Du er kun interesseret i at pille ved mig...

Han var SÅ sur! Ernie måtte virkelig anstrenge sig, for ikke at komme til at grine igen. Det var svært, men det lykkedes for ham. Ansigtet skar dog en afslørende grimasse. ”Din krop er så fristende. Jeg er blot en mand. Hvad kan jeg gøre?” Svarede han. Han ville jo nødigt indrømme overfor Adelbert, at han kun ville pille ved ham. Ernie nærede dog følelser for sin fætter, der var dybere end bare sex. De følelser var bare så små og ubetydelige lige nu, fordi hans lyst efter ham var så altoverskyggende. Ernie følte sig ret perverteret omkring ham... Og han var jo den eneste han kunne få det han gerne ville have fra.

Det var første gang Ernie havde haft sine fingre op i ham. Han kunne udforske ham på en anden måde med fingerleddene. Han penetrerede ham lidt. Gned indervæggene. Spredte fingrene. ”Hmf,” Ernie bed sig spændt i underlæben. Øjnene kiggede op på Adelbert, der havde tyet til at klage ind i puden. Ernie himlede bare lidt på øjnene af ham. Han måtte vel gerne kramme den lidt, hvis han troede det hjalp. Det måtte være nok med fingrene for nu. Adelberts krop var forberedt på hvad der ventede den igen. Han ville heller ikke udvide ham for meget, da en del af det bedste var at få Adelbert til at tage imod ham, også selvom det gjorde ondt.

Klar eller ej, her kommer jeg.

Ernie meddelte ikke, at han trak fingrene ud, kun for at skifte dem ud med noget større. Adelbert måtte jo vide, hvad der ventede ham. Det kunne ikke udsættes meget længere. Ernie var så hård efter ham, at det ville gøre ondt at ignorere den meget længere. Med sine store hænder, førte han sin fætters tynde ben tilbage mod puden. Han spredte hans dejlige røv, så han bedre kunne komme til. Han positionerede sig selv, og forsøgte at trænge ind i ham igen. Denne gang var det ikke hans første gang. Men man skulle tro at han var mere erfaren end han var, for han ramte rigtigt og møvede sig halvt ind i ham i en skubbende bevægelse. ”Åhh!” Udbrød han længselsfuldt. Det var som at komme hjem igen. Adelberts krop forsøgte at udstøde ham igen, men Ernie kunne netop godt lide den følelse, så han stoppede kun op, for at nyde de gentagende stramme tag om sin hårde pik, inden han trak sig ud igen, for at gentage succesen.

Hans krop var fristende...? Mente Ernie det seriøst? 

Adelbert sukkede hårdt og hev vejret dybt ind i et ihærdigt forsøg på at slappe af. Det lykkedes elendigt. Øjnene stod vidt åbne mod pudens mørke, og hele kroppen lå anspændt i forventning om det næste, der skulle ske

Men det sved kun lidt. Øm var han. Forbandet øm, men det der blev gjort med fingrene var knapt så uudholdeligt, som da Ernie havde penetreret ham med sin pik. "Åh..." stønnede han grødet ind i puden. Hans ånde lagde sig som varm fugt i bomulden. Sådan blev det ved, indtil fingrene forsvandt et øjeblik. Han trak vejret i lange forpustede drag ved den mærkelige tomhed.

Det varede dog ikke mindre end ét sekund før Ernie var tilbage. Adelbert gispede. Hans ben blev presset op. Brystet trak sig sammen, og en febrilsk sitren bredte sig mellem ribbenene, som om hundredvis af små, fjerlette fingre kildede ham indefra. "Gngghh!!" En dyb, dyrisk lyd blev presset op gennem hans strube, og hele kroppen dirrede, idet han bed hårdt i puden. Ernie var inde. Det gik overraskende hurtigt. Han nåede knapt at lide under smerten da han pressede sig ind i hans tævede hul.

Overfladiske prust forlod ham. Han sank og kløjedes næsten i sit spyt da Ernie stødte til endnu engang. "Åh! Ah...." det gjorde stadig mærkeligt ondt. Ikke som torturen fra tidligere, men det hev og sled stadigvæk langs hans indre vægge. Flere støn slap ham. 

