"Ja så nogen område er god af finde ellers var det ikke hele unormal at jæger var ud i flere dage før de kom hjem og fiskerig var der altid noget af, når man lige havde fået lavet hul på isen" sagde han og smiler rolig, ja der var mange ting at tage høj om når man boer et kold sted og samtid som nomade, han vende sin opmærksomhed tilbage på hende, da hun begynder af snakke til ham, han nikke kort til det, "det var altid noget at de har mulighed for at holder fri, ja okay der få de et problem, må de have en med som kan holde dem varm" svaret han på det og blikke til hende.

Han læner sig op af køkkenbordet og så på hvad hun lavet, han havde stil sig så han ikke var i vej for hende, han lo kort af det næste hun sagde, "jeg undskylder over at jeg er høflig" sagde han og smiler til hende, det kun godt være at han var vokset op som nomade men høflig var han eller var det kommet med alder.

Det virkede så fjernt for hende, men det var også derfor hun fandt det spændende ”Og så er der mig der altid har haft mad på min tallerken. Men jeg kender heller ikke rigtigt til livet udenfor Dianthos.” svarede hun med et smil. Bare tanken om kulden fik hende nærmest til at gyse. Hun havde næsten lyst til at planlægge en tur til Nordlandet, for hun kunne sikkert låne varme klæder af sin moder, hvis hun havde brug for det. Hun så let ned i gulvet med let opblussede kinder over hans kommentar ”Altså…. Ja.” sagde hun med et let grin i stemmen som hun så op på ham.

Leonore begyndte straks at kokkerere et eller andet til dem. Nok var det simpelt, men på denne tid blev det nok svært at få fat på andet. Hun så uforstående på ham som han undskyldte og viftede let med den ene hånd ”Du har intet at undskylde for, Faust.” svarede hun med et varmt smil.

Han smiler kort af det hun sagde, ja der var fordel ved at bo i en by der var altid mulighed for at køber noget af spise medmindre det var for sent men så måtte man venter til dag efter, "der er fordel og ulempe ved alt men de kender sikker Dianthos bedre inden jeg gør selvom jeg er en del ældre inden dem" svaret han og kiggede på hende, jo han kender da også Dianthos men han var sikker på at hun kender den bedre uden ham nu hvor hun har boet der hele sit liv.

Han holdt et lille grinet tilbage da hendes kinder blussede op igen over hans kommentar, "de må sige til hvis de skal bruge en til at viser vej i Nordlandet, det kun være at jeg skulle den vej" sagde han og smiler til hende, om han kun skulle viser vej eller om hans også skulle holder hende varm måtte han jo ser, hvis hun nogensinde kommer til Nordlandet.

Det dufte godt og det smager sikker også godt men det måtte han lige venter med at finde ud af, han stod ellers bare og slappe af og så på at hun laver noget mad til dem, han smiler af det næste hun sagde og nikke kort til det, han synes ikke rigtig at der var noget at svare til det men hvis hun ikke kom til Nordlandet havde de hvis stadig en halv aftale om at tage ud og samle urter sammen.

Hun nikkede let, men hævede da et øjenbryn da han sagde han var ældre end hende, men der kom hun så tanke om halvelvere og når hun tænkte yderligere, kunne man også se det lidt på hans ører. Hun smilede ”Og du kender bedre til hvad der er uden for byen.” svarede hun. Nok havde hun været ude i noget af vildnisset, men aldrig rigtig givet sig tid til at udforske noget, der ville det nok være mest sikkert sammen med en der kendte omgivelserne.

Leonore smilede varmt til ham ”Det kunne da godt komme på tale. Jeg kan altid skaffe tingene og have dem liggende og så vente på du engang finder tilbage til Dianthos, klar til at tage nordpå?” svarede hun. Hun kunne godt lide tanken om at have en løs aftale med ham om at han ville være hendes guide til Nordlandet, hvilket hun ville forsøge at huske.

Der gik ikke alverdens før maden var klar og hun begyndte at finde tallerkener som hun delte maden ud på til dem. Hun fandt også to sæt bestik og rakte den ene tallerken og sæt til ham ”Lad os gå til spisebordet.” svarede hun og ledte dem ind i stuen igen og til spisebordet, hvor hun placerede sig på den ene stol.

