Cassa ser lidt ned på Fujita med det bedrøvede blik.. Normalt ville han rødme over sådanne ord... men hans tanker er fanget af at det kun er på grund af stedet..
Han lægger blidt en hånd på Fujitas hoved, på det fugtige hår.
"... Sådan skal folk vel sige.." siger han stille, inden han ser væk, og diskret uden specielt stort vriden og besvær, træder ud af Fujitas arme.. og begynder med sænket ansigt at gå hen mod et af spejlbordende ved væggen... Han standser op derhenne, tager en fin lille guldbørste op fra bordpladen, som ligeså er forgyldt.. men sådan mere en sølvfarvet guld... nemlig hvidguld...
Han ser sig i spejlet der er over bordet... ganske mut og tynget af deprimerende tanker... Reder så bare de lange, silkebløde, sorte hårlokker.. først dem foran, så dernæst dem i nakken, som smukt slår yndige bølgede krøller når børstens hår har forladt det.

Fujita's før overvældede glædes blik stopper da deres blikke mødes.. og Cassa ser deprimeret på ham.. .. huh...?
han retter sig op da Cassa går over til spejlene for at redde sit hår..
Fujita betragter ham kort, har jeg sagt noget forkert.. ? han undrede sig dybt over det.. hvorefter han så gik over til Cassa.. den bedrøvede Cassa.. Han ville bleve set i spejlet nu.."Cassa.." sagde han roligt..
"er der.. " han holdt kort inde, "Der er noget galt.." rettede han så, og så seriøst ind i spejlet, for at fange Cassa's blik..

Cassas bedrøvede øjne stirrer bare direkte ind i spejlet... så han får øjnkontakt med sig selv...
"Hmmnn.." mumler han først stille.. lægger så børsten roligt ned på bordpladen igen efter at have redt alle de lange totter igennem..
Så smiler han bare atter venligt.
"Nej..? Alt er vel.." han åbner så en lille skuffe i et skrin på bordet, hvor han fisker en lyseblå silkesnor op, som han holder mellem to tænder, mens han fletter håret i nakken i en løs fletning ned af den øverste del af ryggen.. så binder han det sammen med snoren, for at der li'som er styr på det.
Jeg vil ikke inddrage folk i mine personlige kvaler.. Jeg kan ikke byde andre mennesker del i det uudeholdelige kaos! tænker han med sænket blik, men vil fastholde smilet i den facade, som efterhånden er total uigennemskuelig...
Han ser så på Fujita.
"Men De burde nok komme op og få noget tøj på, så De ikke bliver forkølet.. Jeg har endnu ikke fået lagt aquaduktens varmerør ind under gulvet på denne etage, så det er lidt fodkoldt.." han smiler fortsat smilet.. venligt og imødekommende som altid... Skønt det skjuler de indre sandheder.. Men det smil har altid skjult det.. Skjult det godt nok til at ingen har kunnet trænge ordenligt igennem..

Fujita sænker blikket da Cassa smiler.. men det gør Fujita ikke..
han sukker tungt.. og smilte så akavet da han tog en af de lange totter bag ved skulderen.. "Ah.. " kommer det korte svar bare..
Så alt er vel.. - hvorfor så du så så trist på mig..? men det Fujita tænkte forblev usagt..
"Komme op? - nååh.. tja.." han trak på skuldrene i et lille svagt smil, "Du kan jo bare varme mine fødder..? eller holde mig varm i det hele taget..?" Han skuttede sig og så charmerende over på Cassa.. men han var selv ikke i godt humør længere..

da Cassa får sat håret ordenligt træder Fujita tættere på .. han ligger hver sin hånd på hver af Cassas skuldre.. hvor han derefter ser ham dybt ind i øjnene.. bare jeg kunne hjælpe.. han lukkede øjnene og lænede sig langsomt frem mod Cassas læber.. hvis Cassa ikke flytter sig, får han kysset ham.. et langt, men blidt kys..

Cassa smiler svagt skævt over de der kommentare om at han jo bare kunne holde ham varm..
Fujitas humør virkede også som om det dalede..? Måske.. han anede en smule om de kvaler Cassa bærer på?
Da Fujita lægger sine hænder på Cassas skulder, ser Cassa først lidt forvirret ud... For som altid kommer det total bag på ham når folk gør sådan noget... Altså, det ar Fujita så bagefter kysser ham..
For Cassa viger ikke.. Kun hvis der er risiko for at modtage smerte, reagere hans reflekser, så han kan undvige..
Han kysser dog ikke igen, eftersom han bare står total paff og ser ned på Fujitas ansigt, som er så nært nu...
Og SÅ kommer rødmen ellers blussende op i hans solbrune kinder!
Da Fujitas læber slipper igen, står han bare med samme paffe ansigt, med de rødglødende kinder...

