Hun rejste sig op, som det så ud til han var plejet færdig med at spise. Hun tager hendes egen tallerken, bestik og kop, inden hun tager to skåle med sig ud til køkkenet. Var der en ting hun faktisk kunne finde ud af, så var det at balancere mange ting, det lærte hun ret hurtig. Hun kommer med en svag latter, da hun hører hans kommentar om at holde sig gode venner med kokken. For hende var det ligegyldigt om de var gode venner eller ej, men det hjalp da på det at kunne snakke sammen så hun ikke fandt det kedeligt at være her indenfor en kort tid. Hun kunne nemt høre selvom han mumlede, mest af alt fordi hun var lidt på vagt omkring lige Philo, for så meget kendte hun ham overhovedet ikke.

"Niks, så langt nåede vi aldrig. Han sagde vi ville se på det efter mad," Siger hun med et skulder træk og et smil, inden hun går ind med tingene hun har til køkkenet. Det var først nu det rigtig var gået op for hende, hvis Philo ikke havde været her, hvor dælen skulle hun så have gået hen for at finde et sted at sove? Hun ruller med øjnene over sine egne tanker, for hende og ulven havde vel nok prøvet at finde på et eller andet. Desuden virkede det til der var mange døre rundt omkring, så der var en chance for der var mange værelser, samt hun vidste der i hvert fald kun var to som var optaget, mere vidste hun ikke. Hun går tilbage for at tage de sidste ting på bordet, så hun kan få gjort det hele rent.

I en enkelt bevægelse sætter hun håret op, så det ikke kommer til at irritere hende. Hun hummer lidt, imens hun er lidt opmærksom på hvor han er henne i køkkenet. Skulderen på hendes tunika vipper ned, som hun har sænket hænderne ned igen, før hun går igang med at gøre de forskellige ting rent. "Jeg gætter på i er hjemme på forskellige tidspunkter, så spiser i også normalt på forskellige tidspunkter?" Spørger hun roligt, inden hun ser over på Philo med et smil, mere for at vide mere om daglig dagen.

Philotanus formåede at samle de sidste ting sammen, som han bevægede sig ud i køkkenet et stykke tid efter hende. Han stoppede dog i døren, som han skævede imod stuen. Han kunne godt fornemme hvor Orcus havde lagt sig, men ville bestemt ikke have problemer med at sætte sig i stuen for at slappe af. Orcus kunne jo bare have lagt sig i sin seng i stedet for sofaen. Det ville muligvis ikke være et problem for ham at løfte ham ind i hans seng, men han var ærlig talt ikke interesseret i at flytte ham lige nu, særligt ikke som han kunne fornemme på køkkenet, at der var noget, som skulle gøres rent, så det ikke ville komme til at stå og lugte i hele palæet. Han mumlede lettere utydelig for sig selv, som havde han opgivet på forhånd.

Lettere opgivende sukkede han, som Xilla gav udtryk for at Orcus ikke havde vist hende et værelse, som hun kunne kalde sit den tid hun ville være der. Måske det egentlig ikke burde overraske ham, som han også kom ud i køkkenet og satte skålen og tallerkenerne ved siden af vasken, hvor vandet samlede sig fra væggen. "Så må jeg vise dig et værelse" konkluderede han med et nik, som han flyttede hænderne hen til væggen for at skylle dem ganske let. Han fulgte hende en smule med blikket, før at han skubbede tallerkenerne ned i vandet, der lå i en større fordybning og ikke bare rendte ned i en revne i gulvet. Det ville næppe tage skade af at ligge lidt i blød, som han vendte blikket retur til hende.

Philotanus hævede det ene bryn ganske let, som hun havde konkluderet, at de muligvis ikke var hjemme på samme tid. "Det svinger en del, så jeg kan desværre ikke give dig en plan over det.." svarede han med et skuldertræk, som han egentlig aldrig havde tænkt over sine arbejdstider, når der var noget at lave, så kunne det ikke betale sig at sidde på sin flade, sådan havde Orcus det også, når han altså ikke var udkørt af for meget mad.

Hun kunne høre det opgivende suk, tydeligt at Orcus måske havde det med at glemme sådan nogle ting. Men det sådan det er, nogle glemmer de små ting, imens andre glemmer de mere vigtige ting. "Det kunne da være rart," siger hun med et smil. Så behøvede hun da ikke at rende fra den ene ende og til den anden, for at prøve at gennemskue hvilket værelse der var bedst hun fik placeret sig i. Det var mange rum, men det betød jo ikke alle rum var lige smarte hun bevægede sig ind på, de havde vel også brug for at have noget privat udover deres egne værelser, og hvis de havde et kontor eller noget i den stil.

