Normalt ville Luca være typen der ville tage sig godt af sin partner efter sex, ihvertfald når det var en der var så smuk som Elizeph, men opiumens virkning var blevet for meget for ham også. Han havde jo trods alt måtte trække vejret dybt og indhalere massere af røgen i rummet.
Så der var ikke meget fokus tilbage. Fraværet strøg han Elizeph ulede hår. Det var normalt ellers så blødt og pænt. Den sidste tanke der gik igennem Lucas hovede inden hans øjne lukkedes i var at han måtte få reddet den andens hår.... Tænk hvis spidserne knækkede.

Dagen efter vågnede Luca fortumlet op. Han missede med øjnene. Hvor var han....? Luften var tung i lokalet... Men udnerlagt var blødt. En seng. Velkendt. Den umiskendelige lugt af andre dæmoner nåede hans næsebor. Selvfølgelig... Lunes herregård. Han smilte... For en gang skyld var det hans eget værelse han var vågnet op på. Han så sig om og fik øje på den smukke skabning ved sin side. Han måtte knippe øjnene sammen for at huske hvem den anden var... E.... Eh... Eli... Elizeph? Han slog sig for panden da han huskede alt hvad der var sket aftnen før... Mødet med Elizeph, hans forvandling, opiumen og.. Han smilte og strøg forsigtigt en hånd over Elizephs hår... Det var ret uglet... Luca kunne ikke dy sig. Han kom ud af sengen og fandt hvad han skulle bruge, kom tilbage til sengen og begyndte så nænsomt at flette Elizephs hår frit og børste det så det blev pænt igen.

Elizeph sov tungt.. end ikke da Luca vågnede op og forlod sengen, var nok til at vække ham...
Han sov tungt.. den blege hud virkede smuk i kontrast til det sorte, lettere uglede hår... Først bemærkede han ikke den anden som begyndte at pille ved den lange fletning.. men da han så begyndte at rede håret ud, vågnede Elizeph langsomt op.
han skubbede sig en smule op, så han lige kunne hvile på albuerne.. hans hoved dunkede, og han havde ondt i hele kroppen..
Han så sig lidt om i lokalet, fuldkommen desorienteret.. Men snart da han så tilbage over sin skulder, hen mod Luca, opdagede han at han ikke var alene.. Et forskrækket skrig lød fra ham (ikke et tøseskrig, og heller ej et overdrevent højt skrig), inden han rykkede sig en meter væk og klamrede dynen om sig..
Hans ansigtsudtryk var tydeligvis forvirret, alt imens hans blik bare var fæstnet på Luca, tydeligvis forsøgte han at hægte sammen hvor han var, hvem Luca var og hvad der var sket..
De lange, sorte hårlokker krøllede smukt og en anelse ustyrligt.. lå frem over hans skuldre, ned over brystkassen, indrammede ansigtet så kønt...

Luca blev helt forbløffet over den andens pludselige bevægelse.
Han hyggede sig ellers meget godt med Elizephs smukke hår. Han smilte til den anden.
"Undskyld jeg forskrækkede Dem. Har De sovet godt?" spurgte han venligt.
Han rejste sig fra sengen. Han bevægede sig om bag den smukt mønstrede omklædnings skærm og begyndte at skifte tøj. han selv var jo påklædt i gårds dagens tøj som han var faldet i søvn i.
"Vil De låne noget tøj eller bare i Deres eget?"

Elizeph fulgte ham med blikket.. Hvad var der sket? Hvor var han..?
De Luca.. Det var det den anden hed... Og så røg de vist... Men hvorfor? Hvad skete der derefter..?
Han lod en hånd glide op til hovedet... først nu bemærkede han sin nøgenhed... hvad pokker....?
Langsomt begyndte det at gå op for ham hvad der skete aftenen forinden.. Han lod hånden glide ned over ansigtet, mens han satte sig op.. nøj hvor gjorde det ondt i hele kroppen.. Han sørgede for at holde dynen om sig..
Håret var stadig uglet, og ikke helt redt ud.. Elizeph selv kunne jo ikke flette det lange hår.. han plejede at have folk til det..
Han lod Luca knævre uden at svare... Han ventede .. Luca skulle stå frem bag den foldevæg igen og komme med en ordenlig forklaring..