Adelbert blev efterhånden ør i hovedet af den varme, indelukkede luft mod puden. Han skubbede den væk og greb i stedet fat i lagenet, knugede stoffet så hårdt mellem fingrene, at knoerne blev hvide.

"mhm.... åh..." Det føltes mindre skræmmende nu. Mindre fremmed. Han havde ikke længere den samme fornemmelse af at være fuldstændig fortabt i situationen. Alligevel kunne han ikke rigtig finde ud af, hvad han skulle stille op med sit eget ansigtsudtryk. Forfærdet, næsten. Og på samme tid besynderligt betaget af at se sin fætter arbejde over ham. 

"Dybere," hørte han sig selv pludselig hviske i et rystende åndedræt.

Puden med de kønneste bare ben stønnede så anspændt. Ernie kunne høre hvordan Adelbert måtte have kvalt lydene ved at bide i puden, for han var overraskende stille efter den dejlige, anstrengte lyd han havde lavet. Han var ikke for alvor død, vel? Ernie gjorde nogle pludselige stød, for at få ham til at sige noget, og kunne med tilfredshed høre hans stemme, selv bag sammenbidte tænder. Det fik ham til at smile lidt stolt.

Var der noget puden var god for, så var det da, at den dæmpede nogenlunde for hans stemme, så resten af familien ikke kunne høre ham. Men Ernie kunne heller ikke høre ham. I hvert fald ikke nok. Han havde selv fjernet puden fra Adelbert, hvis ikke det var fordi Adelbert selv fjernede puden først. ”Der er han jo,” Stønnede Ernie, som var ovre ham, begyndende svedig i panden, allerede, mens han bevægede sig med grove bevægelser ind og ud af den skælvende krop, med sin halve længde. Hans hænder holdt stadig ved Adelberts skælvende knæhaser, og sørgede for at holde benene helt tilbage mod Adelberts krop. Han havde helt glemt at sende ham et drillende glimt. Han var optaget af følelsen, og at få så meget ud af oplevelsen, som overhoved muligt.

Hvis Adelbert ville begå selvmord af skam efter det her, forstod han det godt. Ernie havde sat ham i en rimelig ydmygende position for anden gang. Men så... Var det ikke lidt som om han nød det, allerede?

Dybere.

Jaah! Kunne Ernie andet end at adlyde ham, når han spurgte så elskværdigt? Ernies krop lagde sig tungere indover ham og sænkede farten af sin penetrering, så hans massive størrelse kunne synke helt ind. Det var som om Adelbert havde en fysisk stopklods. Som om trykket ikke ville lade ham. Men med lidt iver og lidt masen, lykkedes det ham. Ernie kunne få alt til at lykkes.

”Åhhh du gør det så godt,” Roste han ham ekstatisk ”Du er så god til at tage mig, selvom du er så... så...” Han lukkede øjnene og pustede let ud af næsen ”-Så fin.”

Uden at åbne øjnene bukkede han sig ned og kyssede sin fætter forsigtigt ved hans mundvig. Hænderne gled op ad hans lægge og løftede begge hans ben over hans skuldre, så han bedre kunne tage ham i en ny, mere rutineret rytme uden særlig meget modstand fra den krop han havde indvaderet.

Der er han jo.

Adelbert så ud, som om han var blevet grebet i noget utilgiveligt. Den spidse hjørnetand borede sig ned i underlæben. Han var skræmt fra vid og sans, men ikke længere af det, han havde frygtet for blot et øjeblik siden. Nej, ikke rigtig. Det var langt værre end som så. Han var begyndt at tvivle på sig selv. Af måden hvorpå Adelberts krop var begyndt at give efter for det. Hvordan han hørte sig selv bede om det ufattelige. At et sted i hans forskruede indre begyndte han rent faktisk at nyde det her. 

Anstrengt luft blev presset ud af munden på ham, i det Ernie lagde vægten indover hans sammenklemte krop. Penetrerede dybere og langsommere. Adelbert himlede med øjnene i sin nyfundne i ekstase ved fornemmelsen af Ernie der masede sig helt ind, indtil han ikke kunne komme længere. "Ahh..." Læberne blev ved med at være spredte. Der var ikke ilt nok i rummet lige pludselig.

