Frederik havde været med i kirke så ofte før. Ikke fordi han var specielt troende - hvis der virkelig var en gud, hvor havde hun så været da hans mor havde gjort utænkelige ting ved ham i hans soveværelse da han var mindre? Men fordi hans forældre forlangte det. Han havde aldrig følt sig mærket af det guddommelig, følt Isaris lys omfavne ham i varme og glædelige følelser. Ind til nu. 
 Aldrig i sit liv havde Frederik følt noget så vidunderligt og... perfekt i hele sit liv. Ikke at han var til mænd, selvfølgelig. Det havde intet med Leon at gøre, andet end at handels sønnen brugte hans hul. Nu vidste han hvad han skulle gøre med pigerne. 

 Alligevel sendte det lidt dybe støn af navnet bølger af tændte sug gennem kroppen. Frederik åbnede øjnene og betragtede Leon. Hvordan han lå foran ham, og lignede en der var totalt i Frederiks nåde, og da det stille suk efter mere lød, tændte det ilden inde i Frederik yderligere. Underlivet trak sig tilbage igen, for ganske kort efter at presse sig ind igen. Sådan forsatte Frederik i et tempo der virkede til at blive nemmere og nemmere at holde, jo længere tid han gjorde det. Som gav Leons krop ham tilladelse til at forsætte. 

 " Nngh.. " De mørke øjne gled i igen, efter at taget ind hvordan Leons ryg skinnede af sved. Hvorfor havde han lyst til at prøve at lade tungen glide over den? Frederiks støn begyndte at tage til. Slap ud mere i takt med rytmen, mens han kunne mærke klimakset nærme sig. Fingrene borrede sig mere ind i huden som de spændte mere op, og rytmen med underlivet blev mere stødende. 

En tænd knap var ramt i bondesønnen og hans evne. Varmen hobede sig op i ham og brændte op i ham som præcis da han indså evnens kunnen. Hans forældre havde forsøgt at lære han at tøjle den, men lige nu kom den ud i etaper, efterlod ham svedende. Havde det været vinter og koldt, dampede han. 

Leons vejrtrækning blev mere og mere febrilsk, panisk og søgende efter en slutning. En forløsning. 

Små lyde der kunne tolkes som klynk, grebet var stramt og der kunne føles som fingrene ville bryde ind i huden og tage på knoglen selv. Han krummede ryggen mere og presser øjnene sammen. “ Zal-Zalans, und- mhmh skyld “ lød det ind i mellem den stakåndet vejrtrækning og stønnen som der var mere stød i ham. Leon knugede hænderne i madrassen og fyldte sig selv med en form af skam. Han var kommet af handelssønnens pik borende i hans røv. 

Problematisk set fortalte det jo, at han kunne lide det, og han var absolut ikke til mænd! 

 Frederik var ikke klar på at Leon ville spænde sådan op omkring ham. Som prøvede han at hive hvad det føltes til at have hobet sig op i den stive pik ud. Frederik blev overrasket over følelsen, og mistede i et sekund pusten, som var han blevet slået i maven. Stødene gik et øjeblik i stå, inden handels sønnen hofterne bevæge sig i lidt længere og dybere stød som han tømte sig oppe i vennen. Hvordan kunne han andet når Leon nærmest hev det ud af ham? I takt med Frederiks begyndte at støde sig op i Leon igen, blev hans støn mere anstrengte, og øjnene klemte sig sammen. 
 " Ngh.. Go-ah-dt! " En måske lidt underlig reaktion til et undskyld, men det var godt at Leon sagde undskyld. Det her var alt sammen Leons skyld! Havde Leon ikke gjort så Frederik fik alle de underlige følelser og tanker i badehuset, eller vist hvordan Mathilda kyssede eller havde forsøgt prøvet at presse Frederik ned i sengen var det her aldrig sket!

 Forpustet og svedig faldt Frederik lidt sammen hen over Leons ryg, da det sidste stød var givet, og han ikke havde mere at tømme ud i Leon. Hjertet hamrede inde i brystkassen, stadig oppe at køre over hvad han lige havde oplevet. Og så ramte realiteten. Frederiks mave trak sig sammen ved tanken. Han havde lige været sammen med en mand. Det var grotesk og klamt. Og alt sammen Leons skyld. I et ryk trak Frederiks sig ud og Leon og væk, skubbede til Leon, men intentionen om at skubbe ham ud af sengen.
 Så mange blandede, forvirrende følelser og tanker rumsterede i Frederik, og han vidste ikke hvad han skulle gøre med dem. Hvordan han skulle have det, så han tyede til det han kendte bedst; vrede. Udtrykket blev sammenbidt og skulende, hænderne knyttede sig blikket virrede usikkert rundt mellem Leon og alt andet end Leon. 