Hun går ind hvor de havde spiste, for lidt at gøre bordet lidt rent, før hun igen vender tilbage til køkkenet hvor hun ser på Philo, som han igen begynder at snakke. Hun nikker, som hun egentlig lidt havde forventet, der ikke var noget som sådan fast. "Jeg skal nok finde ud af et eller andet," siger hun roligt, med et træk på skulderne. Hun kunne altid lave mad når bare en var kommet hjem, så lave noget igen når den anden kom hjem, hvis hun lige var i nærheden til faktisk at opdage dem. Men så opmærksom som hendes indre ulv var lige nu, i hvert fald når Philo var til stede, så ville hun ikke være i tvivl hun nok skulle kunne finde ud af det på den ene eller anden måde, om hun prøvede at være opmærksom eller ej.

Hun kunne kun regne ud de nok ville arbejde de tidspunkter der var noget, enten arbejde de for dem selv, eller også arbejde de for en anden, men det var ikke just noget hun vidste, og det virkede heller ikke som noget hun virkelig ville vide. Eller noget de gad at dele med dem, hendes ulv var fast besluttet Philo havde noget ondt over sig, så den ville være opmærksom, men lade Xilla gøre hvad hun vil. Hun går rundt for at gøre overfladerne rene, hvor der har været lavet mad. Selvom de har været gjort rene, så gør hun det alligevel to gange for at være på den sikre side.

Når først det handlede om mad, så var Orcus ikke så fokuseret på andre ting, så hvis han havde hjulpet hende i køkkenet, så havde han med sikkerhed glemt de sidste informationer angående deres aftale. Philotanus var også i tvivl om hun havde fået aftalt en pris for hendes arbejde. For det var bestemt heller ikke noget Orcus tænkte over, når han lige pludselig valgte at slæbe en kok eller anden underholdning med hjem. ”Lad os ordne køkkenet først.. Så lover jeg, ikke at glemme dig” svarede han med et nik, som han kunne fornemme på de forskellige knive, skåle og brætter, at det måske ville være bedst at få den rengjort, så skidtet ikke ville sætte sig ordentlig fast på tingene. Philotanus ville også helst forhindre, at Xilla endte med at gå hen til den store spindeltrappe for at komme ned til underetagen, så det var bedst at holde lidt øje med hende, i hvert fald indtil Orcus vågnede og kunne tage over.

Hænderne stak ham rimelig hurtigt ned i det kolde vand, som han løftede op i tallerkenerne for at skylle den værste snavs af. Ved siden af den store vask, der måske mere lignede en fordybning i bordpladen, lå der en stykke skind, som var beregnet til at vaske tingene af med. Philotanus drejede hovedet imod hende igen, som hun kom tilbage fra spisestuen. Han nikkede roligt til hendes ord, der var vist ikke rigtig andet for lige nu. Så måtte ham og Orcus overveje om de ville være tvunget til at holde en rytme over deres måltider og arbejdstider for at være sikker på, at Xilla ville være klar til dem. Det var dog ikke en beslutning han kunne tage på egen hånd, fordi deres arbejde var så forskellige, selvom de sørgede for et fælles mål. ”Forresten.. Du siger bare til, hvis der er nogle ingredienser, du savner, så må vi forsøge at skaffe det” han nikkede imod de få planter der stod langs med klippevæggen. Der var ikke mange urter og de kunne sagtens glemme at passe dem, hvis ikke vandet til tider sprøjtede fra klippevæggen. Det var nok den eneste grund til at de havde overlevet.

Philotanus var en smule glad for, at han ikke kunne se hendes vinger. For det havde nok været dråben lige nu. Han gjorde dog intet for at skjule sine vinger, blot så hun var sikker på, at hun ikke skulle forsøge at blive venner med ham. Lige nu handlede det kun om det arbejde, hun havde fået af Orcus og intet andet.

Hun kunne godt mærke den større mening, ved hans vinger var lidt over det hele. Så længe han ikke tabte fjer gjorde det nok ikke så meget, udover det gjorde han fyldte lidt mere end nødvendigt i rummet. "Så lad os da komme igang," siger hun roligt. Hun kommer med en hummen, inden hun går hen til hvor han står men med en fornuftig afstand, ingen grund til at prikke mere til dæmonen der har sine problemer. Hun sætter tingene på deres plads når Philo bliver færdig med dem, ikke om hun vidste hvor godt han kendte til hvor tingene var, men det havde været tydeligt at Orcus intet vidste om hvor tingene helt præcis var. Hun forstod stadig ikke meningen for ham, at gøre så meget ud af at vise han var en dæmon. Det faldt hende aldrig ind, sådan gå med vingerne fremme og vise dem til alle omkring hende, det følte hun bare ikke lige for.

