Det her er en anelse akavet

Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 15.03.2023 20:54
Selvfølgelig havde Útíradien godt kunne mærke at der lå fjer på ham, men han havde nok ikke kunne mærke omfanget af det, og det gik op for ham som han hørte Sibalghyms skridt der fandt ham, før at han mærkede den andens hånd, som børstede ham ren.
”Tak,” kom det lidt tøvende fra ham, fordi han var ikke vant til denne her venlighed, også selvom Sibalghym aldrig havde behandlet som meget forfærdeligt mens de havde brugt tiden sammen. Det var øjeblikke som disse hvor han ønskede at han kunne se noget, så han kunne forsøge at finde ud af hvad den anden mørkelver egentlig tænkte.

Der var mange ting som den blinde elver kunne spørge hans tilfangetager for, men i sidste ende var der en ting han endte med at spørge. ”Hvorfor trak du os væk fra de andre?” Det var et underligt valg, selvom Útíradien godt var klar over at han ikke ligefrem strålede at han ville være på vej væk fra Sibalghym. Han ville blive fundet i løbet af få timer selv med et forspring, så det ville i sidste ende ikke nytte noget. Måske når han en dag ikke mente at det var værd at værne om sit liv, men som det var lige nu, så ville han i princippet gerne leve. Han håbede bare på at han ikke skulle leve med denne her klan. Mørkelverne havde han lagt fra sig for lang tid siden.

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

Det var utroligt hvad der kunne lade sig gøre med en lille smule plantemagi. Den fede fasan roterede yndigt rundt helt ad sig selv, og gav Sibal chancen for at slappe af i sine trætte arme. Han beundrede sit eget værk, en smule sultent. Det kunne sikkert have været lækkert med løg og urter til, men så meget gjorde han ikke ud af mad. Det plejede at være Sidka, der sørgede for at han også fik sine plante-vitaminer.

Det overraskede ham at der kom mere lyd fra Útíradien. Sibal så det som en chance for at blive bedre venner med ham igen. Der havde da været et øjeblik hvor hans fange havde været til at tale med. ”De vil jo ikke lade dig få mad.” Forklarede han, og undrede sig over spørgsmålet. Var det kritisk? Var han ikke glad for at være sluppet væk fra hans lede klanbrødre? Det var Sibal i hvert fald… ”Desuden tror jeg at vores overlevelsesrate er større, hvis det kun er os to. De andre er ikke så gode til at befærde sig lydløst.” Han lod sig løsrive fra madens hypnotiserende rotationer, og kiggede hen på den anden mørkelver ”…Du larmer i hvert fald ikke ret meget.”
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 18.03.2023 06:49
Útíradien kunne sagtens lave mad, selvom det var begrænset, men det var svært for ham at finde planter han gik efter, så det ville nok i sidste ende være en dårlig idé at sende ham ud for at prøve at finde ud af det. Men skulle Siball finde dem, så kunne Útíradien godt... med en vis forsigtighed, hjælpe med at få maden klar. Ild og ikke at kunne se var trods alt i de fleste tilfælde en dårlig kombination.

Men i stedet for måtte han bare sidde, lidt krøllet sammen og varme sig på ilden, som han ventede på at Sibalghym mente maden var færdig og som han svarede på sit spørgsmål.
Den næsten venlige tone kom alligevel bag på Útíradien, selvom Sibalghym altid havde været mere blid end resten af klanen havde været, mens de havde vandret sammen. "Man lærer det når man begår sig alene i verdenen," pointerede Útíradien, for når man ikke ville opdages, så måtte man være mere stille af sig. "Men de ser vel bare ikke ligeså meget værdi i mig, som du gør." Han løftede hovedet og det så næsten ud som om at han kiggede over mod Sibalghym. Næsten. Han kunne bare ikke greje hvad SIbalghyms intentioner var, og det forvirrede ham. Ville han være næsten venskabelige, eller ville han blot have Útíradien som slave? Det virkede også dårligt som om at ham og hans klanmedlemmer kom godt ud af det med hinanden. 

