Et par bænke udenfor kroen

Live

Krystalisianer

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 0 år

Højde / 0 cm

Navarana 21.06.2008 18:43

Hun smiler stadig, men ikke lige så stort som før.
Hun spiser lidt mere før hun svarer.
'Jeg har været forelsket i min bedste ven, Batok,. nu er jeg forelsket i min bedste veninde,. Life.,.. tror jeg,.'
Hun rødmer og smiler uskyldigt.
'Hvad med dig?'
Spørger hun så glad,...

-Tegning lawet af: Life <'3
-'Et Liv indhyllet i Lys'-Rasmus Lyberth
-Lebbe/Homo, skindfreak og model i Ayame's tøjbutik! xD
SKULDERLANGT HÅR!!! O.O
Klikkelik ^^, Et NICE rpg <'3
http://www.kerigan.freeforums.org

Venus

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Venus 21.06.2008 18:51

Hun opfatter først meningen efter et par sekunder og ser en smule forbavset ud. så smiler hun bare og drikker noget mere. "Nårh... Bare det ikke er mig," svarer hun, og det er venligt ment. Det ville være lidt synd synes hun. "Og ja... et par gange. Men aldrig noget seriøst." Hun rømmer sig lidt og ser ned i sit vandglas. Det va nu mere den anden vej rundt, tænker hun, og hendes smil falmer lidt igen. Måske lægger man mærke til det, måske ikke. Det er ikke så tydeligt. Nej, nu må Du altså tage dig sammen, Venus! Hold op med at hænge dig i fortid. Hun får skruet smilet ordentligt på igen og rejser sig.
"Nå, men jeg må gå," vi ses måske til ballet?" siger hun spørgende og bliver stående lidt.

(må smutte ska spise^^)

Live

Krystalisianer

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 0 år

Højde / 0 cm

Navarana 21.06.2008 19:03

Hun smiler
'Nej, det er det ikke'
Svarer hun, dog stadig glad.
'jah,. gad vide hvornår det bliver seriøst,.'
Det er vist noget alle kunne tænke sig,.

Da Venus har sagt den sidste sætning ser hun op på hende.
'Okay, jah det gør vi sikkert'
Hun rejser sig, smiler og giver Venus et kram.
Derefter sætter hun sig ned og spiser og drikker resten, mens hun tænker og ser efter Venus.
Da hun er færdig, går hun.

//Skal også gå, skal lave en giga havregrynskugle sammen med min venidne=YAY! xD seeya ^^,//

Venus

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 26 år

Højde / 167 cm

Venus 21.06.2008 19:14

(haha nice xD)

Hun gengælder krammer og uden at sige mere forsvinder hun også ud af kroen.

Alexander Saphiri

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Morgana 17.04.2009 09:03

Alexander holdt igen døren for Karizma og balancerede med både vinen, salaten og døren, så hun kunne gå ud uden problemer. Han kunne mærke de sidste lumre blikke mod sin ryg og sukkede, da døren lukkede sig bag ham. Larmen dæmpedes effektivt, selvom de sagtens kunne høre stemmerne som en mumlen. Af og til trængte et råb ud, men selv det var dæmpet af væggenes bevogtning.
Natten var stadigvæk smuk, men det bløde mørke var efterhånden blevet tvunget i defensiv. Endnu var det ikke lyst, men skumringen var ikke langt borte.
Han gik ned mod bordet længst væk fra kroen og skubbede bænken til rette ved bordet. Bænken var grov og vejrbidt, og han afførte sig kappen for at brede den ud, hvor Karizma skulle sidde. Han satte sig på den anden side af bordet og smilede afslappet til hende. Der var ingen tvivl om, at han nød hendes selskab, mere, end han havde nydt mødet med Samson.

”Dette er et behageligere sted at spise. Frisk luft, fred for folk og en snarlig solopgang.” Han sukkede veltilpas og førte glasset mod munden, men stoppede midt i bevægelsen, hævede det lidt højere og nikkede til hende.
”Skål, frøken.”