Som ganske rigtigt slipper Fujita, Cassas læber.. han smilte svagt.. og en smule fraværende.. han skubbede mig da ikke væk.. tænkte han med et skuldertræk.. Fujita står stadig meget tæt på Cassa.. han har stadig ikke flyttet hænderne, og han sætter sin pande med Cassa's .. "Jeg ville så gerne kunne gøre dig glad.." sukkede han og træk hovedet væk fra ham.. han nussede den unge mand på kinden.. og videre ned af halsen..
Men det kan jeg ikke.. Fujita smilte blot svagt, "Hvis du ikke kunne lide kysset.. så lad som om, at det aldrig skete.. " han smilte små bedrøvet..

Cassa ser lidt på Fujita..
".... De... fornemmer altså at mit humør ikke just er på toppen?" spørger han så dæmpet...
"... Tjaeh.. Det eneste der ville kunne bringe lysere sider ind.. ville være hvis ondskaben her i landet falmede..."
Han ser væk igen... Nu har han efterhånden genvundet fatningen efter kysset.. men han kan stadig fornemme Fujitas læber ganske svagt..
"Det virker som en endeløs kamp... Ligegyldigt hvad man gør, er der altid folk der begår onde gerninger.. altid selviske folk.. Der bare udnytter andre..." Hvis Cassas ord stod nedskrevet på papir, ville man skulle læse mellem linierne for at forstå.. For egentlig.. det Cassa inderst inde ønsker sig, er vel at hans eget liv faldt på plads... at ondskaben i hans liv falmede... Hans evige kamp mod sin families regler og normer, og kampen som lysets kriger.. Den kamp, er hans egen kamp mod ondskaben... Og ligegyldigt hvad, så fortsætter diverse folk jo med at gøre livet surt for Cassa... Den værste synder gennem tiden var Shade... men Bledan er nu ganske godt på vej til at træde i Shades fodspor, på provokations scalaen.. Og de folk der udnytter... er alle dem, som kun syntes om Cassa på grund af hans penge...
"Så... Hvis De holder Dem fra ondskab... gør De allerede en del.." et lidt bedrøvet smil sendes til Fujita.. men hvorom alting er, er smilet dog ægte.
Fujita, som skal holde sig fra ondskab... Betyder Fujita, som skal være ærlig... og ikke lyve for at blive på palæet.. den slags...
Cassa tænker ikke selv over hvad hans egne ord egentlig er baseret på... Men det ligger vel bare i undebevistheden.. og hos andres 6 sans..

Fujita nikkede til det første.. men var tavs. han smilte kun ganske svagt..
.. måske man bare skulle gå tilbage til.. værelset.. han skulle til at vende sig om, da Cassa så pludselig talte.. Fujita stoppede op og lyttede efter..

"Mhmm.. det er forfærdeligt, som verdenen udvikler sig.. og selve ens eget liv.. " Fujita skævede over på Cassa, "Men i sidste ende må det hele vel falde på plads.. som den sidste brik i puslespillet.. på ét eller andet tidspunkt.. måske imorgen, eller først om lang tid.. men man må jo også gøre noget selv for det.. " Fujita så hen på væggen.. på dens mange indskraveret mønstre.. han så så tilbage på Cassa.. "Udnyttelse er en grum ting.. " han sukkede og kløede sin arm.. og rettede let på sin fugtige sorte lange handske.. "Ondskab..? De kan stole på mig," han smilte svagt, "Jeg er modstander af Ondskab.. og hvorfor tale med løgnagtig tunge, når man kan tale sandt.. ? " han nussede sig selv bag øret og kiggede ned af.. Nogle dråber fra Fujitas hår, var dryppet ned i hans øjenvipper, så de sad der så fint og glitrede i lysets skær..

