Desuden, det var ikke noget hun bemærkede, og slet ikke ved Nao. Han var stadig ung af sind og frisk - men også tilpas aldret til at hans livserfaring gav hende tryghed og ro.
"Det holder vi næppe op med" pointerede hun med latter i den milde stemme. For hende, betød det at de var glade for hinanden. At de kunne nyde hinandens selskab og prikke til hinanden på den gode og kærlige måde. Drillerier var ikke onde, så længe begge kunne lide det.
"Den slipper du heller ikke lige for igen! Men jeg tror telttur er sjovest om sommeren, hvor der er lidt varmere. Selvom.. det var meget sjovt at finde varmen på anden vis" pointerede hun og bed sig let i læben. De havde ikke frosset - ikke spor.
Nemesis klappede hesten så snart de var tilbage og sagde nogle kærlige ord til den, inden hun fandt tilbage op på sadlen så de kunne ridde videre. Den fortjente et festmåltid - hvis pengene var til det. Ellers måtte den få, når de engang vendte tilbage til Dianthos. "Havde jeg tænkt mig om, havde jeg lånt en hest hjemmefra" så langt havde hun ikke tænkt, og det havde nok også været umuligt! Hun kunne ikke sadle den selv, og de havde hurtigere opdaget hun var væk, havde hun taget en hest med sig.