Don't even think about peting me!
Alexander Arogno Saphiri

Karizma Lapiñ

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Toropolis Isla

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Illusiane 17.04.2009 23:05

Karizmas yndefulde krop bevæger sig ud af døren, før hun med en fejende bevægelse snupper bakken med mad, vin og glas fra ham. Hun smiler, og går efter ham, hen til bordet.
"Tak, min gode herre" siger hun med et smil, og sætter maden på bordet, før hun sætter sig ned på bænken, og betragter den lysnende himmel over egenes prægtige kroner. Et fabelagtigt syn, det må hun indrømme. Hun sukker let, og lader sit blik bevæge sig hen på Alexander igen. endnu et prægtigt syn. som en ung løve, der hviler i stilhed. Nej, ikke en løve, hans skikkelse var langt slankere og smidigere. hun misser let med øjnene, før hun hæver sit glas.
"Skål" siger hun, og sætter glasset for munden. Hun lader vinens søde smag fylde alle hendes sanser, og der går ikke lang tid, før alkoholen beroliger hende en smule. Hun nyder den, salaten, aftenen, og Alexanders selskab. I tavshed nyder de maden, før hun synker, og siger;
"Nå, min gode herre, der var noget de gerne ville fortælle mig? og nu ingen udflugter denne gang. Hvis du er flink, kan det være at jeg vil betro dig MIN hemmelighed" hun ler sagte, og møder hans blik, med et kækt hævet øjenbryn.

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^

Alexander Saphiri

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Morgana 17.04.2009 23:19

Han drikker en smule af den gode vin og fornemmer dens aroma, før han vender sig mod salaten. Måltidet var udsøgt, og det blev ikke mindre fornemt, da han ikke havde forventet så velsmagende måltid serveret på en kro. Man skal ikke tage noget for givet i denne verden! Påpegede han over for sig selv, selvom han aldrig havde haft problemer med forudindtagelser og fordomme. Han fortaber sig i tanker om sine rejsers forunderligheder, indtil Karizmas stemme igen gør ham nærværende.
”Så vi fører forhandlinger, hvor vores hemmeligheder er forhandlingsmidlet?” Han kiggede uskyldigt på hende, som havde han blot sagt, at han syntes, at luften var behagelig at indånde.
”Jeg kommer skam ikke med udflugter, jeg udskyder bare afsløringen, for at bedømme, om De er min tillid værdig.” Hendes udtryk får ham til at drille hende, og han kunne være blevet ved med dette i længere tid, hvis det ikke var fordi, han følte, han skyldte at fortælle hende det.
”Jeg har muligheden for at forvandle mig til et dyr… Hvilket, kan du jo prøve at gætte dig til!” Han ler fornøjet og lægger hovedet på skrå, for at se, om hun tager opfordringen op… - eller om hun vil afsløre lidt om HENDES hemmelighed.

Don't even think about peting me!
Alexander Arogno Saphiri

Karizma Lapiñ

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Toropolis Isla

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Illusiane 17.04.2009 23:35

Karizma tilter hovedet en anelse, og ser tænksomt på ham, med et drillende glimt i øjet. hun lægger tungen lige i munden, og ansigtet i dybe folder, somom det er meget svært at gætte.
"Jeg ved ikke.. en kakerlak?" griner hun, og ryster på hovedet.
"Nej.. ganske vidst ikke. Noget stolt, og modigt. De er slank, og smidig. måske... et smukt kattedyr?" gætter hun, og ser spørgende på ham, og putter en mundfuld salat i munden, lader det nærmest smelte på tungen. Det er somom kroens lys, og egenes kroner beskytter dem imod månens stirrende øje.
"Siden de var så venlig at give en ledetråd, vil jeg ikke besværlige dem yderligere. Min hemmelighed?" hun ser hemmelighedsfuldt på ham, "Har ganske vidst noget at gøre med min fortrinlige evne til at overtale. jeg har en tendens til at... berolige folk" hun ser afventende på ham, ivrig efter at høre hans svar, hans stemme i det hele taget. Den virker sært beroligende og neddyssende på hendes sanser, der ellers altid er på vagt. måske er det vinens virkning, der er begyndt, men hun har en svag fornemmelse af at det er Alexander..