"Jeg vil se på det, så vil jeg sige det hvis jeg finder noget nødvendigt," siger hun med et smil. Nok var han kun lige flink fordi han så det nødvendig, men det betød vel ikke hun kunne være flink bare fordi hun gerne ville. For der fandtes intet værre, end hvis man var i et hus med en super dårlig stemning. Det her var bare tålelig, altså for Xilla, den indre ulv var absolut dybt uenig med hende. Den havde det svært med at være i samme rum som en dæmon, men den holdte sig tilbage så de ikke gav noget væk til dæmonen som var tæt på dem. Den havde det stadig stramt med Orcus vidste det, men den nægtede at denne dæmon vidste det. Bare tanken fik den næsten til at prøve komme fri, men den gjorde det alligevel ikke, for den vidste hvad der var bedst, og det var for den at være stille og bare observere hvad der sker.

Xilla skulle næppe gøre det til en vane, at få hjælp i køkkenet, for Philotanus følte ikke selv, at han havde tid til at hjælpe hende. Han gjorde det kun idag, fordi Orcus var faldet i søvn og fordi han faktisk havde brug for ham, for at kunne klargøre det sidste til morgendagens opgave. Han kunne heller ikke helt skjule sin utilfredshed, da hun tilsyneladende gav ham opgaven at rengøre tingene, så hun kunne tørre dem. Lettere opgivende himlede han med øjnene for sig selv, så hun ikke kunne se det. Blot for ikke at afsløre irritationen med sin stemme, endte han med at nikke til hendes ord. Så vendte han ellers blikke imod tallerkenerne, som han greb svampen og begyndte at fjerne madresterne, så det kunne ryge ned i revnen langs med væggen. Han rakte en tallerken til Xilla, før at han fortsatte. Var han mon forpligtet til at føre en længere samtale med hende, eller ville hun kunne arbejde i stilhed? Han skævede kort imod hende, før at han tvang et smil over sine læber. "Hvor mange måltider kan vi regne med?" spurgte han nu alligevel, som de egentlig ikke var van til de store mængder mad, derfor Orcus havde fyldt godt ind, fordi han første regnede med mad dagen efter igen.

Efter at have rakt hende i en skål, valgte Philotanus at kigge over skulderen imod spisestuen og Orcus. Men der var ingen tegn på at den dreng havde i sinde at rejse sig lige foreløbig. Han kunne i hvert fald stadig fornemme snorken derinde fra, så han var sikkert stadig langt væk og derfor var han stadig fanget i hendes selskab. Engle havde en underlig udstråling og Philotanus mindes et gammelt minde, som han helst gerne ville lægge fra sig igen, men hendes tilstedeværelse bragte det frem, som han rystede på hovedet og hvilede hænderne ved siden af vasken. "Han er tydeligvis træt" mumlede han lettere opgivende for sig selv, som han skævede imod indholdet i vasken, de var næsten færdige og så måtte han vel hellere vise hende værelset, så han selv kunne få noget fred eller krævede hun selskab hele tiden? Han var ikke sikker og havde heller ikke planer om at spørge hende.

Hun tager imod de ting som han rækker over til hende, imens hun ser lidt på ham engang imellem. "2 eller 3, det kommer helt an på hvornår i er hjemme. Morgenmad og aftensmad er nok det fast tænker jeg, så det op til jer med middag," siger hun roligt som hun trækker lidt på skulderne. Det var noget som var helt op til dem, hun kunne nemt lave mere end 3 måltider på en dag, men de havde et arbejde at passe, så det var jo ikke fordi de bare gik hjemme og kunne spise de mere end 3 måltider. Det var ikke fordi hun ville tvinge dem til  måltider, de måtte jo selv finde på noget til middag, i de tilfælde de ikke var derhjemme, men var de hjemme, så skulle hun da nok lave noget til dem. Men hun vidste heller ikke hvor meget mad de overhovedet var van til at spise i løbet af en dag, så hele tre måltid kunne blive enormt meget for nogle personer. Men Xilla kendte ikke så meget til de problemer, hun spiste jo når hun huskede det, men at spise var jo ikke noget nødvendigt for hende som det var for andre.

Hun tager skålen som han giver hende, imens hun lytter til Orcus som er tydeligt meget træt. Der kom en snorken derinde fra, imens hun kunne høre hans vejrtrækning. Tydeligt intet at bekymre sig om, han var bare faldet om i ren træthed, sikkert også fordi han var ekstrem mæt. Hun kunne høre hvad han mumlede, men hun var godt klar over det var til ham selv han mumlede, så hun lod vær med at kommentere på det. Der var ingen grund til at gøre det mere mærkeligt, for det var tydeligt med de vinger fremme han havde sat en barriere op, men det havde både Xilla og ulven det absolut helt fint med, den var bare glad for den ikke behøvede have dæmonen tæt på sig hele tiden, som han tydeligt viste han ikke var så glad for engle, hvorfor det var altid spørgsmålet, men et spørgsmål hun ikke ville stille. Philo var en lukket af person, havde sat sin barriere og tydeligt ikke en fan af engle.

