Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Phenex Gusion Alraic
Kaldet: Philo, Philotanus
Køn: Mand
Alder: 2989
Fødselsdag: 06/06 970 f.Kt
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Zaladin, men har ikke troet på guderne længe.
Erhverv: Forretningspartner med Orcusellus Vanath
Nuværende levested: Omrejsende - Dødens kløft, nede i dybet.
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 189 cm
Vægt: 82 kg
Hud: Bleg, Philo er meget bleg i huden.
Hår: Sort, spidserne er dog grå/sølvagtig. Det er ikke længere end at det lige kan dække ørerne, hvis han lader det hænge ned. Normalt er det pjusket på toppen og skubbet over til højre side, så håret ikke blokerer hans udsyn.
Øjenfarve: Orange.
Kropsbygning: Muskuløs. Philotanus er lidt af en modsætning til Orcus, eftersom at han er glad for at bruge sin krop fysisk og ikke har nogen evner, som kan løfte det for ham. Han bruger generelt sin krop en del og holder den veltrænet, også selvom kroppen har sine begrænsninger og langt fra kan holde til det, som hans øvrige kroppe har kunnet klare. Han ligner stadig en ung knægt, som Orcus, men hans ansigtstræk er lidt mere markeret end sin 'tvilling'.
Kendetegn: De sølvfarvede lokker og det pjuskede udseende. Hans mægtige vinger. Tatoveringen, som er placeret lige over hjertet på hans bryst. Den er magen til Orcus'.

Dæmoniske træk:
Øjnene

Øjnene er gyldne og dragene, som de mest af alt minder om en flydende væske fanget i iris. Øjnene er faktisk det eneste, som er tilbage fra hans oprindelige krop. Uanset hvilken øjenfarve kroppene måtte have, så kan man næsten altid genkende ham på øjnene.

Magi

Magisk evne (1): Healing
I takt med at Philotanus efterhånden har arbejdet sig igennem en del kroppe og derved gjort dem en del medtaget igennem årene, så har hans sjæl udviklet en evne til at regenere de kroppe han besætter. Det er ofte en passiv evne, men Philo kan sagtens kontrollere evnen og fremskynde processen. Det skal dog siges at healing af sår og lignende kun omfatter de skader han gør på sin egen krop.
Skulle han havne i en situation, hvor én han har kær er i fare, så kan han ikke heale denne person uden selv at besætte personens krop først. En process der ikke altid går godt og derved er det en del af hans evne, som han sjældent benytter sig af. Philotanus har været ude for at besætte en 'ven', men da han forlod kroppen, så var sjælen forsvundet og kroppen døde hurtigt uden vært. Det kræver en yderst viljestærk sjæl, hvis Philotanus skal være i stand til at besætte kroppen og forlade den, for at sjælen skal kunne finde tilbage til kroppen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Gravity
- evnen bliver kun brugt i nødstilfælde, da Philotanus risikerer at miste sin værtskrop, hvis han bruger evnen hyppigt.

Forskellige stadier og konsekvenser for Philotanus:
Små genstande (0kg- 40kg): Her er der tale om genstande, som en kop, en tallerken eller mindre ting, hvor han kan ændre tyngdekraftens påvirkning omkring denne. Han kan få den til at svæve eller føles, som noget der vejer flere tons. Det er dog ikke muligt for ham at kaste med genstanden i dette stadie.
Konsekvens: Man vil kunne fornemme røde plamager på hans hænder, når han benytter sig af det første stadie af sin evne. Stopper han med at bruge sin evne, så forsvinder de ligeså hurtigt, som de var dukket op.

Personer (41-150kg): At ændre tyngdekraften for enkelte individer, altså én person ad gangen, er ikke den store udfordring for Philo. Han kan sagtens sende dem ud af atmosfæren og lade dem svæve der, eftersom at han ikke kan få fat i dem, så snart at tyngdekraften ophører omkring dem. Herfra er det også muligt at få personer til at føle sig ufattelig tunge, så de faktisk ikke kan bevæge sig. De vil føle sig låst på stedet og ude af stand til at kæmpe sig fri, medmindre de har mulighed for at slå imod hans magi.
Konsekvens: At bruge sin evne imod større væsner eller børn er langt mere krævende for Philotanus end at flytte et kop fra et sted til et andet. Det giver ham en voldsom hovedpine sammen med en frygtelig smerte i brystet, som er kroppen ved at bukke under for presset.

