Hvis Phillippe vidste hvilke tanker at rumsterede inde bag det lange, mørke hår og de bløde ører, så nok have endnu sværere med at gå fra bordellet, end han ville få om et lille øjeblik. Med blikket vendt væk, så han nemlig ikke hvordan Enzel reagerede som han gentog Enzels egne ord. 
 Phillippe bryn løftede sig lidt i overraskelse da Enzel ligefrem, nærmest smed Phillippe ud, og så tilbage på halvkatten. Udtrykket fik dog Phillippe til at slå blikket lidt ned, som en klump voksede frem i halsen på ham, der lidt besværet blev sunket. Det var jo ikke hans mening at gøre Enzel ved af det, eller utilpas. 

 " Undskyld, der var ikke min mening at.. Jeg.. " ved bare Nicola er i live. Jeg ved hvor han er. Phillippe sank en klump og løftede blikket igen. Tydeligvis overbevist om, at Enzels humør var blevet trykket på grund af Phillippes kommentar omkring ægteskab. Phillippe prøvede at fange Enzels øjne med et undskyldende udtryk, og drejede overkroppen en smule, så han nemmere kunne lade den ene hånd stryge Enzels kind, inden den gled op og nussede det bløde ører en smule.
 " Jeg er nok bare lidt for naiv og håbefuld.. på dine vegne.. " Et forsigtigt smil lagde sig over læberne. Hvorfor var det han ikke bare gik? Det gik ham på, at han ikke bare tog imod udsmidningen, han jo ellers havde ønsket. 
 " Jeg.. Vi.. kunne altid lede lidt mere efter min krystalpose? Så skal du heller ikke bruge krystaller på mig? " Det var Phillippes forsøg på at tilbyde at  blive længere, uden at det bare var fordi. Hvis der var en grund, var det vel okay. Også selv grunden bare var for at finde en grund.

 Ærlig talt havde Phillippe for en kort stund glemt, at det lige præcis var Nicola, som Enzel så som sin ægtemand eller -kone. Havde han tænkt sig om, havde han nok ikke sagt som han havde, for det var som at puste til gløderne til at stort og farligt bål. Phillippe vidste det hele, og det vidste Enzel ikke. Phillippes undskyldning havde været en måde at komme uden om hvad han egentlig tænkte. Noget han i hvert fald ikke kunne sige, men det virkede til Enzel godtog det, og Phillippe nikkede stille, og trak hånden til sig igen.
 " Godt, okay. " 

 Phillippe skulle til at rejse sig fra sengen, og forsøge at finde noget til at rengøre sig lidt med, da Enzel pludselig lagde kortene på bordet. Han stoppede midt i bevægelsen og drejede i stedet hovedet mod Enzel, med et forvirret udtryk.
 " Du... hvad? " Der var ikke noget fordømmende eller vredt over Phillippes ord, blot undren og forvirret. Brynene rynkede sig lidt og idet han skulle til at læne sig frem, for at stikke hovedet mellem benene og se under sengen forsatte Enzel med at snakke, og Phillippes bryn skød i stedet overrasket op i panden. Det hele kom meget bag på ham. Phillippe følte pludselig en fjendtlighed, han ikke mindes at have set hos Enzel mod sig selv før. Havde han sagt noget forkert? 
 Phillippe sagde ikke noget, mens han bukkede sig ned og så under sengen, stadig siddende på kanten. Og minsandten, helt inde under sengen, lå læderposen. Phillippes panden rynkede sig tilbage i det undrende udtryk, og da han kom op at sidde igen gned ham ansigtet lidt, forvirret over hvad der skete. 
 Hvis Enzel hele tiden havde vidst pungen var der, hvorfor havde han så give Phillippe en god håndfuld krystaller, der helt sikkert var mere værd, end det der faktisk lå i posen? Krystaller der lige så var spredt lidt ud i sengen, for Phillippe havde haft dem i hånden inden de havde smidt tøjet. Havde Phillippe ladet sig snyde til, at Enzel alligevel havde betalt Phillippe for at holde ham ved selskab? 
 " ... Hvorfor? " lød det en smule monotont, da Phillippe havde sat sig op igen, mens han lettere irriteret gned ansigtet lidt. Det var med vilje han ikke specificerede hvad han snakkede om, for han var egentlig interesseret i at se hvad Enzel ville sige. Hvad han ville vælge at uddybe.

