Han lyttede til det hun sagde og smiler svagt, ”ja de steder har jeg også set” svaret han på det og kiggede kort på hende, han lo kort af det hun sagde som det næste, ”jo det kan jeg vel godt” sagde han og tænker sig kort om, ”Medanien er et frodigt område, så på det her tidspunkt, men vil kun se markere så lang man kan fuldt med alt mulighed, da største del er bønder, der altid kan bruge hjælp her i høsttid og så plejer de at holde en stor fest når det hele er kommet i hus, så har de et smuk vandfald som kan være lidt svært af finde” sagde han og kiggede på hende, han håber at hun kan bruger det til noget ellers måtte hun sige det hvis hun ikke kun.

Så vil hun også vide noget om ørkenen, ”ørken som rigtig hedder Rubinien, der ligger en by som hedder Balzera, hvor den største markedsplads ligger, ørken er utrolig varm om dag og lige så kold om natten, så svært så rigtig at gør sig klar til at rejse igennem og samtid også svær at finde vej i, da der ikke rigtig er nogen punkt at finde ud af, hvor verdens hjørne ligger i og så siges det at ørken elver har en underjordisk by men hvor er en hemmelig, som kun ørken elver ved, hvad jeg har hørt” sagde han og kiggede på hende, så havde han uddybet de to områder hun havde spurgte ind til og håber at det var bruge bare.

Han lyttede til det hun sagde og nej det var ikke hende som havde rejse land tynd som ham, så det var op til ham om de rejser videre eller ej, han var ikke selv rigtig træt i nu og så varmt havde det heller ikke været da der har været en vind, ”så synes jeg at vi fortsætter tur, men du må sige til hvis det bliver for hårdt for dine fødder” sagde han og kiggede på hende, ind han begyndt rolig af gå op ad stien, der gik ikke særlig længere af de var begyndt at gå op af den, at det blanding mellem græs og sten, blev til hårdt jord og sten plus at det var en stigning på.

Melima lyttede intenst til Faust da han fortalte om både Medanien og Rubinien. Hun blev straks fascineret af nyheden om et vandfald og hvor uendelig stor den ørken måtte være. "Det lyder altså alt for spændende." kommenterede hun smilene. "Og en fest nå de var færdig med at høste?" spurgte hun for at være sikker på at hun hørte rigtig. Det stemmede jo egentlig over ens med det hun havde hørt i skolen fra hendes klassekammerater.

Da Faust foreslog at de fortsatte fulgte hun roligt med ham op af stien. Hun mærkede hvordan stien skiftede fra græs til sten og jord. Hendes fødder var ganske vist mest vant til at gå i græs så det første stykke tid var en anelse ubehageligt men hun vidste at hun bare skulle vende sig til det. Så med en mime af beslutsomhed fortsatte hun troligt efter Faust. "Skal jeg nok Faust." sagde hun lettere sammenbidt. 

Han kun se at hun lyttede efter i det han fortalte hende,  det var godt at hun gjort det når hun nu selv havde spurgte ind til de to områder, "godt du synes om det" svaret han og kiggede på hende, udefra det tog han at det faldt i god jord hos hende, "Ja en fest, for at fejre af høste er i hus" sagde han, han havde være med nogen gang til det, selvfølgelig efter han havde hjulpet til, han vil kkke vare deltage i en fest ude at han hjulpet første når det nu var for høste, han havde gået i et roligt tempo op af stien, selv havde gik han langsom inden normal, da der også lå små sten som gør at ens fod gå kun køre lidt under en.

Det var godt at hører at hun nok skulle sige til hvis det bliver for.meget for hendes fødder, når han kiggede tilbage på hende engang imellem kun han godt ser på hendes ansigtsudtryk at hun ikke lige altid synes at det var sjov men det var også noget andet terræn inden det de kom fra, man han gik videre da hun har sagt at hun nok skulle sige til.