Ja han var ældre inden hende, men han var nu også halv elver som gjorte at han lever det længere, hvor længe vidste han så ikke lige, ”det håber jeg da at jeg gør” svaret han og kiggede på hende, ellers vil han være en dårlig stifinder, hvis han ikke kender område ude for Dianthos eller hvor man nu snakke om, det var lige før at han vil tro at han var tæt på at være 200år ældre inden hende, ikke fordi han havde spurgte om hendes alder men han vil gæt på at hun var slutning af det andet årstid.

Han vendt sin opmærksomhed tilbage på hende da hun snakker til hende, når det kold vejr havde ikke skræm hende væk, ”det er ikke fordi jeg vil rejse med dem her fra og til nordlandet, men det tager omkring 24 dage at gå til Nordvik som er den størres landsby der er i nord, så tænker at det er bedre at vi mødes der oppe medmindre de har lyst til at bruge mellem 2 til 3 måned på tur” sagde han og kiggede på hende, ja tur derop var længere inden man lige tror at den er.

Det så godt ud det hun havde fået lavet til dem, da hun rakte den en tallerken og bestik til ham, tog han imod det og nikke kort til at de skulle gå ind til spisebordet, han gik efter hende ind i stue og videre over til spisebordet, hvor han tog plads overfor hende, hvorefter han begynde rolig at spise af mad, ”det smager godt” sagde han efter han havde tygge af mund og smiler rolig til hende, inden han spise videre.

Hun grinede let over hans kommentar, men svarede ikke. Det ville være en dårlig situation at være stifinder og ikke kunne finde rundt i landskabet. Hun var også sikker på han havde haft rigeligt tid til at få set det meste, hvis ikke hele landet. Han var trods alt halv elver.

Hun viftede med hånden og grinede let ”Årh, nej for pokker da! Måske er det bedre vi bare mødes deroppe. Jeg har trods alt en hest, så det tager nok ikke lige så lang tid.” svare hun med et lille smil på læberne. Aldrig om hun skulle gå så langt. 24 dage var længe, men på samme tid, ville hun nok skulle bruge godt et par måneder for at komme frem, bringe tid i byen og så hjem igen. Det måtte hun se på til den tid, hun skulle trods alt have skaffet nogle småting, samt have forberedt sin søster og den anden der var ansat. Hun var dog næsten 100 procent sikker på de nok skulle klare det.

Leonore satte sig til bordet med ham overfor sig og begyndte stille at spise. Et varmt smil fandt vej til hendes læber ”Tak, jeg er glad for du kan lide det.” svare hun, stadig med smilet på læberne før hun tog endnu en bid mad.

Det var godt at høre at hun også kun hører det sjov i at ikke at kun finder vej som stifinder, hvis man ikke kun det vil mange nok hurtigt løber tør for arbejde, for det plejer at gå hurtigt med at andre hører om nogle er gode til deres arbejde eller ej, han lo kort af det næste hun sagde, ”ja det tænker jeg også at det er og på hest vil tur tager omkring 12 dage i sted for omkring de 24 dage” svaret han på det og smiler rolig, udover det var vej rimelig nem her fra Dianthos op til Norvik,.

Udover det vidste han også godt at hun skulle være sikker på at der var nogle til at passer hendes butik, om det var en måned eller tre vil han nu ikke tro var nogen forskellig men lige meget hvad var det lang tid hun skulle tage ud af kalender for at kun tage på denne her tur, han smiler tilbage til hende da hun svaret på det han sagde om hendes mad, nu havde han ikke regnet med at hun vil byde ham på mad, bare fordi han var kommet for at lærer hende at læser et kort og havde haft en flaske elever vin med.

Han spiser rolig videre og blev færdig efter noget tid med det, ”tak for mad og det kun også være at jeg skulle finde tilbage til kro, de skal jo op og passer din butik” sagde han og kiggede på hende, inden han rejser sig op og tog sin tallerken og bestik, hvor han gik ud i køkken med det, ”om to måned tid i Norvik hvis de kan få det til at passer ind, for så er sommer også kommet mere til norden og ikke lige så kold men husk stadig det varme tøj” spurgte han og kiggede på hende, de havde jo ikke lavet en aftale i nu, så det kun han lige så godt prøver på.