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^

Alexander Saphiri

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Morgana 17.04.2009 23:45

”Nej, kakerlak er ikke lige mit speciale. Selvom jeg engang er blevet kaldt det af et hidsigt kvindemenneske!” Han ler ved tanken om, hvor tæt han dengang var, på at blive viet og derved have tab friheden for evigt. Det kunne stadig løbe ham koldt ned af ryggen ved mindet derom.
”De er nærmere, end De selv tror.” Han ville lege lidt med hende lidt endnu, inden han afslørede det helt. Han var jo nu engang det kattedyr, hun mistænkte ham for at være. Hvis hun direkte gættede det, ville han være nødt til at bekræfte det, men indtil videre… - havde han stadig noget at forhandle med.
”Og det var sådan, De redede mig fra deres overordnede? Ved hjælp af denne overtalelseevne?” Han så mindst lige så spørgende på hende, som hun havde set på ham tidligere. Og hvis hun kan overtale folk, som hun lyster, er hun særdeles værdifuld, for en mand, som denne Samson. Hvis personen end ikke er opmærksom på denne overtalelse… Tankerne fløj frem og tilbage, mens han ovevejede perspektivet i hendes afsløring.
”De har måske allerede overtalt mig, siden vi sidder her? Men… - i så fald, gør det mig intet. Her er vidunderligt, og dit selskab gør det ikke mindre agtværdigt.” Han ville gerne lufte tanken for hende, samtidigt med, at han fik fortalt hende, hvor meget han nød denne nat.

Don't even think about peting me!
Alexander Arogno Saphiri

Karizma Lapiñ

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Toropolis Isla

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Illusiane 18.04.2009 00:01

Hun nyder lyden af hans latter, men en lille stemme i hendes hoved skælder hende ud. I er venner! han er ikke en af dine kunder, Karizma! og hvor kom den stemme nu fra? nå jo, hendes mor. Det var sket for et par år siden, da hun lige var begyndt i praksis. da var det bare lige omvendt. hun havde knyttet sig til en kunde, der havde både kone og børn derhjemme, og hendes mor kom derved med denne lærestreg. Hun sukker let, og lægger bestikket fra sig, hvilket giver en let klirren imod tallerkenens porcelæn.
"tæt på, siger du? hmm, lad mig nu se, hvis man går ud fra dit udseende, så.. dit gyldne hår udelukker pantere og sneleoparder. og en løve er meget tungt bygget.. måske.. en gepard?" hun aner ikke om hun er tæt på sandheden eller ej, men hun har beundret disse smukke dyr på en lang rejse engang, og har aldrig helt glemt, hvad en klog visdomsmand hun mødte, kaldte dem. Acinonyx (hvilket faktisk BETYDER gepard på latin)
"De er nærmere end de selv tror. prøv dig frem, jeg bider ikke- kun hvis du gør" driller hun, og læner sig tilbage imod bænkens rygstøtte. Hun nipper til den søde vin, og gaber let. trodsalt er det snart lyst, og hun har ikke sovet i et stykke tid..

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^

Alexander Saphiri

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Morgana 18.04.2009 00:16

Alexanders øjne blev af og til draget til hendes ansigt, uden at han var sig bevidst om det. Hun VAR en smuk kvinde, og selv uden hendes evne ville hun kunne fordreje hovedet på diverse mænd. Han bliver opmærksom på hendes tilsyneladende nedtrykte tilstand, men inden han når at spørge ind til det, er hun kommet med det, for hans drillehumør, lidt for velkvalificerede gæt.
”Jeg beundrer det talent, De har, ved at kunne se personens statur klart. Ja, jeg har muligheden for at blive… - det her!” Med en latter ændrede hans sin hånd til en klo-smykket pote og de markante aftegninger dukkede op på hans kinder i et kort øjeblik, før han atter blev helt sig selv igen. Den korte formskiftning, om end den ikke var fuldbyrdet, fik hans lyst til køb til at vokse. Salaten var god, absolut, men han var ikke en vegetar. Han havde lyst til at jage nu, men skubbede det primitive instinkt til side og koncentrerede sig om Karizma ansigt. Han så direkte ind i hendes øjne og smilede vurderende.
”Jeg vil helst ikke bides, så jeg må hellere undlade at bide Dem. De har en speciel tiltrækning på mænd, hvilken, der ikke engang for en profession som Deres, er normal. Men jeg kender ikke noget ord for denne evne.” Han hævede spørgende et bryn og smilede overbærende, da han så hendes træthed. Han kunne selv mærke den, men hans dyriske del var vågen, jagtklar. Morgenen var ikke langt borte, og jagten ej heller.
”Jeg burde ikke have holdt Dem oppe hele natten. Jeg beder Dem undskylde mig min ubetænksomhed.” Han bøjede angrende hovedet i en undskyldende gestus.

