1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 .. 36

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.10.2018 00:04

En præstinde, huh? Da Selmy endelig var færdig med at sy ham sammen, mistede Asith den sammenspændte fornemmelse i kroppen, som holdt ham rede til mere smerte. Den var der skam stadig, men nu var den mere stillestående og uden overraskelser. Han lagde knap mærke til at Selmy bevægede sig rundt for at ligge Asiths ting på plads og endelig samle gidslet - den værdifulde samling nedskrevet af hans bedstefar- op i sin favn igen. Han havde dog indset, at han var færdig med at være dens fangevogter og han hånede sig selv for hans overbevisning om at han havde kunne holde den fra ham igennem en hel måned. Der var ikke engang gået meget mere end en dag og han havde allerede fejlet. Det var måske bedre sent end aldrig, for vejen tilbage var ikke så lang endnu... Måske lidt længere nu han havde mistet noget af sin mobilitet, men ikke en uoverskuelig rejse.

Han mærkede sine tanker flyde og opløse sig. Hans hoved svømmede og først da Selmy sagde han ville lede efter hesten og at Asith skulle passe på at han ikke tiltrak vampyrer, rynkede han på øjenbrynene og kom lidt til sig selv igen. "Som om jeg kan styre hvor meget jeg bløder..." Mumlede han hæst. "Bjørnen... Den er stadig farlig..." Sagde han så og kæmpede sig op at sidde med megen besvær. "Eliksiren er ikke permanent... Hold øje med dens blodspor. Slimen begynder nok snart at opløse sig igen." Han rystede på hovedet som om han kunne tvinge sit uklare hoved tilbage i god stand med lidt bevægelse.

"Og... Avanyas Hyld. Hvis du ser dem..." Bad han så. En smertestillende urt var noget han kunne bruge i høj grad og han forbandede sig selv for ikke at have plukket nogen på vejen.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.10.2018 09:35

Bjørnen... Hvordan kunne han glemme den? Han havde vel antaget at den havde lagt sig til at dø et eller andet sted, eller i hvert fald holde sig langt væk. Han kiggede lidt afventende på Asith, lidt i håb om, at han kunne give lidt råd med på vejen, i tilfælde af at han skulle støde på den. “Jeg skal nok holde mig langt væk fra fare” Svarede han så, som om han evnede at styre sådan noget “Og jeg skal prøve at finde noget til dig... Om jeg er heldig at finde hylden ved jeg ikke...”.

Asith virkede ret dårlig, det ville nok være bedst at kigge bogen igennem undervejs. Dens anvisninger om plantelivet omkring Dianthos var meget præcise, men det var svært at huske det hele. Han skænkede ham et sidste blik, der hverken var dømmende eller venligt, og drejede så om på hælen og gik i retning af, hvor han havde set hesten løbe igennem. Desværre for Selmy var det ikke en hest han havde nået at knytte bånd til, og den var heller ikke helt lydig. Den kunne være hvor som helst nu... Chancen for at finde Avanyas hyld var langt større.

Da han kom ud af skovområdet og nærmede sig midten af det store område, kiggede han rundt omkring sig. Der var hverken nogle heste eller bjørne, og desværre heller ingen synlige hovespor, så han bevægede sig skuffet videre. De måtte nok klare sig uden en hest, konkluderede han, selvom han ikke helt ville acceptere det. Han kunne mærke at han ikke kunne gå ret hurtigt før det gjorde ondt, og han ville ikke engang kunne gå de to ugers tid det ville tage, for dem at nå frem til Medanien.

Han kom hen til skoven i den anden side af landevejen og tog så bogen frem og bladrede lynhurtigt frem til områdets planteliv. At læse hans bedstefars passionerede og detaljerede, smukke skrifttegn inspirerede ham til at finde biologen frem i ham.

Der gik et par timer ude i skoven, hvor han ikke fandt andet end dæmonnælder og almindelige brændenælder, som han så påpasseligt undgik. Han samlede en gren op og støttede sig til den, mens han forpustet spejdede rundt. Derinde, midt i et virvar af nælder, var der en lille lysning, der trængte igennem trækronerne og oplyste de hvide små, genkendelige blomster på busken. Endelig! Hurtigt flåede han kappen af og smed den over nælderne, som et beskyttende lag han kunne gå på. Ekstra forsigtigt gik han hen og satte sig på knæ på kappen, og overvejede om han skulle til at plukke hvert enkelt blad, eller måske hele grene? Det var en lille busk, så de ville nok få brug for det hele.

Han begyndte at grave i jorden, men med handskerne på. Besværet fik han gravet hele busken op, med rødder og det hele, og forlod nældehelvedet sikkert. Det havde taget længere end han havde frygtet, at finde de ikke så sjældne buske, men nu havde han den, og det var langt bedre end at komme tilbage tomhændet.