Knoerne blev hvide som de spændte og knugede i linned under sig og et opgivende " -Arhg--Nggh " blev hevet ud af ham, som han mærkede hvordan det pumpede bag til, følte den dunkende pik i sin egen ende der efterlod ha, cremet og våd med sin varme sæd. Uforbedret mærkede han vennen nede over sig, og han var lige ved at falde sammen, som hele kroppen skreg for en pause, den var opbrugt og slidt, færdig og forløst. 

Skubbet fik ham til at vælte ud til siden, til hans eget held undslap han at ramme det våde linned og han lå på ryggen på gulvet og hev eftervejret og bukkede benene og fik lidt forkvalt trykket bukserne let op og skjulte sig selv lige knap og nap, men en arm lagt henover øjnene som han ikke kunne tro hvad der var sket eller hvad følelse det havde efterladt i ham. Væmmelses burde være en af følelserne, men det var det ikke. 

Maven var som sunket hen ned og efterlod ribbenene så tydeligt, han var udkørt og kroppen viste det som den flød på gulvet. Han var foruden ord, han sænkede end ikke handelssønnen et blik, han hev bare eftervejret og accepteret det faktum at der blev vådt bagtil i bukserne fra hans røv. 

 Leon forsvandt ned af sengen og landede på gulvet, og Frederik blev siddende på sengen. Det var en akavet stilling, der ikke just var behagelig at sidde i, med det ene ben bukket ind under sig og det andet skævt ud til siden. Ikke rart når man ikke var specielt smidig. De mørkeblå øjne forsatte med at skifte mellem at stirre på Leon og flakke rundt i rummet, som om det betød noget særligt hvis han blev ved med at kigge på Leon. 
 " Det er din skyld alt sammen! " Frederik brød stilheden da hans vejrtrækning var ved at være nogenlunde normal. Blikket blev denne gang på Leon, mens de smallede sig og blev mere skulende. Leon skulle vide at det her ikke var noget Frederik havde ville! Selvfølgelig ville han det ikke.. Det var ulækkert. Forkert. Grotesk! Maven trak sig lidt sammen igen, og Frederik knyttede hænderne lidt hårdere sammen.
 " Du fik mig til det! " Frederik fralagde sig alt skylden, som om hele situationen ikke havde krævet at Frederik selv gjorde noget aktivt i det.

Man kunne knap få lov at få en stabil vejrtrækning før den anden brød ud som en eller anden idiot med indebrændt gas. Leon lod armen som lå over øjnene falde henover panden og ned på gulvet over hovedet og stirret først tavst op i loftet, for så at vende blikket ned og op i mod Frederik. 

En kort rynken tilkom og næseborene udvidet sig let. " Du afholdt mig fra at ryk mig.. " kommenteret han mumlende og lod blikket finde tilbage til loftet. " Min røv er våd... ". 
Det var alligevel vildt, det var Frederik som græd som en kælling, han fralagde sig al ansvar som kun han kunne tage ansvar for. Leon havde forsøgt at flygte, men en hånd havde taget fat og hindret ham. 

 " ... Tsk.. som om.. " mumlede Frederik afvisende og så væk. Han havde jo kun holdt Leon fast fordi han kunne. Ikke fordi han ville forsætte. Og Leon havde ikke gjort noget for at stoppe ham! Så at Frederik havde holdt ham fra at trække sig væk havde slet ikke noget med sagen at gøre! Tænderne skar lidt mod hinanden, mens de mørke øjne nu bare konsekvent så væk fra Leon. 