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

For første gang virkede det næsten som om de havde øjenkontakt, og Sibal løftede hovedet noget mere opmærksomt, men det hele glattede sig hurtigt ud. Útíradien kiggede lige igennem ham. Sibal lagde sig atter roligt tilbage med træet som ryglæn.

”I vores klan skal man gøre sig fortjent til respekt,” Svarede han, lidt som om han retfærdiggjorde deres ondskabsfuldhed, men sandheden var nu, at han havde forståelse for den. ”Du er mit fund og derfor mit ansvar. Hvis klanlederen og vores nuværende seere tager godt imod dig, er det mig der bliver lovprist, og ikke nogle af dem. Og din fremtid vil også blive god.”

I Sibals bælt var der en vandskind. Han løsnede det og drak af det, før han lænede sig frem og rakte ham det i nogle sekunder, uden respons, siden han selvfølgelig ikke kunne se, men så puffede han det blidt mod hans hånd i stedet. ”Vand,” Informerede han.

”Det du sagde før… Om at du ikke er værd at fodre…  Det må du ikke sige til nogen i klanen. Du hører ikke nogen af vores blinde beklage sig, og det er der gode årsager til.” Hans blik hvilede på hans seer-fange, for at se om han forstod hans ordre, selvom den blev sagt mere vejledende end formanende. "Dine evner er sjældne og nyttige. Så selvfølgelig er du værd at fodre."
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 02.04.2023 11:20
Sådan var det vel i de fleste mørkelver samfund, når Útíradien virkelig tænkte sig om, men det betød ikke at det nødvendigvis gjorde det bedre. Et samfund opbygget på respekt var en god ting, men han vidste også at respekten de ofte fik var ikke af gode grunde. Det var vel mere baseret på hvor frygtelige de egentlig kunne være. Så som at kidnappe en mørkelver for at sætte dem ind i klanen. Ikke at han kunne bebrejde den yngre mørkelver. Det var en del af deres opvækst.

Den lille puffende bevægelse fik ham til at rykke lidt på hovedet, men det var først da der blev sagt at det var vand, at han alligevel lidt fumlende greb udefter vandet. Det var nemmere at få fat i tingene når de stod stille fremfor at nogen holdt dem. "Tak," lød det stille, som han tog en et par tårer af det inden han rakte det tilbage.

"Men dine klanmedlemmer ville da mene at det er sandheden," pointerede Útíradien, inden et suk undslap ham. "Det er lang tid siden at jeg har skulle være omkring artsfæller, og jeg er ikke sikker på at det her er livet for mig, uanset hvor meget du presser på omkring at jeg skal med tilbage til din klan. Har du ikke undret sig over hvorfor præcis det er at jeg ikke har en klan jeg tilhører mere?" Han ville ikke kunne flygte, men han var også lidt begyndt at tro at måske Sibalghym ikke havde det i ham at dræbe Útíradien, selv hvis han fortalte ham sandheden om hvorfor han ikke var med en klan mere. Det var som om at Sibalghym var væsentlig blødere om hjertet end deres artsfæller. 

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

"...Nej?" Sibal havde ikke undret sig, men nu når Útíradien sagde det på den måde, fik han et indtryk af, at han nok burde have undret sig, og i det mindste undersøgt sagen lidt mere. Men Sibal havde dømt ham for hurtigt, og havde antaget at der var sket ham en forfærdelig ulykke, som en I'endrith-elver normalt ikke ville bringe op. Ikke fordi de var sky for at tale om traumer, men fordi det ikke var respektfuldt overfor den anden.
"Du sagde at du havde mistet din klan," Forklarede han, og forsøgte at huske tilbage på da han lige havde mødt ham i forgårs. Sibal havde været alt for begejstret over at møde en rigtig seer, end at tænke over noget af alt det andet. Eller om han egentlig kunne være farlig. Men helt ærligt, så var der ikke noget skræmmende over det skravl, måske lige pånær hans intellekt. "Jamen så fortæl. Det lyder som om du har haft en klan. Hvis ikke de er døde, hvor befinder de sig så?"