Han drog tilbage til landevejen og kunne heldigvis nemt finde tilbage til lejren, blot ved at følge den lille bane af vand, der forsvandt ind mellem træerne.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.10.2018 19:37

Selmy gik ud på egen hånd og Asith lå tilbage med ordren om ikke at bløde for meget. Han ville gøre sit bedste, men det var desværre ikke noget han havde kontrol over. Han burde ligge stille, men med stadig fugtig hud og vådt tøj, begyndte efterårskulden at blive bidende. Hans blik forblev sammenbidt imod hvad der var over ham inden han med en stædig bevægelse satte sig op. Det føltes som om at hans sammensyede sår var lige ved at sprække op igen ved bare de mindste bevægelser... Heldigvis var Selmy's håndarbejde langt bedre end det føltes. Asith greb brændevinen og tog endnu en stor slurk og efterlod blot en smule, så han kunne hjælpe bålet på vej. Den brændende, varme alkohol var en trøst, selvom at drikke ikke var det smarteste han kunne gøre. Endnu en række bevægelser og smerter fulgte da elveren formåede at rejse sig. Hans hoved og bryst føltes tunge som sten og hans ben skrøbelige som dødt træ. Fandens til bjørn havde fortjent at blive dræbt. Så ville han i det mindste ha' formået at tilrage sig et dejlig varmt pelsskind.

Asith vaklede langsomt hen til ildstedet og tog kun et enkelt kig på det inden han kom til den konklusion at han ikke kom udenom at samle brænde i sin tilstand. Selvfølgelig kunne han vente på Selmy, men hans rystende hænder og våde hår og tøj bønfald ham om at bide smerten i sig for varmens skyld. Han tog en dyb indånding og gik imod krattets kant, hvor den flygtende bjørn havde knækket en del grene på sin vej ud. En eller en blev der tilføjet tørt planteaffald og tilføjet til den lille høj, som var deres bålsted. Nogle klumper af den sorte tjærelignende eliksir blev også tilføjet. Nu hvor det var tørt, mindede det mere om ler i sin konsistens og lugtede stadig meget af alkohol. Det havde originalt været optænding på flaske, men heldigvis havde det vist sig at have flere funktioner end det.

Alt blev lagt på bålet, for at de stædige gløder kunne tage fat. Da det gik for langsomt, blev resten af brændevinen hældt over og inden for få sekunder, var der kommet et varmende bål til live. Han satte sig foran det med en hånd på sin skulder og den anden betænksomt på hans pande. Han overgik de sidste to dage i sit hoved og sukkede træt af hvad han konkluderede. Det havde været alt for ambitiøst af ham... Og han havde involveret knægten uden at tænke over det. Hans sår brændte under hans hånd, men han forstod det godt... Det var vel naturens egen måde at straffe ham for hans hybris og grådighed.

I stilhed lod han sig selv tørre og varmes op imens han ventede på Selmy, som forhåbentligt havde formået at undgå bjørnen på sin vej. Så igen, bæstet var nok allerede tilbage i sin hule for at slikke sine hår og kæmpe med at få klumperne af eliksir ud af pelsen.

Først da Selmy kom tilbage, løftede han dovent blikket fra ilden og over imod ham. Han ventede på, at der måske kom en hest bag ham, men det var ikke tilfældet. "Intet held, huh?" Spurgte han retorisk. "Har heste ikke for vane at løbe tilbage den vej de kommer fra? Måske finder du den hos farmerne eller hvor du først slog lejr." Han syntes at han kunne mindes noget om heste's vandringsmønstre, men han kunne ikke sige at han vidste meget om de kræ.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.10.2018 20:34

Selmys lyse ansigt dukkede op i mørket, og han kom vaklende med staven hen til Asith. Han gjorde et tydeligt trak på skulderen, for han anede vitterligt ikke noget om heste. Han var ikke den bedste på en hesteryg, for han altid havde været en ægte bydreng. Hvis de skulle fra den ene ende af byen til den anden ende, havde han som regelt hoppet med på en hestevogn som passagerer, og så sparede man jo en masse tid og undgik at blive grisset til. “Jeg har spildt 5 safirer... Sådan er dét” Svarede han og skammede sig lidt over det. Det var forkert af ham at have brugt hesten som et levende kødskjold mod bjørnen. Nu var det sikkert en traumatiseret hest, som ville være utilregnelig hos den næste ejer, som nok ville fryde sig over at se en så flot, stærk og ung hest, lige til at snuppe.

