v0idwitch 30.09.2020 19:52
Havde Juno vidst, hvad der foregik i Pax's hoved ville han have sagt noget; sværget, at det Hector og han havde haft på ingen måde kunne måle sig med, hvad han havde med Pax. Understreget, at han havde slået op med Hector, selvom det stadig gjorde ondt på ham at vide, at han havde gjort det lige inden branden, der uden tvivl havde været en af de værste oplevelser i begge deres liv.
Men alt Juno kunne se, var at Pax havde nogle overvejelser, som han ikke delte med ham, og Junos øjenbryn trak sig sammen i undren, hans mund en tynd streg af utilfredshed over ikke at kunne læse Pax's tanker.
Juno tog et skridt tilbage, da Pax ramte lidt for godt plet med sit gæt, og så chokeret på ham.
"Jeg - jo," svarede han og rettede sig op. Pludselig følte han ikke længere at Pax havde tænkt sig at komme efter ham fysisk.
"Når jeg bliver holdt nede." 'Eller holdt fast', skulle han have tilføjet, men gjorde det ikke. Det lød som om Pax allerede vidste alt, der var at vide, så det føltes ikke nødvendigt at sige mere.
"Men ikke med dig," tilføjede han i stedet, med et fnys og et kæphøjt smil. Han vidste ikke hvad det var med Pax, men han havde altid, helt instinktivt, stolet på ham og troede ikke på at der var noget der kunne ændre dét. Allerede deres første par gange sammen havde han gjort ting med Pax, som han ikke havde kunne gøre med Hector; været nøgen, været nederst, lade sig selv røre ved uden at få en advarsel først. Pax vidste ikke, hvor stor en bedrift alt dét havde været for Juno, men Hector ville have vidst det, for Hector havde været tvunget til at mærke Junos samlede frygt og vrede, når han var kommet til at røre ved ham uden at advare ham først, eller når hans hænderne var gledet op under Junos skjorte og rørt ved nøgen hud.
Junos mange problemer med fysisk kontakt havde gjort hans forhold med Hector anstrengt, og Pax vidste slet ikke, hvor meget nemmere Juno havde det med ham - Juno havde heller ikke lyst til at fortælle ham det.