Han krævede svar. Men fordi de kun var de to, og de sad her under rolige forhold, var han ikke så bestemmende som han normalt kunne være overfor ham.
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 15.04.2023 21:25
Hvis der havde været mere end bare de to af dem, så havde Útíradien nok ikke ladet sig selv tale over på den måde, men det var blot Sibalghym, så det var ikke som om at han var bange for hvad han ville få at vide, selvom Útíradien vidste at blive bortvist fra en klan var en frygtelig ting. Det var altid nemmere at sige til folk at han blot havde mistet dem.
"De er oppe i nordlandet," sagde Útíradien. "Jeg går ud fra at de stadig eksistere, med mindre at klanerne deroppe endelig har bestemt sig for at gøre det af med dem." De havde prøvet at rotte sig sammen tidligere, men det var som om at der var uendelige uenigheder mellem dem som gjorde at de ikke havde kunne gøre noget. Men det var nok også snart en menneskealder siden.
Et lille suk undslap Útíradien. "Et menneske ægtepar tog mig ind på et tidspunkt for at pleje mine sår. De blev dog fundet af min klan, som tog mig tilbage for at henrette dem. Jeg prøvede at stoppe det, og det betød naturligvis at jeg ikke hørte til i klanen mere," sagde han selvom det nok ikke var hele historien. Der var så mange andre ting i det. Hvorfor var han der til at starte med? Hvorfor fik han lov til at gå med livet i behold? Den sidste del kunne Útíradien end ikke fortælle, men han tænkte at han ikke var værd at gnave på i sidste ende. 

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

Ilden gnitrede godt i det tørre brænde, mens fuglen stadig roterede rundt og passede sig selv, indtil Sibal følte for at stoppe det, men det var ikke helt færdigt endnu. Han kiggede på den blinde mand og lyttede til hans fortælling.

Nordlandet, sagde han? Så var Útíradien jo langvejs hjemmefra, kunne man vist godt sige… ”Jeg hører af og til om nordens mørkelvere, men det er ikke nogen mine brødre beskæftiger sig med,” Kommenterede han. Det kom nok ikke som nogen overraskelse, da de eneste I’endrith-elvere Útíradien havde mødt, havde haft nok i sig selv. Selv Sibal, der lod til at være meget optaget af at tage Útíradien ind, men siden da havde afsløret, at han gjorde det for status.
”Jeg burde have gættet at du var fra norden… Dine farver virker lidt køligere, men jeg troede bare du manglede næring, eller sådan noget.” Mon Útíradien godt anede, at han var til den magre side? Sibal var i hvert fald ikke typen til at skåne ham fra sandheden.

Han drejede derefter kroppen og tog en tynd, nyligt knækket gren, og tryllede den spids, så den kunne stikke igennem kødet på kyllingen, for at se om den var gennemstegt. Om ikke andet havde han sikkert fortæret kød der var mere råt end det…
”Lyder som om din klan testede din troskab. Og du fejlede…Mumlede han mens han stak i fuglen fra flere vinkler. Det lød som noget hans egen klan kunne finde på.
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 22.04.2023 21:50
Manglende næring kunne nok også godt forklare hvordan Útíradien så ud som han gjorde, og siden hans syn ikke ligefrem virkede til at be- eller afkræfte Sibalghyms påstand, så måtte han bare trække på skuldrene. Han havde trods alt heller ikke mødt mange mørkelvere der ikke var i hans tidligere klan, inden han tog derfra, og selv nu om dage, der foretrak han trods alt, at han ikke stødte på andre mørkelvere. Så meget for det, nu når han åbenbart permanent var på slæb med den yngre mørkelver her.

Et lille fnys forlod alligevel Útíradien da Sibalghym pointerede at han var blevet testet i loyalitet. "De så deres mulighed for et ekstra måltid," sagde han, tonen neutral men dog ikke kølig, som om at han allerede var afklaret med det hele. "Og hvis de testede min loyalitet, så var der nok ikke meget tilbage, efter de bestemte sig for at fratage mit syn."
Tingen var lidt at Útíradien faktisk bare var lidt ovre det. Ovre alt hvad der var sket dengang, for der var intet han kunne gøre, og han levede stadig den dag i dag. Han kunne ligeså vel være blevet dræbt og spist ligesom parret han endda havde glemt navnet på. Det var efterhånden mange år siden.