Ooc: Fedt! Det havde jeg helt glemt… Jeg kan kun huske panterens latinske navn, og det er ikke så brugbart med denne karakter! XD

Don't even think about peting me!
Alexander Arogno Saphiri

Karizma Lapiñ

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Toropolis Isla

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Illusiane 18.04.2009 00:32

OOC: Det er så også det eneste ord jeg bare kan huske XD

IC: Karizma ser forundret til, mens dele af Alexander forvandles, og gepardens fabelagtige skind kommer til syne. hun gisper af fryd, og skal lige til at røre hans pote, da hans bliver sig selv igen. det resulterer så i, at hun komer til at lægge sin hånd på hans. Med en hurtig armstrækning får hun hevet sin hånd til sig, og rødmer let. Hvad var der med hende?!
"Det må jeg sige, din evne er fantastisk. Jeg må hellere afsløre lidt om mig selv, også, siden jeg nu gættede rigtigt" hun smiler, og tager en slurk af vinen, for at fugte ganen. hun sætter derefter glasset på bordet, og begynder sin talestrøm;
"jeg ved ikke hvad man kalder mig evne, eller hvor den kommer fra. Men.. Når jeg rører ved en person, så, hvad kan man sige, udsender jeg nogle bølger, der beroliger vrede personer. Ligesom samson. derimod, hvis det er en person som er rolig i forvejen, tænder det hans lyst" hun bider sig let i læben, og smiler let.
"og så ender man som min kavaler, dér" hun skæver til egernet, der sidder på kroens stråtag, og pludrer lystigt til hende.
"Beklag ikke" siger hun, og laver en afværgende bevægelse med hånden.
"Jeg nyder dit selskab, og i det hele taget at være væk fra mit arbejde for en stund. Men sig mig nu- har du nogen interesser, alexander?"

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^

Alexander Saphiri

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Morgana 18.04.2009 00:46

Da hun rører ham, mærker han en svag varme, flygtigt som vindens hvisken i kronerne over dem. han forundres let over hendes rødmen og reaktionen ved kontakten, og kan ikke holde et smil tilbage.
”Det klæder Dem med dén farve i kinderne!” Lidt ligefrem, måske, men han var oprigtig.
Alexander følger hendes blik og opdager det pludrende egern, forceret ud af sin naturlige rytme af hendes evne. Tanken morede ham, og han spekulerede over, om han burde være skræmt af hendes afsløring. Hun beroligede Samson på et øjeblik, og virkningen holder sig, hvis man tænker på egernet dér, vist et stykke tid! Han trak på skulderen af tanken; Han stolede efterhånden rimeligt meget på hende. Han anså hende for en ven.
Det lettede hans skyldsfølelse lidt, da hun afværgede hans undskyldning, for hvis hun havde antydet, at hun ville gå hjem for at sove, ville han have savnet selskabet. Det havde afgjort været en interessant nat, og han var nysgerrig omkring, hvad der mere kunne nå at ske i di sidste par timer inden solens opstigen.
”Åh ja, det har jeg da. Jeg er glad for at svømme, løbe og nyde livet, men særligt passioneret er jeg for fægtning. Som lille lærte min fader min søster og mig at håndtere et sværd, og senere begyndte min søster, Larissa, og jeg at træne selv. Hvad med Dem, frøken?” Han løftede glasset og skålede med hende, før han tog en lille tår af den pragtfulde vin. Alting smagte tilsyneladende bedre i hendes selskab.