Han smed busken ved Asiths fødder og kom ned at sidde ved hjælp af kæppen. Han lagde den ved sin side og tog bogen frem og bladrede. Uden at læse højt fra den eller noget, rak han ud efter tasken og trak den til sig. Han fandt en lille køkkenkniv og begyndte at ridse grenene, så saften kunne løbe ud. Han brugte den tomme brændevinsflaske til at samle dråberne.

“Jeg ved ikke hvad vi skal gøre... vi har ingen hest, ingen penge... og jeg kan ikke gå meget mere...” Beklagede han sig, og så kun ned på sin håndværk “Og du får højest sandsynligt feber meget snart... og til den tid skal jeg nå at blive færdig med de grene her!”

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.10.2018 22:14

5 safirer? Asith lavede en utilfreds grimasse, som om ideen om al den kapital gjorde fysisk ond på ham. Hans blik søgte da kæppen og det slog ham at han ikke havde en ide om hvad der overhovedet var sket imellem at bjørnen trådte på ham og til han blev fisket op ad åen igen. Hesten var væk, antog han, på grund af frygt, men... Hvad? Var det Selmy's fald fra den, som havde skadet ham? Hans øjne dalede ned til hans forslåede fod betænksomt. Han kunne godt gå på den i et stykke tid uden at det gjorde alt for ondt? Chancerne var at den bare trængte til hvile over en dag eller to.
Han rystede på hovedet og begyndte at klappe søgende på sine bukser, hvis stof havde alskens ting og sager bundet fast dertil via læderposer og bælter. Ud fra en mindre lomme fiskede han et par skatte, som så blev holdt ud til Selmy. Tog han imod det, ville han finde to jadestykker og en otte-ni ravstykker. Det var ikke just to safirer, men det var mere end ingenting. Nok til logi, når han kom så langt. Han havde ikke i sinde at diskutere det, så han talte med det samme om noget andet.
"Hvad du skal gøre er at hvile den fod der." Sagde han køligt. Det kunne godt være at det både var vinen og hans blodmangel, som havde ændret hans attitude, men han virkede mærkeligt afklaret.
"...Og tage halvdelen af hylden for smerterne. Du har højst sandsynligt kun forstuvet den. Hvis den var brækket kunne du overhovedet ikke gå." Han lukkede øjnene da en bølge af smerter kom fra brystet og hans ansigt blev midlertidigt rynket og skarpt. "Hnm...!"

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.10.2018 22:41

Hver gang Asith stak hånden ned i lommen og kom op med nogle nye spændende sager, fik han Selmys fulde opmærksomhed. Han havde hidtil fået muligheden for at være tæt på alkymi, eliksirer og et prydende sortelvsk våben. Det var både opmuntrende, men også lidt skuffende, da det viste sig at være krystaller. Han kunne fornemme på ham, at det ikke var noget der skulle tales om, så derfor tog han imod dem og talte med blikket. Havde han bare ladet ham betale for det andet måltid, uden at byde ind med noget? Måske for hans eget bedste. Han brød sig ikke om at skulle modtage almisser fra en, der ikke havde ordentlige sokker at gå i.

Krystallerne puttede han i sin ellers tomme pung i stilhed, og lod hvilende blikket være på Asith. Hans situation var måske forværret, mens han havde været væk, siden han var så tålelig at være sammen med. Måske ville han bare ikke have, at Selmy skulle forlade ham. Han håbede på det sidste...

“Er det ikke lidt spildt på mig? Det er som du siger, nok bare en forstuvning” Sagde han forlegent, lige før han blev overrasket over de smertelige lyde fra Asith. Han tog i hans arm, for at berolige ham “Førte tår er snart klar... Men det kommer til at smage surt, fordi busken ikke har fået lov til at tørre”.

Kniven kom i brug igen, og han skyndte sig lidt ekstra, så han kunne nå at have en lindrende væske parat til ham.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.10.2018 23:22

Hans udtryk blev en smule blødere igen og han kiggede først på hånden på hans arm og derefter på Selmy. "Spildt?" Han rynkede lidt på brynene. "Det er ligemeget hvad det er... Hylden heler ikke, den smertedækker kun. Så hvis du har smerter, så er det brugt rigtigt." Svarede han og redte sine spidse fingre igennem hans klæbende, hvide hår. Han førte det bagud og med et par langsomme bevægelser, slog han en knude på det, som udgjorde en løs hestehale. Han var ved at blive tør igen i det mindste, men hans robe havde lidt under hans møde med bjørnen og nu havde han en permanent revne så man kunne se hans højre, mutilerede bryst i al dets prompt og pragt. Han måtte sy den sammen når han engang ikke rystede på fingrene mere.