 Hånden der gned ansigtet, forsatte ned og kløede i skægget, mens Phillippe så over på Enzel. Længe sad han bare og kiggede på halvkatten, efter spørgsmålet var stillet. Ikke fordi han overvejede hvad han skulle svare, Enzel kunne da godt få den, hvis det betød så meget for ham, at han nærmest blev ubehagelig. 
 Desuden tilbød Enzel jo alligevel også at han stadig kunne tage de krystaller han oprigtig havde givet ham. Han havde godt nok heller ikke forventet andet, hvis Enzel ville holde hans læderpose med krystaller som gidsel. Hvis Enzel ville have beholdt det hele, kunne venner i hjertet hurtigt fordufte sammen med Phillippe. Det var slet ikke noget han orkede at skulle slås med. 

 Det var dog som Phillippe først blødte op da den mere kælne Enzel kom frem igen. Som om den blide tone og berøringen blødte snedkeren lidt op igen. Han sukkede opgivende, og trak så lidt på skuldrene. 
 " Jeg forstår ikke hvorfor havde brug for at gemme den og lyve for mig.. " pointerede Phillippe.
 " Du må gerne få den, hvis det gør dig glad.. " Læberne foldede sig lidt sammen, og øjnene smallede sig en smule. Selvom han var blødt op, kunne han ikke lade hver med at føle sig lidt snydt. Som om Enzel havde lokket ham i en fælde. Om det var på grund af hvor lusket Nicola havde fået ham til at lyde, eller bare generel mistro, vidste han ikke, men lige nu kunne han ikke lade hver med at tænke på, om det helt fra starten af, havde været Enzels plan at gemme læderposen så snedkeren ville komme tilbage.
 " Du kunne bare have sagt hvis du ville have den.. Eller et eller andet.." Phillippe trak lidt på skuldrene. Han kunne sagtens snitte en lille træfigur til bordelejeren hvis det var fordi han ville have en eller anden ting fra Phillippe. Enzels hånd fik en blidt klem, inden Phillippe rejste sig op. 
 Han mave var begyndt at klø lidt.

 Blikket gled lidt søgende rundt i rummet, ledende efter noget han kunne vaske resterne efter deres lille forbudte leg. Det var begyndt at tørre godt ind, og det fik huden til at klø. Han stoppede dog op i hans gange over til et vaskefad han fik øje på, ved Enzels ord om at Phillippe ikke skulle tænke han var mærkelig. Noget der fik en let latter ti lat snige sig over hans læber. En kort latter han slet ikke kunne holde tilbage, men som var ganske kort, for Enzel snakkede videre, og ganske seriøst. Det var ikke fordi han som sådan så Enzel som mærkelig, han fandt det bare lidt komisk, fordi han nærmest fandt det mere mærkeligt han havde gemt posen, end hvis han havde spurgt om en ting han kunne gemme som minde.
 Phillippe blev stående midt i rummet, og betragtede Enzel som han forklarede. Overvejede hans ord, og rynkede en smule på panden. Han kunne ikke helt gennemskue hvad Enzel egentlig prøvede at sige, men han kunne godt fornemme at han ikke var tilfreds. 

 " Jeg synes det er mere mærkeligt at du gemte den.." Pointerede han, med et kort latter, inden han gik over til vaskefadet. Han havde endnu ikke taget noget tøj på, han skulle jo lige blive ren først. 
 " Jeg er utrolig taknemmelig for din ærlighed, Enzel, det kom bare lidt bag på mig du følte du var nødt til at gemme den og lyve. Det får mig bare til at undre mig og tænke om der er andet, som ikke er som jeg tror.." Forklarede han mens han vaskede sig ren med kluden. 
 Først da han var ren flyttede han blikket hen til Enzel. Han kunne godt mærke, at Enzel lidt hentydede til, at Phillippe ikke havde åbnet nok op, men nogen ting kunne han bare ikke fortælle, og Katarina brød han sig bare ikke om at snakke om, med mindre det var højst nødvendigt. 
 " Og du er mærkelig, Enzel..  " Lo Phillippe så, og prøvede at fange hans blik.
 " Men det gør dig til dig.. Det gør dig.. Interessant.. " Han trak på skuldrene inden han gik hen til sengen.