Samtalen var så småt begyndt at dø ud, så meget kunne han i hvert fald godt fornemme på stemningen imellem dem. Han forsøgte ikke selv at starte en større samtale, men ville da gerne undgå direkte tavshed for det ville uden tvivl give ham lyst til at vække Orcus. "Det er mere end vi er van til, så det er fint" svarede han med et nik, som Orcus muligvis ville være i stand til at kontrollere mængden af mad, hvis han vidste, hvor meget mad han kunne forvente i løbet af dagen. Han vendte atter blikket imod vandet, som han følte de nærmede sig bunden af opvasken. Det var sjældent, at han stod der for at vaske tingene af. Han var nok mere tilbøjelig til at smide dem ud over en klippe og så bare glemme alt om det. Derfor skulle Xilla nok heller ikke se bagsiden af palæet.. De få steder, hvor klippevæggen ikke var bagvæggen selvfølgelig.

"Hvorfor gik du med til aftalen?" spurgte han lettere forvirret over at hun havde ladet sig overtale af Orcus til at være der for en rum tid. Ja, han var lige nu igang med at indlede en samtale alligevel, men spørgsmålet havde plaget ham noget tid, som Orcus da umuligt kunne have forsøgt at overtale hende i en længere periode. Han havde næppe mange argumenter udover, at hun næppe havde set Dødens Kløft og at det kunne være en oplevelse i sig selv. Han flyttede lidt på vingerne, som han foldede dem imod sin ryg, så han ikke længere virkede til at holde hende på afstand, selvom han endnu holdt et vågent blik på hende. Engle var ærlige væsner, men han havde også mødt nogle, der bestemt ikke havde noget godt i sig, så det var svært at læse dem. Dæmoner kunne man næsten altid regne med var af ond art. Hvis de ikke forsøgte at lægge det bag sig selvfølgelig.

"I laver måske ikke ofte mad selv?" Spørger hun roligt, som det lød til de i hvert fald ikke spiste meget mad. Men så igen, hun var van til menneskers spisevaner, dem som havde muligheden spiste tre gange om dagen, det gjorde de også de steder hun ofte var. Men et sted så undrede det hende alligevel ikke at de ikke spiste så ofte, men hun vidste ikke helt om de havde det på samme måde som hende, og faktisk ikke rigtig havde behov for mad. Hun kendte ikke meget til dæmoner, så hun vidste på ingen måde hvad deres rutiner ville være eller noget, bare de var mere til at være onde, så hun var meget påpasselig ved nogle ting.

Et træk på skulderne, som hun ser over på Philo. "Jeg kedede mig i Dianthos, jeg rejser meget omkring, kan altid finde arbejde de fleste steder. Stødte på Orcus i Dianthos, så endte jeg her, fordi jeg alligevel havde tænkt mig at rejse videre fra Dianthos igen," siger hun roligt med et smil. Hun var et væsen som bare var urolig det meste af tiden, ulven var nu også et meget godt drive til at bevæge sig meget rundt i landet. Men hun kunne ikke fortælle ham om hende, det ville bare ende helt galt var hun ret sikker på. Hvordan forklarer man også uvidende, at du hurtig kan få det til den varme side, fordi du har en ulv som ikke kan finde ud af at have en sommerpels, men lever med en vinterpels året rundt, som faktisk kan påvirke dig fordi den bliver døsig af varmen og det samme gør du. Men der var dejlig køligt her i dødens kløft, så meget kunne hun da indrømme, ulven var også vild med den kølige luft. Hun blev mere tilpas igen, som vingerne blev foldet mere sammen, så det i hvert fald ikke virkede til han holdte hende på afstand, men inderst inde, så ville han nok altid holde afstand, fordi, ja det ville hun jo ikke vide hvorfor. Og ville han fortælle det, så måtte han selv fortælle om det.

Det kom ikke bag på ham, at Xilla valgte at stille lige netop det spørgsmål til ham, fordi hun måske kunne have fornemmet det på hans ord tidligere. Og måske endda på den måde, som Orcus havde valgt at fylde sig selv op med mad, så meget at han var blevet dårlig og skidt tilpas. "Tiden har ikke været til det" indrømmede han med et mindre suk, som de måske begge var slemme til at finde andre måder at stille deres sult på. Philotanus var begyndt at vise interesse for blod, som han nemmere kunne komme i kontakt med sin dæmoniske side, som han egentlig havde skubbet væk for mange år tilbage. Eller da han havde mødt Orcus og besluttet sig for at nok, var nok. "Men det ville være rart til en afveksling" svarede han med et nik, som hendes hjælp bestemt var velkommen, de ville have godt at de solide måltider flere gange om dagen, særligt Orcus, der ofte var afhængig af sine kræfter og ikke sin krops styrke.

