Undrende så Morgana på Kinzu. Flere år? Han så meget ung ud, hvilket måske var med til at gøre det sværere dels at styre, dels at tøjle sin evne.
”Jeg synes jeg så noget her et eller andet sted…” Hun bladrede febrilsk nogle sider tilbage, og forbløffedes over, hvor lang hun egentlig var kommet. Hurtigt skimmede hun en side, der med en skitse illustrerede et spædbarn og en voksen.
”Der står her, at jo yngre man er, jo ’vildere’ er evnen, da den ikke har tilpasset sig kroppen.” Hun rynkede brynene. Hun havde aldrig brugt sin evne, så teoretisk skulle den ikke være særligt kraftigt. Måske var det netop fordi hun ikke havde brugt den, at den var så… eksplosiv? Hun skød tanken fra sig og bladrede lidt frem igen…
Måske er det bare ildevnen? Hun skævede til hans bog, en smule nysgerrig efter, hvad der stod i den, men vendte tilbage til sin egen bog igen. Den var rar at lade hånden hvile på; det mindede hende om den følelse, man fik, når man kom hjem.
”Hvor bor du henne lige nu?” Hun kunne godt fornemme, at hun ikke skulle spørge alt for meget til hans familie, men det skar hende lidt i hjertet at tænke på kulden uden for, med det fodtøj han bar.