 Okay, det gik ikke så godt. Phillippe skar en grimasse ved Enzels barnlige svar, og trak lidt på skuldrene. Det var som om Phillippe kun kunne have den glade, blide, kælne halvkat, når de havde sex, og det kunne de jo bare ikke have hele tiden. De havde begge en grænse. Og nu var det slut. 
 Med et suk satte Phillippe sig ned på sengen igen, efter at have samlet trøjen op. Han tog den dog ikke endnu, og satte sig i stedet lidt skråt op i sengen, så han kunne se på Enzel.
 " Ikke rigtig noget.. Jeg.. Det forvirrer mig bare hvorfor du følte du skulle gemme den. Hvis det bare var for at have.. en ting at mindes mig ved.. Jeg er snedker, og så vælger du at ville beholde min pung?" Phillippe prøvede ikke at tale ned til Enzel, eller gøre grin med ham. Han prøvede bare at forstå ham. Og prøvede at få ham til at forstå at han ikke prøvede at være et ondt menneske.

 " Forstår du min undren? " Spurgte ham så, for at prøve og få redt ud hvad end der forgik oppe i Enzels hoved. Det virkede dog ikke til at det gik den vej Phillippe ønskede, og Enzels ord ramte ham lidt hårdt. Han sank en klump og slog lidt skamfuldt blikket ned. Han havde jo ikke ment noget ondt, med hans latter. 
 " Undskyld, " sagde han og løftede blikket lidt. Kiggede ind i de krystalblå øjne. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige eller gøre for at gøre det godt igen.
 " Det var ikke for at nedværdige dig, Enzel, at jeg grinte. Det var fordi.. jeg fandt det sødt.. " Han trak på skuldrene med et undskyldende udtryk, inden han rejste sig op. Han kunne godt forstå hvis Enzel ville have Phillippe ud så hurtigt som muligt, derfor begyndte han også at tage trøjen på. 
 

 Begge bryn løftede sig som Enzel begyndte at bide af Phillippe og han lænede sig en smule tilbage. Det var dog som om bordelejeren faldt lidt ned igen, da han faktisk lyttede på hvad Phillippe havde sagt. Phillippe foldede læberne sammen for at stoppe sig selv fra et grine lidt over det. Så hårdt Enzel tog det før, var det måske ikke det bedste at gøre nu. I stedet trak han lidt på skuldrene.
 " Det ved jeg ikke.. Tror måske det er det med du ikke ville fortælle mig at du ville beholde den, fordi du ikke ville virke mærkelig, men at det virker.. mere mærkeligt at du gemte den? " han træk på skuldrene igen.
 " Jeg ved det ikke... " Han sendte Enzel et skævt smil. Han var da lidt forsigtig med ikke at trykke på de forkerte knapper igen. 

 Hovedet tippede lidt på skrå, og de lange lokker gled ned over skulderen så de kan til at hænge lidt i det fri. Phillippe betragtede Enzel, som han tittede ud mellem fingrene. Det fik ham til at smile lidt mere. Det her var en helt ny side af Enzel. Han åbnede munden for at sige, det gav mening, men inden han nåede så langt, forsatte Enzel i en lang talestrøm. 
 Overrasket skød Phillippe brynene op i panden, og så lyttede han ellers bare. Det lød alt sammen fjollet i snedkerens ører, men han kunne vel godt forstå det. Han havde set de blikke Enzel havde sendt ham, han havde hørt de ting Enzel prøvede at lokke ud af ham, og et eller andet sted kunne han forstå, at det handlede om at Enzel fået.. nogen følelser for Phillippe. Følelser Phillippe ikke rigtig kunne gengælde. 
 " Det er okay.. " han vidste ikke helt hvad han skulle sige til Enzels lange forklaring, eller om Enzel i det hele taget ønskede at han sagde noget til det. 

 Det virkede som om der var kommet ro på det hele, og Enzel var faldt lidt ned igen. Selvom Phillippe godt var klar over at Enzel ønskede han blev længere, var han også nødt til at komme videre. Det var slut, der her var sidste gang de var sammen, og hvis han blev hængende ville det sikkert blive endnu sværere at komme af sted. Og det ville blive sværere at forklare Nicola hvorfor han havde været væk så længe.
 Phillippe samlede derfor hans bukser op, og tog dem på. Mens han spændte dem, kom han i tanke om noget, og klappede sig lidt på lommerne. Han havde nærmest altid en eller anden lille træ-klump i lommen, til når han kede sig. Lige nu havde han godt nok ikke kniven med, men det handlede heller ikke at han ville snitte nu. 
 