Det forbavsede ham en smule, at hun faktisk kedede sig i hovedstaden, der skulle være nok at lave. Eller måske det skyldes alle de regler, der var blevet lavet i hovedstaden igennem årene, der var ikke længere nogen frihed til at bevæge sig omkring. Philotanus havde ikke bevæget sig ind i hovedstaden længe, fordi han var overbevist om, at det ikke ville være et sted for ham mere. "Og så valgte du Dødens Kløft?" lo han ganske let, som der næppe ville være underholdning til hende der særlig længe. Medmindre hun overhørte et skænderi eller andet højt råbende på palæet.  "Så meget sker der ikke her" nikkede han for at forklare hende, at hun måske kunne ende med at kede sig, hvis hun troede, at hun ville få underholdning dagligt. Han kendte hende selvfølgelig ikke, men altså.. Hvis hun kedede sig i Dianthos, hvordan ville hun så ikke have det der. Philotanus valgte at række den sidste tallerken til hende, som han tørrede hænderne af i sit tøj.

Et nik kommer fra hende som hun lytter til hvad han siger, det kunne jo absolut give mening, der bare ikke var tiden til det. Ikke alle havde det som en prioritet at lave mad, det var tydeligt sådan de havde haft det. "Det godt jeg kan hjælpe med noget afveksling, det altid godt med lidt afveksling engang imellem," siger hun med et smil, hun elskede altid lidt afveksling i dagen, hvilket også gjorde hun bare ikke var god til at være det samme sted i længere tid. Generelt var hun ikke god til at være et sted længe, det længste hun havde været et sted, det var vist 3 uger, hun kan ikke engang huske hvorfor. Der skulle ske bare lidt, hun skulle have bare lidt afveksling. Selvom der nok ikke var meget sådan lige udadtil her, så vidste hun alligevel der nok var noget at se alligevel dette store sted. Var der en ting hun elskede, så var det at udforske lidt de steder hun var, men fordi det var deres hus det her, så var i hvert fald huset til en hvis grænse, så måtte hun se på resten.

Hun kunne ikke lade vær med at komme med en latter, den måde han satte det op. Han havde nok ret, det var måske meget overraskende i betragtning hun lige var kommet fra Dianthos. "Hvorfor ikke? Tror jeg har været næsten alle andre steder, afveksling er en god ting," siger hun med et kækt smil. Hun tager den sidste tallerken, inden hun for sat det hele på deres rigtige plads. Hun skulle nok finde på noget at lave, hvis hun ikke selv fandt på noget, så ville ulven nok finde på noget, den var en ballademager nogle gange, hvilket ikke lige var så fornuftigt når vi lige nu var under samme tag som en dæmon. Men mon ikke de kunne styre det, i hvert fald til når ingen af hverken Orcus eller Philo var til stede.

Det var selvfølgelig vigtigt at holde hjulene kørende på forretningen, men de var også begge nød til at kunne leve. Nok havde Philotanus intet ansvar overfor hans nuværende krop, men han følte sig stadig nødsaget til at pleje den for at holde ved det bånd, han havde med Orcus. For hvad mon der ville ske, hvis han lige pludselig mistede denne krop, ville Orcus vende ham ryggen? Tanken var kort og hurtigt, som Philotanus ikke vidste, hvorfor han lige pludselig havde tænkt i de baner. Var det Xillas ord? "Vi har brug for et nyt indspark" svarede han med et nik, som hun havde ret med hensyn til afvekslingen. Ham og Orcus var efterhånden van til at leve selv og de havde ikke rigtig haft nogen til at forstyrre deres hverdag. Ikke før de sidste par måneder, men Philotanus havde været god til at skaffe forstyrrelserne af vejen, som han dog var klar over, at det ikke ville være muligt for ham resten af livet. Han brød sig bare ikke om de helt store forandringer. Måske derfor han lige skulle vænne sig til Xilla indtog i deres hverdag.

Der var kun 2 hernede, udover hende, så hun ville umuligt være i stand til at føre en dybere samtale med andre og med tiden måtte det også blive kedeligt at omgive sig med ham og Orcus. De opførte sig som brødre til tider, men kunne også sagtens være imod hinanden, hvis tingene ikke lige passede til hinanden. Så længe de var sammen om deres forretning. "Men der sker ikke det store her, så mon ikke du kommer til at kede dig hurtigere her end i Dianthos?" spurgte han mere uddybende, som hun havde givet udtryk for at hun ikke brød sig om at kede sig. Hvilke ulykker ville hun så kaste sig ud i? Hvis ikke hun kunne fordrive tiden med at lave mad hele tiden, så lang tid ville måltiderne vel ikke kræve af hende? Så hvad skulle hun lave imellemtiden? "Har du andre evner udover madkunst?" spurgte han, fordi han ikke følte han kunne stå med tankerne selv.