Adelbert glemte et øjeblik at trække vejret. En flimrende vibration pulserede gennem ham. Så varm og fremmed at hans grønne hekseøjne blev store, og et næsten komisk forbløffet udtryk bredte sig over ansigtet. Som om han netop havde opdaget noget ved sig selv, han ikke anede, hvad han skulle stille op med. Ernie gjorde et eller andet ved ham. Noget godt... noget fantastisk. Noget han havde været utrolig tæt på ude på gulvet, men som forsvandt alt for hurtigt igen.

Rosende ord. Så mange af dem.

Tidligere ville Adelbert have taget dem for hån. Han ville have snerret ad Ernie, bedt ham holde sin forbandede mund. Men nu kom fornærmelsen aldrig. Han kunne ikke engang finde den frem, selvom han ledte efter den.

Et forsigtigt kys landede ved Adelberts mundvig, og han drejede hovedet omtåget for at finde læberne. Kuldegysninger fremmanede Ernie på hans dirrende lægge. Og i det næste var Adelberts ben svunget over fætterens skuldre. Han krummede sine tæer, da tempoet fandt en ny rytme, én der smurte ham med nydelse indefra. 

"Ja!" gispede han hæst. "D-der - bliv ved..." bønfaldt han. Stadig med samme forundrede øjne der stirrede op på Ernies svedige, smukke ansigt. Med en rystende hånd rakte han op mod Ernies pande og strøg forsigtigt de små sveddråber væk. Fingrene blev hængende et øjeblik, inden de gled ned mod hans læber. Der var noget næsten distræt over bevægelsen, som om Adelbert ikke selv havde opdaget, hvor nænsom han var blevet, mens flere støn forlod ham.

Der, og han skulle blive ved. Ernie var mærkeligt overrasket over hvor godt Adelbert pludselig syntes at nøde det han gjorde ved ham. For et ganske kort øjeblik siden havde han klynket og skabt sig. Hele Adelberts krop havde været så stiv og krampeagtig i det, men nu var det som om at hans krop blev vækket til livs igen, og han kunne bevæge sig, uden frygt for at det ville gøre ondt. Eller... det måtte da gøre ondt, ikke? Men måske var det så dejligt for ham, at smerten forsvandt lidt i nydelsen? Ernie var mildest talt nysgerrig. Var det lige så godt for Adelbert, som det var for ham?

Uden helt præcist at vide, om Adelbert refererede til et bestemt punkt eller en bestemt hastighed, som Ernie gjorde godt, valgte han at føre sig så ens og præcist som han nu kunne i euforien. Det var lidt svært, men han kunne mærke, at når hans partner kunne lide det, så føltes det så dejligt. På en anden måde, end bare at forgribe sig på ham, mod hans vilje. Han kunne bedre komme til. Han kunne mærke at hans indre belønnede ham, nu hvor hans krop havde givet Ernies pik lov til at blive.

Det her føltes fuldstændigt ligesom at elske rigtigt. Det gjorde ham næsten helt svimmel. Ernie drejede hovedet langsomt mod en af Adelberts hænder, der havde strøget ham over panden og det ravnsorte pandehår, og nu var gledet udforskende ned til hans læber. Han var i kyssehumør. Han møssede fingrene lystigt, mens hans stærke krop stadig arbejdede så hårdt, at hver en bevægelse fik sat gang i begyndende knirkelyde, der bare fortsatte som en konstant. Ernie havde som lille selv ligget vågen flere gange og bare ventet på at hans forældre ville gå i seng. Så knirkelydene var mere en velkendt for ham. Begge hans forældre var pisseliderlige begge to. Det var et under at der ikke var kommet flere rollinger ud af det. 

"Stil dig op og tag fat i sengegavlen," Prustede Ernie af overvældelse midt i kyssene mod hans fingre.

Han slap ham og trak sig hurtigt ud, og efterlod hans indre med en våd 'pop'-lyd. Opstemt kiggede han ned ad Adelbert, hvor godt han allerede havde udvidet ham. Ernies lem var stadig rasende hård og stor, ivrig efter at vende tilbage i Adelberts varme og tæthed igen. Ernie greb om sin pik og trak forhuden en anelse tilbage, og mere skulle der ikke til, før der dukkede en dråbe sæd ud. 