 " Her, " kaldte Phillippe og kastede den lille træfigur til Enzel, efter at have tjekket han kiggede. Den var ikke færdig, den var meget grov i designet og detaljer, og ikke større end omkring 7 cm høj. Den lignede ikke meget, men man kunne godt se at det var en person der kiggede frem bag noget. 
 " Den må du godt få,  " Phillippe holdt blikket over mod Enzel, og betragtede hvordan han reagerede på den nok noget uventede gave. Det var vel det han ville have, ikke? Noget fra Phillippe, han kunne mindes, som han ikke selv havde bestilt? 
 Det var ikke fordi Phillippe gav han den lille figur, fordi han ville have pungen igen, og hvis Enzel stadig gerne ville beholde den, skulle han vel også få lov til det. Phillippe gav ikke snakke mere om den  pung - han havde alligevel kun taget den op som en undskyldning for lige at trække tiden lidt ud, da Enzel virkede så trist over han skulle gå.

 Phillippe vidste ikke helt præcist hvad han havde forventet af reaktion for Enzel, men han havde forventet noget andet, end det der kom. Enzel havde opført sig som om det virkelig betød meget for ham med pungen - at have noget fra Phillippe, som ikke var en bestilling - og nu fik han det. Et eller andet sted skuffede det ham lidt, at Enzel ikke reagerede mere end han gjorde. Det var dog ikke noget han lod vise, da han i stedet gav sig til samle håret i en hestehale med et bånd han havde haft i lommen også. 

 Phillippe så mod Enzel da han spurgte om han ikke lavede den færdig for ham. Læber foldede sig lidt sammen, og så mod vinduet, der var dækket til med et gardin. Phillippe havde ingen fornemmelse af hvor længe han havde været hos Enzel, og det gik bare ikke han var der for længe, men det var deres sidste gang - han måtte bare bruge mindre tid i badehuset, og virkelig gå gennem de steder på markedspladsen der havde den stærkeste duft.
 " Jeg har ikke min kniv med, så hvis du har en skarp, ikke alt for stor kniv?" Phillippe flyttede blikket tilbage på Enzel, og gik over til Enzel, for at tage figuren ud af hans hånd, så han kunne se den an. Se hvilke tanker han havde gjort sig med figuren, og hvilke muligheder der var at gøre, hvis hans kulle gøre det mere unik til Enzel. Det var jo ikke forbi han havde haft noget specifik i tankerne, da han var startet på den.
 " Hvis du har en kniv jeg kan bruge, burde jeg godt lige hurtigt kunne gøre den færdig. " Han så tilbage på Enzel og rakte den lidt mod ham, i tilfælde af det ikke ville blive muligt at gøre den færdig.

Alene den lille detalje, at Phillippe satte sit hår, kunne få Enzel indre fan-dreng til at trampe i sengen og skrige i kritik. Han elskede Phillippes hår langt og løst – og lidt uldet til, sådan som han havde efterladt det efter deres tumlende leg i lagnerne. Den ydre, virkelige Enzel bevarede sig dog køligt, men det hjalp også på det, da det overraskende nok lød på Phillippes ord, at han overvejede at gøre det. Enzel ville straks tilbyde den første kniv, som han kunne komme i tanke om at han havde. Hans daggert på hele 45 cm. Den kunne jo skrælle I hvad som helst, så hvorfor ikke også træ? Llyon ville sikkert få krampeagtige anfald der hvor han nu end var, hvis han vidste at hans stjålne daggert blev brugt til træhåndværk. Men turde godt lade Phillippe prøve at holde den lidt. Men når nu Enzel tænkte over det, var den nok for skarp og farlig. Og Phillippe havde jo overværet Enzel tage et liv med den.