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

Den mindre mørkelver virkede til at været temmelig kølig overfor det der var sket ham. Det gav næsten et indtryk af, at han var noget ældre, end Sibal først havde antaget. Men endnu engang havde Sibal blot antaget, frem for at spørge. Men nu grublede han lidt over det. På grund af Útíradiens lille statur og hans hjælpeløshed, havde han bare aktiveret sit beskyttergen, og passet på ham, som var han meget yngre. Og det var selvom at de fleste nulevende elvere, var ældre end ham, trods alt.

"..." Sibals tænkepause skyldtes ikke at han var tom for ord. Det havde været frygteligt det de havde udsat deres eget klanmedlem for. De måtte enten have hadet ham, eller også var de rendyrket ondskab. "Jeg havde aldrig ladet dem tage mit syn..." Kommenterede Sibal, frem for at sige noget mere omsorgsfuldt, hvilket han jo ikke var så trænet i.
Sibal vidste ikke hvad han ville gøre, for at undgå at blive overbemandet og få frataget synet, men han vidste bare, at det aldrig ville... eller måtte... ske for ham. For hvad var en kriger, uden sit syn?

"Men du virker nu til at klare dig fint, blind... Selvom du går i folks fælder." Fuglen blev fjernet fra ilden så den kunne køle af, og i mellemtiden fandt han en daggert frem, så han omhyggeligt kunne dele den i 2 lige store dele. Man kunne jo nemt snyde en blind fra en fair andel, men ikke lige i dag.
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 19.06.2023 21:08
Der var alligevel et lille trist smil der pyntede Útíradiens læber. For det var nemt for en som Sibal at sige, at det aldrig ville ske ham, og Útíradien ville nok også have sagt det samme inden det var sket ham, men nogle gange kunne man ikke vælge sine egne stier. Man var i hvert fald for blind til at overveje det, og den ældre mørkelvere ville aldrig have gættet i sin ungdom, at det var noget de ville gøre.
"Man lærer at leve med de kort man er blevet givet," indrømmede Útíradien, for det var i sidste ende det det hele handlede om. "Jeg er ikke opvokset i troen om at bare lægge sig om på siden og begræde min skæbne, men jeg er også realistisk, og det er begrænset hvad jeg reelt kan gøre." For han tvivlede ikke på at Sibalghym ville påpege at han bare lidt have accepteret, med en lille smule ynk, at gå med mørkelveren. Men nogle gange måtte man bare følge strømmen, også selvom den nok ikke ville komme ud i noget som helst godt for en som Útíradien. "Hvad ville du have gjort, hvis du alligevel mistede synet?" Frataget eller ej, det kunne trods alt ske for alle i de rette omstændigheder. Nogle gange sygdom, og andre gange uheld, og som for Útíradien, så at folk bare var modbydelige. Desværre en del af mørkelversamfundet. 

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

Hvis man blev blind eller på anden vis syg eller handicappet, så var livet allerede kørt for en mørkelver i I’endrith. Man kunne ikke gøre noget korrekt, hvilket også var derfor det var sådan et tabu. Man kunne ikke længere tjene i krig, og man var kun til besvær i klanen. Man var dyr at holde i live, og selvom man havde gode gener, var der ikke mange elverhunner, der ville vælge en. Sibals søster elskede ham måske nok til at ville holde ham i live, men hvilket liv ville det være? Selvmord var heller ikke en løsning!

I realiteten ville Sibal nok have gjort det samme som Útíradien, men man ville ikke kunne få ham til at indrømme noget som helst. ”Men det vil ikke ske,” Holdt han fast ”Med evner som dine, ville jeg stadig kunne tjene min stamme og blive respekteret. Man taler ikke ondt om seerne. Jeg har da mægtige skovkræfter, men om de ville virke optimalt, hvis jeg var blind, ved jeg ikke. Men det vil ikke ske, og det må ikke ske. Jeg vil dø i kamp, for det er en ærefuld død…”

Fuglen dampede lidt mindre på grund af skovens milde blæst, så Sibal kunne roligt udlevere kyllingen til hans tynde følgesvend. Han rykkede sig nærmere ham, greb hans håndled og vendte hans håndflade åben, og gav ham sin andel. Útíradien fik hverken mere eller mindre end ham selv.

