Blæksprutten 18.11.2026 13:17
Salem så urolig ud, mens han betragtede hvad det gjorde ved Theodore, at Selmy bare var stormet ud. Var Selmy måske også sådan overfor sine venner? Sur og kompliceret hvert andet øjeblik det skulle være? Salem kunne komme med en kommentar om, hvor vigtigt det var, at man sørgede for at spise langsomt og tygge igennem. Men Theodore kværnede sig igennem bollen på ingen tid. Salem krydsede armene lidt, uden at kommentere på det. Og pludselig stormede knægten ud i køkkenet, for at hente sin hue. Han var jo overhoved ikke klar til at tage ud af døren."Theodore," Sagde Salem og mødte ham ude på gulvet, da han kom tilbage med huen. Han placerede vægt på hans skulder med sin hånd, for at holde lidt fast på ham, og holde ham fra at rende og hoppe, for at føje Selmys vilje. "Husk nu at holde fødderne på jorden, ikke?" Sagde han bekymret og kiggede på ham. Når han var sikker på at Theodore havde hørt ham, smilte han tilbage til ham. "Okay, min dreng, Hvad end det ville sige at blive tværet ud "Næste gang."
Hånden gled forsigtigt ned for at give ham endnu et klam på overarmen, inden han slap ham løs. Hans avis ventede jo også. Nu en smule krøllet og forkastet. Men sådan var det jo.
Selmy havde sat sig ude på trapperne, selvom stenene var kolde og fugtige. Han havde Simone siddende stolt mellem fødderne. Hendes blik var rettet mod Selmy konstant. Han havde stoppet sin pibe med tobak og bappede den i gang indtil det osede lidt fra den. Det føltes altid så godt og beroligende at ryge, især efter en aften som i går, hvor han ikke måtte ryge indenfor, og hvis han røg udenfor, slukkede vinden piben. Han sukkede og tænkte modvilligt over sin egen opførsel derinde. Han håbede ikke at hans far ville være den der kom ud efter ham, men Theodore var vel okay. Han vendte sig ikke om mod døren, for at se hvem det var der kom ud til ham. Men Simone forsvandt fra hans klappende hånd, for at gå personen i møde og kræve nus.

Krystallandet