Don't even think about peting me!
Alexander Arogno Saphiri

Karizma Lapiñ

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Toropolis Isla

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Illusiane 18.04.2009 01:12

Karizmas blik bliver nysgerrigt, da han nævner sin store passion for fægtning. Hun havde mødt mange mænd, men fægtere var der bestemt et fåtal af, skønt den ædle sport var facinerende og interessant.
"Jaså? spændene. Jeg kan selv en ting eller to med et sværd, men garanteret ikke så godt som din teknik. kunne det tænkes at man kunne få lidt træning af mesteren?" ler hun hjertelig, og trækker benene op under sig. hun læner hovedet tilbage, og betragter de blinkende stjerner på den let rødlige nattehimmel, før hun svarer ham, hvad havde hun egentlig, som rigtig interesserede hende.
"Mænd..." flyver det ud af hende, og hun kommer til at grine.
"jeg svømmer en gang imellem, og så øver jeg mig i mine evner, foruden at tage disse sabbat-ture, hvor jeg slapper af" hun smiler, og lukker øjnene et kort øjeblik, før hun sænker hovedet, og lader blikket vandre hen på Alex igen. hver en detalje, hver en kurve og hvert et blik bliver skrevet for hendes indre blik. Hun kradser sig lidt på venstre overarm, der hvor et svungent K pryder huden.
En høj, slank tjener kommer ud af døren, og tager deres færdigbrugte tallerkner, foruden at sende Karizma et langt blik. hun sukker, da han igen er væk, og lader hovedet hvile i hænderne. hun rynker panden et kort øjeblik, og siger så;
"Da du så mig første gang..- hvad tænkte du så? jeg mener, hvad var din allerførste indskydelse?" hun sender ham et blik der bare siger du-har-bare-at-sige-sandheden-brormand!

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^

Alexander Saphiri

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Morgana 18.04.2009 21:34

”Hvis De tør komme i kamp med et vilddyr som mig, skal De da være velkommen!” Han lo afslappet sammen med hende, og betragter hendes velformede ben og hendes blotlagte hals. Hun så både skrøbelig og stærk ud, som hun sad og betragtede nattehimlen. En del af ham ønskede, at denne nat aldrig skulle ende, men samtidigt vidste denne del, at det var en umulighed.
”Jeg svømmer også gerne, men på det sidste har jeg ikke haft mulighed for det, da jeg foretrækker havet frem for stillestående vand.” Han følte hendes åbne og udforskende blik og gengældte det med et glimt i øjet. Han kiggede eftertænksomt på hendes tatovering, men inden han kunne nå at spørge ind til den, kom tjeneren forbi. Alexander kunne ikke lade være at more sig en smule over blikket, tjeneren sendte hende, og af en eller anden grund følte han sig stolt af at være hendes ven; af at sidde her sammen med hende, som alle så længselsfuldt efter.
Han overvejede hendes ord nøje på grund af blikket, hun sendte ham. Han ville gerne svare med ærlighed, og han bestræbte sig på at komme i tanke om den første tanke om hende.
”Min første indskydelse var vist, at jeg undrede mig over, at De tiltale mig.” Han tænkte igen i et par sekunder, men nikkede så. Jo, det var hans første tanke omkring hende.
”Og Dem? Hvorfor tiltalte De mig?” Han sendte det strenge blik tilbage, men kunne ikke holde masken og flækkede i et smil. Han lænede sig tilbage, veltilpas, og nippede igen til vinen. Hun havde en udsøgt smag i vine.

Don't even think about peting me!
Alexander Arogno Saphiri

Karizma Lapiñ

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Toropolis Isla

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Illusiane 18.04.2009 22:01

karizma lader tungen glide over læberne, før hun kækt svarer ham;
"Et vilddyr? jasåå, men du skal vide, min gode herre, at jeg ikke er ubekendt med disse.. vilddyr" hun retter let på sit hår, og ler venligt. ja, venligt. den sære fornemmelse i maven er endelig ved at falde til ro, og det er hun egentlig lettet over. det føltes akavet at sidde sammen med ham, når hun ikke havde helt kontrol over sig selv.
"Hvorfor jeg tiltalte dem? tjoo, jeg har vel en svaghed over for alt der virker stolt og... specielt? de virkede interessant, og det er ellers en sjældenhed man møder i dette mørkets monarki" siger hun, og nipper til vinen.
Hun føler sig efterhånden ret beruset af vinen, men tager sig ikke videre af det. trodsalt har hun en følgesvend, og med en følgesvend er man altid mere tryg.
Et stjerneskud flyver over himlen, og Karizma gisper henrykt, og vender sig imod ham.
"Et stjerneskud! så må man ønske, ved du nok" hun lukker øjnene, og mumler stille for sig selv, med et let smil på læben...