”Øhm… jeg har ikke krydret den med noget,” Advarede han, og kom i tanke om at han syntes at have set nogle urter af en slags i Útíradiens taske. Men han var god til jagt-delen, og ikke så fantastisk til selve madlavningen. Og hans søster, som fodrede ham normalt, havde heller ikke vildt imponerende evner, så god mad var i den grad en sjældenhed.
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 12.08.2023 14:55
Og for en stund havde Útíradien også tjent sin stamme, for det kunne man som seer, men det havde bare været et spørgsmål inden at deres meninger ikke havde kunne forenes med hinanden mere. "Nogle gange får vi ikke selv lov til at vælge hvad der sker og hvad der ikke sker." Og det ville ikke være usandsynligt at Sibalghym ville blive taget til fanget og tortureret. Måske mindre i den forstand at han allerede var på den mørke side. "Men jeg håber du får din vilje," kunne han alligevel ikke lade vær med at tilføje, for det var ikke ligefrem fordi han ønskede at true Sibalghym med at han ville ende med samme skæbne som Útíradien.

Han kunne høre Sibalghym komme lidt tættere, og lod ham tage hans hånd, og kunne mærke den varme kylling. "Det er fint," sagde han lavmælt, som han tog hånden til sig. "Det er mere end hvad jeg kan lave til mig selv." Mere fordi han ikke kunne indfange noget kød til sig selv. Så han måtte nøjes med hvad end han kunne finde på skovbunden, hvilket også var sådan han var blevet så underernæret.
"Din klan er vel heller ikke kendt for det mest prægende kulinarisk køkken vel." Det havde Útíradiens trods alt ikke været. Men kød var kød, og sådan havde han det stadig. Han tog kødet op til munden og pustede lidt på det, inden han tog en bid af det. 

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

Nå. Útíradien kunne ikke se det, men Sibal smilte til ham, nærmest helt venligt. Så han ønskede ham trods alt ikke henrettet. Det var altid godt at vide. Han mindede sig selv kort om at hans fange havde set noget i synerne, der måske sagde noget om, at han kendte til hans skæbne... Men Sibal rystede tankerne af sig, og gav sig i stedet til at fokusere på sin grillede fugl, mens han endnu sad ved siden af ham. Han brækkede kødet af med hænderne og førte det op til munden.

"Næh, ikke rigtigt," Svarede han tænksomt, og undrede sig lidt over hvor Útíradien vidste det fra. Eller om det mon var et godt gæt? "Jorden i Kzar Mora er ikke særligt gunstigt, og hvis vi overfisker eller skyder for mange dyr, er der ikke nok mad til næste år..." Det var lidt den situation I'endrith-elverne stod i lige nu. "Vi er afhængige af de afgrøder og værdier vi kan hente hjem fra togterne. De har hvede, korn og saftige grøntsager som vi ikke selv kan dyrke. Vi gør os ikke så meget i madlavning, men så længe afgrøderne er gode, smager det jo meget godt." Alt den snak om mad gjorde ham bare sulten, så han tog en lidt større bid i munden og sukkede tilfredst.
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 16.12.2023 16:48
Útíradien var næsten nænsom som han tilgik kødet han selv var blevet givet. Det var saftigt, og til trods for hans omhu så var der var stadig en del der spildte ned af hans fingre. Han kunne mærke det dryppe ned, og tog også en finger i munden for at fange noget af det mens han lyttede til Sibal tale om Kzar Mora. Det var et sted som han aldrig havde planer om at beøsge, for hvad han havde hørt om det var det ikke behageligt. Det var som om at skulle tilbage til Nordlandet, hvilket også var det sidste han have lyst til. Alligevel var det med en vis interesse at han lyttede til Sibalghym.