Leonore forsøgte på kort tid at planlægge turen i hovedet. Hun skulle nok regne med at være væk i hvad… Halvanden måned måske? Hun nikkede let ”Med hurtig hovedregning, hvilket ikke er mit speciale.” grinede hun let inden hun fortsatte ”Så skal jeg nok regne med 24 dages rejsetid frem og tilbage, plus nogle dage der oppe. Så måske en måned?” tilføjede hun og så på ham med et hævet øjenbryn.

Hun måtte se hvad hun kunne gøre hvis hun i hvert fald havde en tanke om at tage af sted, hvilket bestemt lød tiltalende, på samme tid var det også længe hun skulle være væk, så det skulle helt klart planlægges til punkt og prikke. Det var noget hun altid kunne tage op når hun mødte sin søster i morgen.

Leonore fik selv spist færdig og hun nikkede let ”Det var skam så lidt. Ja god ide, vi har nok begge brug for en smule hvile. Lad mig følge dig til døren.” svarede hun og smil på læberne og tog sin egen tallerken samt bestik og fulgte ham ud i køkkenet. Hun satte det fra sig på et bord og rettede blikket mod ham ”Jeg ser hvad jeg kan gøre, så får jeg lige snakket med familien om de skulle have noget til at ligge.” svarede hun med et smil på læberne.

Han lyttede til det hun sagde og smiler svagt af det hun sagde, at hun ikke var den bedst til hovedregning, men kun heller ikke være god til alt og samtid vil det også være kedeligt hvis man var det, ”ja 24 dage rejse frem og tilbage, så er spørgsmål bare hvor længe/hvor meget de vil se der oppe” sagde han og kiggede på hende og smiler, nogen dage deroppe vil man kun når at se en del an på hvor lang hun vil rejse for at ser ting fra Norvik

Da hun selv blevet færdig med af spise, tog han sin tallerken og bestik og gik med hende ude i køkken for at stille det fra sig, han nikke kort til at hun kun følger ham til dør”det lyder som en god ide, de kan giv besked på det halve svin, om de kommer til norden om to måned tid, for så venter jeg på dem på kro der er i Norvik” sagde han og kiggede på hende, der var ingen grund til at han venter på hende deroppe hvis hun nu ikke kommer.

Efter han havde stille tallerken og bestik fra sig, gik han ind og tog sine ting inden han gik mod hoveddør, han stopper op ved den og vende sig halvt om mod hende, ”tak for i aften og jeg er i byen i næste tre dage tid, så de kan når at giv besked” sagde han og smiler til hende, inden han låser dør op og åbne den for at gå ude, han stoppe op lidt der fra for at vinke kort til hende, inden han fortsatte sin tur tilbage til kroen.

Hun nikkede let "Jeg tænker umiddelbart halvanden til 2 måneder tid væk ikke skulle være et problem. Jeg er sikker på jeg kan få Cassandra til at passe stedet her, samt min moder." svarede hun med et smil på læben. Hun trængte efterhånden til ferie, så det ville være en god møde at slå to fluer med et smæk, ferie og komme op til Norden. Hun skulle selvfølgelig arbejde lidt hurtigt på at få styr på tingene hun mangler, men det skulle være nemt nok. 

Et varmt smil fandt vej til hendes læber "Jeg kommer forbi en af de kommende dage, jeg tager fat på dem alle sammen i morgen og så hører jeg dem ad. Så finder jeg dem, eller beder dem give dig besked." svarede hun og nikkede. Hun måtte snakke med sin stedfar om den hurtigste vej og få hans hjælp til at få pakket de ting der var nødvendige.

Hun fulgte efter ham til døren og smilede varmt til ham "Selv tak og tak for hjælpen. Jeg ser hvad jeg kan gøre og så opsøger jeg dem." svarede hun og så ham gå ud af døren, hun stod i døren og vinkede til ham, før han forsvandt ud i gaderne til kroen.