Hun lavede små hop, som de gik ned af de travle gader, mod pladsen som deres telte var slået op. Hun glædet sig, hvilket var utrolig tydeligt i Chilams ansigt. Den måde hun smilede på, og ikke helt kunne holde kroppen rolig - men på en eller anden måde, var nød til at hoppe eller danse lidt med hoved, som hørte hun en eller anden melodi i hoved.
Da de endelig var fremme, summede det af energi og glæde. Det var tydeligt, at det var lige om lidt at den lille ceremoni ville gå igang, og folk gjorde sig parate ved at sætte sig omkring bordene og kigge hen mod buen af blomster.
Smukt, var næsten ikke et ord man kunne beskrive omkring dekoraktionerne. Blomster over det hele, farverige silkestoffer draperet ned over teltene, og de lave borde, man kunne sidde ved - når man satte sig på gulvet. Chilam lagde sin arm omkring Kais, og fulgte ham hen til en af de åbne pladser de kunne sidde ved.
Der gik dog ikke mange øjeblikke før Quan satte sig ved siden af dem.
"
smukt er det ikke?" sagde han og smilede til dem begge, inden han lagde armen omkring Chilam og krammede hende ind i et halvt kram.
"
Jo! Det.. det må man sige." kom det en anelse drømmende fra Chilam, der betragtede med store øjne hvordan at Lilje og Davin stillede sig klar, for at indgå i et ægteskab med hinanden. En dag, en dag ville det også være hende som der stod der og erklærede sin kærlighed til en anden.