“Ah ja, nu skal jeg finde dig en kniv, hvis jeg da har en liggende et sted, som ikke er en frugtkniv,” Lød det straks optimistisk fra ham, så snart Phillippe endelig var kommet tæt på ham igen. Han flåede tæppet fra sig og kom op fra sengen. Phillippe som stod lige der og så dejlig ud, lænede han sig ind til og kælede ham med sit hoved – og hele sin nøgne krop egentlig, mens han spandt kælent, præcist som en tamkat. Hans hale omfavnede ham, og var også den sidste del af Enzel, der slap ham, fordi Enzel skulle videre hen til en skuffe ved skrivebordet, hvor han begyndte at løfte forskellige spiseknive og egentlige våben op, som han tilsyneladende havde liggende. “Hvad med denne?” Spurgte Enzel og vendte sig med en mindre, men stadig halvfarlig kniv, der umiddelbart passede godt til at snitte med, tænkte Enzel. Knivspidsen blev peget mod Phillippe, men kun for et øjeblik, før Enzel fermt og trænet manøvrerede den rundt I hånden, så han endte med at holde på bladet, og holdt skaftet frit for Phillip at tage.

 Det var ikke fair, at Enzel forsatte med at rende nøgen rundt. Enzel så fræk ud når han lå i sengen, men når han gik rundt - det var helt sikkert noget der kunne mærkes mellem benene. Tænderne sank ned i underlæben, og den ene arm lagde sig lidt rundt om Enzels liv. En lav, tilfreds brummen lød fra snedkeren og hånden gled ned og gav Enzels nøgne balle et lille klem. Det gik op for ham, at hvis Enzel virkelig ville, kunne han sno Phillippe rundt om hans lillefinger. Han sank kort, og foldede læberne sammen. Det var vidst meget godt det her skulle være den sidste gang. 
 " Hvis det er en meget skarp frugtkniv, kan det nok også gå, " sagde han, mens han vendte stolen lidt, inden han satte sig på den. Enzel ledte efter en kniv, og Phillippe sad bare og betragtede den nøgne halvkat. Blikket flyttede sig i stedet hen til kniven, da Enzel måske havde fundet en, og rakte hånden ud for at tage imod kniven så han kunne se den bedre an. 

 " Det burde gå an, " sagde han så efter at have vendt og drejet kniven lidt, og mærket på bladet hvor skarp den var. Derefter så han figuren lidt an, mens han overvejede hvordan han skulle gribe det an.
 " Nogen ønsker? " spurgte han, stadig med blikket på træfiguren. Det kunne jo være Enzel havde et ønsket om noget, og måske Phillippe nå at gøre det, hvis det ikke var alt for vildt. 

 Blikket endte med at flytte sig en smule afventede op på Enzel, mens han overvejede hvad han gerne ville have. Da han kom med hans ønske, løftede det ene bryn sig lidt, men han nikkede lidt, inden blikket faldt tilbage på figuren der blev vendt og drejet. Øjnene smallede sig overvejende og koncentreret som han prøvede at forstille sig hvordan han skulle gøre det. Noget der fik en lav brummen frem hos ham.
 " Det.. burde kunne lade sig gøre. Nogenlunde.." mumlede ham, tænkende.

 Og så fik Phillippe i gang. Det gode ved den stadig var så grov i designet, var at han ikke havde de vildeste problemer med at lave øre på figuren. Problemet lå mest ved den pjuskede hale. Der var ikke vildt meget træ at arbejde med, da udgangspunktet var et helt almindeligt menneske. Det lykkedes dog nogenlunde ved at gøre benene lidt længere, og bruge bunden af klodsen til at lave noget af halen, så det lignede den gik ned af benet og lå mod jorden. Benene var blevet lidt tynde, men Phillippe forsøgte at få resten af kroppen til at matche, uden at det kom til at ligne figuren var alt for mager. Til sidst blev det lavet så det lignede træ-Enzel gemte sig bag en træstamme. 
 Phillippe var koncentreret og opslugt i hans arbejde. Det var ikke længere blot en lille pusleopgave, til når han kedede sig, nu var det mere seriøst og havde et reelt formål. Bryn, pande, næse og øjne rynkede sig flere gange, som han vurderede hans arbejde, og hvad han lavede eller skulle lave. 
 
 Et sidste pust pustede de sidste træfliser væk, og Phillippe vendte og drejede den lidt, inden han rakte den lidt bag ud, med et skævt smil på læberne.
 " Sådan, tror jeg. " Det var det bedste han kunne gøre med det han havde, men det var blevet et meget fint resultat.