Han tog sin finger ud af munden som den ikke længere havde saft på sig. "Det lyder næsten som klanerne oppe i Nordlandet," pointerede han. "Der var det også svært at vide om man havde nok mad til at komme igennem vinteren på, men togterne var det mest indbringende." De mistede også mange, men det var en del af konsekvenserne. "De blev dog nødt til at tage længere og længere for hvert år der gik." De var blevet for grådige med årerne var Útíradiens optik. Menneskerne turde ikke at slå sig ned alt for tæt på.
Han nogle flere stykker af fuglen og puttede i munden for at tykke lidt på.

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

”Jah…” Sagde han tankefuldt og tillod sig at spise lidt mere, inden han sagde mere. Sibal havde aldrig mødt en mørkelver fra norden, altså lige på nær hans lille følgesvend på denne tur. Han var sikker på at Útíradien havde ret i, at der var en del ligheder, for hadet til mørkelvernes mørke kræfter fandtes alle steder. Og de havde uden tvivl gjort dem barske både nord og syd, øst og vest. Og alligevel var det underligt, at mørkelver også anså hinanden for at være fremmede. Sibal kunne ikke lade være med at føle sig meget fremmed overfor alle andre, og det var nok derfor han alligevel trivedes i sin egen klan. At være sammen med Útíradien var en spøjs oplevelse… Han var jo i den grad ikke som ham, og lignede i øvrigt noget der var løgn. Men det var ikke ubehageligt at være i selskab med ham.

Han kiggede til sin side, hvor den spinkle figur var i færd med at færdiggøre sin fasan-andel. Det var da godt at se at han kunne finde ud af at spise. Mon ikke han var en smule taknemmelig over at blive fodret? Bare lidt? Eller mon det hele bare var den rene elendighed for ham? Det var ærlig talt svært at se. Han ventede indtil han kunne fornemme på ham at han havde spist op. ”Klar på at rejse videre, eller har du brug for et hvil?” Det burde jo ikke komme an på en fanges behov, hvorvidt de skulle rejse videre eller ej. Men… Sibal var ikke helt sikker på hvorfor, men han ville gerne gøre hans situation lettere. Han havde nok ondt af ham, lige så meget som han samtidigt foragtede ham for at have accepteret at leve sådan.
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 20.04.2024 13:15
Útíradien kom langsomt men sikkert igennem kødet han var blevet givet, nu når det virkede til at Sibalghym ikke havde mere at sige for nu. TIl sidste suttede han sige fingre rene. Det føltes som lang tid siden han havde været så mæt, og han kunne godt mærke at trætheden var ved at sætte ind i ham, ikke at han forventede at han ville have et valg, og dog.

"Er det et valg jeg har?" spurgte han, for undringen alligevel klar i hans stemme, som han kiggede i Sibalghym's generalle retning, selvom hans blik aldrig mødte Sibalghym's. Men i stedet for bare at lade spørgsmålet hænge, svarede han også på det. Det virkede til at hans fangevogter foretrak ikke bare at blive mødt med ekstra spørgsmål. "For hvis det er, kunne jeg godt bruge et hvil." Det kunne jo være at han var begyndt at give op på indhente klanen, og derfor havde de mere tid, end hvis de havde fulgtes med dem? Útíradien måtte også indrømme at ahn var glad for ikke at skulle forholde sig til de andre klanmedlemmer. Der var Sibalghym nemmere at være med. 

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

Ja, det var vel et valg han havde fået. Sibal afventede køligt på svaret. Han orkede ikke at overtænke, om han burde have truffet beslutningen selv, bare lige for at bevare sin plads i hierarkiet. Det betød ikke rigtig noget for ham lige nu. I øvrigt kunne han selv mærke trætheden i sin krop, nu hvor Útíradien meldte ud, at han kunne bruge et hvil.

