Den onde side skæver over på Elizeph da han bliver irettesat.
"HMPPF!!" mumler han bare fornærmet og ser væk igen. Han finder noget mad på bordet som han begynder at spise lidt af uden at sige noget, selvom han er sur - hvilket ikke er nogen forskel fra før.

Den gode side skæver over på den anden da denne får skældud. Det gør ham lidt glad at han får skældud, for han er dum! Han retter sig en smule op og kigger på bordet, men så hen på Elizeph henne ved vinduet.
"ELIZEPHSIE!!! Du skal komme herover og sidde!" Siger han storsmilende og peger på stolen ved siden af sig.

Lige som Elizeph troede at han kunne få fred, blev han hidkaldt af Shinichiro..
Han sukkede tungt men måtte rejse sig med et; "Javel herre" og roligt lunte over og plante sin mås på den tronstol som Shinichiros gode side så fint fik ham udpeget.
Han satte sig til rette, og sagde så ikke mere.. nu sad han der.. Han havde ikke rigtig lyst til at spise noget; synet af alle kødretterne på bordet var ikke noget der tiltalte ham.. Elizeph var en dæmon, ganske vist ja.. men han var veganer.. han spiste kun grøntsager og frugter, og den slags.. Og det måtte ikke være varmet op over 45 grader celsius. Med tiden havde han glemt hvorfor det nu var, at han ikke ville varme det op mere end de 45.. siden hen var det jo bare blevet en vane.. men grunden til at han ikke spiste kød, var at hans krop sådan set ikke kunne tåle det.. han var ikke kødæder.

Den gode side af Shinichiro smiler bredt og klapper begejstret i hænderne da Elizeph kommer hen og sætter sig ved bordet. Han syntes det er kedeligt at sidde alene, så han vil have at han skal sidde henne ved ham så de kan snakke sammen!
"Er det ikke hyggeligt, Elizephsie?" spørger han med et bredt tandsmil.
Han kigger så lidt ud over bordet. Det dufter godt med al den forskellig mad der er anrettet på bordet. Han ved bare ikke hvad han skal tage og hvordan. Han bryder sig ikke så meget om at række ind over bordet og gribe løs, det er lidt noget hans mor har vænnet ham til at hun øser op til ham og at han ikke skal være grådig

Elizeph trak løst på skuldrende, og undlod at svare.. Han var ikke lige just et socialt væsen, som stort set alle andre end Shinichiro allerede havde opfattet.
"Hvad vil De have at spise?" spurgte han ham istedet.. så var han fri for at tale mere om det andet.. Ofte forstod han ikke Shinichiros tankegang.. den var - efter Elizephs mening; barnlig og indviklet..
Der var stille i lokalet ud over de tilstedeværendes talen. Men til trods for stemmerne, kunne man høre regnen tydeligt udenfor, mens den strakte sine våde fingre mod jorden og hamrede gentagende gange på ruden..

Den onde side af Shinichiro sidder bare fortsat og tier stille. Han gider ikke snakke med de to andre, så han nøjes bare med at se muggent hen mod dem en gang i mellem. Han har dog grebet et stykke brød fra en kurv som han sidder og gumler lidt på.

Den gode side af Shinichiro sidder helt ude på kanten af den store stol og kigger begejstret ud over bordet med et blik der vidner om at han ikke kan bestemme sig. Han er ved at vænne sig til at der altid er meget at vælge imellem, men det er stadigvæk ikke nemt!
"Det bestemmer du, Elizephsie" siger han med et grin og ser så afventende ud efter hvad han vælger at give ham

Elizeph nikkede med et; "Javel herre"

Han rejste sig op og tog Shinichiros tallerken.. han gik så lidt rundt og samlede de dele af mad op som han syntes ville udgøre et passende måltid for Shinichiro.. Det var rigtigt nok at de begge følte sig sultne.. men fordi der nu var to kroppe, var de derfor dobbelt så sultne.. hvis det da kunne beskrives sådan..
Kort efter placerede han tallerknen foran Shinichiros gode side igen.. den var godt dækket til med en fin fiskeret, side om side med hvad der nu passede godt til fisk; samt grøntsager.. Shinichiro var ganske vist ovre den værste voksealder, men grøntsager og fisk var jo altid sundt alligevel

Den onde side ser bare og kigger skulende på Elizeph da denne rejser sig og er ved at anrette en tallerken. Hvorfor passer han møgungen i hoved og røv? Han kan jo bare lade ham sulte! Så kunne det være han kunne lære at klare sig selv. Hans blik glider over på den gode side af sig selv som stadig sidder på sin plads og kigger efter Elizeph med store våde hundeøjne. Han bliver endnu mere sur når han ser hvor meget hans gode side holder af og ser op til Elizeph, det er jo absurd!
Han himler med øjnene og får spist sit stykke brød færdigt. Ja han er ret sulten, men han er for stædig til at gå amok med at spise.

Den gode side sidder som sagt og følger Elizephs bevægelser med øjnene, og ser ned på tallerknen da den lander foran ham. "Uuuh!" siger han begejstret. Han elsker ikke grøntsager, men han kan godt spise dem. Han samler gaflen op og stikker den ned i noget af det grønne, som han så stikker ind i munden og gumler på med et tilfredst smil.
"Mhhm.."

Elizeph nikkede kort som en afsluttende gestus mod Shinichiro..
Så lod han dem spise i fred.. Han anede intet om den onde Shinichiros tankegang på det gældende tidspunkt; han gjorde blot hvad han fik besked om, og intet andet end det.
Elizeph spekulerede på hvor længe delingen af kroppene mon ville vare.. og Hvad der så ville ske bagefter? Hvilken en af de to Shinichiroer ville være den dominante i kroppen? Elizeph var i tvivl om hvad han håbede på.. Han havde jo igennem meget lang tid vænnet sig til den barnlige hersker; Men han var også både led og ked af at rende rundt og lege babysitter; Han mente at et mix af de to, ikke ville skade.. Så kunne den bløde side blive blandet med den hårde, som jo nærmest virkede helt sadistisk!

Den gode side bliver ved med at spise lidt endnu mens han kigger muntert rundt. Denne dag startede ret skidt med at han blev drillet af den onde side, og endelig er han blevet 'reddet' af Elizeph som nu kan fungere lidt som en mellemmand mellem de to, hvilket fungerer godt til den gode sides fordel, for det er den onde side der er den lede.
"Det smager godt, Elizephsie!" siger han muntert

Den onde side sidder som før og kigger surt hen på dem. "Hold op med at være så glad, din åndssvage idiot!" mumler han af den anden side af Shinichiro. Det irriterer ham at han er så glad hele tiden.

Den gode side ryster på hovedet og rækker tunge af ham, "Nej jeg vil ej, du bestemmer ikke over mig.." siger han, og kigger så på Elizeph: ".. Sig han ikke bestemmer over mig!"

Den onde side kigger så også på Elizeph. "Nej! Sig til ham at JEG bestemmer!"

Elizeph vendte øjne da de to begyndte at skændes.. han orkede det virkelig ikke!
Men da hver side gav ham forskellige ordre, missede han forvirret med øjnene.
"Erh.." lød det lidt hakkende fra ham, mens han så fra den ene til den anden.
"I bliver nødt til at enes.." lød det istedetfor lidt confus fra Elizeph.. han rynkede brynene en anelse.. Shinichiro gjorde det bestemt ikke nemt for Elizeph! - ingen af de to, gjorde det!
Ligenu kunne jeg godt bruge lidt assistance.. tænkte han med en lille rynke mellem brynene