Cassa ser lidt på ham.
Jeg gør så rigeligt... Men der er grænser for hvor meget kroppen kan holde til... tænker han.. Og ja, han gør jo hvad han kan for at få alt til at fungere.. Men det er bare ikke nok.
"Spørgsmålet er så bare hvad det er der får tingene til at falde på plads.. For hvis den sidste brik er forsvundet... bliver billedet aldrig helt.. For måske sidder der én person, som gemmer på den brik, mens vedkomne nederdrægtigt sidder og gnækker over den magt, som er med den brik." han ser lidt ned igen.. lige nu har han mest af alt lyst til bare at bryde ud i gråd... og få grædt alle indre kvaler ud..
Men hans øjne bliver ikke engang blanke.. Han gemmer det bare væk.
"Nogle foretrækker jo løgnens sti... Desværre er ikke alle i stand til at tale sandt... Men... jeg håber virkelig, at de ikke er en af dem, som ikke kan..." han flytter en lok hår fra sit ansigt, inden han ser op fra gulvet hen på Fujita...
Egentlig ville han have afsluttet med at sige; For jeg er nemlig begyndt at holde af Dem. Men han tier...
Han løfter stille en hånd, og lader to af sine fingre strejfe sin underlæbe.. lige så de velplejede, lange manicure negle rør overlæben...

... Han... kyssede mig... lige før... Tanken rammer ham som et lyn fra en klar himmel.. først nu er det ved at gå op for ham, hvad det egentlig var Fujita gjorde... Og det får hans kinder til at føles lidt varme, skønt det ikke kan ses..

"Åhh.." Fujita så over på ham..
gad vide.. han må skjule meget.. Fujita så ned i mens han smilte akavet.. han vidste ikke hvad han kunne komme med af fornuftigt praller.. han havde faktisk intet at sige lige nu..
Fujita ser op, han beundrer Cassa imens han taler.. deres blikke mødes.. "De kan stole på mig.." han ligger hovedet let på skrå og smiler venligt.. Al den smerte han sikkert bærer på.. gid jeg kunne heale ham.. - men det kan desværre ikke lade sig gøre... han ser ned i gulvet igen..

Cassa smiler stilfærdigt..
"Det... håber jeg virkelig.. De virker som en meget ærlig person.."
han holder blikket lidt på Fujita, men slår det så ned igen.. for tiden kan han ikke se folk i øjnene ret længe af gangen.. som om han skammer sig over for meget.. som om han er bange for at folk ser de ting, hvis han holder øjnkontakten...
"Nåehrm.. Men det er vel også ved at være sent.." han ser lidt op på det store ur, der hænger over døren.. lidt ligesom et gammelt london ur, men i mere romersk stil, og naturligvis med romertal.
Han lægger en hånd mod sit hoved... en svag hovedpine er begyndt at melde sin ankomst.. og den har tænkt sig at blive...
Urhm... Jeg tror jeg må tage lidt til at dulme den hovedpine... tænker han sagtmodigt... Han er efterhånden vant til den slags hovedpiner... For med alle de telekinetiske energiladninger der ligger uden at blive brugt, kan man ikke andet end at få hovedpine..

"Det er jeg skam også." han smilte til Cassa..
Cassa begyndte at snakke om at det var ved at blive sent.. det var det vel egentlig også.. han smilte blot.. ja, sent..
"Ja, det har De ret i," han skjulte et lille gab bag sin hånd og små smilte samtidig, "Så må jeg hellere smutte til køjs... sammen med dig!" han smilte og rødmede stort og tog fat om Cassa's håndled for at trænge ham med sig, imens han små nynnede.

Cassas kinder blusser let op, mens han bliver trukket med af Fujita.
Jamen.. årh nej, hvis Selina hun.. Eller Bledan... arhg! Senor Fujita, De udsætter Dem selv for stor fare!! tænker han, men er for overrumplet af forlegenhed til at kunne få et ord frem.. bliver bare trukket med af Fujita

Forsigtigt bliver døren åbnet og Jane sikker hoved ind. " ehm.." hun smiler da hun endelig har fundet noget der ligner. Forsigtigt lukker hun døren og ser sig rundt, vandet drypper stadig af hende og hun tører forsigtigt sit hår. Stadig usikker på det hele, tager hun kjolen af og tører sig. nogen lunde tør tager hun den sorte natkjole på, den går hende til lidt over knæene, ser hun lettet.
Jane puster ud og tører sit hår endnu en gang, undersøgende ser hun rundt efter en børste, hun ser den. Roligt går hun hen og ser på den, skal hun bruge den? hun tager den forsigtigt da der ikke sker noget, begynder hun at rede sit hår. Sådan, hun retter lidt på håret og kjolen. Samler hpndklædet op og den våde kjole og begynder at gå ud..