Sengerammen klagede under dem i rytmiske gentagende knirk. Hold kæft hvor det larmede... vi larmer alt for meget. Var der tvivl før, var der ingen nu. Men tanken forsvandt lige så hurtigt som den var kommet. Fortabt i sin egen nydelse, nu hvor Ernie sørgede for at tempoets vilde ryk fortsatte i Adelbert. 

Stønnene harmonerede. Hvert stød sendte et nyt skælv igennem ham. 

"Hah....ah ah!"

Sikke et beundringsværdigt syn. At se sin ældre fætter overdynge Adelberts fingre med smeltende, våde kys. Han kunne ikke se væk. Strakte fingrene yderligere, spredte dem for at gøre plads til flere.

Ernie var gudeskøn af en mand at være. Selv nu med opblussede kinder, fugtig hud og svedigt pandehår. Så lignede han en konge. Han havde aldrig behøvet at gøre noget særligt for at skille sig ud i mængden. Noget Adelbert misundede. Noget han higede efter selv at blive. Men lige nu var han helt tilfreds med bare at se ham sådan her. På en måde ingen andre end Adelbert havde set.

"I sengegavlen?" spurgte han omtåget, overvældet af Ernies pulserende længde, før den forsvandt. Han missede forvirret med øjnene, men møvede sig hurtigt op at sidde. Han var ikke sikker på om han nogensinde ville vænne sig til følelsen af at have haft noget så bredt og levende oppe i sig... alt summede endnu. Musklerne bagtil trak sig krævende sammen i håb om at finde Ernie oppe i sig igen. "Okay..." sukkede han, lydig, da han endelig fattede hvad han skulle. Øjnene dvælede ved fætterens hævede pik et øjeblik. Han lænede sig frem som en hungrende køter, og slikkede med bred tunge den lille dråbe sæd væk. Slugte det, og trak vejret hårdt. Salt...

"Forfra... eller bagfra?" Han kom op på knæ, betragtede Ernie gennem tykke tunge vipper, mens han lagde an til at gribe ud efter sengegavlen. På vej op at stå.

Ernie kunne tydeligt se, hvor meget han havde forvirret Adelbert. Han var jo stoppet lige der hvor Adelbert havde det allerbedst. Pludselig var han ude. Pludselig beordrede han ham til at rejse sig op og bestille noget. Mon Adelbert ville brokke sig? Eller mon han var desperat efter at komme, så han ville gøre alt for sin elskede, ældre fætter.

Okay... Et lydigt suk.

Ernie smilte meget tilfreds, da han så hvor Adelberts blik landede. Han havde ikke set Adelberts blik så svimmel af nydelse før, som i dag, men han kunne godt tyde, hvad han ville. Det var lidt sindssygt af ham at kravle hen mod ham på den måde. Heh... Havde han glemt hvor Ernie lige havde været, med sin pik? Ernie gjorde ikke noget for at advare ham, i hvert fald. Han så til med spænding og bed sig en smule i underlæben igen, mens han med hånden hjalp med at rette sin pik mod Adelberts mund, der tilbød at slikke op efter ham.

"God dreng, du ved altid hvad du skal gøre, mhh, for at glæde mig," Spandt han beæret, og lagde sin hånd ved hans baghoved, mens han lod ham slikke med sin dejlige tunge. Han var den dygtigste lille fyr. Og han havde gjort det helt uprovokeret.  "Jeg vil have dig bagfra," Forklarede Ernie med et sultent blik. Tid til at bolle ham fra en ny vinkel. Nu hvor Adelbert var kommet op på sine knæ, lænede Ernie sig frem og kyssede ham helt blidt på munden, et lille på gensyn kys, inden han med sine hænder på hans skuldre, roterede ham rundt med ryggen til sig. Han skubbede ham blidt fremad mod sengegavlen, der var at mørkt træ, og guidede hans hænder frem for at tage i kanten. Og når han gjorde som han ville have det, skubbede han Adelberts lår mere fra hinanden, og gled hænderne ned ad hans krop, så han nærmest formede ham som han ville. Han fik ham til at svaje godt i ryggen, inden han positionerede sig bag ham og trængte sig ind i hans dejlige snævre varme igen.