Selvom hun virkelig havde det varmt, og bare ville være tæt på ham. Så var hun sikker på at efter denne her omgang kunne hun ikke mere. Det var helt sikkert, men de havde også haft nogle gode omgange, bestemt ikke noget hun kunne klage over. Det var helt sikkert heller ikke noget hun ville glemme, langt fra. Alt havde været fantastisk, og det havde alt sammen været noget hun slet ikke havde troet skulle ske. Ja hun havde ikke engang troet, at hun skulle klinge så godt sammen med en halvdæmon, for det var ikke ligefrem et væsen hun havde troet hun skulle føle sig så tryg ved.
"Det var virkelig fantastisk"åndede hun tilfreds ud, imens hun trak vejret dybt, pusten skulle hun lige genfinde. For efter de omgange de havde haft, havde de nået en helt masse. Så man kunne vel sige natten var blevet brugt som den skulle, og som de havde haft lyst til. Amy kunne ikke have ønsket sig mere, for det hele havde været dejligt, for ikke at nævne hyggeligt. Desværre vidste hun godt at hun var nød til at tage tilbage til Kragerne, for at sikre sig nyt info omkring kvinden, og hun var sikker på at netop det vidste Jason alt om.
Tydeligt kunne hun også mærke, hvordan hun følte sig forpustet og helt færdig, hun havde brugt alle kræfter nærmest. Om hun overhovedet kunne klare en fjerde omgang, var slet ikke sikkert. Dog havde hun virkelig nydt et hvert øjeblik i Tanto's selskab. Det var ikke noget hun ville glemme, og hun fik lagt sig ned halvt ovenpå ham. Sendte ham et bredt smil
"Jeg er sikker på vi kommer til at sove meget godt"sagde hun hvorefter hun lod den højre hånd hvile sig ovenpå hans brystkasse. Hun lå allerede klat til at sove, og lagde også det ene ben over hans ben, bare for at putte sig lidt ind til ham. Derefter plantede hun et kys på hans mund, og lukkede øjnene. Hovedet lagde hun ind imod hans bryst, og lod hånden glide lidt ned over hans bryst. Hun kunne godt se på Tanto at han også var træt. så hun faldt i søvn sammen med ham.
Dagen efter
Amy vågnede før Tanto, hun vidste det var på tide at hun skulle afsted, og om tøjet var tørt endnu vidste hun ikke helt. Hun håbede det havde nået at blive tørt, så hun fik rullet sig lidt ud ad hans greb selvom hun gerne ville blive liggende. Rejste sig op, og fik taget tøjet på. Derfra fik hun taget tøjet på, selv ben hylsteret med knivene havde hun fået på. Hun var klar, og vendte rundt imod Tanto. Hun kunne nok ikke tage vinduet, for hun var ikke sikker på hvor højt de var oppe. Så hun gik hen til sengen, og lænede sig ned imod ham, strøg en finger hen over hans læber
"Tak for alt, jeg glemmer aldrig det her"lød det nærmest blidt fra hende, for første gang nok i hele hendes liv, havde hun sagt sådan noget. Men hun mente det, og plantede et kys ovenpå hans mund. Derfra rettede hun sig op, og lagde en hånd forsigtig ovenpå hans kind
"Vi ses Tanto"fik hun så sagt, før hun listede ud ad døren til værelset, og allerede var væk. Regnen var ikke slem mere, men der regnede stadigvæk lidt, dog ikke meget. Hun skulede kort op imod værelset, som hun stod udenfor, og kunne mærke en form for tristhed, det var underligt. Men hun vendte så hovedet væk, og klappede sig på begge kinder. Hun måtte tage sig sammen, hvordan kunne hun savne nærvær fra en halvdæmon hun lige havde mødt. Så var hun væk, skyndte sig at vende tilbage til Kragerne, før hun måske ville blive set af kvinden, hvis den kvinde holdte øje med hende.