Væsner, som drager (størrelsen): Jo større elementet bliver, jo svære bliver det for Philotanus at kontrollere, hvad der sker med fjenden. Så længe han holder sig til de simple ting, som ingen tyngdekraft eller en hel masse, så gør det ikke den store forskel, men bevæger han sig ud i at forsøge at skifte ofte imellem styrken så bliver det langt mere krævende for ham, derved bliver han ofte fastlåst i sin position og er nød til at have fodfæste (ingen flyvning sammen med brug af evnen).
Konsekvens: I dette stadie eller ved konstant brug af hans evne, vil kroppen langsomt begynde at smuldre. Det starter ved fingrespidserne og bevæger sig op ad armene på ham, før fødder og ben forsvinder. Til sidst vil hans sjæl være nød til at finde en ny krop.
Tidligere har det ikke været vigtigt for Philotanus, hvilken krop han besad, men siden mødet med Orcus, har han ikke ønsket at skifte krop og derfor er hans evne gået lidt i dvale. Orcus kender ikke til hans evner og tror faktisk bare, at Philotanus er foruden magi. Men skulle han eller Orcus komme i problemer, så skal intet stoppe ham.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Philotanus er en ældre herre i en ung drengs krop, hvilket kan være en anelse svært at forstå, når man først støder ind i ham. Udadtil virker han meget hård og overbeskyttende, særligt hvis man ser ham sammen med Orcus. De to hører ofte sammen, men Philotanus har også forretninger uden sin yngre halvdel. Så det sker at man får øje på det hårde og bestemt ydre på egen hånd.
Kommer man ind på livet af Philotanus vil man opleve at der ligger så meget mere bagved hans hårde ydre. Ja, han kan være yderst streng, men gør det for at beskytte dem han har kær. Samtidig med at han har et temperament, som viser sig i forbindelse med hans arbejde. Arbejdes der imod ham, så er han ikke bange for at tage sagen i egen hånd og derved gøre tingene selv. Derefter vil den ansvarlige dog blive sat på plads og måske endda smidt på porten = ikke flere aftaler. Her har Orcus det med at give folk flere chancer end de fortjener. Derfor er Philotanus ofte den der spiller med musklerne.. for at få folk til at rette ind.

Styrker:
- Fysisk stærk
- Erfaren, han har efterhånden levet i rigtig mange år og ved derfor en del om hvad der foregår i landet.
- Mental, der skal meget til at gå ham på, medmindre man kender hans svagheder.
- Magiske evner, healing gør det næsten umuligt at gøre det af med ham og skulle det lykkes, så finder han bare en ny krop, også selvom det betyder at Orcus måske ikke vil se ham mere.
- Flyvning, Philotanus er vanvittig dygtig til at flyve og knap derved nå en høj fart hurtigt.

Svagheder:
- Gravity, dette er både og.. evnen i sig selv kan være en styrke, men effekten på værtskroppen gør det til en stor svaghed, hvis han mister kontrollen.
- Orcus, de har været igennem meget sammen og opfører sig som brødre.
- Bevægelighed, Philotanus bevæger sig meget stift, noget der ikke skyldes kroppen, men hans gamle sind. Ikke at han vil indrømme det.