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^

Alexander Saphiri

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Morgana 18.04.2009 22:25

Han lyttede med lukkede øjne til hende. Stolt? Speciel? Han hørte ordene, men forstod ikke, hvad hun så. Han var jo bare… sig selv; den omstrejfende fægter, der græmmede sig over grusomheden i livet; formskifteren, der aldrig havde bedt om evnen; Slægten Arognos sidste mandlige arvtager, der nægtede at påtage sig ansvaret for videreførelsen af slægtens navn.
”Ønske…” Mumler han stille. Jo, det havde hans søster også bedt ham om engang, men han forstod ikke rigtigt meningen i at afsløre et håb over for en faldende stjerne. Han smilede overbærende og spekulerede over, om han overhovedet havde noget at ønske sig. Han havde både til dagen og vejen, og han valgte selv, hvor han gik. Der var ingen bånd, der bandt ham; ingen kvinde, der endnu havde kunnet dulme hans rastløshed og affinde sig med hans mørke side.
Jo, måske ønskede han sig at møde en værdig modstander i en kamp, hvor der ikke fandtes andet end øjeblikket, men det hastede ikke. Han havde ikke noget at leve for, når først han var nået derhen.
Hvis jeg endelig skal ønske, må det være, at jeg gerne ville have en mening i mit liv! Han sad tavs og betragtede himlen, der langsomt blev lysere og lysere. Daggryet var absolut ikke langt borte længere, og trætheden begyndte at melde sig. Han havde lyst til at læne sig tilbage og lukke øjnene, men hans blik blev tiltrukket af Karizma. En ny følelse vældede op i ham, da han så, hvordan vinden let legede med hendes hår. Det mindede ham om et eller andet…
Han viftede den nagende, men ikke ubehagelige, følelse væk og rettede sig lidt mere op.
”Har De mange ønsker her i livet?”

Don't even think about peting me!
Alexander Arogno Saphiri

Karizma Lapiñ

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Toropolis Isla

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Illusiane 18.04.2009 23:00

Karizmas azurblå øjne åbnes, da stjerneskudet er væk, og hun betragter tavst den fabelagtige kunstnerpalet af en himmel over dem. de store ege står som silhouetter imod den rødlillae himmel, hvor enkelte stjerner blinker til dem, som har de en historie, vi mennesker ikke kender til. Karizma føler sig pludselig meget lille, som man nu engang gør, når hele verden synes så stor, og hun skutter sig lidt. Hun tænker lidt på sit ønske.
at være fri for alverdens blikke og fordomme. hun føler sig fanget, som et dådyr i en bils projektører, når alles blikke er vendt imod hende. sladderen går i et forholdsvis lille land, og det er svært at være sig selv. Selv på jobbet kan hun ikke være fri, for selv der løber sladderen. Hun føler sig som en tiger i et bur, rastløs. For første gang i sit liv, ønsker hun virkelig at komme væk fra bordellet, ud i verdenen.
"Ønsker?" hun vågner op, da hans stemmer skærer igennem hendes tankestrøm. Jovist har hun ønsker, men kan hun betro dem til ham? på den anden side har han også været ærlig over for hende, så... hvorfor ikke?
"Hmm, at vi eventuelt kunne droppe den forfinede accent? jeg... er vidst ikke så øvet i den slags" ler hun, og blinker drillende til ham.
"Udover det, kun et enkelt. Frihed, kan man vel godt kalde det. Jeg elsker mit job, men nogengange... har det altså konsekvenser" hun nikker sigende imod krostuen, og mændene derinde, med en let gysen...
"Hvad med dig?"