Asith fnøs kort over måden Selmy omtalte hyldens sagt når den var færdig... Som var han en lille knægt, som aldrig havde været syg eller i smerte før. "Jeg tror jeg overlever." Sagde han. "Jeg har prøvesmagt lidt af hvert." Det vil sige, hvad ellers kunne man gøre, når der ikke var nogle rotter at eksperimentere på. Man skulle jo teste sine produkter på en eller anden måde inden man kunne sælge dem videre... Selvfølgelig ikke decideret gift. Det var heldigvis ikke så vigtigt at der var bivirkninger, så længe den gjorde sit job. Måske var det derfor at han havde så meget held med at modstå sygdom og giftige substanser? Var han ved at blive immun mons tro? Kunne alle de år med små tåre af dit og dat rent faktisk ende op med at have haft en positiv indvirkning på hans helbred? Det syntes lidt for optimistisk.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.10.2018 23:59

Hvorfor blev han ved med at insistere? Han havde ikke brugt alle de timer på at gå og krydse dæmonnælder og eventuelle bjørne for at drikke saften selv. Han rystede modvilligt på hovedet “Jeg vil ikke diskutere det der med dig”. Asith var ikke irriterende længere, selvom de stadig var uenige om alt. Han respekterede ham faktisk lidt mere, efter det han havde udsat ham selv for, for at redde Selmy fra at stå alene med bjørneangrebet og en bortløben hest. Havde han dog bare været et ordentligt menneske, så ville der måske... hvis han turde håbe på sådan noget, vokse sig et venskabeligt bånd mellem dem. Han følte sig ganske malplaceret i hans egen verden, og det kunne være rart at være to. Desværre kunne han ikke helt få en mørkelver placeret ind nogle steder i sit liv i Dianthos, især ikke med Asiths pludselige vredesudbrud, grimme sprogbrug og underlige opførsel. Han ville aldrig kunne præsentere ham for hverken sin søster, forældre eller deres nabos nabos onkel.

Han kiggede igennem flasken, da han efter lang tids arbejde med busken, endelig havde fyldt den en to tredjedele op. Dette var en fin portion at starte ud med, så han gav Asith den i hånden, så han selv kunne få lov at få den ned. Han betragtede mørkelveren nysgerrigt for at se, om han fik drukket op. Han var ikke i tvivl om, at Asith havde smagt en masse grimme ting

“Vil du ikke ind i teltet og hvile dig, før solen står op?” Spurgte han, og var beredt på at hjælpe til med det hele, hvis der skulle komme en forespørgsel fra ham.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 10.10.2018 00:53

Asith rullede sløvt med øjnene da Selmy insisterede at der ikke blev diskuteret mere om den smertestillende urt. Og som ønsket, indvendede han ikke mere omkring det. I stedet ventede han på at den blev brygget færdig, så han kunne starte med at føle lidt fred fra sit smertende bryst. Da det endelig var opkogt og klart til brug, tog Asith det i hånden og løftede det med det samme til sine læber. Ligesom brændevinen, gik det ned uden megen brok eller utilfredse grimasser. Han tømte flasken, nu hvor Selmy havde sagt at han ikke ville have noget og flasken blev givet tilbage tim ham bagefter. Først da rynkede han lidt på næsen og rystede på hovedet. Han løftede en hånd og tørrede det resterende saft væk fra sine læber inden han igen kiggede på Selmy. Der var noget tøvende i ham og efter et par øjeblikke rystede han på hovedet. Det var ikke hans.

"Nej." svarede han og lænede sig imod sit bælte - forsigtigt for ikke at strække uden omkring hans sår for meget. Han samlede den røde flaske op, som stadig havde en del bæst afværger tilbage i sig. "Hvis vi sidder fast her, skal vi sørge for at det med bjørnen ikke gentager sig. Så hellere tage mine chancer med en vampyr. Dem kan man i det mindste snakke sig fra." Det var stadig lidt af en risiko at bruge den, men han følte personligt at han havde en bedre chance imod noget næsten menneskeligt end endnu et stort dumt rovdyr.

Med en hånd støttende imod græsset, arbejdede han for at komme op at stå igen så han kunne få spredt noget af den røde eliksir.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 10.10.2018 09:21

Selmy så til alt imens flasken blev tømt. Han tog imod den, så han kunne begynde at fylde mere op, gradvist som han fik saften ud af de resterende grene. Det var nedslidende at arbejde så meget med hænderne, når det eneste arbejde han var vant til at gøre, var at skrible løs med en fjerpen.

Han lyttede til Asith, der afviste hans venlighed, og selvom det virkede lidt hårdt, kunne han ikke tvinge ham at lægge sig ind. ”Har du da nogensinde mødt en vampyr?” Spurgte han kritisk, stadig fokuseret på sit arbejde. Han var ikke i tvivl om, at Asith nok havde truffet en ægte vampyr, men hvis nu han bare udtalte sig om noget han ikke vidste, ville de nok være færdige uanset hvad. Det var ikke meget Selmy selv vidste om mørkets skabninger, ud over det han kunne læse sig til i bibliotekets gamle arkiver. Men han havde lagt mærke til, at de blev beskrevet som om de var det rene ondskab og skulle udryddes ved enhver mulig lejlighed. Sådan en person som Asith havde vist sig at modsætte det han havde læst om mørkelvere, og nu kunne han da godt betvivle sin egen faglige viden.