Baggrundshistorie

"Dæmoner er magtsyge væsner, du gør klog i at undgå dem.."
Philotanus

Kroppene var blevet skiftet løbende, den første krop havde holdt i mange mange år, men Philotanus befandt sig i en situation, hvor han ikke længere kunne komme fri, medmindre at han gav slip på endnu en krop. Dæmonkrigene havde raseret i flere år efterhånden. Philotanus var underligt nok blevet en del af dette og befandt sig midt på slagmarken. Skikkelsen var høj, muskuløs og dækket af blod. Tøjet forrevet flere steder og hans vejrtrækning dyb og ukontrolleret. Det var hårdt og slet ikke nødvendigt for ham at befinde sig her. Men antallet af døde og ham, som mistede sig forrige krop, så var det klart, at han var endt der.
Selvfølgelig var det genialt, at se udtrykket på den fjende, der lige havde stukket sit sværd igennem kroppen for at se den falde om og kort efter rejse sig, for at hive sværdet ud og smide det fra sig. Philotanus havde endnu ikke haft muligheden for at stikke af, da kroppens tidligere ejer, åbenbart havde en del venner og fjender på slagmarken, så enten var der en fjende som han var nød til at hugge ned eller en 'ven' der søgte hans opmærksomhed. Han vrissede lettere irriteret af det hele, som han atter blev angrebet bagfra. Denne gang hang personen fast med en arm omkring halsen på ham. På foden havde han pigge, der blev boret ind i Philotanus læg.. han skreg af smerten og rev den fremmede af sig med et greb over skulderen for at flå ham over hovedet og ned på jorden. Der stak han et fremmed sværd i brystet på manden. Nok kunne være nok

Måske det var på tide, at hans sjæl skulle videre omend kroppen havde sine fordele, så var det ikke nødvendigvis det hele værd. Så langt nåede Philotanus ikke, da er spyd pludselig borede sig igennem hans brystkasse og tvang ham i knæ. Skriget af smerte forvandlede sig til et brøl. Hurtigt drejede han rundt på knæet og rakte hånden frem mod kasteren. Tyngdekraften omkring skikkelsen blev tung og tvang ham i knæ, før at det tog til og kroppen langsomt begyndte at give efter. Man kunne høre knogler knække, også selvom skriget var langt værre. Philotanus øjne var rasende, de lignede mest af alt et orange flammehav, som der lige pludselig blev stille og Philotanus faldt sammen med en hånd omkring spyddet. I ren og skær raseri havde han glemt alt om konsekvenser for hans nye krop, som langsomt begyndte at smuldre i fingerspidserne. Styrken han havde brugt overfor manden med spyddet havde været langt fra nødvendig og nu betalte han prisen... "Argh!" udbrød han i ren og skær frustration, før at armene forsvandt og kroppen blev opløst. Sjælden fløj videre til det næste lig.. skæbnen ville at han endnu befandt sig på slagmarken..

"Hvad krop jeg er født med, spørger du? Ærligt, så har jeg ikke den fjerneste idé"
Philotanus til en fremmed sjæl

Blå øjne, brune øjne, grønne øjne.. hvide og grå, så mange forskellige øjne havde stirret tilbage på ham i spejlet, når han var tvunget til at skifte krop, fordi hans livsstil var blevet for meget. Kroppen kunne ikke følge med, selvom sindet sagtens kunne. Fjender var der mange af og erfaringerne hobede sig op i uendelighed. Øjenfarve ændrede sig dog hurtigt til en flydende orange, som dæmonen tog plads i den efterladte krop. Et tydeligt kendetegn, hvis man kendte ham..
Håret var denne gang lyst, længere end hvad Philotanus ville bryde sig om, men det var ikke noget han kunne gøre noget ved nu. Først skulle han flytte alle sine ting fra det gamle sted til et nyt og det kunne hurtigt tage noget tid og han ville helst gerne undgå hende.. det gøs ham ned ad nakken, som han stirrede på sit spejlbillede i det tågede spejl, kroppen lignede én på et par og tyve, men sjælen havde rundet de 2400.. for nogle år tilbage.

