville hun ikke have en chance for at kunne finde ud herfra. Og himlen var begyndt at bære tydelige præg af, at mørket snart ville falde på..
Demos 01.11.2009 15:59
Luciel nikkede blot som svar, sådan lidt tænkende mens han stod og kiggede overvejende op på himlen. Den var allerede ved at blive mørkere, og hvis først mørket begyndte at sænke sig, ville man ikke være i stand til at se mere end to håndsbredder fremad i den allerede dunkle skov. Der var jo en årsag til, at skoven havde sit navn. Mørkets skov. Selvfølgelig var det fordi man skulle have nattesyn for at vandre rundt herinde. Og med et gik Luciel tanker næsten helt i stå. Jamen han havde jo nattesyn! Så for ham ville det ikke være noget problem, hvis det blev blot en anelse mørkere. Men på den anden side så var der ikke meget sjov ved at rende rundt inde i en mørk skov ude af stand til at kunne finde vej. Sæt der nu dukkede et eller andet vildt dyr op. En bjørn eller en ulv eller måske en drage. Hvis der da fandtes sådan nogle her. Så ville han være dødsens...
Han rystede på hovedet hvorefter han nikkede endnu engang.
"Ja, det er det vel," sagde han.
Mirale 01.11.2009 16:06
Lorraine besvarede langsomt hans nik, før hun vendte ryggen til ham og skævede for sig selv. Hun begyndte i et lavt tempo at fortsætte fremad i skoven. Hendes kløer ville gøre det muligt for hende at nedlægge et rovdyr eller desuden skære et træ over, hvis hun ville få brug for det, for at nå ud af skoven i tide. Hun så sig afventende over skulderen, mens hun holdt en kort pause og lod sig stoppe op. Det afventende blik var blot et spørgsmål om, om han ville prøve at finde vejen ud i selskab med hende, eller lade deres veje skille herfra og prøve en anden retning. Hun spurgte ham ikke, så bare på ham, for hvad skulle hun egentligt sige? Hun bed sig lettere blidt i læben, da hun stilfærdigt lod en hånd glide igennem håret og lægge sig i nakken, før hun kort efter fjernede den igen. Derefter så hun atter tilbage mod Luciel med et lille skævt smil.. Demos 01.11.2009 16:14
Luciel bed sig let i læben, da Lorraine satte kursen direkte ind i den mørke skov. Han slappede dog lidt mere af, da hun kiggede sig tilbage over skulderen. Det var vel en slags opfordring til ham om at følge med hende. Han skævede et øjeblik ned på sine hænder. Hvis han havde nogen intentioner om nogensinde at aflevere hendes vanter tilbage, så måtte han vel hellere skynde sig at følge efter hende.Han satte afsted i et langsomt løb og stoppede først, da han nåede op på siden af hende. Her satte han farten ned og så afventende på hende med et blik, der talte for sig selv; skal vi gå? Hvis de skulle nå hen til kroen inden det blev mørkt, så måtte de hellere sætte farten op... gik han i hvert fald ud fra. Han havde ingen anelse om, hvor langt de var fra kroen. Eller nogen andre spisesteder for den sags skyld.
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1