Hun smiler roligt, som han selv siger de har åbenbart brug for et nyt indspark, men det var altid godt. "Så jeg lige personen til et nyt indspark i det hele," siger hun roligt. Ikke hun var helt sikker, men hun var vel bedre end der slet ikke var et nyt indspark. Noget sagde hende det måske også var en grund til Philo var meget, mere påpasselig end bare lige, fordi de nok ikke ligefrem var van til en ekstra person her i slottet, eller hvad man kan kalde dette store sted. Så kunne det jo nærmest vende ens liv på hovedet, når der kom det ekstra liv ind sådan et stort sted. Men kun tiden kunne vise, om Philo kunne vænne sig til hende i den tid hun lige var her.

Hun gør et træk på skulderne, "det finder vi ud af, nogle gange keder jeg mig hurtigere end andre. Har bare været i Dianthos for meget på det sidste," siger hun, som hun rynker svagt på næsen. Det var sandt, i de sidste mange år så har hun altid haft mest tid i Dianthos, og det var altså bare ved at være kedeligt altid at være de samme steder, møde de samme mennesker som sad de steder hun var. Nok var hun glad for selvskab, men fulde mennesker eller andre som var alt for frembrusende imens hun var på arbejde, var bare ikke lige hendes kop te. "Kan det meste som en tjener nu kan, har arbejdet indenfor mange ting i tjener faget," siger hun roligt, med et smil. Hun havde på et tidspunkt arbejdet som tjener ved en adelig, men det kedet hende lyn hurtigt, eller nok nærmere irriterede hende, med den måde de havde det med at opføre sig, så fandt hun det bedre med at være på en kro eller lignende. Men om han mente evner indenfor alt hvad hun lavede, eller om han tænkte noget i retning af hvad hun faktisk havde af evner som hendes ulve forvandling, jaer det måtte forblive hendes hemmelighed overfor denne dæmon. Så måtte hun da håbe Orcus kunne finde ud af at holde sin mund, i forhold til det lidt som hun havde sagt til ham.

Philotanus forsøgte at skjule det smil, der gled over hans læber, som han helst ikke ville smile for meget i hendes selskab. Det var ikke ligefrem velset, at han brød sig om, hvad én, som hende sagde til ham. Men lige nu var han fanget i hendes selskab, så han kunne selvfølgelig ligeså godt få det bedste ud af deres samtale, ellers ville de nok begge ende med at ryge i totterne på hinanden. På den ene eller anden måde, for han kunne hurtig blive aggressiv. "Mere beder jeg ikke om" svarede han til sidst, som hun måske fortjente et svar og ikke bare stilhed, som han var tilbøjelig til at give de fleste. Havde Xilla aldrig nogensinde set et palæ før? Måske de var knap så almindelige i Dianthos, fordi der skulle være plads nok til de mange indbyggeren indenfor byens mure? Men så længe hun bare kunne finde rundt og ikke rodede i det forkerte ting, så ville Philotanus ikke brokke sig.

Mon hun var ligeglad med, at hun kunne ende med at kede sig i palæet? Hun gjorde i hvert fald mine til at det måske ikke betød det store, selvom hun havde givet udtryk for at hun havde nemt ved at flytte, når hun først kedede sig lidt. "Så må du sige til, før det bliver for meget her også" svarede han med et nik. Hun ville have svært ved at komme ud af Dødens Kløft, hvis ikke hun brugte sine vinger til det selvfølgelig. Men indtil nu havde han ingen vinger set, så han var faktisk begyndt at tvivle en smule på sine egne instinkter. Var hun engel? Philotanus trak vejret dybt ind, som han skar en grimasse. Ja, han var sikker på, at hun lugtede af engel.. Men også noget andet, som han ikke helt kunne sætte en finger på. Men det måtte komme på et tidspunkt. Han mødte hendes blik, som hun forklarede sine evner, før at han rynkede svagt på næsen. "Måske du skulle bringe maden til sengen så" lo han lettere drillende, som han dog lige pludselig hørte et bump inde fra stuen af. Mon Orcus var faldet ned fra sofaen?

Maden havde lagt sig som et tungt tæppe over hans krop, som Orcus hurtigt var faldet i søvn og ikke rigtig registrerede de lyde, som der var omkring ham. Han sov tungt og længe. Faktisk formåede han at ignorere den larm, der kom fra køkkenet, som de var i færd med at gøre rent efter det store måltid. Orcus havde lagt sig fladt på sofaen med arme og ben strakt ud til siderne, for at stabilisere sin krop på den brede sofa og så var han faldet i søvn. Men en drøm eller et mareridt fik ham til at trække armene sammen, før at hans vinger skubbede ham rundt på maven og et enkelt ryk med skulderen sendte ham udover kanten med et bump. Han landede på næsen, som han straks begyndte at jamre, før at han satte hænderne i gulvet og rejste sig på alle fire. Han skævede omkring for at se om nogen havde skubbet til ham, men det var ikke tilfældet, så hev han sig op i sofaen igen og lagde sig halvt ned igen.