Spejlbilledet blev mere og mere fjernt, som Philotanus vendte rundt og trådte over resterne fra sin gamle krop, der så småt var begyndt at smuldre til aske. Det mørke hår visnede, kroppen forvandlet til støv og tøjet blev liggende, som han satte sig på hug og samlede det op. Nej.. han kunne umuligt passe tøjet i den nye krop, men derfor skulle det ikke gå til spilde. Han pakkede det ned i sin taske og forlod kroværelset med et svagt smil på læben. Nede i krostuen var der fortsat gang i festen.. stemningen var overdøvende, som Philotanus passerede alt uden besvær. Da han kom udenfor gik han straks mod den nærmeste gyde, dog stødte han ind i en fremmed sjæl på vejen. "Ny krop, gammel sjæl" lød stemmen under hætten, som forsigtigt skævede op til Philotanus med nogle mørke øjne. Der var dybe render under øjnene og kroppen gammel og træt. Han trak let på smilebåndet og nikkede, som han gik videre.
"Pas på De ikke glemmer Dem selv.. husk hvem De er født som." Fortsatte kvinden, som Philotanus stoppede op og vendte blikket imod hende. Han vred let på næsen. Hvem var denne kvinde og hvordan kunne hun vide alt det om ham. Hun nikkede mod tasken. "Svært at give slip i fortiden?" Fortsatte hun med et skævt smil, som han rynkede på næsen og hev tasken af skulderen. "Jeg mindes ikke min barndom, ej hvem jeg var for år tilbage.. Det rører mig ikke" Philotanus stemme var lettere hæs, blot fordi han skulle vænne sig til det nye stemmebånd. Stemmen var lettere forvrænget og skinger, så det krævede noget arbejde før han ville kunne høre sig selv igen. Han nikkede til hende, som han vendte ryggen til hende og forsvandt i mørket.

Næsten ude af byen stødte han på en ulykkelig sjæl, tiggende på gaden og med fødderne trukket helt op til sig. Kulden bed i den lille krop, som han stoppede op og strammede grebet om tasken, før at han smed den foran skikkelsen. "Blot denne ene gang" sagde han, tiggeren noget så uforstående, som Philotanus fortsatte mod porten. Tiggeren greb tasken og rodede rundt i den for at trække hættetrøjen ud og over hovedet. Philotanus forlod hovedstaden med et smil på læben.. ude foran porten stoppede han op, som han faldt på knæ og skreg ud i natten, som vingerne tvang sig igennem ryggen på ham. Med ét havde han forladt jorden og sat kursen imod en ny by.. en ny start forhåbentlig.

"Jeg har besat mange kroppe i min levetid, men den vigtigste må være din brors.."
Philotanus til Orcusellus

....Så skete der noget underligt. Kroppen begyndte atter at bevæge sig. En hånd forsøgte at skubbe Orcus væk og stemmen der mødte ham var dyb og hæs. ”Flyt dig” hvæste stemmen, som kroppen satte sig op. Orcus stirrede blot på ham, imens at såret på halsen healede og forsvandt. Det samme gjorde arret, Oriaskus havde fået af deres far i en ung alder. Orcus var mundlam, før at han greb ud efter kniven i jægerens bryst og hævede den imod sin … tvilling? ”Hvem er du?” spurgte han koldt, lettere snøftende, men vredt. Grebet om kniven var anstrengt, hans krop rystede, men han var i chok over hvad der var sket. ”Navnet er Philotanus” det var endnu den hæse stemme, slet ikke hans brors stemme. Det gøs ham ned af ryggen, som han slap kniven, men kun så den kunne svæve hen imod kroppens strube. Orcus var udmærket klar over dæmonernes evner til at besætte kroppe, men han havde aldrig troet, at han skulle se det og da slet ikke at en dæmon skulle vælge hans brors krop..

Et nyt kapitel var begyndt for den gamle dæmon og han havde aldrig troet at det ville udvikle sig, som det nu gjorde med den unge halvdæmon..

Familie: Fader: - -, Dæmon, oprindelse ukendt.
Moder: - -, Dæmon, oprindelse ukendt.
Søskende: Vides ikke, Philotanus er overbevidst om, at han var det eneste barn i familien.
Ven: Orcusellus Vanath, Halvdæmon, tæt samarbejdspartner

Andet

There's room to grow..

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel