han smilte nu endnu mere kynisk og kom med et højt grin.
"Hahahahaha!... tror du virkelig du ville kunne slå mig ihjel!? der er ingen det er lykkes for jeg har slået alle de mennesker ihjel der forsøgte, så hvorfor skulle du have heldet med dig og gøre det af med mig?" sagde han og rystede på hovedet.

Derefter lod han sig opsluge af skydderne/mørket og var nu forsvundet ned i jorden og han bevægede sig let og lydløst rundt i skyggerne.
Han var så kommet om bag Sharlen og ide han rørte den andens tøj hoppede han tilbage og ud af mørket med et skrig af smerte fra sin hånd.
for satan jeg kan ikke røre ham de der kors er ikke normale... tænkte han ide han let bed tænderne sammen afirretation.

Sharlen lader sig ikke rokke af vampyrens forsøg på at håne ham..
Han vender sig om så han har fronten mod ham.
"Jeg er ikke et almindeligt menneske..." starter han roligt.
"Jeg er isaristisk præst... Som vampyr, har du sikkert lige mærket hvor smertefuldt den slags kan være.. Ikke sandt?" et slesk smil vokser sig frem på hans læber.
"Men hvis jeg var Dem, ville jeg holde mig ude af skyggerne... Man ved aldrig hvad der gemmer sig i disse.."

han fik rystet sin hånd et par gange og den var allerede begyndt at heale igen, da Vampyre jo automatisk healer dem selv.
han lagde så hovedet på skrå ved det første den anden sagde og bed tænderne sammen af irretation til det andet han sagde ide han let væste.
Da han så nævnte noget med mørket kom han bare med et grin.
"skyggerne er min ven og jeg lever og jagter ved hjælp af det" svarede han og kørte kort en hånd igennem sit hår.

Han lod sig så atter blive opslugt af mørket ide han smilte lusket igen inden han var røget helt ned i jorden og han bevægede sig så roligt mod den anden.
På vej derhen havde han fået sin store le frem ide han så kom hoppende ud af mørket ikke så langt fra Præsten og med et Slog han ud efter ham med sin le i et stort hug.
"DØ PRÆST!!" udbrød han.

Sharlen springer med en hast tilbage af, men kun lige efter han er landet, sætter han i løb mod ham igen.. svinger sværdet mod hans hals med vocal assistance

Han fortsætter forbi ham, standser nogle meter væk, inden han slår en diabolsk latter op..
"Så De er så blind at tro, at noget så upålideligt som skygger kan være Deres ven?" han stikker sværdspidsen i jorden foran sig, slår det isaristiske kors for sit bryst, inden hans hænder lægger sig til at bede, håndflade mod håndflade.. men det er dog ikke en bøn.. dette han udfører nu, er brug af hellig magi..
de steder hvor skyggerne falder, på grund af månens lys, bliver pludselig helt oplyste.. ud af disse nu dagslysende skygger, stiger der nogle hvide skikkelser... skikkelserne har intet ansigt, ingen krop.. ingen vinger, og alligevel har de det hele..

Han bemærkede godt den andens kommentar, men tog sig ikke af den.
Lidt efter skulle han til at sætte af til endnu et angreb, men stoppede dog, da han så præsten lave noget mærkeligt.
Det lignede en bøn, men aligevel skete der noget utroligt som han aldrig havde set før, så det overraskede ham lidt.
Han opdagede så de væsner der kom frem og kunne nu ikke bevæge sig ved hjælp af skygger mere, men han var stadig ikke forsvarsløs.

Han svingede leen rundt så den skarbe klinge var over på den anden side af ham og han stod nu med leen bag hans ryg. (lidt ligesom på billedet) og han åbnede så in skjorte en smule så der nu kom et kors til syne, nu skulle han være nød til at bruge sin fulde styrke, da det så ud til at den anden mente de her ting alvorligt.
"du more mig ligefrem og det lader til jeg må bruge min fulde styrke for at besejre dig" sagde han med et smil.
"det er længe siden at jeg har moret mig så meget" sagde han så lidt efter og kiggede op og hen på den anden igen med sine rødglødende øjne.

Sharlen lader sit blik hvile på ham.. uden frygt.
"Ja, afskum mores jo af kampe på liv og død, ikke sandt?" spørger han koldt.. han slår endnu et kors, inden lysvæsnerne så sættes i bevægelse..
"Sig goddag til dagslyset, afskyelige undervæsen!" lyder en besk hvæsen fra ham..
Han griber om sværdet igen, og sammen med de mange lysvæsner, sætter han i løb afsted mod Shadow.. væsnerne giver et lys fra sig, så rent og klart som solen selv.. - de er jo trods alt himmelvæsner..

Sharlen selv slynget sværdet afsted mod vampyren.. hvis denne nu kunne tænkes at være farlig med sin fulde styrke, er det om at angribe med det samme

Shadow havde godt set de der lysvæsner og da de satte i bevægelse bakkede han lidt bagud og forsøgte at hugge dem i stykker, lyset var for skarpt til ham og han ku næsten ikke se.
Da Sharlen så satte i løb imod ham og slog ud efter ham, var det lige før han var ved at ramme ham. men lige i sidste øjeblik fik han pareret slaget med sin le hvor han så slog den andens sværd tilbage ide han selv huggede ud efter ham.

Sharlen støder mod oversiden af Le'en med den ene håndflade, og med et spring derfra, bruger han leéns fart og acceleration til at hæve sig selv op i et spring, over hovedet på Shadow, hvor han dog styrer nedad med sværdet rettet direkte mod hovedet på ham, begge hænder lukket om skaftet.
Lysvæsnerne har taget hinanden i hænderne, og begynder nærmest at danse rundt om Shadow.. Fra deres ikke eksisterende munde, begynder en klar sang at lyde... sangen er der, og så alligevel ikke.. et sprog som ingen jordiske væsner kan forstå, men heller ikke underjordiske.. Et sprog, kun for himmelvæsner! - hvilket sikkert uden tvivl vil være en kæmpe provokarion for Shadow

Shadow havde ikke lige regnet med at Sharlen ville hoppe over ham og da han så hoppet, skyndte han sig at svinge le'en tilbage ide han selv røg i en baglens salto tilbage med kroppen og blev kun lige snittet en smule i siden af den andens sværd.
Han var begyndt at blive temmelig vred på den anden og Det at de der Lysvæsner dansede samt sang gjorde ham bare endnu mere irreteret.
Han løb ud mod dem og begyndte så at slå vildt med sin le ud mod alle lysvæsnerne.
"hold så kæft!" væssede han i en meget irreteret tone.
nu måtte han vel snart gøre sig klar til hans store finale?...
Han måtte simpelhen flygte, da denne præst var stærkere en han troede.

Sharlen smiler dæmpet og meget slesk.. han vender om, og på hastige fødder sætter han i løb ud igennem lysvæsnerne.. han kan sagtens passere dem.. men de er jo af det rene lys for Shadow.. så dte ville nok være lidt problematisk for ham..

De begynder at strække sig, så de nærmest indslutter en tæt kapsel..

I ro og mag begynder Sharlen at gå rundt om den lysende kuppel.. han tegner i jorden med sværdets spids... først en cirkel, så laver han nogle bestemte tegn, som opdeler cirklen i 12 felter, på ydersiden altså..

Dernæst lader han sværdet glide tilbage i bæltet.. slår et isaristisk kors for sit bryst, og påbegynder som før noget der ligner en bøn.. men denne gang taler han højt, og Shadow vil kunne høre ham - dog ikke forstå ham.. Alligevel vil han være klar over, at dette bestemt ikke vil ende op i noget harmløst..

((det er ikke umuligt for ham at flygte.. lysvæsnerne er som lys.. altså man kan gå igennem dem.. og de slutter ikke helt tæt.. hvis du har set det levende slot og husker der hvor de der dæmoner danser rundt om ødeheksen.. LIDT i stil med det.. xD))

Shadow satte sig så ned i skræder stilling ide han lukkede øjnene og havde allerede fået sin le til at forsvinde og han mumlede også selv nogle ord, det var selv nogle utydelige nogle og lidt efter begyndte hans kors på brystkassen at bløde svagt ide han fik rejst sig op.
han kiggede kort rundt hvorefter han så bøjede sig forover og der kom to sorte vinder ud af ryggen på ham, dog ikke almindelige vinger, men vinger lavet at skyggemagi og hans øjne var nu blevet helt sorte ide han smilte kynisk.

Det ku godt være Shadow ikke ku tåle lyset, men hans magi ku godt, dog er det lidt svækket på grund af at lys normalt vinder over mørke, men Der kan ikke være lys uden mørke og omvendt, så ha havde stadig en chance.
Nu var shadows kræfter slået helt ud og han var endelig begyndt at bruge sin fulde styrke.
Igen fik han også fremdannet sin le og han lignede nu mest af alt døden bare uden kappe.

Sharlen har næsten færdiggjort sin besværgelse.. Bortdrivelse af dæmoniske sjæle.. en smertefuld død, som ender ud i evige pinsler, for den stakkels vampyr den vil falde på.. Det eneste problem med denne er at den tager tid at forberede.. og tid at udføre..
Han slår endnu engang det isaristiske tegn.. og taler så videre.. de aftegninger han med sværdet havde lavet på kirkegårdens grus, begynder nu langsomt at lyse... de tolv linier forlænger sig i lys, ind mod midten, hvor de tilsidst støder sammen.. nu er det om at få ruppet sig og komme væk, hvis man er en hvis mr. Shadow.. og den eneste mulige måde at komme væk fra dette, er OP!

Shadow kan godt mærke at han er ved at være godt brugt op i sine kræfter og han havde næsten lige foldet sig ud, men det var nok på grund af lyset og han kiggede sig omkring ide han ikke ku se nogen flugt vej.
Nu var det ude med ham, troede han man han havde stadig en sidste udvej som ku rede ham.

Ide lyset gav sig til at gøre det som det nu skulle gøre fik Shadow lavet et skjold omkring sig som ku beskytte ham, men det beskyttede ham også kun lige, han fik stadig en masse skrammer og måtte så væk omgående ellers ville han dø.
Han kiggede kort tilbage på den anden ide han blev til sig selv igen og havde fjernet le'en igen.
"vi mødes igen og næste gang får du mig ikke så let præst" sagde han ide han satte i løb væk fra stedet.

//out

Sharlen bryder sin formular ned igen, da han ser Shadow slippe væk.. hvad kunne han have gjort? intet?

Shadow ved det sikkert ikke, men den kamp tog hårdt på Sharlen! han har jo de der problemer med det ene af sine ben.. så i det sekund Shadow er væk, lader Sharlen sig mærke af det.. han styrter sammen på stedet, men gør ikke noget ved det.. han ligger blot på ryggen og indånder den friske natteluft.. Alle spor efter kampen, forsvandt sammen med Shadow.. himmelvæsnerne fortog sig tilbage til de øvre lag, og magierne ophørte..

Stilheden ømsvøber ham, og han lader sig ligge til hvile i en halv times tid..

Langt om længe kan han rejse sig, og fordufter væk i natten

//out