Selmy forstod ikke hvad der skete, eller hvor den pludselige styrke kom fra. Theodore havde åbenbart et ekstra lager af kræfter i sig, til når det virkelig gjaldt. Og pludselig mistede han grebet om Theodores håndled. Til gengæld fik han hele Theodore sendt tilbage. Hans krop kom nærmest flyvende mod ham, og Selmy var ikke engang sikker på hvordan det overhoved kunne ske. Hvordan kunne et menneske have så lidt kontrol over sin egen styrke?
”AH,” Gispede Selmy op, ligesom han mærkede hvordan taget i hans lår intensiverede. Fingrene klemte ham så uheldigt på inderlåret, og det føltes præcis lige så farligt som alle de andre gange, hvor de havde leget og det var gået galt. Et par læber kom så tæt på, at Selmy i et frygteligt langt øjeblik frygtede, at det ville ende ud i et kys. Hans hænder greb nervøst om Theodores krop. Tog fat i kappen, for at holde ham fra at lande med ansigtet mod hans. Men samtidigt var Selmy så chokeret, at han væltede baglæns ned fra sin trærod og landede med Theodore over sig, lige akkurat så læberne blev trykket mod hinanden i et ganske flygtigt sekund. Selmy flyttede hovedet, og var nu brandvarm i kinderne.
”T-Theodore! Flyt dig nu,” Selmy puffede til ham, for at få ham til at tage sig sammen ”Slut! Vi skal ikke lege mere!” Det gik jo altid galt. Og han var også alt for gammel til at lege.

Krystallandet