Han tog en pause fra snitteriet og ømmede sine hænder, og han kunne passende spørge mere ind til Asith, nu hvor de alligevel sad fast her. Hans interesse for ham var svær at skjule, men det var ikke en ting Selmy blev pinlig berørt over.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 10.10.2018 18:05

Asith træk sine knæ op under sig og lænede sig imod dem for støtte og lukkede øjnene for et øjeblik inden han igen kiggede imod Selmy da der blev stillet et spørgsmål. Verden føltes mærkeligt langsom og tung omkring ham.. Det var nok et mix af både hylden og brændevinen i hans krop. I det mindste føltes det ikke længere som om at han kunne falde om hvert øjeblik. Han tøvede et sekund inden han lavede et enkelt nik. "Ganske få i byen, som var åbenlyse. De er ikke altid så nemme at skille ud fra andre. Der var en del i Kzar Mora også, men ingen jeg kendte personligt." Uddybede han. Vampyrer... Det var en demografi han gerne ville gøre sig brugbar for. Dem der levede længe og ikke behøvede at æde, endte ofte op med en del kapital. Det projekt var stadig flere måneder inde i fremtiden dog og ikke noget, han havde tid til at efterstræbe sig lige nu. Desuden kunne han ikke omfatte et sådant arbejde med den profit han fik ind i øjeblikket... Han måtte finde en måde at tjene mere.

"Du har sikkert også." Sagde han så et øjeblik efter. "Du har nok bare ikke genkendt dem som andet end mennesker." Han støttede hagen imod sine løftede knæ og stirrede ind i ilden. "Såvel som dæmoner, lycantroper og min slags også." Dianthos var virkelig ikke så race-ren, som man skulle tro. Der var altid folk som Asith, som havde skaller eller forklædninger eller bare heldige ansigter, som ikke fremviste deres sande natur.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 10.10.2018 18:38

Man kunne jo ikke stole på nogen i Dianthos, så det ud til. Først blev han meget utilpas ved tanken om, at han var vokset op bland alle mulige kødædende, blodsugende formskiftere, men så kom han til at tænke på, at de ikke havde stormet byen, trods de var talstærke, og at de måske... var samvittighedsrene mange af dem. Han lyttede interesseret til, og havde næsten lyst til at stille mange flere spørgsmål og skrive en sandfærdig bog om Dianthos en gang for alle. Sådan en bog ville nok få konsekvenser for både mennesker og fremmede racer, så han rak ikke ud efter sin fjerpen.

Han smilte. “Du ved mange ting...” Begyndte han “Når jeg finder blodroden til dig, og når du har fået mig sikker hjem, så bliver du nødt til at tage mig til Kzar Mora.” Det ville ikke blive nogen ferie, men han ville nok tværtimod grave sin egen grav, hvis han virkelig besluttede sig for at gøre det. Men hvis Asith tog med ham, ville han føle sig langt mere sikker derhenne. Der var bare så mange specielle planter og dyr, som kun levede i det golde område, som hans bedstefar endnu ikke havde nået at få med i bogen, før han døde, men man vidste, at han havde sluppet godt fra det. De sider der hidtil var om Kzar Mora, var temmelig mangelfulde i forhold til de andre kapitler af krystallandet, og det var måske de sider, der ville sætte kronen på værket, før han kunne få præsterne i Dianthos til at publicere den. Det ville gøre ham og hans fremtidige familie velhavende i mange år.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 11.10.2018 03:01

Asith rettede ryggen lidt og kiggede på Selmy som om han havde hørt fuldkommen forkert. Han havde stadig tænkt sig at hjælpe ham med at finde roden?? Dog var hans næste kommentar lidt mere ufatteligt. Den knægt... Han bad virkelig om problemer, gjorde han ikke? Hans venlighed og interesse... Det føltes forkert og sært og til trods for at han burde være tilfreds med det faktum at Selmy ville finde roden med ham uden at have nogen som helst grund til at gøre det, føltes det som en fælde af en art. Dog ikke en der var mere truende end en tur til Kzar Mora.