Luca havde skiftet til en behagelig silke kåbe. Han havde ingen planer om at forlade huset i dag. Han var i nok problemer ved ikke at være dukket op til sin nattevagt allerede.
Han trådte frem for skærmen og lagde mærke til at Elizeph ikke var kommet videre overhovedet.
"Skal jeg ordne Deres hår?" Spurgte han med et venskabeligt smil. "Det gik vis lidt over gevind i går. Men vi var også begge ret langt væk."
Han undlod at fortælle at gårdsdagens hændelser havde været under tvang, men lod derimod som om at det var noget der bare var sket imellem dem fordi de havde været så høje.

Elizeph kunne slet ikke få sin verden til at hænge sammen.. Luca virkede total afslappet, som om intet var hændt dem? Elizeph kendte sig selv godt nok til at vide, at han aldrig ville blive fristet til at gøre den slags end ikke selv om han var skæv som en anden væltet flagmast.
"Lidt over gevind?" gentog han skeptisk, så med et fast blik på Luca.. den blege hud havde mærker efter den andens hårdhændede behandling... det var vist ikke bare 'lidt over gevind' .. det havde vist været MEGET over gevind!

Luca nikkede bare bekræftende.
Den sikreste løgn var en uden tøven.
Han satte sig ned ved Elizephs side og samlede børsten op.
"Deres smukke hår er blevet filtret," kommenterede han. "Med forlov?"
Han holdt kammen op og bad ydmygt om lov til at redde den andens hår. Han smilte venskabeligt igen. Der skulle ikke være noget ved ham der kunne få en til at tro han havde gjort noget. Og i Lucas hovede havde han heller ikke gjort noget galt. Det var bare hans natur.

Elizeph sad bare i tavshed.. stadig så han bundforvirret og undrende ud..
Han sagde dog ikke Luca imod, da denne ville børste hans hår ud.. det kunne han gøre som han ønskede det.. håret skulle alligevel flettes før han kunne klæde sig på..
Han var mundlam.. Hvad skulle han på nogen tænkelig måde kunne sige i denne situation..?
Hans blik blev ved med at hvile på Luca... Der var noget besynderligt over ham.
".... Den her situation er temmelig akhavet.." fik han så endelig sagt i en monotom tone..

Luca begyndte blidt at redde den andens hår. Det var en rutine han var mester i. den andens hår var ufatteligt dejligt og blødt. Han smilte lidt for sig selv.
"Det er fordi De ikke har noget på. Vi må se at få Dem i tøjet," Sagde han roligt.
Luca var ret fingernem når det kom til hår og i løbet af ingen tid var Elizephs hår redt og flettet så det var lige så pænt som dagen før.
"Ville De låne tøj eller..?" Spurgte han, på vej over i mod sit skab. Om ikke andet kunne han gå om bag skærmen så han kunne give Elizeph lidt privatliv til at skifte.

Elizeph lod sit blik glide ned til klæderne på gulvet...
"Tja jeg kan se at De har ødelagt nogle af klæderne... Er De godt klar over, hvor dyrt det silke dér er?" spurgte han i en rolig tone.. han huskede godt at det var Luca som havde trukket tøjet af ham..
Egentlig så betød prisen ikke det store.. Elizeph trak fat i det lange silkebånd, som han fæsntede foroven ved håret.. så begyndte han ellers at vikle det rundt om fletningen.. yderst fingernemt uden de store problemer.. han havde gjort det tons vis af gange før!
"... Men det ser ikke ud til at det er lykkedes for Dem at ødelægge de to yderste lag..." tilføjede han så..

Luca trak på skuldrene.
"Inden knapper i dit inderste," Sagde han som var det forklaring nok. "Jeg skal nok betale."
Penge var ikke ligefrem et problem for Luca. Han havde haft halv andet tusing år til at skaffe sig penge... Noget havde han arvet fra kvinder han havde spenderet længere tid med, som så havde testermenteret det hele til Luca da de døde. Andet var bare løst fra hist og her.
Luca regnede ikke med at den anden ville låne tøj når han ikke bad om det. Han træk taburetten hen bag skærmen og satte sig for at vente til Elizeph var påklædt.