 " Aarrrgh! Luk røven! " Kom det fluks fra Frederik da Leon begyndte at snakke om at han var våd bag til. Frederik rejste sig fra sengen, med hænderne for ørene, mens han rystede lidt på hovedet. Han ville ikke høre noget om det! Søgende så han lidt rundt i rummet, noget der fik hans ryk til at vende til Leon, og ganske bevidst. Handelssønnen ønskede ikke at vennen skulle se varmen han følte i kinderne ved tankerne om hvorfor Leons røv var våd.  
 Det søgende blik landede på Leons trøje, der lå helt for sig selv, og Frederik løftede det ene bryn lidt. I et hurtigt snuptag fik han samlet trøjen op og gik tilbage til sengen, hvor trøjen blev lagt hen over den klistrede plet, Leon havde efterladt i sengen, så den var dækket til. Et skævt, selvtilfreds smil hang om Frederiks læber, som han kort så hen på Leon for at se han reaktion, inden Frederik lagde sig i sengen. Det var vel kun retfærdigt at det var Leon der skulle ofre sig, når det var han der havde grisset sengen Frederik skulle sove i til. 
 Blikket på Leon var kort, for Frederik ville ikke risikere at Leon nåede at tage trøje væk fra sengen igen, så han skyndte sig at smide sig i sengen, oven på trøjen. 

Leon blinkede blot opgivende en gang for sig selv. De skændes som et gammelt ægtepar, det var nok det værste. Havde blot handelssønnen kunne holde kæft og lade det være sket uden at beklage sig eller sætte ord på det efterfølgende var det gået smertefrit for sig for natten. 

Benene lagde sig ned og han vidste, at han burde finde et tæppe at sove på og et at sove med, samt tage stolens lille hynde som hovedpude, men det krævede han rejste sig og blottede den våde plet bagtil. Bondesønnen havde andre tanker end at være opmærksom på vennen for nu, han havde nok i sig selv for at være ærlig. Han fik sat sig op, og fik set i retningen af vennen som listet omkring og hentede noget at dække sædpletten til med, rynkede han brynene og lod skuldrene synke. Igen, igen tog Frederik hans ting for at komme af med sine problemer, men han ville ikke fortælle ham, at trøjen han tog var den der var svøbet ind i seng og som han så det, virkede det ikke helt tørt igen. 
Han fik rejst sig op, holdt en hånd om buksen kant for at de ikke løb ned, da han ikke agtede at binde dem. " Du ved godt, du ligger dit eget sæd nu ikke.. " spurgte han mumlende og sænkede blikket mod trøjen han lå sådan og flød på. Den skulle vaskes alligevel, så at han smurte den yderlige ind, det var ham ligegyldigt. 

Men Leon fik hentet tingene så han kunne lægge sig på gulvet, og gerne lidt væk fra vennen, for om han skulle risikere at få smidt trøjen i hovedet i nattens mulm og mørke. Ting for ting blev samlet sammen og lagt. 

Leon satte sig på hug ved sin egen taske og fandt nogle rene bukser frem og skævede lidt til om han på nuværende tidspunkt kunne få dem skiftet der, eller om han i sandhed skulle ud på det delte toilet uden for området. 

 Der kunne ikke være meget tvivl om at Frederik var ganske godt tilfreds med måden at hævne sig på Leon. Det selvtilfredse smil forblev hængende om de spinkle læber, mens han lagde sig til rette på ryggen i sengen, med en arm under hovedet og en hen over maven. Godt det ikke var ham der skulle sove på gulvet. 
 " Hva? " Brynene rynkede sig uforstående over for Leons underlige ord, alle tanker om at han havde tørt hånden af i vennen længe væk. Det var først da han så hvor blikket var vendt mod han kom i tanke om det, og Frederik fik ganske hurtigt sat sig på i knæene i sengen med en nu utilfreds grimasse. 

 Nærmest helt forarget over situationen han selv stirrede han med mild væmmelse ned på tråden, som havde den forrådt ham, inden han gryntede irriteret. Trøjen blev grebet i, og Frederik gnubbede den lidt mod sengen, i et forsøg på at tørre Leons sæd af sengen, selvom det selvfølgelig ikke ville fikse den våde plet. 
 Trøjen blev kaste ud i rummet, Frederik nu ligeglad med hvor den landede, inden han lagde sig om på siden, med armene foldede hen over brystkassen, og fronten ind mod væggen. Han lå så lang væk fra pletten han kunne komme til, og mumlede lave, utilfredse ord om Leon og sædklatten til sig selv, tydeligvis ikke i et særligt snaksageligt eller venskabeligt humør.