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^

Alexander Saphiri

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Morgana 18.04.2009 23:23

”Hvis du finder det mere behageligt… – men jeg vil ikke udelukke, at jeg ind i mellem kommer til at glemme det!” Han lagde hovedet på skrå og smilede drillende.
Han nikkede forstående ad hendes ønske, selvom han ikke var helt sikker på, hvordan han selv ville have det i hendes situation. De fleste ønskede denne form for opmærksomhed, men det lå vel i menneskets natur at række efter andet, end det, det kunne nå. Ikke at han selv ønskede den; nej, han foretrak at sidde stille uden at tiltrække sig opmærksomheden. Den var der nok, der allerede kæmpede om.
”Jeg… ved faktisk ikke helt, hvad jeg ønsker mig. En mening med livet, måske?” Han løftede sigende et øjenbryn, så man ikke kunne vide, om han mente det i spøg eller seriøsitet.
Alexander kunne mærke den mørke del af ham trænge sig på og så op mod den lysnende himmel. Hvis solen kom frem, kunne den måske tilbageholde det negative. Længselsfuldt så han mod øst for at fange det første glimt af den glødende skive, der ville drive nattens sidste hære på flugt.
”At øjeblikket havde en mening, og at det kunne vare ved, uden den evige rinden mod døden. Jeg ved, at jeg ikke er et af de væsner, der lever evigt.” Han smilede bedrøvet og gabte let. Hans bag gjorde ondt af at have siddet ned i så lang tid, og han havde lyst til at rejse sig og bevæge sig rundt, men blev siddende af høflighed. De havde endnu ikke drukket ud, hvilket han besluttede sig for at gøre noget ved,
”Skål, på morgenens kommen, på nattens tilbagetog og på den første dags lys over resten af vores liv.”

Don't even think about peting me!
Alexander Arogno Saphiri

Karizma Lapiñ

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Toropolis Isla

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Illusiane 18.04.2009 23:46

"En mening med livet, ja. Jeg tror på, at alle søger denne mening, et eller andet sted. men hvorfor behøver livet have en mening? der kan være en hel galaxse på spidsen af din lilefingernegl. hvem ved om vi blot er småbitte partikler, der flyver rundt på en kæmpe fingernegl? det er sådanne ting der får mig til at føle mig lille." siger hun, og tømmer sit glas for den lile sjat i bunden. Hun løfter flasken op, og ser lettere betuttet på den. Den var tom. Havde de virkelig drukket en hel flaske vin? eller rettere; havde HUN? hun syntes ikke at huske, at alexander havde fået mere end et glas eller to. Hun slår det hen, men kan ikke helt ingorere den lille stemme i sit baghoved, der skriger, at hun skal være obs på sine handlinger nu. Hun sukker lavt, og læner sig godt tilbage. Hendes lange, fløjlsbløde kaninører lægger ned af hendes skuldre, da søvnen begynder at overmande hende. Dog har hun stadig øjnene åbne. der er noget ved Alexander, der gør, at hun har lyst til at blive oppe hele natten, men denne er trodsalt også snart gået.
"tak for middagen, den var fantastisk" siger hun, og strækker sig let. hendes muskler er blevet helt stiv af at sidde så lang tid.
"Noget andet er disse bænke. det må vi snakke med ejeren om. de er aldeles ukomfortable" hun smiler, og glipper let med øjnene imod kroens lys. mange af gæsterne er efterhånden gået hjem, og de, der ikke er, er på vej til ro i deres lejede værelser. en enkelt eller to sidder og funderer over livet, med et krus skumende øl, imens kromutter sætter stole op, og tørrer borde af. kroen er endelig faldet til ro, nu hvor solen er på vej op...

~Karizma~
Arbejder i Samsons Bordelhus ^^

1 2 3 4 5 6 7

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

0

0

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Et par bænke udenfor kroen

Live

Venus

Live

Venus

Alexander Saphiri

Karizma Lapiñ

Alexander Saphiri

Karizma Lapiñ

Alexander Saphiri

Karizma Lapiñ

Alexander Saphiri

Karizma Lapiñ

Alexander Saphiri

Karizma Lapiñ

Alexander Saphiri

Karizma Lapiñ

Alexander Saphiri

Karizma Lapiñ

Alexander Saphiri

Karizma Lapiñ

Gæst