"Jeg skal ikke til Kzar Mora." Sagde han med det samme. "Og hvis du har lidt fornuft i dig, så skal du heller ikke." Han rystede på hovedet. Bare tanken. Han havde ikke arbejdet så hårdt som han havde bare for at tage tilbage dertil. Tilbage til hans artsfæller og deres blodtørst. Så ville han hellere ende i Dianthos rendesten for at blive fortæret af gadehunde og rotter. Plantelivet var måske noget han savnede og ofte manglede i hans erhverv, men ingen nælde eller rod var det værd at vende tilbage.

"Jeg forstår dig ikke." Mumlede Asith efter et tankefyldt øjeblik. "Hvorfor ikke bare drage hjem så snart din fod har det bedre? Du har din bog. Var det ikke den der holdte dig herude?" Han løftede sin hånd og krattede sine lange negle imod hans hals med et uforstående udtryk.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 11.10.2018 09:38

“Hvorfor siger du nu det? Du sagde at roden var vigtig for dig, og nu er det pludselig lige meget” Hans toneleje afslørede at han var fornærmet, og det undrede selv Selmy en del, men det oprev ham endnu mere, at Asith ikke kunne forstå det. “Ja, vi er blevet angrebet af en bjørn... og vi har mistet en nyttig hest, men er da ikke ved at lægge dig til at dø, er du vel?”. Han puffede til ham, der hvor han var blevet syet sammen, bare for at påføre ham lidt ekstra smerte, der måske ville kunne få ham til at tage sig sammen. Han kiggede på Asith og så kun en ynkelig mørkelver, der ikke engang kunne klare sig uden snyd og bedrag, og som opgav, så snart der var modgang.

Den oprevethed inde i ham virkede bekendt nu, og fik ham til at trække sig lidt væk fra ham og tænke over det. Som barn havde han været ret så... forkælet... både hvad der angik materielle ting, men også opmærksomhed fra sine ellers travle forældre. Når han ikke fik sin vilje kunne han finde på at lægge sig ned på gulvet og larme hysterisk, hvilket havde gjort livet utåleligt for både hans mor og storesøster. For når doktoren ikke var hjemme til at skælde ham ud, og når moderens ord ikke slog igennem, så var det lettest at give efter for barnets anfald. Disse situationer ophørte heldigvis i takt med, at han i sine unge ‘teenage’år fandt ro i at fordybe sig med sine tegninger og bøger. Nu var der igen noget han ikke kunne få, og han havde lyst til at tvinge Asith til at følge med ham, ligesom han selv havde gjort mod ham.

Men han brød sig ikke om at vise sin hæslige side af sig selv, så han stoppede muligheden for, at følelserne hvirvlede op i ham. “Hvis det er fordi du hader synet af mig, så fint. Men jeg tager afsted mod syd uden dig” Sluttede han lidt lavt og mut. Selv fra en mørkelver, havde han ikke lyst til at høre, at han var utålelig at være sammen med.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 11.10.2018 23:39

Mørkelveren lavede en uforstående grimasse da Selmy pludselig tog på vej over Asiths mistro og til-og-med puffede til hans ny tilredte sår som, udentvivlsomt siden det var Selmy's intension, fik elveren til at krumme sig samme i smerte! "Arh!" Han løftede en hånd og skubbede ham på armslængde med et svagt, men arrigt udtryk i blikket. Hvad fanden skulle det til for?!

"Hvad er der i vejen med dig?! Jeg har da bestemt ikke tænkt mig at lægge mig til at dø, men det kan da være at du formår at få det gjort!" Han tog sig til sin sår og ømmede sig iltert. Fandens til knægt og hans mærkelige, pointløse sensitivitet!

"Jeg 'hader' ikke nogen, men du giver ingen mening! Hvorfor bekymrer du dig om hvad der er vigtigt for mig??" Spurgte han så endelig, for han forstod ham ikke det mindste! "Har de sidste to dage gået over hovedet på dig eller slog du panden da du faldt af hesten? Du har din bog igen, den bog som jeg bevidst har holdt fra dig så jeg kunne gøre hvad jeg ville. Jeg har udnyttet dig, Selmy. Man kan måske endda sig jeg har holdt dig tilbage mod din vilje og nu har du tænkt dig at gennemføre turen alligevel??" Han forstummede igen da hans spændte muskler rev i såret.

"Du burde hade mig. Det gjorde du før." Mumlede han og gned sin ømme ud langsomt. Han ville selvfølgelig gerne stadig have roden, men Selmy's velgørenhed var bare så absurd! Han havde kun kunne have haft en dårlig oplevelse af hvad Asith havde gjort imod ham... Og nu ville han blive?! For en måned rejse? Og det var ikke bare det! Det var hans spørgsmål og hans interesse og hans upålidelige næstekærlighed! Den var til at blive skør af!

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.10.2018 00:35

“Det ved jeg ikke!” Svarede han med et dirrende blik stift rettet på ham “Du så potentiale i mig, og det var rart, vel?”. Han var inderst inde vred, men kunne alligevel ikke holde sig selv fra, at kigge på såret, for at se om stingene holdt. Han havde lyst til at rejse sig og gå, som Asith havde forslået, men der var ikke rigtig nogle steder at gå hen, uden at blive synlige for flere dyr eller mennesker.

Han tænkte Asiths ord igennem og var da enig i, at han burde hade ham mere end han egentlig gjorde. Men han havde jo fået bogen tilbage i sine hænder igen, og var egentlig på jagt efter en sjælden rod, som han under alle omstændigheder selv skulle hen og nærstudere selv på et eller andet tidspunkt.

“Vi har en fælles mål her, kan du ikke se det?” Prøvede han lidt roligere, for at få Asith ned på køl igen, før det endte galt med hans sår eller temperament “Jeg har mindst lige så meget brug for dine magiske... err... tricksevner? ...Som du har brug for min vejledning”. Han vidste ikke helt hvad Asith egentlig kunne udradere, eller om det kun var harmløse tricks, der var skabt til at forvirre fjenderne, men det lod til at de var samvittighedsrene nok at bruge, hvis man som Selmy, ikke havde lyst til at gøre skade på nogen.

“Jeg skal bruge dig, når jeg skal til Kzar Mora...” Begyndte han igen, og var mere fast besluttet i sin måde at sige det på, hvor han før havde ladet det komme frem som et spørgsmål.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 12.10.2018 01:57

Et fælles mål? Op til nu virkede det som om det havde været ensidigt og Asiths selskab, havde han troet, skulle nok formå at få det til at forblive sådan. Hvem i alverden havde forestillet sig at knægten så ligepludselig alligevel syntes det var en god omvej. Hvornår over de sidste to dage havde han pludseligt accepteret Asith som sin rejseledsager i stedet for en udnyttende fangevogter af hans mest personlige ejendel? Asith rullede med øjnene og sukkede dybt. Sikken dramatisk knægt.

"...." Han rystede eftertænksomt på hovedet. Selmy var heldig han både var bedøvet, bedukket og manglede en del blod, for hans evne til at diskutere tilbage var blevet markant forværret siden deres møde med bjørnen. Først da han nu igen nævnte Kzar Mora, snerrede han irriteret og kiggede på ham med et stædigt udtryk.

"Jeg har lige sagt, at jeg ikke skal til Kzar Mora. Det er ikke en ferie destination, knægt. Det er ikke planterne værd." Afsluttede han og lænede sig tilbage så han eventuelt lå på græsset og kiggede op i himlem - måske hans måde at undgå konfrontationen, selvom det var en barnlig måde at gøre det på.

"Og selvom du rent faktisk havde lyst til at tage på en forlænget ferie med din undertegnede fangevogter, så sagde du det selv. Vi har intet trækdyr og knapt ingen kapital... Jeg er ét sår mere væk fra at være et stykke tørret jerky og din fod trænger til hvile... Og det er kun efter to dages rejse. Det lover ikke rigtig medvind, hvis du spørger mig." Mumlede han surt, men nærmere svært utilfreds. Han ville det jo selv. Han var villig til at havde været Selmy's hundepasser indtil han havde fundet hvad han havde brug for. Han lavede et ynkeligt lille støn. "Og jeg har kun én fuld eliksir tilbage...."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 12.10.2018 15:15

Den måde alle deres problemer blev stillet op efter hinanden på i én sætning, var næsten nok til at overtale ham til, at han skulle tage hjem til hovedstaden i stedet. Så kunne han også lade op, vente på sin næste løn, og så være velforberedt på den næste lange rejse. Udadtil virkede det som den bedste ide, men i virkeligheden var der en forventning hjemmefra til Selmy om, at han skulle få noget ud af sin rejse. Indtil videre gav hans fravær et hul i økonomien, men når først hans beretninger blev udgivet, skulle der nok komme en eller anden form for profit. Indtil videre var han, takket være Asith, blevet bagud med sit research, og var i øvrigt skubbet ud af kurs.

Det var ikke fordi han fik et kick af at skændes med Asith, men han ville ikke lade ham være endnu. Han trak sig selv tættere på, og lænede sig over ham, selvfølgelig med en respektfuld afstand, og kiggede med sit kølige grå blik ned på ham. Han skærmede for den smukke morgenhimmel, som åbenbart havde været mere interessant end Selmys sure ansigt.

“Hvis jeg efterlader dig her og nu, så finder du aldrig hvad du leder efter. Er du sikker på, at du vil affeje mig, bare sådan?” Spurgte han, og afventede et mere præcist svar fra ham, som han derefter ville handle ud fra. Om han fik et ja eller et nej ville enten bringe ham i retning af syd eller nord, alt efter hvad han besluttede sig for, når tingene var pakket. Han ville uden tvivl lade sig selv blive mægtig skuffet, hvilket han for et par dage siden ikke ville have troet, men trods at det havde været hårdt og anstrengende at blive talt ned til, blive drillet og imiteret, havde det så absolut været det mest spændende tidspunkt i hans lille og ubetydelige menneskeliv. Hvilken ny og magisk verden Asith kunne have lukket op for, hvis bare det ikke var fordi han nægtede at give ham lidt igen, for den hjælp han tilbød.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 22.10.2018 00:57

Asiths unaturlige, dyriske røde øjne flød tilbage til Selmys ansigt idet knægten skærmede for hans udsyn over himlen over trætoppene. Hvad var der i vejen med den dreng og hans prioriteter? At han lige pludselig gerne ville gennemføre et mål, som han før var tvunget til var mere end hvad Asith forstod. Han skulede til menneskets dukkefjæs inden han lagde blikket og ansigtet til siden. Hele hans krop skreg efter hvile og hans bryst brændte som bare pokker. Han havde knapt energien til at blive ved med at diskutere det.

"Jeg affejer ingenting." Mumlede han surt og udmattet. "Og jeg har ikke mistet interessen for roden." Han skævede tilbage til Selmy's ansigt, som lå skyggelagt med morgensolen bag sig. "Jeg stoler bare ikke på din...-" Hans blik evaluerede Selmy som om han ikke vidste hvad fanden man kunne kalde hans sære, hjælpsomme opførsel. "-Din 'velgørenhed'. Hvad sikkerhed har jeg i den? Jeg kan vågne i en ny lejr flere hundrede mil herfra, på ukendt land og du ville ikke have nogen grund til at være der når jeg vågner. Det kan godt være jeg har haft et par tricks oppe i ærmet de sidste døgn, som som du tydeligvis kan se, er jeg ved at løbe tør for både ressourcer og blod for den sags skyld." Han spjættede nænsomt og tog sig til brystet igen. Tydeligvis havde problemet fra starten været at han var ude af stand til at stole på gode intentioner og hvorfor skulle han? Selmy havde aldrig gået med til det fra starten og guderne vide hvorfor han havde i sinde at fortsætte. Ulemperne virkede bare så meget større end fordelene, som mennesket kunne få ud af to måneder i elverens selskab... Og Asith var skam selvbevidst om sig selv. Han var uden tvivl klar over hvor ubehagelig han var både at kigge på, såvel som at være sammen med.

"Nhn...!" Han kneb øjnene sammen for en stund inden han lavede et opgivende suk. "Jeg kommer ikke til at vandre før i morgen tidligst." Sagde han så. Hans stemme var mindre hård, som om han var klar til at lave en kompromis. "Hvis tanken ikke har skræmt dig nok til den tid og du, imod al logik, stadig vil fortsætte... Så kan vi."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 22.10.2018 13:12

Selmy så afventende ned på mørkelveren, mens han ventede på, at han fandt de rigtige ord om ham. Velgørenhed? Han rynkede utilfredst på næsen over ordvalget men sagde ikke noget til det. Han lod ham tale ud, for det var tydeligt at se og høre, at han var for afkræftet til overhoved at få ordende ud. Det var da også fejt af ham, at tvinge ham til at forklare sig, men hvis ikke han plagede ham med det, ville han jo aldrig finde ud af, hvor han havde ham henne. ”Hvis ikke du havde opført dig så væmmeligt over for mig til at begynde med, så ville du have fundet ud af, at jeg er et ordentligt menneske. Jeg hverken stjæler eller snyder… Det er muligt at jeg nok har gjort mig tanker om at lede dig på vildspor eller gøre skade på dig… men på det tidspunkt troede jeg ikke der fandtes noget godt i dig, og jeg var bange”.

Han tav og kiggede på Asith, der havde vendt sit hoved den anden vej. Han forstod på en måde godt hans bekymringer, for selv mennesker kunne være utilregnelige. Men Selmy var over den slags, for han havde Isari og sin gode opdragelse med sig. Hvis bare mørkelveren havde kommet bedre ind på ham, ville han med garanti have oplevet en mere troværdig udgave af ham.

”Jeg synes… At vi skal fortsætte, når du har samlet kræfter” Han prøvede det dårlige ben af, ved at se om han kunne stå almindeligt på det igen. Det korte hvil ved lejren havde hjulpet en smule, så han skulle nok blive klar til i morgen ”Det ville dog være nemmere med en hest… og det kan vi ikke få for de krystaller du har givet mig. Vi bliver nødt til at tænke fornuftigt med det vi har”.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 36

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Mong
Lige nu: 1 | I dag: 7

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

29

6.507

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Gæst