"Det var godt!" sagde han, imens at han strakte armene over hovedet og løftede de tynde vinger for at strække kroppen helt ud. Så lagde han hånden over ryglænet og drejede kroppen for at kigge imod spisebordet. Men hverken Philotanus eller Xilla var til at få øje på, som han lettere søvnig rejste sig, indtil han fik øje på den kasse han havde stilt på bordet for nogle timer siden. Så trak han den over bordet, den var tung og lavede derfor en skinger lyd, der fik ham til at jamre igen. "Forbistrerede søm" mumlede han højlydt, som han skævede imod køkkenet, fordi han kunne høre nogen larme derude fra. "Er I her begge endnu?" råbte han uden rigtig at rejse sig, som han atter kiggede imod trækisten og forsøgte at lirke den op med fingrene.

"Bare rolig det skal jeg nok," siger hun med et smil, som hun nikker lidt. Det kunne ikke skade nogle af dem at hun sagde noget inden hun tøffede af igen, så vidste de også hvorfor hun pludselig ikke var der til at lave deres mad. Kunne nok være ret træls, her troede man lige man fik serveret mad, også opdager man at kokken er forsvundet uden et eneste ord, argh, det virkede ikke lige som det mest optimale. Det var en mere melodisk latter som kom fra hende denne gang, over det han sagde. "Se det kunne jeg jo sagtens gøre," siger hun med et kækt smil, og alligevel også et wink, bare fordi hun lige følte for at drille ham lidt, så måtte hun håbe han kunne tåle faktisk at blive drillet lidt.

Hun så ind mod stuen hvor Orcus havde lagt sig, som der kommer et bump derinde fra, som meget indikerede at han nok var faldet ned af sofaen. Hun vipper det ene øjenbryn lidt op, imens hun ryster lidt på hovedet. Hun hørte fødder som bevægede sig over jorden, inden hun hørte en rigtig skinger lyd. Hun kommer med en grimasse, imens hendes ulv i hende havde mest af alt lyst til at hyle over den forfærdelige lyd der kom, det gik direkte ind hos dem. Xilla ryster lidt på hovedet, det var bare ubehageligt. Hvad dælen havde knægten gang i? "Nej, det derfor du kan høre os," råber Xilla sarkastisk tilbage, inden hun ruller med øjnene over hans spørgsmål. Det var ikke ligefrem fordi de stod og hviskede, det havde de tydeligt ikke fundet nogle grund til, for han var da også først vågnet nu efter han allerede var faldet ned ad sofaen inde i stuen. Det måtte være den der kasse han havde gang i nu, ikke han hun kunne sige det med sikkerhed, men hun vidste da hun ikke havde set mange andre ting derind som ville kunne komme med sådan en skinger lyd, men at blande sig i det ville hun dog på ingen måde.

Det ville være ærgerligt at se Orcus løbe imod det sædvanlige måltid og så blive mødt af et tomt bord, fordi hun var taget afsted uden at give dem besked. Mest fordi Philotanus ikke orkede at høre på drengens brok, hvis hun gjorde det uden at give dem besked først. Han valgte dog at nikke til hendes ord, som han var indforstået med den aftale, de havde lavet sammen nu. Hvis hun altså så den som det og ikke andet. Han rynkede en smule på brynene af hendes ord, som han egentlig havde ment det med sengen, for sjov. Men som han tænkte over det, kunne han ikke helt lade vær med at lade blikket vandre ned over hendes krop. Måske hun var engel, men en kvinde var vel en kvinde? Han skubbede dog tanken bort, da han hørte postyret i stuen. "Det var mere ment for sjov, men du er nu altid velkommen på mit værelse" provokerede han en smule for at se, hvilken støbning hun var lavet af. Ville hun slå ud efter ham eller provokere ham retur?

Den skinger lyd nåede hans ører, som han skar en grimasse og nærmest smed det han havde i hånden fra sig. Det blev dog sat på bordet, som han traskede forbi Xilla og gik imod spisestuen ind til stuen. "Sikke du larmer" lød det irriteret fra ham, som han stak hovedet ud af køkkenet og lod blikket vandre imod Orcus, der havde sat sig op i sofaen og lod til at rode med noget foran sig. Så slog det ham.. Orcus burde tage sig af den gæst, han havde inviteret indenfor frem for ham. Han havde allerede gjort mere end hvad drengen kunne forvente af ham. "Viser du Xilla hendes værelse?" spurgte han lettere sammenbidt, som han ikke var i et humør til et nej lige nu. Det måtte man også kunne høre på hans stemme og i hvert fald se på det lettere frustreret blik, som han sendte i Orcus' retning.

Trækisten var faktisk ikke helt nem at få op, som han rodede lidt med låsen og egentlig ikke mindes at manden havde givet ham en nøgle, som han skulle bruge. Han var knap så fokuseret på, hvad der foregik ude i køkkenet, som trækisten endte med at volde ham flere problemer, end hvad han lige havde regnet med. Han mumlede lidt for sig selv, som han dog kunne høre deres stemmer fra rummet ved siden af og faktisk forsøgte at ignorere det, netop fordi han jo var travlt optaget af noget andet. Han lo let af Xillas ord, som han placerede en hånd ovenpå låget og rettede blikket imod døren. "Hvor sjovt" mumlede han lettere køligt af Xilla dril, som han måske bare var irriteret på kassen og lod det gå ud over hende.