Ordløst løftede Sibal sig og gik hen til to af de store træer, rettede sine håndflader mod dem og beordrede dem til at flette deres kroner sammen. En blind ville desværre ikke kunne se det smukke, nærmest skovelviske syn, der udspillede sig over dem. Men man kunne høre hvordan barken knagede, grenene strakte sig og bladenes hvislen oppe i højderne, som der blev flettet en solid trærede. Det var deroppe de skulle overnatte, for selvom hesten var hernede og afslørrede deres tilstedeværelse, så var det de færreste, der kunne finde på at kigge op. De ville være i sikkerhed deroppe, og det var en god ting, eftersom Sibal sov igennem alverdens lyde og farer.

Han skævede om til hans fange, vurderende om han mon skulle bruge et bad, inden de skulle sove.

”..Der er en sø tæt på, hvor du kan vaske dig.” Blev det sagt, ret konfliktsky og pænt, når man tænkte på, at det kom fra en mørkelver.
Útíradien

Útíradien

Seer, healer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 231 år

Højde / 182 cm

Helli 21.04.2024 16:30
Útíradien kunne ikke se hvad der skete, men han kunne høre det, selvom det ikke gav ham en bedre indikation på hvad der reelt skete. Han kunne kun gå ud fra at Sibalghym havde en evne han brugte på træerne af en grund. Hvis det var vigtigt ville han vel få det at vide.

Det lød næsten også som et tilbud, som Sibalghym pointerede at der var en sø, og med et lille smil på læberne, kom Útíradien lidt uelegant på fødderne igen, hans vandrestav ved hans side. "Hvilken vej?" spurgte han kort, så han ikke skulle famle i blinde efter den. Han kunne måske gætte det, men hvis SIbalghym kunne se den, så kunne han vel godt give en indikation på hvilken vej det var.

Turen til søen gik forholdsvist nemt, som en lille klikken med tungen og staven hjalp ham med at navigere skovområdet, inden at han satte sig ved hug ved søen og lagde staven fra sig.
Han rørte lidt ved vandet for at se hvor koldt det var. Desværre stadig ganske koldt og selv med maden i maven, så følte han sig ikke for at udfordre skæbnen ved at gå helt ud i vandet. I stedet for så rejste han sig op igen, for at tage fat i sin kjortel og hev den over hovedet, som gjorde det benede udseende mere tydeligt, ligeledes med arrene der lå over den fine mærke hud. Han lagde kjortel forsigtigt og foldet sammen ved hans side, inden at han gik lidt tættere på vandet, og satte sig endnu engang på hug. Han fyldte begge hænder i med vand for at det op til ansigtet og begyndte at vaske sit ansigt til at starte med, og derefter dele af hans overkrop. Det var ikke det mest effektive, men det tog noget af grisset væk fra det, og han måtte indrømme at det var forfriskende som han sad der. Måske en dag han også kunne få et varmt bad. 

Avatar tegnet af Blæksprutten
Sibal

Sibal

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 52 år

Højde / 190 cm

Efter at have gennet sin rejsefælle hen for at vaske sig, kunne Sibal passende se på de sidste detaljer til hulen. Man skulle helst ikke kunne se at det var skabt af en magiker, og der skulle samtidigt ikke være et eneste hul, som man kunne se dem igennem.

Ikke længe efter, bevægede Sibal sig efter Útíradien, og fandt ham knælende ved søbredden, hvor han endnu vaskede sig. Sibal gav ikke sin tilstedeværelse til kende med det samme, men tog sig et øjeblik, hvor han studerede arrene på hans krop, samt alle udsultningstegnene. Sådan havde han dårligt nok set nogle af fangerne se ud. Det her var nok et tegn på, at Útíradien havde set sådan ud her, meget længe.

Han valgte ikke at dvæle mere ved det, og løsnede i stedet snoren fra sit hår og lod lokkerne falde ned om de bare skuldre. Og uden helt at tænke på, om Útíradien mon havde ænset hans tilstedeværelse eller ej, placerede han sig på en sten og sprang ud mod sømidten, hvor der var dybest. Og da han kom op igen, rystede han sig, ikke meget ulig som en hund, og svang de nu våde, tunge lokker væk fra sit ansigt. Hans vejrtrækning gispede skælvende i en ærgerlig erkendelse af, at vandet nok var alt for koldt at bade i, lige inden man skulle sove.
1 1


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 8