Det var der nok en stor sandhed i. Der var historier om folkene inde i Dianthos om hvordan folk brugte krystaller til højre og venstre. De levede ganske fint, skønt de nok sparet og ikke brugte så forfærdeligt meget igen. Det var alligevel en tilværelse andre nok skulle vænne sig til, men de lavede i den til hverdag, hvilket havde gjort det nemt for dem at accepter det som levevisen. "Sandt, men hvad skulle vi også bruge dem på?" spurgte han, det var både og retorisk, men et svar gjorde nu ingen skade. 

Ansigtet var rent og flot, han fik tømt det for vand, og kom nyt vand i vasken. Samme teknik som før, bare med mindre varme. DEt lød nemt, men Mingyu var mere en, som havde behov for en konkret temperatur, så nøjagtigheden var vigtig. Det havde taget Chuwon evigheder at lære dette, for hvor mange gange skulle de ikke teste og lære af dette. Var det tid eller var det blusset på hænderne, det var en kombi af begge dele. "Jeg tror, den er lige som du kan lide det nu," sagde han og trådte væk fra badeværelset og gik ind til sit rum, døren stod endnu åben. Han fandt en kam og kørt den lystigt igennem håret. 

"Vi burde måske en dag tage til Dianthos og se hvordan livet er derinde" 

"Unødvendige lyster og alt for meget alkohol." svarede Mingyu, skønt spørgsmålet næppe havde behov for et svar. Hvad ville rige ellers bruge deres formuer på? Efter at have købt hvad der var nødvendigt for at leve, hvad var til overs? Nye møbler, nye dyr, flere tjenestefolk, dyrere ting, større ting. På et tidspunkt ville krystallerne blot være som at blive smidt ud. Dog savnede Mingyu dette. Selvom han ikke havde prøvet at have flere krystaller end at kunne bruge, savnede han tanken om at være rig. Have en formue for stor til at bruge. Som en rigtig greveslægt skulle have.

Visse søskende ville nok udvise taknemmelig for den kunst, Chuwon havde lært. At kunne tilpasse visse ting for sin lillebror, selvom deres tilvænninger var bogstavelig talt som is og ild. Derfor gav Mingyu blot et takkende nik, før han overtog sin brors plads for at skylle og rense ansigtet. Det lune vand var måske en anelse køligere end gennemsnittet ønskede et bad i, men for Mingyu var det perfekt.

"Se livet? Du kan ikke kun nøjes med at se." sagde Mingyu, mere som en næsvis kommentar end noget faktuelt. En træls lillebror skulle han jo endnu være. Selv op til sengetid.

Det skulle ingen vel nævne to gange, før mænd og kvinder gjorde sådanne dumheder. Men alligevel var det ikke det som tiltalte Chuwon mest, hvorfor vidste han ikke. Men alkohol var alkohol, han vidste at det var en farlig cocktail for ham. Men de unødvendige lyster var en anden ting, for det kunne han da godt tillade sig selv at falde lidt i. Han var en mand, skulle de ikke have lov at udfolde deres behov ? 

"Hvad skal det dog betyde?" skulle lillebroderen virkelig give sin bror dårlige ideer før sengetid? Behovet for at frigøre sig selv ville vel kun vokse hvis han beskrev bare en af de forkerte ting, han ville ikke engang kunne tørre det af på Mingyu og bytte rundt på deres ting, for deres senge var forskellige. 

Mingyu skulle lige til at svare sin bror, da et gigantisk gab overtog ikke bare munden, men hele ansigtet. "Ved du hvad? Jeg er for træt til at tænke på svar til det," afsluttede han blot. De mange skridt taget op og ned af bjergene i ujævnt terrain havde endelig ramt den høje lillebror. Lemmerne var dvaske og trætte. Hovedet virkede mere fyldt med overkogt grød end en hjerne. "Du vinder der. Jeg vil i seng. Godnat, Chuchu." 
Mingyu gik ind på sit værelse og lukkede døren, før storebroren kunne nå at reagere imod kælenavnet. Som Mingyu smed sig i sengen, gik han nærmest ud som et fingerknips.

Sejren var lille, men Chuwon havde nok skabt sit eget problem for sig. Men han måtte dy sig og lade vær med at gøre sig i dumheder når broderen nu var på den modsatte side af vægge og døren som de havde ladet stå vidt åben. Ingen gad lytte, vidne eller vågne til det. "Godnat Mingming," sagde han som en natlig hilsen og fik pakket sig selv godt ind og lagde ryggen til Mingyu. 

Øjnene nåede kun at falde i, før han faldt hen i drømmeland. 
Et naturtalent i at falde i søvn.