Så skubbede han kassen væk, som Philotanus stak hovedet ud af køkkenet og straks sendte en ordre i hans retning. Hvad var meningen? Han var da kun lige vågnet, så hvorfor skulle han nu sættes til at arbejde allerede? Alligevel rejste han sig, skævede imod trækisten og vendte så blikket imod Philotanus, som han nåede hen ved siden af ham. Blikket til broderen var irriteret, men det blik han sendte Xilla var et stort smil, som han bed sig let i læben. "Undskyld, at jeg glemte det" lød det så lettere flovt, som han godt vidste, at han egentlig burde have forklaret hende omstændighederne for hendes ophold der, før at han begav sig ud i andre ting i palæet. "Har I ryddet op?" det var tydeligt at han lød overrasket, som han bestemt ikke havde forventet, at de allerede havde ryddet op. Noget fortalte ham, at Philotanus havde taget sig sammen og hjulpet til, for ellers var det næppe løst så hurtigt. Medmindre han havde sovet virkelig længe.

Hun kunne ikke lade vær med at give ham et wink igen, over det han siger, well then. "Du siger bare til, men sikker på du ville kunne klare det?" siger hun med et kækt smil, med en svag drillende undertone, men alligevel noget udfordring over det. Hun vælger dog at følge med ind hvor Orcus er, som rigtig nok sidder med kassen foran ham. Kunne godt ligne en som meget desperat prøver åbne noget, selvom hun er nysgerrig så kommer det absolut ikke hende ved hvad der er i den kasse. Hun vipper det ene øjenbryn op, Philo var tydeligt blevet mere irriteret end hun var, ellers var han bare blevet træt af hendes selskab, det var aldrig helt til at vide.

Hun vifter lidt med hånden, som han siger undskyld til han havde glemt det. "Det går nok, nu du vågen til at gøre det," siger hun med et smil, tog det ikke særlig tungt han havde glemt det når han tydeligt havde mere brug for søvn end at tænke på hvor hun skulle sove. Han havde det med at blive overrasket tit efterhånden syntes hun, "jeps Philo var sød at hjælpe, og du har været ude i lidt tid," siger hun med et smil. Hun trækker et øjeblik på skulderne, så måtte han selv tage det som han ville at hun sagde han var sød til at ville hjælpe hende, det var nok ikke alle dæmoner der kunne li at få det ord sat på dem, men det kunne hun ikke gøre noget ved lige nu. Hun valgte bare at være ærlig, så måtte folk kunne li det eller hade det, andet var der ikke at gøre ved det. Hun kom med en svag hummen, imens hun valgte at ignorer den irriteret Philo lige i det øjeblik, inden grund til at prikke til bjørnen lige i øjeblikket, medmindre bjørnen ville prikkes til.

Det var lige før at Philotanus tabte kæben af hendes ord. Mente hun det virkelig? Så kunne man i hvert fald tale om dårlig timing i forhold til at Orcus valgte at vågne lige på det tidspunkt. Det fik ham til at brumme lettere utilfreds af sig selv, som han ikke skulle lade sig distrahere af kvinden foran sig. Han kunne nok godt.. Men altså. "Er det en udfordring jeg sporer? For det kan vi sagtens klare" lo han stille, selvom han forsøgte at holde stemmen lav, så der ikke var nogen chance for at Orcus ville høre ham. Hvad ville han ikke tænke, hvis Philotanus endte med at hive kokken med i seng? Ikke at det lå i kortene, men hun havde prikket lidt til hans nysgerrighed, som han forsøgte at skubbe tankerne en smule væk. De flyttede sig fra køkkenet, som Philotanus straks lagde armene over kors, som blikket faldt på Orcus i sofaen, som han var travlt optaget af trækisten. En kiste, som Philotanus ikke tidligere havde bemærket.

Det virkede sandsynligt at Orcus ville tage over med det sociale, så Philotanus selv kunne få noget ro til at samle sine tanker. Han mumlede en smule af Orcus ord, som han prikkede lidt til det faktum, at de faktisk havde ryddet op. Var det så underligt at han faktisk havde hjulpet til med at rydde køkkenet? "Så er det vist også på tide, at du kommer igang med noget arbejde, Orcus" drillede han retur, som de kom helt ind i stuen og derved skubbede Orcus lidt tilbage. Han skulle nødigt finde en undskyldning for at sno sig udenom det. Derfor endte Philotanus også med at bevæge sig bagved Orcus for at skubbe til ham, så han muligvis ville ryge ind i hendes favn. Noget der bestemt kunne komme til at se sjovt ud.